Kontrolleret tømning af Metrotog i dag
Thomas de Laine (skrevet 2003-02-21 16:18) | | Link | For anden gang i metroens "historie" (så vidt jeg er orienteret) måtte et metrotog i dag tømmes for passagerer i driften. Der skulle, jf. nedenstående pressemeddelelse, have været hele ca. 250 mennesker med toget. Senest kl. 15.44 var driften atter normal ifølge http://www.m.dk/ . Mvh Thomas de Laine ---- >From: Carsten Arlund >Subject: Pressemeddelelse fra Metro: Kontrolleret tømning af Metrotog >Date: Fri, 21 Feb 2003 15:23:01 +0100 > >Pressemeddelelse > >21. februar 2003 > >Kontrolleret tømning af Metrotog > >I dag klokken 14.22 standsede et Metrotog i tunnelen mellem Nørreport og >Kongens Nytorv. > >Da der var cirka 250 passagerer i toget og da man ikke umiddelbart kunne >fastslå årsagen til standsningen, valgte Kontrolrummets supervisor klokken >14.27 at der skulle igangsættes en kontrolleret tømning af toget. > >150 passagerer blev af Metro Stewarder ført op ad skakten ved Sjæleboderne, >mens 100 passagerer blev ført ud på Kongens Nytorv station. > >Da Kontrolrummet vurderede at man ikke med sikkerhed kunne få genoprettet >normal drift hurtigt, valgte supervisoren straks at indsætte Metrobusser, >som fra klokken 15.00 kører mellem Nørreport og henholdsvis Christianshavn >og Islands Brygge. > >Metro Service går straks i gang med at lokalisere fejlen i det pågældende >togsæt. |
Der kan ikke skrives nye indlæg til dette emne.
|