Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Thomas de Laine
Thomas de Laine har taget 4.449 billeder på Myldretid:
Arriva 1052 i Roskilde

Det var også sidste gang, at Arriva kørte på linie 223E den 21. maj 2004. Samtidig er var det nok sidste gang, bus 1052 var i Arriva-trafik. Alle Mercedes'erne i Roskilde udrangeres, og allerede fredag aften begyndte man at køre dem væk. Bus 1052 som linie 223E ved Roskilde sygehus.
Foto: Thomas de Laine, 21. maj 2004.
Bortkørsel af udrangerede Arriva-busser

De 30 Mercedes-Benz O.405N-busser fra 1998, der hidtil har kørt hos Arriva i Roskilde, forsvandt 23. maj 2004. Allerede tidligt fredag aften den 21. maj var man begyndt at køre Mercedes-busserne væk, selvom der stadig var en hel driftsdag tilbage. Bus 1060 (tv.) og 1072 (th.) på Navervej i Roskilde, hvor Arrivas garage ligger.
Foto: Thomas de Laine, 21. maj 2004.
Arriva 1063 på fejeblad på Roskilde st.

Arrivas bus 1063 havde 21. maj opgivet ævred på Roskilde stations busterminal og måtte køres væk af et Falcks "fejeblade". Ironisk nok var det formentlig alligevel den sidste dag, bussen ville have været i Arriva-trafik.
Foto: Thomas de Laine, 21. maj 2004.
Opstilling af ældre laventrébusser hos Arriva i Roskilde

Arriva i Roskilde beholder foreløbigt deres ældre laventrébusser. Her er det fra venstre bus 7029, Scania/Wiima årg. 1992 (Danmarks ældste lavgulvsbus i drift) samt 1935, 1937, 1151 og 1152, alle Volvo/Aabenraa årg. 1994, på anlægget på Navervej i Roskilde (her set fra Navervænget). Af samme type som de sidstnævnte haves også fortsat bus 3025, der hvid ligesom 7029. Herudover består Arrivas Roskilde-vognpark efter 23. maj 2004 mestendels af Volvo B10BLE/Aabenraa-busserne i 1000- og 1300-serierne fra hhv. 1998 og 2000 samt et par korte Volvo/Vest-lavgulvsbusser i VT-design, nr. 2474-2475, der anvendes som servicebusser.
Foto: Thomas de Laine, 21. maj 2004.
Arriva 1049 på Farum st.

Linje 333, Farums "bybuslinje", overgår 23. maj 2004 til Fjord-bus. Linjen har siden 1998 været kørt af Arriva, hvis bus 1049, Volvo B10BLE-60/Säffle årg. 1998, her ses på Farum st. Det interessante ved Fjord-bus' overtagelse af linjen er, at Fjord-bus ejes af Finn Sørensen, der også stod bag Birkerød Bus Compagni, der faktisk oprindeligt kørte denne linje.
Foto: Thomas de Laine, 20. april 2004.
Arriva 1016 på Holte st.

Da HURs 14. udbud blev afgjort i februar 2004 stod det klart, at De Blaa Omnibusser skulle genopstå. Selskabet havde indtil 1998 kørt som HT-entreprenør på bl.a. linie 192, 193, 194 og 195, som selskabet selv havde oparbejdet, inden HTs oprettelse og entreprenørordningen. Ved HTs 7. udbud vandt Bus Danmark, nu en del af Arriva Danmark, imidlertid selskabets linier. Det er første gang, en HT-entreprenør "genopstår" på denne måde. De Blaa Omnibusser overtager 23. maj 2004 linie 170, 190, 191, 192, 193, 194 og 195 fra Arriva. Da selskabets nye busser ikke kan leveres til tiden, bliver kørslen i første omgang udført med busser lejet fra Arriva. Foto på Holte st.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.
Arriva 1772 på Holte st.

Linie 192 er blandt de linier, der 23. maj 2004 går tilbage til De Blaa Omnibusser. Arrivas bus 1772, Volvo B10BLE-59/Aabenraa årg. 1998, var en af de busser, Arriva i 2002 tilførte HUR-området fra det jyske. Derfor har den sort skyggebemaling omkring vinduerne, hvilket tilsvarende vogne leveret til HUR-området ikke har. Foto på Holte st.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.
Arriva 1163 på Holte st.

Også linie 170 overtages 23. maj 2004 af De Blaa Omnibusser. Denne linie blev også 1994-98 kørt af "De Blaa", men er dog ikke en af selskabets egne oprindelige linier. Bus 1163, Scania L94UB/Berkhof årg. 1999, på Holte st. Bussen lever videre efter 23. maj, selvom typen ikke er videre populær blandt chaufførerne.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.
Arriva 1818 på Birkerød st.

Linje 327, 338, 537P og 538P overtages 23. maj 2004 af De Hvide Busser, der får linjerne i kompensation for nedskæringer på denne entreprenørs egne linjer. Det er bl.a. linje 375 og 377, det går ud over, ligesom linjerne 378, 379 og 383 helt nedlægges. Linje 327, 338, 537P og 538P køres i dag af Arriva, og det er dette selskabs bus 1818, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1995, der her ses på Birkerød st. som linje 537P.
Foto: Thomas de Laine, 20. april 2004.
De Hvide Busser 8747 på Kokkedal st.

Den 23. maj 2004 nedlægges linie 383, Hørsholm bybus. I stedet omlægges linie 388, Strandvejsbussen, væk fra Strandvejen og ad en del af linie 383's rute. De Hvide Busser har kørt linie 383 siden 2000 og har desuden trafikeret linien et par år tilbage i 1980'erne. Bus 8747, en Mercedes-Benz O.405N årg. 1999, fra De Hvide Busser på Kokkedal st. De Hvide Busser kører også linie 388.
Foto: Thomas de Laine, 20. april 2004.
De Hvide Busser 8740 på Kokkedal st.

I 1998 oprettedes myldretidslinierne 378 og 379 i Kokkedal, der udskiltes fra eksisterende kørsel. 23. maj 2004 forsvinder linienumrene igen i forbindelse med de omfattende besparelser i HUR-området. De Hvide Bussers bus 8740, en Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, på Kokkedal st.
Foto: Thomas de Laine, 20. april 2004.
Arriva 1076 på Taastrup st.

Arriva beholder linie 123 efter 23. maj 2004, men Mercedes-busserne, der har præget linien siden 1998, forsvinder. I stedet indsættes Volvo B10BLE-busser fra bl.a. Kokkedal garage. Bus 1076 med bus 1065 i baggrunden, begge Mercedes-Benz O.405N årg. 1998, på Taastrup st.
Foto: Thomas de Laine, 13. maj 2004.
Arriva 1074 på Roskilde st.

Bus 1074, Mercedes-Benz O.405N årg. 1998, på Roskilde st. med både dansk og australsk flag i anledning af brylluppet. Bussen er indsat på linie 213, der 23. maj 2004 overgår til Wulff Bus sammen med flere andre linier i Roskilde-området. Samtidig tages Mercedes-Benz-busserne 1051-1080 ud af drift, hvorefter de eneste af Arrivas engang forholdsvis talrige Mercedes-busser, der er tilbage, er ledbusserne 1971-1972, 1974-1984 og 1988 fra Ballerups linie 300S samt 1892 i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2004.
Bus med australsk og dansk flag

Kun én gang tidligere er det sket, at busserne har kørt med to forskellige flag, nemlig under 'Norsk uge' tilbage i 1960'erne. Men i anledning af Kronprins Frederik og Mary Donaldsons bryllup den 14. maj 2004 kørte HUR-busserne med et flag for hver af brudeparrets lande.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2004.
Arriva 7029 som linie 123 på Roskilde st.

13. maj 2004 om eftermiddagen var Arrivas bus 7029, Scania/Wiima årg. 1992, indsat i et af de vognløb på linie 123, der kører de korte ture Roskilde st.-Glostrup st. Årsagen var vist bl.a. vognmangel, idet også vogn 4000, DAB-gasbus-lånevogn, sås på ruten. Bussen var skiltet "Bybusterminalen" (uden linienummer) og et servicebuslinienummer bagpå. I forruden var i stedet et håndskrevet skilt med linie og destination. Den hvide bus og den mangelfulde beskiltning tiltrak ikke umiddelbart så mange passagerer - nu til dags er folk vant til, at HUR-busser er gule!
Foto: Thomas de Laine, 13. maj 2004.
Arriva 7029 som linie 123 på Taastrup st.

Arrivas bus 7029 som linie 123 på Taastrup st. Bussens fire søstervogne er alle taget ud af drift, og det gør 7029 til Danmarks ældste lavgulvsbus i 12 m-klassen, der stadig kører. Bussen blev leveret til linie 29 i København, der 29. marts 1992 blev Danmarks første almindelige buslinie med regelmæssig drift med lavgulvsbusser.
Foto: Thomas de Laine, 13. maj 2004.
Forskellige højgulvsbusser hos Vejstruprød Busimport, Christiansfeld

Blandede bolsjer hos Vejstruprød Busimport: Fra venstre HT/Busdivisionen/Bus Danmark/Arriva nr. 1806, Volvo B10M/Aabenraa, Gråhundbus/LF-bus/NyBus/Linjebus/Connex, Volvo B10M/Van Hool, Aalborg Omnibus Selskab/Combus/Arriva, Volvo B10M/Aabenraa, og Århus Sporvejes ledbus nr. 403, Leyland-DAB 7-1800B.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Blandede lavgulvsbusser hos Vejstruprød Busimport, Christiansfeld

Udrangerede lavgulvsbusser af de tidlige modeller på række hos Vejstruprød Busimport. Fra venstre er det tidligere Unibus/Arriva nr. 7027 (Scania/Wiima, 1992), Vejle Bustrafik/Unibus/Bus Danmark/Arriva nr. 3027 (Volvo B10BLE/Säffle, 1995, opr. gasbus), 3024 og 3023 (Volvo B10BLE/Säffle, 1993) og Aalborg Omnibus Selskab/Combus/Arriva nr. 4332 (Volvo B10L/Aabenraa, 1996).
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Duobus 101 hos Vejstruprød Busimport, Christiansfeld

I 1993 leveredes til HT to stk. Mercedes-Benz-duobusser, oprindeligt nr. 1-2, men i 1994 omnummereret til 101-102. Duobusserne kunne både køre på diesel og vekselstrøm. Denne egenskab betød imidlertid, at busserne var ret tunge, så for at skaffe tilstrækkelig kapacitet i dem, byggedes de som ledbusser. Selvom busserne er fra 1993 er de højgulvsbusser. 1993-94 kørte busserne på den særlige duobuslinie 50E mellem Hovedbanegården og Hans Knudsens Plads, hvoraf en del var elektrificeret. I 1994 nedlagdes denne linie, og busserne overførtes til linie 184, der fik nogle korte ture mellem Nørreport st. og Hans Knudsens Plads. Disse ture bortfaldt fra 1996, hvor linie 185 oprettedes, og herefter kørte duobusserne altid helt til Holte. I 2003 udrangeredes bus 101, der ses på billedet, mens bus 102 udbrændte et par år tidligere. Duobusforsøget kan ikke siges at have været en succes. Forsøget var præget af tekniske problemer og anlægsarbejder, der betød, at busserne ikke kunne få strøm og derfor i stedet kørte på diesel. Cirka efteråret 1997 kørte duobusserne for sidste gang på el, og luftledninger blev taget ned. Bussernes trolleystænger er senere afmonteret, mens elmotoren blev i busserne. Bus 101 kom efter udrangering til Vejstruprød Busimport. Ironisk nok har en af de gamle københavnske trolleybusser, der er bevaret, også nummer 101.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
En stribe tidligere City-Trafik-busser hos Vejstruprød Busimport, Christiansfeld

En stor del af de DAB serie 15-busser, der blev udrangeret fra City-Trafik i HUR-området i maj 2003, blev solgt til Vejstruprød Busimport. Her ses en del af dem på Vejstruprøds ene opstillingsplads. Fra venstre er det 2921, 2918, 2922, 2934 og 2916.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Leyland-DAB-ledbusser hos Vejstruprød Busimport, Christiansfeld

Ledbustræf hos Vejstruprød Busimport! Århus Sporvejes ledbus nr. 402 (tv.) og Bus Danmark-ledbus nr. 1294 (th.), begge Leyland-DAB serie 7 hhv. 6, hos Vejstruprød Busimport. Den hvide Volvo/Aabenraa til højre er i øvrigt også en ledbus, nemlig en Arriva-ledbus fra HTs 1800-serie.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Aalborg-bus 4272 hos Vejstruprød Busimport, Christiansfeld

Denne Volvo B10M/Aabenraa er oprindelig leveret til Aalborg Omnibus Selskab (AOS), der engang drev bybusserne i Aalborg, som nr. 272. Senere købte Combus de øvrige aktionærer i AOS ud, og bussen indgik i Combus' vognpark som nr. 4272. R'et angiver, at bussen var reservevogn. Da Arriva købte Combus, fulgte vognen med. I 2002 var der store skiftedag i Aalborg, og så blev 4272 arbejdsløs. Nu holder den hos Vejstruprød Busimport.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Aalborg-bus 4354 hos Vejstruprød Busimport, Christiansfeld

Vejstruprød Busimport har en del Volvo B10L/Aabenraa-lavgulvsbusser med en fortid hos Aalborg Omnibus Selskab/Combus/Arriva i Aalborg. Her er det Combus/Arriva nr. 4354, opr. AOS nr. 354, hos Vejstruprød Busimport.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Arriva 1774 hos Vejstruprød Busimport, Christiansfeld

Vejle Bustrafik fik i 1980'erne leveret nogle busser som denne: Volvo B10M/Aabenraa med dørpl. 2-2-1. Det kommunalt ejede selskab blev i 1995 omdannet til et aktieselskab i samarbejde med københavnske Unibus og hed herefter Unibus Rutetrafik II. Meningen var, at busselskabet skulle deltage ved udbuddet af buskørslen, der havde virkning fra 1996, og måske føre driften videre. Kørslen og bussen overgik dog til Bus Danmark, der i 1999 skiftede navn til Arriva. I 2002 tabte Arriva kørslen til Wulff Bus, men bussen her fik lov til at leve videre i HUR-området som bus 1774 i cirka halvandet år. Nu er bussen hos Vejstruprød Busimport.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
En Volvo B10M/Aabenraa ombygget hos DAB

Foreningen Busfronten havde 11. maj 2004 en udflugt til Aabenraa Karrosseri i anledning af, at karrosserifabrikken indstiller produktionen senere i år. Turen foregik naturligvis en i Aabenraa-bygget bus, nemlig denne Volvo B10M med M82-karrosseri fra 1985. Bussen er dog ikke længere en "ren" Aabenraa-bus. Den er bygget som rutebil med dørpl. 1-1-0 og har kørt i Jylland, men i 1992 ombyggedes den hos DAB til dørpl. 2-2-0 og brug som HT-bus hos Fjord-bus i Slangerup. Det ses således, at bussen har fået indsat DAB-døre, og de passer jo egentlig meget fint ind i M82-karrosseriet. Hos Fjord-bus havde bussen internnr. 20, og den udgik af vognparken efter et par år, hvorefter den har kørt hos Holger Danske Bustrafik. Her har den internnr. 114 og anvendes normalt på skolebuslinie 493. Holger Danske Bustrafik, der har samme ejer som Fjord-bus, hed oprindeligt Birkerød Bus Compagni, og på billedet er bussen omskiltet til en af Birkerød Bus Compagnis gamle linier, nemlig linie 337 til Bistrup Trafikplads.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.