Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Thomas de Laine
Thomas de Laine har taget 4.267 billeder på Myldretid:
Midtjyske Jernbaner MQ 4911 og Arriva 1026 på Skjern st.
På skinnerne var december-køreplansskiftet 2020 kendetegnet ved, at trafikken på en mængde strækninger gik over til nye operatører. Bl.a. overtog Arriva mere trafik fra DSB, herunder Svendborgbanen, mens Midtjyske Jernbaner begyndte at køre mellem Holstebro og Skjern i stedet for Arriva. I den forbindelse skete der også en materielrokade, hvor 16 af DSBs Siemens Desiro-tog, alias litra MQ, kom til Arriva og 4 til Midtjyske Jernbaner. Her er tidligere DSB MQ 4911-4111 årg. 2002 på Skjern station i trafik for Midtjyske Jernbaner, endnu i DSB-farver. Midtjyske har døbt togsættet "Fjorden". I baggrunden afventer Arrivas Alstom Lint 41 årg. 2004 med nummer 1026 afgang mod Aarhus. Midtjyske Jernbaners eget design i hvide og orange farver er senere kommet på Desiro-togene, mens Arrivas stadig kører rundt i DSBs grå og blå lakering. Vi kommer næppe til at se dem i grøn og fløde, eftersom Arriva i Danmark nu er solgt til Mutares, som kommer til at ændre navn og branding på den danske del af trafikvirksomheden.
Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.
Kruse 7241 ved Maribo st.
Efter et udbud blev så at sige alle busserne på Lolland og Falster udskiftet med nye i 2021. Til kørslen på Lolland anskaffede Kruse først og fremmest nye VDL Citea LLE-busser suppleret med nogle Mercedes-Benz Sprinter-minibusser. Og det bliver sådan, den kollektive trafik på Lolland ser ud frem til måske 2033! En kun godt to måneder gammel Kruse 7241 afgår fra Maribo st. som linje 716 mod Nakskov.
Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.
Mock-up af Aabenraa M82 på Køge Havn
Denne uges "Outlandish onsdag" er outlandish i betydningen "meget anderledes". Det er nemlig ikke en rigtig bus, men en mock-up af en bus, som i 1982 blev bygget af en teknisk skole i Aabenraa i samarbejde med Aabenraa Karrosserifabrik. "Bussen" svarer til fabrikkens såkaldte M82-model, men kortere. Den var dog oprindeligt i fuld højde, altså som hvis den havde haft en rigtig undervogn, ligesom den blev bygget med midterdør. Mock-up'en har sågar Aabenraa-byggenummer 1232, men intet stelnummer. Den kom senere til Håndværkerskolen i Nykøbing Falster, men de sidste mange år har den tilhørt en forening, som indtil 2008 hed Sjælland Rundt på Cykel, derefter Køge Cykel Rings Venner og siden 2016 Køge Sportevent. Den er blevet ombygget til speakervogn, midterdøren er fjernet, og "undervognen" er skåret af, så "bussen" nu er en slags anhænger, der kan trækkes af et andet køretøj. Som speakervogn har den været brugt i forbindelse med de løb, foreningen er involveret i. I begyndelsen af juni 2012 stod den f.eks. på Køge Havn, som var start- og målområde for årets "Tøserunden".
Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2012.
Køge Cykel Rings Venners speakervogn på Køge Havn
Køge Cykel Rings Venners speakervogn på Køge Havn dagen efter afholdelsen af "Tøserunden" i 2012. Havnen var start- og målområde for det 112 km lange cykelløb. Speakervognen har tydeligvis overnattet på havnen, men opbevaredes normalt også i Køge, blot andetsteds i byen, hvor dens ejer - på dette tidspunkt kaldet Køge Cykel Rings Venner - også har hjemme.
Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2012.
Bagenden af Køge Cykel Rings Venners speakervogn på Køge Havn
Mock-up af Aabenraa M82-bus ombygget til trækvogn, der kan anvendes som speakervogn, på Køge Havn. Den tilhører Køge Cykel Rings Venner, som siden har skiftet navn til Køge Sportevent.
Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2012.
City-Trafik 2514 som Copenhagen Historic Grand Prix-ekstrabus i Hillerødgade, København
"Temporær tirsdag" har tidligere vist en af de ekstrabusser, der hvert år kører mellem Flintholm st. og Copenhagen Historic Grand Prix-løbet på Bellahøj. Ekstrakørslen har, i hvert fald nogle år, formelt været ekstrakørsel på linje 21. I sommeren 2013 kørte City-Trafik ekstrabusserne, hvor også de ordinære linje 21-busser optrådte. Her bus 2514, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, på Hillerødgade. Udover ekstrakørslen giver løbet også anledning til en mængde afspærrede gader med deraf følgende busomlægninger.
Foto: Thomas de Laine, 4. august 2013.
Opel Blitz fra "Ude på noget" i Vanløse
I 1984 viste DR børneserien "Ude på noget", hvor hovedpersonerne Palle, Polle og Ruth over 13 afsnit lod sig transportere rundt i en gammel, rød snudebus. Der var tale om denne Opel Blitz med et 14-personers Næsby-karosseri fra 1953, som oprindeligt kørte hos De forenede Vognmænd (DfV), som senere var de første brugere af navnet Vikingbus for turistbuskørslen. Omkring 1965 kom bussen til Aage Sørensen i Gilleleje, der bl.a. brugte den til at køre arbejdere fra Nordsjælland til Bjørnbaks Konvolutfabrik på Østerbro i København. Den blev afmeldt cirka 1980, og veteranbilsamleren Viklit Graa Jørgensen i Nordsjælland overtog bussen i 1982. I forbindelse med tv-optagelserne blev den på flere måder bygget om og delvist skåret op, og efterfølgende henstod den i midten af 1980'erne på en tankstation i Måløv. Det var dér den nuværende ejer, som i dag bor i Vanløse, fik øje på den og købte den. Den har været indregistreret siden 2011 og kan af og til ses parkeret på Grøndals Parkvej i Vanløse, hvor dette billede også er taget.
Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2023.
Arriva 1035 ved Åmarken st.
Åmarken station åbnede i 1972 sammen med Køge Bugt-banens første etape fra Dybbølsbro til Vallensbæk. Stationen er beliggende lige øst for Gl. Køge Landevej umiddelbart syd for kommunegrænsen mellem Københavns og Hvidovre kommuner. Stationen har aldrig været banens travleste, og de fleste togrejsende stifter kun rigtigt bekendtskab med den i forbindelse med større driftsuregelmæssigheder eller sporarbejder, idet stationen er den eneste mellem Dybbølsbro og Vallensbæk, hvor sporforholdene egner sig til at vende tog. Derfor har Åmarken ofte været skiftepunktet mellem S-tog og togbusser! Ordinær busdrift har stationen haft mindre af, når der ses bort fra de almindelige busstoppesteder på Gl. Køge Landevej ud for stationen. I april 1989 blev Åmarken dog endestation for den nye linje 23 mellem Hellerup, Nordvest, Vanløse, Valby, Vigerslev og altså Åmarken station. Linjen var en variant af den ældre linje 21 med anderledes rute i sydenden. Selvom linje 23 bestod til efteråret 1997, forsvandt den dog fra Åmarken st. allerede i oktober 1990, hvor den omlagdes, så den fra Vigerslevvej drejede mod nord i stedet mod syd ad Gl. Køge Landevej og fik endestation sammen med makkeren, linje 21, på Toftegårds Plads i Valby. Efter næsten 31 år blev Åmarken st. igen endestation for en rigtig buslinje fra 27. juni 2021, hvor omlægninger i bustrafikken mellem København og Hvidovre medførte, at buslinje 10 ikke længere skulle køre ind til byen, men i stedet føres ned til Åmarken st. Linjen kører mellem Brønshøj Torv, Flintholm st., Ålholm Plads og Åmarken st. og har på hele stykket fra Damhussøen til Åmarken st. i øvrigt samme ruteføring, som linje 23 i sin tid havde. Den nye tværforbindelse, som opstod med omlægningen, har ikke tiltrukket tonsvis af passagerer, men hvis man f.eks. fra Vanløse gerne vil have forbindelse med Køge Bugt-banen og ikke føler for at skifte tog på Folkesundshedsprojekt Ny Ellebjerg, kan man da bruge linje 10 ned til Åmarken... Siden december 2022 kører også Hvidovres servicebuslinje 134 via Åmarken st.
Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.
Arriva 1200 som linje 7A i Sydhavnsgade, København
Da Movias ene forgænger Hovedstadens Udviklingsråd i årene 2002 og 2003 indførte A-buskonceptet, gik linjenumrene fra 1A til 6A. Movia tilføjede i 2013 linje 9A og to år senere linje 8A, mens nummeret 7A af en eller anden grund blev sprunget over, selvom '7' havde været ledigt, siden linje 7E i 1995 blev konverteret til S-buslinje 350S. Men da Københavns busnet skulle tilpasses Metrocityringen i efteråret 2019, blev der brug for linjenummer 7A. Man opdelte nemlig linje 6A, som vedblev at køre mellem Nørreport, Emdrup og Buddinge, mens strækningen mellem Hovedbanegården og Rødovrehallen blev til linje 7A, som desuden førtes via Polititorvet, Fisketorvet, Teglholmen, Sluseholmen og Mozarts Plads til Sjælør og Ny Ellebjerg stationer som en slags forløber for den senere forgrening af Metrocityringen på nogenlunde samme strækning. Dermed fik byen igen en linje 7, som desuden faktisk er blandt de tunge linjer. Det var fra oprettelsen og frem til februar 2022 Arriva, som kørte linje 7A, hvorefter Anchersens MAN-elbusser tog over. Arriva 1200, Scania OmniLink årg. 2012, ses her på linje 7A i Sydhavnsgade. Nogle måneder efter overførtes bussen til linje 200S.
Foto: Thomas de Laine, 15. maj 2021.
DSB S-tog SE 21 på Ny Ellebjerg st., København
Siden cirka 2018-19 har Ringbanens endestation på Ny Ellebjerg station været forlagt mod nordvest til en midlertidig perron relativt langt fra Køge Bugt-banens perroner, men tættere på Gl. Køge Landevej og med nem gangbroforbindelse til fjerntogsperronen. Flytningen skyldes, at der skulle bygges station for Sydhavnsmetroen under det areal, hvor den oprindelige Ringbane-endestation fra 2006 lå. I foråret og sommeren 2023 er arbejdet med at bygge metrostationen så langt fremme, at man er begyndt at reetablere Ringbanens perron ovenpå metrostationen. I foråret 2014 åndede alt dog endnu fred og ro, og det var betydeligt lettere at skifte mellem Køge Bugt-banens og Ringbanens S-tog. SE 21 som linje F ved den daværende perron på Ny Ellebjerg station. Stationen vil, senest omkring Sydhavnsmetroens åbning, skifte navn til København Syd, og den nye endestation for Ringbanen bliver ikke helt magen til den oprindelige.
Foto: Thomas de Laine, 8. marts 2014.
Arriva 1617 på Amager Strandvej, Kastrup
Linje 5C har nu i mere end seks år kørt i døgndrift i med sine ledbusser mellem Herlev, Husum, Brønshøj, Nørrebro, City, Amagerbro, Sundbyøster og Kastrup. Arrivas MAN NG313 CNG-busser, der blev leveret til opstarten i 2017, er da også så småt begyndt at bære præg af det daglige slid på landets største buslinje. Arriva 1617 på Amager Strandvej i Kastrup kort efter afgang fra Lufthavnen.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2018.
Ex. Linjebus 6702 i Zywiec, Polen
Oluf Larsen i Slagelse fik i 1991 tre nye serie 12-busser til bybustrafikken i byen. De havde dobbelte for- og midterdøre samt enkeltsæder i vinduessiden foran midterperronen og rød aptering indvendigt. Linjebus overtog virksomheden i 1993, og året efter blev de tre første busser med lavt gulv leveret til Slagelse. Til gengæld blev 1991-bybusserne flyttet til Linjebus' afdeling i Roskilde, hvor de blev anvendt som rutebiler de næste fire år. Denne bus, som i Slagelse bar vognnummer 312, men ved overførslen til HT-området fik nummer 8702, hvilket efter kort tid ændredes til 6702, kørte bl.a. en periode fast på linje 213 og 223E. I 1998, hvor Linjebus måtte aflevere langt hovedparten af sin HT-kørsel, men til gengæld vandt terræn på Vestsjælland, rykkedes 6702 tilbage til VT-området og fik nu nummer 2098. Den blev endegyldigt udrangeret fra Linjebus i sommeren 2000 og samme år solgt til MZK Zywiec, som de følgende 14 år brugte den som bybus i den sydpolske bryggeriby Zywiec. Dermed indskriver MZK Zywiec vogn 350 sig i rækken af "danske" busser, som fik længere tid på de polske veje end de danske. Vogn 350 som linje 8 på Stefana Batorego i Zywiec.
Foto: Thomas de Laine, 3. september 2010.
City-Trafik 132 som Roskilde Festival-ekstrabus på Køgevej, Roskilde
Roskilde Festivalen har hvert år siden 1971 sat sit præg på Roskilde i en uges tid. Det gælder også den kollektive trafik, for der er brug for en hel del kapacitet i midlertidige forbindelser mellem Roskilde station og festivalpladsen. De første mange år stod Roskilde Omnibusselskab - byens bybusselskab - for kørslen, men da dette foretagende ophørte i 1990, tog en af dets vigtige medarbejdere festivalkørslen med sig til City-Trafik, som derpå klarede festivalekstrabusserne hvert år til og med 2011. Kørslen blev mere og mere omfattende, i takt med at festivalen voksede, og det blev derfor også almindeligt at andre busselskaber deltog i kørslen, ligesom City-Trafik midlertidigt flyttede busser fra sine jyske afdelinger til Roskilde for at have materiel nok. Dermed var der en hel del at se på for busentusiaster, men i det 21. århundrede er festivalbusserne blevet noget mere moderne og ensartede, og fra og med 2012 har det også skiftet, hvem der stod for kørslen. Det er derfor ikke længere det samme "nørdtilløbsstykke". Det næstsidste år, hvor alt var ved det gamle, kunne man bl.a. opleve City-Trafiks bus 132, Scania OmniLink årg. 2002, som festivalekstrabus - i dette tilfælde ses den på Køgevej i Roskilde på vej fra stationen mod festivalens vestindgang. Bussen kom fra bybusserne i Fredericia, men blev faktisk senere samme år overført til fast anvendelse i Movia-området (og omnummereret til 2132). Kørslen har i øvrigt alle år foregået uden for HT-/HUR-/Movia-systemet, så der må betales en særlig billet til busserne, der i 2010 kostede en 20'er.
Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2010.
Tylstrup Rutebiler 18 i Tinglev
To af de første serie 7-busser, der rullede ud fra Leyland-DAB i Silkeborg, havde 1979-stelnumre og formelt typebetegnelsen Leyland-DAB 6-6-TL11/4 - altså serie 6 type 6! Begge disse var "turistbusser" med bagagerum under gulvet, og de kom på gaden i foråret 1982. Den ene blev leveret til Nyborg Rejser, mens den anden kom til Lauritzen i Tønder for dog allerede i 1984 at blive solgt til Tylstrup Rutebiler, i hvis bemaling den har fremstået siden. Tylstrup brugte bussen, vogn 18, helt frem til 2010, hvorefter den nogle måneder kørte hos Gotschalk Rejser i Ryomgård. Derpå har den stået stille, men i 2015 gik den til Bushistorisk Selskab med bevaring for øje, og herfra fulgte den med resten af foreningens samling til Danmarks Busmuseum i Skælskør i 2016. Mens bussen var i brug af Gotschalk Rejser, kørte den en fotosafari i de sydlige dele af Jylland for en samling busentusiaster, og undervejs blev den fotograferet på Bajstrup Rejsers garageanlæg i Tinglev, ikke specielt langt fra sin oprindelige hjemegn. Bemærk i øvrigt midterdøren, som svingede "bagud" på denne og et mindre antal andre serie 7'ere.
Foto: Thomas de Laine, 10. april 2010.
Vikingbus 4471 ved den fremtidige Rødvig station
Vikingbus 4471, Setra S415LE Business årg. 2022, krydser Østbanens spor på Vemmetoftevej i Rødvig på sin linje 252-tur fra Store Heddinge til Hårlev. Fra 2024 vil Østbanen ikke længere skære Vemmetoftevej og give et lille bump i linjens Setra'er på dette sted. I stedet vil en ny endestation for banen blive bygget lidt til venstre for bussen på billedet. Rødvig nye station får således også busforbindelse. Det har den gamle station også tidligere haft, men de senere år har man måttet gå nogle hundrede meter til f.eks. Vemmetoftevej for at kunne gennemføre et skift fra tog til bus i Rødvig.
Foto: Thomas de Laine, 2. juni 2023.
Lokaltog 2136-2036 ved den gamle Rødvig station
Østbanens endestation i Rødvig har siden 1879 ligget ved Østersøvej - næsten helt ude ved havnen og med direkte udsigt til Rødvigs lille fyrtårn. Men det er besluttet at afkorte banen med omkring en halv kilometer til en ny station nord for Vemmetoftevej, som vil være en mere central placering, og derudover kan det gamle stations- og baneareal bruges på anden vis. En del af det tidligere banelegeme ved Rødvig station ligger allerede nu "brak" som grønt område. Idéen om at afkorte banen til en ny, nordligere station har flere årtier på bagen, men den bliver realiseret i forbindelse med den renovering af Østbanens spor, som går i gang i juni 2023 og vil strække sig omkring et år frem. Første etape af renoveringen gennemføres mellem Køge og Hårlev i sommeren 2023, hvorefter arbejdet fortsætter på Fakse Ladeplads-grenen. Hårlev-Rødvig renoveres i første del af 2024, og det bliver ved den lejlighed, banen afkortes til den nye station. Som følge af sporets ringe tilstand på Østbanen, har Rødvig-togene siden december 2019 kun kørt til og fra Hårlev, hvor der må skiftes til togene mellem Fakse Ladeplads og Køge/Roskilde, så Rødvig-togene ikke bidrager til sliddet på skinnerne mellem Hårlev og Køge. Dog føres to morgen- og eftermiddagstog igennem til og fra Roskilde sammenkoblet med Fakse Ladeplads-togene, men det skyldes kapacitetsbehovet på netop de pågældende afgange. Lokaltogs Alstom Lint-togsæt 2035-2135 og 2036-2136 stod den første fredag i juni 2023 for trafikken mellem Hårlev og Rødvig med krydsning i Klippinge. Her holder 2136-2036 på stationen i Rødvig, hvis stationsbygning i kalksten stammer banens åbning 144 år tidligere.
Foto: Thomas de Laine, 2. juni 2023.
Østtrafik 191 som linje 253 på Toldbodvej, Køge
Det Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS), nok bedre kendt som Østbanen, gik i 1931 ind i rutebildrift i banens opland, bl.a. fordi jernbanen i løbet af 1920'erne efterhånden var blevet påført mere og mere konkurrence fra private bilruter. Banen forløb dengang som nu fra Køge til Hårlev, hvor den delte sig i en gren videre over Karise til Fakse og Fakse Ladeplads og en gren over Klippinge og Store Heddinge til Rødvig. Østbanens rutebilkørsel kom både til at bestå af bilruter, banen overtog, og nye ruter. 1. april 1931 overtoges således ruten Køge-Strøby Egede-Strøby-Klippinge-Store Heddinge fra vognmand Edvard Frederik Siemssen i Store Heddinge, og få måneder efter etablerede banen selv en mere direkte rute mellem de samme byer, som snart forlængedes helt til Rødvig. Rutebildriften omfattede også andre ruter, og allerede i midten af 1930'erne havde banen 6 rutebiler. De to nævnte ruter mellem Køge og Store Heddinge/Rødvig samledes senere i én, som ganske vist med mellemrum ændredes på forskellig vis, men stadig bestod, da den nordlige del af ruten fra april 1975 kom ind under HT-systemet. Ruten blev samtidig tildelt linjenummer 253. Da Storstrøms Trafikselskab, STS, i 1979 blev etableret, kom ruten dog til at høre under dette i stedet for HT. STS begyndte i midten af 1990'erne at sende kørslen i udbud, men forinden var Østbanens busafdeling blevet udskilt som det selvstændige aktieselskab Østtrafik, der både i 1996, 1999 og 2004 genvandt bl.a. linje 253. Østtrafik blev dog i foråret 2009 solgt af Østbanens arvtager Hovedstadens Lokalbaner, og den nye ejer var DitoBus, som drev Østtrafik videre separat indtil udløbet af kontrakten i foråret 2010. Den nye kontrakt fra dette forår blev vundet af netop DitoBus, og ikke længe efter gik den tilbageværende del af Østtrafik konkurs. DitoBus kørte linje 253 i resten af den tid, linjen lignede sig selv, nemlig frem til august 2016, hvor den radikalt omlagdes til at være en slags åben skolebuslinje, der gav Vallø, Valløby, Strøby, Strøby Egede, Varpelev og Hårlev forbindelse med bl.a. Hotherskolen i Hårlev og Strøbyskolen. Siden da har Lokalbus, der nu hedder Vikingbus, kørt linjen. En uges tid før Østtrafik forsvandt fra linje 253 - og omkring halvanden måned før selskabets konkurs - passerer vogn 191, Volvo B12M-60/Aabenraa (8500) årg. 2003, på dette billede over Køge Å ad Toldbodvej i Køge. Bussen er på vej mod Store Heddinge, som fra 1989 var den sydlige endestation for de fleste ture på linje 253. Vogn 191 bærer stadig Storstrøms Trafikselskabs karakteristiske design, selvom Movia på dette tidspunkt havde været ved magten i mere end tre år.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2010.
Lokaltog 2034-2134 krydser Køge Å
Østbanen mellem Køge, Hårlev, Fakse Ladeplads og Rødvig står over for en større sporrenovering efter en flerårig proces, hvor pengene til den voksende regning skulle findes, og et BRT-alternativ blev undersøgt. Banens rullende materiel blev fornyet tilbage i 2009, hvor Y-togene udskiftedes med Alstom Lint 41-togsæt. Der blev nyleveret 5 styk, men også overført 2 tog fra de nordsjællandske lokalbaner, nemlig de to ældste nordsjællændere fra 2006. De "brugte" togsæt beholdt i første omgang deres grå og gule design, men i januar 2014 blev de gule fronter folieret i rødt, så togsættene farvemæssigt kom til at ligne Lokaltogs "egne" Lint-tog, selvom der er forskel på designet. Lokaltog 2034-2134, opr. Lokalbanen 102-202, er netop afgået fra Køge og på vej over Køge Å som linje 110R mod Fakse Ladeplads over Rødvig.
Foto: Thomas de Laine, 13. april 2018.
Anchersen 3225 på Artillerivej, København
Solaris Urbino er på europæisk plan efterhånden en særdeles udbredt busmodel. I Danmark er det først og fremmest Aarhus, der har anskaffet typen i stort tal, men også Anchersen bruger en serie Solaris'er i laventréudførelse på linjer i og omkring København. Bus 3225 er en Urbino 12LE leveret i 2011, og det er derfor også en bus, der efterhånden nærmer sig pensionsalderen. Anchersen 3225 som linje 77 på Artillerivej på Amager - i et område, der fuldstændig har skiftet karakter i bussens knap 12-årige levetid.
Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2023.
PKS Walcz ZWA 65JR i Czarnkow, Polen
Polen var i 90'erne og 00'erne storaftager af brugte danske busser, men det var langt oftere DAB-busser end Volvo/Aabenraa, der blev købt. Rutebilselskabet PKS Walcz havde da også en stribe Leyland-DABbusser, men i vognparken indgik også enkelte Volvo B10M og desuden et par Bova'er med fortid på de danske veje. Denne bus, som er fotograferet på rutebilstationen i Czarnkow, er en Volvo B10M/Aabenraa nyleveret til DSB i Rønne og rutebilkørsel på Bornholm. Den er fra 1993 og havde hos DSB nr. 347, senere 2347. Linjebus overtog bussen sammen med regionalrutekørslen på Solskinsøen i 1999, og bussen forblev i brug her, til kontrakten måtte overlades til Iversen i 2006. Linjebus, som nu hed Veolia, flyttede da bussen til Jylland, hvor den blev benyttet et par år. Den fik desuden Veolias eget busdesign i grå og hvid med en rød stribe. Det var et temmelig konservativt, men nydeligt design, som bussen beholdt hos sin polske ejer, hvortil den kom i 2009. PKS Walcz benyttede bussen til selskabets bitre ende, og den blev hugget op i 2022.
Foto: Thomas de Laine, 18. september 2019.
Arriva 1051 som erstatning for Metrocityringen ved Østerport st., København
Over to uger i januar 2020 måtte Metrocityringen, der var åbnet kun få måneder tidligere, erstattes fuldt ud af busser, fordi man skulle forberede åbningen af metrogrenen til Nordhavnen, som åbnede i slutningen af marts samme år. Der kørte tre forskellige metrobuslinjer: Linje 111M erstattede metroen i kørselsretning med uret, mens linje 222M kørte mod uret. Gennem City og ud ad Østerbrogade til Svanemøllen st. kørte i begge retninger en linje 444M. Trafikken var omfattende, men som med så megen anden togbuskørsel, valgte mange metropassagerer at søge helt andre ruter. Derfor var busserne ikke specielt fyldte, men det var jo bare en smagsprøve på den Corona-pandemi, der snart fulgte... Arriva stod for kørslen på linje 111M, hvor bus 1051, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, her gør holdt på Oslo Plads ved Østerport st.
Foto: Thomas de Laine, 26. januar 2020.
Fiat/Ringsted fra Jensens Turisttrafik på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Ringsted Karosserifabrik byggede over nogle år i 1970'erne et karosseri, der forfra til forveksling kunne ligne Aabenraa Karrosserifabriks samtidige design for busser med motoren under gulvet. Det var det fælles brug af den tyske VÖV-forrude og meget ens udformning af frontdestinationsskiltet, der gav den store lighed, men det er nok fair at sige, at samlekvaliteten bestemt ikke var den samme. Derudover byggede Ringsted på Fiat-chassis mod Aabenraas "finere" Volvo B58-chassiser. Blandt køberne af Fiat/Ringstedbusser med "Aabenraa-front" var De Gule Busser i Glostrup og De Hvide Busser/Strandvejsbussen i Hørsholm, men også Ringsteds lokale bybusselskab Jensens Turisttrafik aftog en bus i kort udgave på Fiat 418AL-chassis og med enkeltdøre til kørsel på bybuslinjen. Netop denne bus, der er leveret i 1975, overgik i 1997 til bevaring på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. I samme periode begyndte der for alvor at komme gang i busbevaringen på museet inklusive aktiv veteranbuskørsel, hvor man en overgang også kørte i Ringsted by. Bussen bruges ikke længere som kørende veteranbus af museet, men den kan beses i bushallen på Skjoldenæsholm.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.
Arriva 1123 ved Langgade st., Valby
Da S-togene i september 1941 overtog trafikken mellem Valby og Vanløse, åbnedes også to nye stationer: Valby Langgade og Peter Bangs Vej ved skæringerne med gaderne af samme navne. DSB forlængede desuden sin busrute på Roskildevej, som hidtil havde udgået fra Ålholm Plads, til en busvendeplads på nordsiden af Valby Langgade og vestsiden af Valby Langgade station. På selve Valby Langgade betjentes stationen desuden af Københavns Sporveje med sporvognslinjerne 6 og 15, indtil de blev henholdsvis omstillet til busdrift i 1969 og nedlagt i 1963. Som næsten-nabo til stationen lå i mange år også sporvejenes store, moderne Valby Remise, som efter omstillingen til busdrift blev opretholdt som busgarage, indtil HT nedlagde den i 1991. DSB havde tillige garage for en del af sine rutebiler ved siden af sporvejenes anlæg, næsten ved stationen. I 1999, hvor både sporvejenes linje 6 og DSBs linje 123 ad Roskildevej forlængst var blevet overtaget af HT, afkortedes linje 123 igen til Ålholm Plads, hvorfra man måtte skifte til linje 6 for at nå S-toget på Langgade station. Årsagen var, at linje 123 havde fået problemer med køretiden, og ved at lave denne afkortning kunne man opretholde hidtidigt antal afgange på resten af linjen uden tilførsel af flere busser og chauffører. Busvendepladsen ved stationen blev herefter i omkring 20 år blot brugt til bilparkering, hvorefter pladsen - der i øvrigt retteligt hedder Herman Bangs Plads - er blevet ændret til et fint lille opholdsområde samt en knap så pyntelig genbrugsstation. Buslinje 6 kører fremdeles forbi og har stoppested ud for stationen, men linjenummeret ændredes i 2003 til 26. Arriva 1123, en Scania OmniLink nyleveret til linjen i 2011, holder her ud for pladsen og stationen på Valby Langgade. DSBs S-tog SA 58 afgår som linje C mod byen.
Foto: Thomas de Laine, 27. maj 2023.
Nobina 6038 afgår som linje 400S fra Hundige st.
Linje 400S mellem Lyngby, Bagsværd, Ballerup, Høje Taastrup, Ishøj og Hundige stationer var den ene af de tre første S-buslinjer, som åbnede 21. oktober 1990. Selve ruten er ikke ændret meget i linjens snart 33-årige historie, men frekvensen blev sat op i flere omgange i forhold til det oprindelige kørselsomfang. Linjen blev indtil 1996 kørt af Busdivisionen/Bus Danmark i Ballerup, hvorefter linjen kom i udbud og blev vundet af Unibus. Ved samme lejlighed fik den Volvo B10L-lavgulvsbusser. I 1999 var Arriva dog blevet ejer af både Unibus og Bus Danmark, som nu samledes under Arriva-navnet, og Arriva genvandt desuden linje 400S for årene 2002-2006. B10L'erne udskiftedes da med Volvo B10BLE-busser. Da linjen på ny kom i udbud, løb Concordia Bus med den som del af dette foretagendes første buskontrakt på dansk jord. Der blev ved den lejlighed leveret en stor serie Volvo B12BLE-busser til linje 300S og 400S, og i serien indgik bus 6038, som her afgår fra Hundige station mod Lyngby som linje 400S. Concordia skiftede snart navn til Nobina og kører stadig linje 400S, som dog i 2014 fik udskiftet busserne nok engang, nemlig til Mercedes-Benz O530LE Citaro-busser. Den nyeste udvikling er optræk til, at dele af linjen kan udbygges til BRT-standard.
Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2013.
DSB SA 34 som midlertidig linje M på Birkerød station
S-banen havde 1989-2002 en linje M, som var en dagtimeforstærkning af linje F, altså linjen på Ringbanen. Den kom senere til at hedde linje F+, og trafikken blev fra 2007 blot til en del af den almindelige linje F. Men de nye S-tog, der blev leveret 1995-2006, nåede at få M'et med på skilterullerne, omend de aldrig nåede at køre på den rigtige linje M. Skiltene blev dog udnyttet, da man over nogle uger i sommeren 2014 etablerede en midlertidig linje, som man kaldte for linje M. Baggrunden var, at der ikke kunne køre S-tog mellem Svanemøllen og Hellerup, hvor byggeriet af den nye Nordhavnsvej krydsede banen. S-togene mellem City og Holte/Hillerød måtte derfor erstattes af en anden forbindelse. Løsningen var at lade Ringbanens tog fra Ny Ellebjerg via Flintholm og Nørrebro til Hellerup forlænge ad Nordbanen til Holte og Hillerød, og denne forbindelse kom til at hedde linje M. Det var i øvrigt anden gang på få år, man lod Ringbanen fortsætte nordpå fra Hellerup på denne måde, men første og hidtil eneste gang, man benyttede linjenummeret M. SA-togsæt 34 som linje M mod Hillerød gør holdt ved Birkerød station.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2014.