Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 8. august

Billeder optaget 8. august

10 billeder

Arriva 1188 ved Forskerparken, Hørsholm Arriva 1188, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 173E ved Forskerparken i Hørsholm, der nu er linjens nordlige endestation.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 8. august 2012

Arriva 1589 på Hellerup st. Arriva 1589 (opr. Combus 5087), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 166 på Hellerup st.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2009

City-Trafik 2774 på Amager Landevej, København Til erstatning for den dobbeltdækker, der udbrændte i februar 2009, har City-Trafik anskaffet en Scania OmniLink årg. 2001. Den er normalt indsat på linje 65E i stedet for en dobbeltdækker, men i weekenderne kan den også opleves på linje 35. Her ses den på Amager Landevej. Bussen har "arvet" internnummer 2774 fra sin tid hos Arriva i Silkeborg!

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2009

Netbus 8445 på Sundbyvester Plads, København Den traditionelle ekstrakørsel til Ullerup Marked fandt ikke sted i 2009 af den simple årsag, at foretagenet bag arrangementet gik i betalingsstandsning i 2008. Erstatningen med navnet "Ama'r Kræmmermarked" afholdes første gang i august 2010. I "tomrummet" var der så i stedet Dragør Høstmarked, der lå i dagene 7.-9. august 2009. Netbus kørte ekstra på linje 350S mellem Sundbyvester Plads og høstmarkedet med nogle af sine 5A-busser. Her ses bus 8445, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, der er ved at forlade Sundbyvester Plads. Bemærk i øvrigt skiltningen: "350X Dragør Høstmarked" - Netbus kan skilte meget! Søstervognen til højre er en ordinær 5A'er.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2009

Netbus 8447 ved Tårnby st. Netbus 8447, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 350X til Dragør Høstmarked på Tårnby st. Netbus' busser kan også jævnligt opleves som f.eks. tog- eller metroerstatningsbusser.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2009

Netbus 8445 som ekstrabus på Tårnby st. Netbus 8445, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 350X mod Dragør Høstmarked ved Tårnby st.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2009

Arriva 1931 ved Tårnby st. Arriva 1931, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 30 ved Tårnby st. på Amager.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2009

Arriva 1638 på Hellerup st. Arriva 1638 (opr. Linjebus 6253), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 166 på Hellerup st. - et sted, der ikke længere trafikeres af Arriva-busser, når City-Trafik i december 2009 overtager linjen.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2009

Kokkedal Busservice VU 95 471 ved Sundbyvester Plads, København Hvert år i august kører der ekstrabusser mellem Sundbyvester Plads og Ullerup Marked. Siden sidste del af 1990'erne har det været City-Trafik, der stod for kørslen, som foregik under det fælles takstsystem for busser og tog i Hovedstadsområdet. Men i 2008 er det anderledes: Det er forskellige turistbusselskaber, der lægger busser til, og der skal betales en særlig takst for at køre med. Dette år køres i øvrigt i dagene 8.-10. august. En af busserne kommer fra Kokkedal Busservice, nemlig denne DAB 7-1200B årg. 1989. Bussen kørte oprindeligt hos Birkerød Bus Compagni som vogn 58, men har senere kørt som Unibus vogn 65, City-Trafik vogn 2602 og De Hvide Busser 23. Foto ved Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2008

Arriva 1428 på Amagerbrogade, København Amagerbrogade er med sine 3,4 km den længste af de københavnske brogader. Gaden hed engang blot Amager Landevej, og gav Amager forbindelse til København via Amagerport ved Christianshavns Vold og herfra via Torvegade og Knippelsbro. Amagerport blev nedrevet i 1857, mens Christianshavns Vold vedblev med at være militær befæstning frem til 1909, hvorfor den omfattende bebyggelse, der i de mellemliggende år kom til at præge de andre brokvarterer, gik udenom Amagerbro. Den i nogle få år selvstændige Sundby Kommune blev indlemmet i Københavns Kommune i 1902, og omkring samme tidspunkt opfyldte man Kalvebod Strand, hvorved bl.a. Islands Brygge blev skabt. 1907 åbnede Amager Boulevard, der forbandt Amagerbro, Islands Brygge og Sjælland via Langebro. Sporvogne fik Amagerbrogade allerede i 1872, hvor Kjøbenhavns Sporvei-Selskab (KSS) oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby. Der var her endestation ved Englandsvej, men i 1897 forlængedes linjen nogle få hundrede meter til Augustagade, hvori der indrettedes en remise. Sporvognene på linjen bar i øvrigt et stort C. KSS blev sammenlagt med flere andre sporvejsselskaber til De kjøbenhavnske Sporveje i 1898, og elektrificeringen nåede hurtigt Amagerbrogade-linjen, idet der blev tale om elektrisk drift fra Højbro til Augustagade fra 1901. Samtidig åbnedes den nye Sundby Remise ved Amagerbrogade mellem Parmagade og Smyrnavej, og remisen i Augustagade blev taget ud af brug. Remisebygningen blev senere flyttet til et andet sted på Amager, og den levede helt frem til en brand i 1975. Sporvognslinjen forlængedes fra Augustagade til den nye remise i 1902, og samtidig blev den lagt sammen med linjen fra Højbro til Valby Remise. Senere samme år fik linjen tildelt linjenummeret 2. Stykket af Amagerbrogade forbi den gamle Augustagade-endestation blev senere også betjent af sporvogne fra linje 13 og i myldretiderne linje 9, men fra 1960'erne var det slut: Linje 13 og 9 omstilledes til busdrift i hhv. 1964 og 1966, og begge linjer forsvandt samtidig fra Amagerbrogade. Linje 2 blev buslinje i 1969, hvorefter Augustagade kun passeredes af busser. I HT-tiden kom der flere linjenumre til, idet linje 13 fra 1978 vendte tilbage. Den blev i 1989 erstattet af linje 11, og fra 1996 blev hver anden tur på linje 2 skiftet ud med linje 28, der omlagdes fra Gammelholm. S-buslinjerne 250S og 350S kom til i 1994 hhv. 1995. Linjerne 2, 11 og 28 forsvandt alle i 2002, hvor den nye linje 5A i stedet kom. Fra marts 2008 er det i øvrigt også slut med linje 250S. Linje 5A har stadig et stoppested på Amagerbrogade næsten samme sted som den gamle Augustagade-endestation. Stoppestedet ligger ved Tycho Brahes Allé, og på billedet ses Arriva 1428 som linje 5A netop her. Bussen er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2001, og bygningen i baggrunden med den lille kuppel på toppen ligger på hjørnet af Augustagade.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2007

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
25. september 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.