Myldretid

Menu

Billeder ➜ Optagelsesdato ➜

Billeder taget 9. juni

Her vises alle billeder af busser taget 9. juni i forskellige år:

Arriva 1584 som togbus ved Flintholm st., Vanløse

Arriva 1584 som togbus ved Flintholm st., Vanløse

Arriva 1584 (opr. Connex 6371), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, forlader Flintholm st. som Rød togbus. Bussen blev i december 2017 taget ud af drift på linje 68, men er forblevet hos Arriva. Også busserne 1581, 1582 og 1583 af samme type bruges på Rød togbus.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2018.

Skovlunde Busser 519 på Vanløse Allé, Vanløse

Skovlunde Busser 519 på Vanløse Allé, Vanløse

Skovlunde Busser kører i sommeren 2018 togbus på Frederikssundsbanen med bl.a. ex. Keolis 2519, en Volvo B12BLE/Aabenraa (Volvo 8500LE) fra 2004, der indtil dette forår endnu var i drift på linje 500S. Bussen har mistet 2-tallet i sit internnummer og kører nu som bus 519. Her ses den på Vanløse Allé i Vanløse som Lilla togbus.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2018.

Arriva 2893 på Grøndals Parkvej, Vanløse

Arriva 2893 på Grøndals Parkvej, Vanløse

Arriva 2893, opr. Wulff Bus, Haderslev, vogn 2893, som Rød togbus på Grøndals Parkvej i Vanløse. Bussen er en Volvo B12M-rutebil (Volvo 8700) fra 2005, der siden 2012 har kørt i Midttrafiks område, hvilket er årsagen til, at denne "røde" togbus er "amtsblå".

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2018.

DD Coach 7 på Grøndals Parkvej ved Flintholm st., Vanløse

DD Coach 7 på Grøndals Parkvej ved Flintholm st., Vanløse

DD Coach vogn DD7, en Setra S415LE årg. 2016, passerer Flintholm station, hvor Lilla togbus ikke stopper. Bussen har en fortid som demobus hos Anchersen, Arriva og Lokalbus og har således tidligere båret Movia-internnumrene 8957 og 8974.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2018.

Ukendt ejer vogn 253 som togbus ved Vanløse st.

Ukendt ejer vogn 253 som togbus ved Vanløse st.

Tidligere Anchersen 3253 (opr. Connex 6366, senere Arriva 1675), nu vogn 253 hos en ukendt ejer, som "Lilla togbus" på Frederikssundsbanen ved Vanløse st.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2018.

Veolia 5189 på Englandsvej, Tårnby

Veolia 5189 på Englandsvej, Tårnby

Veolia 5189, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 36 på Englandsvej ved Tårnby st.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2007.

Arriva 1929 ved Nordhavn st.

Arriva 1929 ved Nordhavn st.

Gaden Strandboulevarden på Østerbro ligger der, hvor stranden oprindeligt gik. Men fra omkring 1890 rykkede kystlinjen mod øst: Man anlagde Københavns Frihavn nord for Kastellet, og den jord, der gravedes op for at skabe havnebassinerne, blev brugt til at opfylde området mellem havnen og den gamle kystlinje. Frihavnen åbnede i 1894, og Strandboulevarden blev anlagt i 1896. På en dæmning langs Frihavnen anlagdes Kystbanen, åbnet 1897, der i første omgang havde københavnsk endestation på Østerbro station, der i dag kendes som Østerport. Strandboulevarden fik sporvogne i 1901, hvor Blegdamsvejslinjen - den senere linje 3 og nuværende linje 3A - forlængedes til gaden. Samme år åbnedes Århusgade Remise. En egentlig Strandboulevardlinje kommer dog først i 1904, hvor linje 9 oprettes fra Lille Vibenshus ad Strandboulevarden og Østbanegade til Østerbrogade og herfra ad eksisterende spor via Kgs. Nytorv og Christianshavn til Holmbladsgade på Amagerbro. Senere forlænges linjen i begge ender, dels ad Jagtvej m.fl. til Valby, dels i myldretiderne ad Amagerbrogade til Sundby Remise. I 1966 omstilles linje 9 til busdrift, og den forlænges senere til Lufthavnen i Kastrup. Samtidig med omstillingen til busdrift, deles linjen på Østerbro, så strækningen Østerbro-Valby bliver til en ny linje 18. Endelig indrettes der en fælles endestation for linjerne 3, 9 og 18 på Melchiors Plads, en sidegade til Nordre Frihavnsgade kort fra Strandboulevarden. Linje 3 bliver først buslinje i 1968, mens Århusgade Remise blev nedlagt allerede i 1964. Den ikke særligt hensigtsmæssige endestation på Melchiors Plads flyttedes i 1984 til Nordhavn st., hvor der blev indrettet en busterminal i Østbanegade - på en del af det område, hvor der 100 år tidligere var vand. Linje 3 og 18 eksisterer stadig i bedste velgående, førstnævnte dog som linje 3A. Linje 9 opdeltes i 1997 i linje 9 og 19, således at ture, der ikke gik til Lufthavnen betegnedes 19. Derved mente man at kunne undgå at forvirre passagerer, der skulle til Lufthavnen. Ved metroens åbning i 2002 afkortedes linje 9/19 fra Sundbyøster og Lufthavnen til Amagerbro, og kun linjenummeret 19 overlevede. De enkeltcifrede numre er nemlig reserveret til A-buslinjer. Til foråret 2008 forsvinder linje 19 i øvrigt fra Amager. Arriva 1929, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 i Østbanegade ved Nordhavn st.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005.

City-Trafik 2418 på Kay Fiskers Plads, Ørestad, København

City-Trafik 2418 på Kay Fiskers Plads, Ørestad, København

Ørestad er jo unægtelig én af københavns nyere bydele, hvor der først er kommet veje og bebyggelse inden for de sidste 10 år. Busterminalen ved Ørestad st. og tilkørselsvejen hedder Kay Fiskers Plads efter arkitekten Kay Otto Fisker (1893-1965), og står via Arne Jacobsens Allé og Ørestads Boulevard i forbindelse med Vejlands Allé og via Slusevej med Kongelundsvej. Ørestad station åbnede i juli 2000, hvor Øresundstogene begyndte at standse ved stationen. Samtidig kom der også bustrafik i form af linje 46 fra Vesterport st. til Bella Center, der forlængedes via Ørestad st. til Nøragersmindevej. Først da metroen åbnede, dukkede der flere buslinjer op i Ørestad, nemlig linjerne 31, 32, 33, 34 og 75E, mens linje 46 forsvandt. I dag trafikeres stationen af linjerne 32, 33, 34, 73 og 75E samt 500S. Linjerne 34, 73 og 500S er de eneste, der holder i busterminalen på Kay Fiskers Plads. Foråret 2008 er det slut med linje 34 og 73, der bliver nedlagt. Her ses City-Trafik 2418, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 73 på vej ind i busterminalen på Kay Fiskers Plads.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005.

Veolia 5050 på Enghavevej, København

Veolia 5050 på Enghavevej, København

Enghavevej blev anlagt i 1795 og forløb den gang helt fra Vesterbrogade over Sydhavns Plads og Mozarts Plads til Gl. Køge Landevej. En stor del vejen har nu andre gadenavne, nemlig Borgbjergsvej, Wagnersvej, Stubmøllevej og Ellebjergvej. Enghavevej syd for Enghave Plads fik sporvogne fra 1915, hvor linje 3 forlængedes fra Enghave Plads til Sydhavns Plads. Der skulle dog skiftes sporvogn på Enghave Plads, idet forlængelsen trafikeredes med en sporvogn i pendulfart. Først i 1924 kom der normal sporvognstrafik på denne del af Enghavevej, og i 1937 forlængedes linje 3 til Mozarts Plads. Strækningen fik en sporvognslinje mere fra 1944, hvor sporvejene som følge af det store passageropbud under krigen oprettede linje 11, der udgik fra Mozarts Plads og kørte ad bl.a. Enghavevej ind til byen. Fra 1958 erstattedes linje 11 af linje 16, der forlængedes på hver anden tur fra Enghave Plads til Mozarts Plads. Alle sporvognene forsvandt fra Enghavevej i 1968 begyndende med dem fra linje 3, der blev omstillet til busdrift i foråret. Et halvt års tid senere byttede linjerne 10 og 16 rute fra Enghave Plads og ud af byen, således at linje 10 overtog kørslen ad Enghavevej, og linje 10 fik ved samme lejlighed også busser i stedet for sporvogne. Linjerne 10 og 16 ombyttedes igen både i 1974 og 1996. Linje 16 var i øvrigt også blevet buslinje fra 1970. Både linje 3 og 10 betjener stadig i dag Enghavevej. Dog skiftede linje 3 nummer til 3A i 2003. Veolia 5050, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 3A på Enghavevej i juni 2006.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.

City-Trafik 2539 på Englandsvej, Tårnby

City-Trafik 2539 på Englandsvej, Tårnby

Ved Dragør Marked 8.-10. juni 2007 stod City-Trafik for ekstrakørsel på linje 350S mellem Sundbyvester Plads, Tårnby st. og markedet. City-Trafik 2539, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, der normalt er at finde på linje 500S, som ekstravogn på Englandsvej i Tårnby.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2007.

Veolia 5051 på Enghave Plads, København

Veolia 5051 på Enghave Plads, København

Linje 3As nuværende vognpark, der består af DAB 15-1200C-gasbusser, står over for udskiftning i efteråret 2006. Forandringen bliver dog ikke specielt synlig for passagererne, for erstatningen for de nuværende busser er helt magen til! Det er nemlig gasbusserne fra linje 18, der bliver udstyret med røde hjørner. Linje 18 får så til gengæld helt nye busser. Veolia 5051 som linje 3A på Enghave Plads.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.

Veolia 6230 på Engave Plads, København

Veolia 6230 på Engave Plads, København

Enghave Plads er for nylig blevet udpeget som stedet, hvor den ene af stationerne på den kommende metrocityring skal placeres. Stedet ligger kun ganske kort fra Enghave S-banestation, og har i dag betjening af buslinjerne 3A og 10. Linje 10 kører til Teglholmen på visse ture i myldretiderne, men de fleste ture kører enten til Flintholm station via Mozarts Plads og Vigerslev eller kun til Enghave st. Veolias bus 6230, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, på Enghave Plads.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.

City-Trafik 2307 ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2307 ved Sundbyvester Plads

9.-11. juni 2006 udførte City-Trafik ekstrakørsel på linje 350S mellem Sundbyvester Plads og Dragør Marked ved Gåsevænget i Dragør. To af de busser, der anvendtes, var nr. 2307 (forrest) og 2308, der her ses ved Sundbyvester Plads ved ekstrabussernes afgangsstoppested. Her holder linje 4As busser mod Svanemøllen normalt, men de var i mellemtiden forvist til stoppestedet ud for selve pladsen. Bus 2307 og 2308 er DAB 15-1200C mk. III-busser, der blev nyleveret i forbindelse med HTs 5. udbud i 1996.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.

City-Trafik 2030 ved Tårnby st.

City-Trafik 2030 ved Tårnby st.

City-Trafiks bus 2030 som ekstrabus på linje 350S er på vej ind til busterminalen ved Tårnby st. Både bus 2029 og 2030, DAB 15-1200C mk. II fra 1995, kunne 9. juni opleves på linjen.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.

City-Trafik 2055 i Tårnby

City-Trafik 2055 i Tårnby

Af de 20 stk. DAB 12-1200B-bybusser, som City-Trafik modtog i 1990-92, er de 15 stadig i selskabets varetægt. De er dog ikke i almindelig brug på HURs linjer, men kan f.eks. opleves i forbindelse med ekstra- og særkørsel. Her ses bus 2055 fra 1992 som ekstrabus på linje 350S på Englandsvej lidt syd for Tårnby st.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.

Connex 6377 og 5107 på Flintholm st.

Connex 6377 og 5107 på Flintholm st.

Dette er verdens sidste danskbyggede bus! Connex har fået 4 stk. Volvo B12BLE/Aabenraa, nr. 6374-6377, der er blevet indsat på linje 10. De fire busser var oprindelig en del af Wulff Bus' ordre på 26 bybusser til Roskilde, men de sidste fire af disse busser blev afbestilt og derfor aldrig leveret. Busserne er reelt bygget i 2004, men er først blevet indregistreret i maj 2005. Fabrikken, Aabenraa Karrosseri, indstillede produktionen 1. oktober 2004. 6377 ses til venstre. Til højre er det Volvo B10BLE/Aabenraa-bus nr. 5107 fra 1998, også fra Connex.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005.

Connex 6350 på Strandboulevarden

Connex 6350 på Strandboulevarden

Connex' nye DAF SB4000/Jonckheere-busser anvendes også i mindre omfang på linje 18. Alle Jonckheere-busserne flyttes 23. oktober til linje 13, 16E, 22, 47, 67 og 68 og erstattes på linje 10, 18, 26, 30 m.fl. af DAB-gasbusserne fra linje 350S. Jonckheere-bus nr. 6350 på Strandboulevarden.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005.

Connex 5124 på Ørestad st.

Connex 5124 på Ørestad st.

Linje 33 kørte Connex sådan set i forvejen, men da der samlet set mangler ca. 30 DAB-gasbusser til kontrakterne i 16. udbud, kører der midlertidigt et mindre antal Volvo B10BLE/Aabenraa-busser fra 1997-98 på linjerne. Bus 5124, der her ses på Ørestad st., var fra oktober 2002 til et tidspunkt i første del af 2005 i øvrigt A-bus som reserve for linje 2A.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005.