Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Dette billede

Veolia 5050 på Enghavevej, København

Mere information om billedet

Veolia 5050 på Enghavevej, København
Optaget 9. juni 2006 af Thomas de Laine (© Copyright)og offentliggjort på Myldretid.dk 3. december 2007. Se stedet på kort

Enghavevej blev anlagt i 1795 og forløb den gang helt fra Vesterbrogade over Sydhavns Plads og Mozarts Plads til Gl. Køge Landevej. En stor del vejen har nu andre gadenavne, nemlig Borgbjergsvej, Wagnersvej, Stubmøllevej og Ellebjergvej. Enghavevej syd for Enghave Plads fik sporvogne fra 1915, hvor linje 3 forlængedes fra Enghave Plads til Sydhavns Plads. Der skulle dog skiftes sporvogn på Enghave Plads, idet forlængelsen trafikeredes med en sporvogn i pendulfart. Først i 1924 kom der normal sporvognstrafik på denne del af Enghavevej, og i 1937 forlængedes linje 3 til Mozarts Plads. Strækningen fik en sporvognslinje mere fra 1944, hvor sporvejene som følge af det store passageropbud under krigen oprettede linje 11, der udgik fra Mozarts Plads og kørte ad bl.a. Enghavevej ind til byen. Fra 1958 erstattedes linje 11 af linje 16, der forlængedes på hver anden tur fra Enghave Plads til Mozarts Plads. Alle sporvognene forsvandt fra Enghavevej i 1968 begyndende med dem fra linje 3, der blev omstillet til busdrift i foråret. Et halvt års tid senere byttede linjerne 10 og 16 rute fra Enghave Plads og ud af byen, således at linje 10 overtog kørslen ad Enghavevej, og linje 10 fik ved samme lejlighed også busser i stedet for sporvogne. Linjerne 10 og 16 ombyttedes igen både i 1974 og 1996. Linje 16 var i øvrigt også blevet buslinje fra 1970. Både linje 3 og 10 betjener stadig i dag Enghavevej. Dog skiftede linje 3 nummer til 3A i 2003. Veolia 5050, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 3A på Enghavevej i juni 2006.

Lignende billeder:   Veolia   DAF   DAB   København   2006   "Julekalenderen 2007"

Flere billeder:  Fra dette lokalområde  Linje 3A (tidligere 3)  Optaget 9. juni

Kommentarer

Ingen har endnu kommenteret dette billede.

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_billede.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.