Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 22. maj

Billeder optaget 22. maj

9 billeder

Arriva 1121 som linje 602 på Roskilde st. Der er tidligere udrangeret gasbusser fra Arriva. I 2004 udgik de vogne, der anvendtes som bybusser i Roskilde, af vognparken. Bus 1121, en DAB 15-1200C-gasbus fra 1998, optager passagerer på Roskilde st. som linje 602 den sidste dag i trafik. Nu er bussen i drift i Yekaterinburg i Rusland!

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004

City-Trafik 2514 på Hillerød st. Busser med de norske Vest-karrosserier er aldrig blevet særlig udbredte i HUR-området. Den eneste rigtig autoriserede anvendelse er City-Trafiks Volvo B10BLE-busser 2501-2515, der i 2002 blev leveret til de linier, selskabet da overtog i Nordsjælland. Alle busserne har hele tiden været garageret på City-Trafiks anlæg i Helsinge. Siden 23. maj 2004 optræder busserne også på linie 335, Hillerød-Allerød-Farum, som City-Trafik har overtaget i 14. udbud og kører fra Helsinge garage. Her ses bus 2514 på Hillerød st.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004

Arriva 2475 som servicebus i Roskilde Vest-busser forekommer som HUR-busser også i mindre autoriserede versioner. Arriva overtog i november 2003 nogle servicebuslinier i bl.a. Høje Taastrup og Roskilde fra ES-Bus, der gik i betalingsstandsning. Da man ikke lige stod med ledige servicebusser, fandt man andet materiel frem, heriblandt 2 stk. 10 meter lange Volvo/Vest-busser, der oprindelig er leveret til Combus i VT-området som nr. 2474-2475. Busserne overgik i 2001 med Combus til Arriva og har ikke skiftet farve af at blive indsat i HUR-området. Dog er de blevet udstyrede med et lille gult HT-bomærke på front og sider, og Vestsjællands Trafikselskabs navnetræk er væk. Bus 2475 er her indsat på servicebuslinie 853 i Roskilde - efter et halvt år endnu uden korrekt destinationsskilt! Arriva kørte også i en periode omkring 2001-02 med nogle Vest-busser på linier i Nordsjælland i form af lavbagperronbusser leveret til VT-området.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004

Connex 5002 på Friheden st. På Friheden st. mødes linie 132, 137, 539P og 200S, som City-Trafik alle overtog fra Connex 23. maj 2004. Desuden trafikeres terminalen af linie 18, 121 og 97N. Connex' bus 5002, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1997, som linie 132 på Friheden st.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004

Connex 5096 ved Valby st. Linie 133 overtoges også af City-Trafik 23. maj 2004. Før da trafikerede Connex linien, her repræsenteret ved bus 5096, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1997, på Lyshøjgaardsvej ved Valby st.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004

Connex 5139 som linie 200S på Lyngby st. City-Trafik overtog linie 200S den 23. maj 2004. Forinden trafikerede Connex-linien med et antal Volvo B10BLE/Säffle-busser af årgang 1998 som denne, nr. 5139. Bussen er leveret til Combus i 1998, men overgik med linie 200S og Combus' øvrige københavnske aktiviteter til Connex i 2001. Foto på Lyngby st.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004

Arriva 1935 på Roskilde st. Den sidste dag med Arriva-drift på linie 212, 213 m.fl. var præget af, at Mercedes-busserne 1051-1080 ikke var i drift, hvorfor alskens andre busser optrådte på linierne. Bus 1935, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1994, kørte f.eks. på linie 213, og ses her på Roskilde st. Linie 213 har skiftet entreprenør i hver eneste licitation, den har været igennem: I 1990 genvandt Roskilde Turisttrafik ganske vist linien, da den første gang blev udbudt, men man valgte at overdrage linien til City-Trafik uden licitation, da man besluttede ikke at fortsætte. I 1994 tabte City-Trafik linien til Linjebus, der igen i 1998 tabte den til Bus Danmark, som i 1999 blev til Arriva Danmark. 23. maj 2004 overtog Wulff Bus kørslen. Hvis der da overhovedet er nogen af lineins chauffører fra før 1990 tilbage, så værdsætter de nok virksomhedsoverdragelsesloven...

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004

Arriva 1116 i aftenstemning i Trekroner Lørdag den 22. maj 2004 var sidste gang, der var aftendrift på linie 604. Fremover må fotografens fødder transportere ham længere end 150 m, hvis han skal til Roskilde om aftenen. Det er godt, han har en cykel! Arrivas bus 1116, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, på Nordens Parkvej ud for Lysalleen, 150 m fra fotografens bopæl, den sidste aften, der samtidig var sidste dag, Arriva trafikerede linien.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004

Arriva 1125 på Roskilde st. Siden 1998 har DAB 15-1200C-gasbusserne udført næsten alle ture på Roskildes bybuslinier 601, 602, 604, 605, 606 og 607, idet linie 603 og 608 var (delvise) dieselbuslinier - førstnævntes vognløb omfatter også kørsel på linie 216. Gasbusserne forsvandt 23. maj 2004, da Wulff Bus overtog kørslen, og Arrivas Roskilde-gasbusser bliver de første af typen, der helt udrangeres. Arriva i Roskilde havde først busserne 1110-1126, der leveredes til kontraktbegyndelsen i 1998. Senere på året fik man også nr. 1108-1109, der overførtes fra Islev. Det var åbenbart lige i overkanten af, hvad man havde brug for, for nu optrådte gasbusser efterhånden også ret jævnligt på linie 123 og 223E. I maj 1999 afgav man 1108-1111 til Ryvang garage, og siden har Roskildes gasbuspark alene bestået af vognene 1112-1126, der altså nu udrangeres. Ultimo april tilførtes lånegasbussen 4000, og den var i trafik så sent som lørdag den 22. maj på linie 123. Her ses gasbus 1125 som linie 607 på Roskilde st.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
25. september 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.