Myldretid

Menu

Billeder

Arriva 2475 som servicebus i Roskilde

Arriva 2475 som servicebus i Roskilde

Optaget 22. maj 2004 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 30. maj 2004.

Vest-busser forekommer som HUR-busser også i mindre autoriserede versioner. Arriva overtog i november 2003 nogle servicebuslinier i bl.a. Høje Taastrup og Roskilde fra ES-Bus, der gik i betalingsstandsning. Da man ikke lige stod med ledige servicebusser, fandt man andet materiel frem, heriblandt 2 stk. 10 meter lange Volvo/Vest-busser, der oprindelig er leveret til Combus i VT-området som nr. 2474-2475. Busserne overgik i 2001 med Combus til Arriva og har ikke skiftet farve af at blive indsat i HUR-området. Dog er de blevet udstyrede med et lille gult HT-bomærke på front og sider, og Vestsjællands Trafikselskabs navnetræk er væk. Bus 2475 er her indsat på servicebuslinie 853 i Roskilde - efter et halvt år endnu uden korrekt destinationsskilt! Arriva kørte også i en periode omkring 2001-02 med nogle Vest-busser på linier i Nordsjælland i form af lavbagperronbusser leveret til VT-området.

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Af linje 853   Optaget 22. maj

Tags:

Arriva Volvo Vest Roskilde 2004