Myldretid

Menu

Billeder

Outlandish onsdag: PKS Pila 00083 på rutebilstationen i Pila, Polen

PKS Pila 00083 på rutebilstationen i Pila, Polen

Optaget 1. oktober 2011 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 6. december 2023.   Se billedteknik
Kamera: NIKON D90   Brændvidde: 40 mm (~ 60 mm)   Lukkertid: 1/1000 s.   Blænde: ƒ/13   ISO: 1250 - kan være redigeret og beskåret - Skjul

33-34 år er jo ingen alder, så PKS Pila vogn 00083 kører i december 2023 lystigt videre på de polske landeveje efter omkring 15 år. Det er over 12 år - eller hvad der nogenlunde svarer til den traditionelle levetid for en dansk rutebus - siden dette billede blev taget på rutebilstationen i Pila i efteråret 2011. Dengang var bussen "kun" 21 år gammel! Bussen er en DAB-Silkeborg 12-1024L, altså en lidt kort rutebil, som blev bygget til Skanderborg Busselskab i 1990. Den kørte dengang som vogn 10 med navnet Olivia. Rutebildelen af Skanderborg Busselskab blev i 1996 solgt til Combus (bybusserne havde City-Trafik købt i 1993), og derved blev den til Combus nr. 8145. Den nåede også at tjene Vestbus, Arriva, Oves Turistfart i Give og Kibæk Turisttrafik, før den i midten af 2008 blev udrangeret. I løbet af et års tid var den på gaden i Polen. PKS Pila er i slutningen af 2023 et af kun ganske få busselskaber i Polen, som stadig har en række DAB-busser i vognparken.

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Optaget 1. oktober

Tags:

PKS Pila DAB DAF Pila Polen 2011 Outlandish onsdag