Billeder ➜
Ex. DSB 823 ved et værksted i Christiansfeld
Optaget 20. juli 2005 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 8. december 2005.
Mange gamle DSB-busser har foreløbig endt deres dage som skovbørnehavebusser o.lign. DSB 823 blev 12. juni 1981 indregistreret på reg.nr. HP 96 261 til DSB, der anvendte den i Sønderborg. Den blev senere overført til Vejle, og her kørte den stadig, da den i 1994 blev omnummereret til 1823. I november 1995 blev den solgt til Bertelsen i Vejle og herfra er den så kommet videre ud i verden. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebil med 53 siddepladser og 12 ståpladser. På dette tidspunkt blev DSBs rutebiler, af hensyn til de nye amtslige trafikselskabers billetsystemer, leveret med dobbelte fordøre og enkelt midterdør, så det fik 823 også. På billedet holder den ved et værksted i Christiansfeld. Bussens ejer kendes ikke.
Flere billeder: Optaget 20. juli