Myldretid

Menu

Billeder

Umove 7401 ved elbuspræsentationen på Stændertorvet, Roskilde

Umove 7401 ved elbuspræsentationen på Stændertorvet, Roskilde

Optaget 13. april 2019 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 16. april 2019.   Se billedteknik
Kamera: NIKON D7200   Brændvidde: 31 mm (~ 46 mm)   Lukkertid: 1/640 s.   Blænde: ƒ/8   ISO: 500 - kan være redigeret og beskåret - Skjul

Roskilde fik æren af at blive den første by i landet, der har udskiftet dieselbusserne med elektriske busser - vel at mærke ikke som forsøg, men i almindelig drift og i form af alle busserne på de linjer, der holder sig inden for kommunegrænsen. Umove vandt kontrakten, der omfatter kørsel med 17 busser på linje 201A, 202A, 203, 204, 205, 206, 208, 209 og 212. Til formålet er anskaffet 20 Yutong E12LF-elbusser, som oplades på garageanlægget. 11 af busserne har røde hjørner til linje 201A og 202A, mens de andre er helgule. Lørdag 13. april 2019 blev elbusserne præsenteret for Roskildes borgere ved et arrangement på Stændertorvet, hvor to af busserne - 7401 med røde hjørner og 7421 i helgul - kørte gratis ture rundt om Byparken, hvor der blev fortalt lidt om elbusserne undervejs. Dagen efter overtog Umoves elbusser den ordinære drift. Bus 7401 på Stændertorvet med 7421 i baggrunden ved præsentationen på Stændertorvet.

Bussens data, historie og billeder

Flere billeder:   Optaget 13. april

Tags:

Umove Yutong Roskilde 2019