Alle billeder tagget med Mercedes-Benz
Der er 225 billeder med dette tag:
De Blaa Omnibusser 4163 og 6402 på Bistrupvej, Birkerød
Et mindre antal hverdagsafgange på linjerne 197 og 199 i og omkring Birkerød køres med to busser pr. afgang - som udgangspunkt begge minibusser. Her ses De Blaa Omnibusser 4163, Mercedes-Benz Sprinter årg. 2014, og 6402, VDL Citea-minibus årg. 2015, som linje 199 på Bistrupvej, indsat på samme afgang. Bus 6402 er egentlig født til Nobina i Næstved, men blev i december 2019 overført til De Blaa Omnibusser, hvor den primært bruges til netop denne dobbeltbesætning af visse ture.
Foto: Thomas de Laine, 16. oktober 2020.
Nobina 6411 på Gadehavegårdsvej, Høje Taastrup
Nobina 6411, Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro årg. 2016, som linje 40E på Gadehavegårdsvej i Høje Taastrup.
Foto: Thomas de Laine, 26. april 2017.
Anchersen 3282 ved Emdrup Torv, København
Ved indførelsen af "Nyt Bynet" 13. oktober 2019, blev linje 4A omlagt i begge ender, så den i nordenden nu ikke længere kører til Østerbro og Svanemøllen st., men via Emdrup Torv og Høje Gladsaxe til Buddinge st. Linje 4A og 6A har derved fået en kortere fællesstrækning forbi bl.a. Emdrup Torv. Her opsamler Anchersen 3282, Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro årg. 2015, passagerer på Frederiksborgvej ved Emdrup Torv. Der er kamp om pladsen mellem linje 6A, hvis bagende kan ses, linje 4A, en varelevering og almindelige bilister.
Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2020.
Ørslev Turisttrafik 3607 ved Taastrup st.
En af landets ældste servicebuslinjer kørte sidste gang lørdag 13. april 2019, nemlig linje 850 i Taastrup-Høje Taastrup. Den første servicebus på dansk grund begyndte at køre i Fredericia i marts 1990, og i september samme år oprettedes flere linjer i Aalborg. HT fulgte med fra december 1990 med en linje i Høje Taastrup-Taastrup. Det var endnu et forsøg, og linjenummeret 850 blev først tildelt senere. Servicebussen i Fredericia forsvandt allerede i 1990'erne, mens Aalborgs er lavet om.
Foto: Thomas de Laine, 13. april 2019.
Anchersen 3312 på C.F. Richs Vej, Vanløse
Anchersen 3312, Mercedes-Benz O530LE Citaro årg. 2016, som linje 34 på C.F. Richs Vej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 26. januar 2019.
Anchersen 3296 på Toftegårds Plads, Valby
I november 2018 brændte en af Anchersens 4A-busser, nemlig vogn 3293, der var en 13 m-bus indsat i december 2015. Som erstatning er en ét år nyere bus, nemlig bus 3296, blevet overført fra 30'er-linjerne. Denne bus, som dog kun er 12 m lang, har fået påsat røde hjørner og ses her på Toftegårds Plads som linje 4A.
Foto: Kim Løvenskjold, 9. december 2018.
Anchersen 3315 ved Bella Center, København
Anchersen 3315, Mercedes-Benz O530LE årg. 2016, som linje 34 ved Bella Center.
Foto: Kim Løvenskjold, 22. august 2018.
Nobina 6413 i rundkørslen Sjælsmarkvej/Isterødvejen, Hørsholm
I december 2018 har Nobina udskiftet de DAF/Jonckheere-busser fra 2006, som man overtog med bl.a. linje 353, 381 og 383 fra De Hvide Busser m.fl. i 2014. De nye busser er endnu en serie Mercedes-Benz O530LE Citaro, som denne gang er med enkelt fordør - der i øvrigt, utraditionelt for Movias område, er af udsvingstypen. Nobina 6413 på linje 381 i rundkørslen, hvor Isterødvejen møder Sjælsmarkvej og Grønnegade.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 8. december 2018.
Nobina 6414 ved Hørsholmhallen, Hørsholm
Nobina 6414, en helt ny Mercedes-Benz O530LE Citaro, som linje 383 ved Hørsholmhallen.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 8. december 2018.
Nobina 6137 ved Ballerup st.
Nobina 6137, Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro årg. 2014, som linje 400S i den nye busterminal ved Ballerup st. I første omgang holder alle busserne med front mod Ballerup Centret og stationen, men det er øjensynligt meningen, at der skal holde busser langs begge sider af stoppesteds-øerne, således at busserne mod nogle destinationer vil holde med fronten mod nord - herunder linje 400S/400 i retning mod Lyngby. Læskærme mv. manglede endnu 21. oktober 2018.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2018.
Nobina 6144 i den nye busterminal ved Ballerup st.
Nobina 6144, Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro årg. 2014, kører ind i den nye busterminal ved Ballerup st. som linje 400S mod Hundige.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2018.
Lokalbus 4462 på Vordingborgvej, Herfølge
Med støtte fra puljen til forbedring af kollektiv trafik i yderområder oprettedes i august 2016 linje 247 fra Herfølge via Sædder, Ringsbjerg, Algestrup, Gørslev, Slimminge og Bjæverskov til Borup st. Linjen kørte hver anden time fra om formiddagen til om aftenen, og driften blev klaret af Lokalbus med en minibus. Mere end et år før de toårige puljepenge udløb, blev det besluttet at nedlægge linjen, som kørte sidste gang 31. juli 2018. Her ses bus 4462, Mercedes-Benz Sprinter årg. 2017, som linje 247 med 0 passagerer på Vordingborgvej i Herfølge kort før nedlæggelsen. Samme vogn fik i øvrigt æren af at køre den absolut sidste omgang på linjen.
Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2018.
Nobina 6407 på Østbrovej, Glostrup
22. april 2018 må der have været vognmangel hos Nobina i Glostrup. I hvert fald var der - til trods for at det var søndag - intet mindre end seks Citaro'er med grønne hjørner ude at køre på linje 300S og 400S, nemlig 6404, 6405, 6406, 6407, 6408 og 6411! Disse busser hører egentlig hjemme på linje 40E. Nobina 6407, Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro årg. 2016, som linje 300S på Østbrovej i Glostrup.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2018.
Nobina 6128 ved Høje Taastrup st.
Nobina 6128, Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro årg. 2014, som linje 400S ved Høje Taastrup st.
Foto: Thomas de Laine, 26. april 2017.
De Blaa Omnibusser 4165 hos Lokalbus ved Lille Skensved st.
Ex. De Blaa Omnibusser 4165, Mercedes-Benz Sprinter årg. 2014, som linje 242 ved Lille Skensved st. Bussen kom til Lokalbus i august 2016, hvor selskabet overtog kørslen på bl.a. linje 242 fra Strøby Turist. Vognen kom til at indgå permanent i Lokalbus' vognpark, hvor den fik nummer 4449. Men 8. september 2016 havde den endnu både vognnummer og bomærke fra De Blaa, og destinationsskiltet var af pap.
Foto: Thomas de Laine, 8. september 2016.
Schmidts Rutetrafik 3606 som togbus ved Hundige st.
Da S-togene på Køge Bugt-banen i sommeren 2016 var erstattet med busser, var den gamle busterminal under broen ved Hundige st. i brug for en del af togbussernes vedkommende. Her ses Schmidts Rutetrafik 3606, Mercedes-Benz O530K Citaro årg. 2010, som "lilla togbus" ved Hundige st. Den lilla togbus kørte Hundige-uden stop-Solrød Strand-uden stop-Ølby.
Foto: Thomas de Laine, 23. august 2016.
Egon's Turist- & Minibusser 3812 på Skælskør station
Egon's Turist- & Minibusser 3812, Mercedes-Benz O530 Citaro LE årg. 2009, som linje 460 på Skælskør station. I baggrunden ankommer en Arriva-bus på linje 470R.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Egon's Turist- & Minibusser 3811 i Skælskør garage
Egon's Turist- & Minibusser 3811, Mercedes-Benz O530 Citaro LE årg. 2009, i garagen i Skælskør - hos Danmarks Busmuseum.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Egon's Turist- & Minibusser 3812 i Skælskør garage
Egon's Turist- & Minibusser 3812, Mercedes-Benz O530 Citaro LE årg. 2009, i garagen i Skælskør.
Foto: Thomas de Laine, 17. juni 2017.
Egon's Turist- & Minibusser 3810 i Skælskør garage
Egon's Turist- & Minibusser vogn 3810, Mercedes-Benz O530 Citaro K årg. 2009, i garagen i Skælskør, der deles med Danmarks Busmuseum.
Foto: Thomas de Laine, 17. juni 2017.
Sims Turistbilers rute 444 ved Odense Banegård
Sims Turistbiler i Frederikssund forsøgte sig en overgang i 2010 og 2011 med en fjernbusrute, rute 444, mellem København og Odense via Slagelse og i et vist omfang videre til Billund. Succesens størrelse er her eksemplificeret ved en Mercedes-Benz Sprinter-minibus, der midt i skolesommerferien 2011 gjorde det ud for rute 444! Ikke mange år senere begyndte det ellers at vrimle med fjernbusser over det ganske land. "Bussen" holder parkeret på den gamle rutebilstation på nordsiden af Odense Banegård. I baggrunden skimtes en af Jernbanemuseets veteranbusser.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2011.
Nobina 6163 ved Herlev st.
Nobina 6163, Mercedes-Benz O530K årg. 2014, som linje 165 ved Herlev st.
Foto: Thomas de Laine, 23. april 2017.
Anchersen 3298 på Langebro, København
Anchersen 3298, Mercedes-Benz O530LE årg. 2016, som linje 33 på Langebro. Bemærk skiltningen, hvor der er lagt vægt på, at turen var ad Kongelundsvej og ikke gennem Ørestad, mens den egentlige destination Rådhuspladsen kun er vist med mindre skrift.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2017.
Bus Danmark 1885 ved Sydhavn st., København
Bus Danmark 1885, Mercedes-Benz O405N årg. 1992, som linje 3 ved Sydhavn st. i København. Bussen var første lavgulvsbus til HTs daværende Busdivision.
Foto: Thomas de Laine, 18. januar 1998.
Nobina 6158 ved Ølstykke st.
Nobina 6158, Mercedes-Benz O530LE Citaro årg. 2014, som linje 312 ved Ølstykke st.
Foto: Thomas de Laine, 15. maj 2015.