Alle billeder tagget med Første dag/første tur
Der er 333 billeder med dette tag:
Arriva 1034 ved Flintholm st., København

Arriva 1034, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2009, som linje 10 ved Flintholm st. - endnu uden reklamer.
Foto: Thomas de Laine, 6. oktober 2009.
Arriva 1036 på Enghavevej, København

Arriva 1035, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2009, som linje 10 på Enghavevej.
Foto: Thomas de Laine, 6. oktober 2009.
Arriva 1031 på Gladsaxe Trafikplads

Arriva i Gladsaxe har nu modtaget de første af de nye Volvo B7RLE-busser til indsættelse på linje 10. Første vogn af serien i drift blev bus 1031 på linje 160 og ses her på Gladsaxe Trafikplads. Bemærk midterdørene, som er en designmæssig fornyelse i forhold til B7RLE-busser med samme karrosserimodel, som allerede findes i Københavnsområdet.
Foto: Sikandar Sahil, 2. oktober 2009.
Arriva 1031 på Provst Bentzons Vej i Gladsaxe

Arriva 1031, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2009, på sin jomfrutur på Provst Bentzons Vej ved Egeparken.
Foto: Sikandar Sahil, 2. oktober 2009.
City-Trafik 2907 på Tietgensbro, København

City-Trafik 2907, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 650S på Tietgensbro. Bussen kørte de første to et halvt år fast på denne linje, men overførtes derefter til linje 500S og 550S. I 2003 mistede den sin S-busstatus, men kørte som en af kun få 2900-vogne videre.
Foto: Thomas de Laine, 2. juni 1996.
City-Trafik 2912 i Tietgensgade, København

City-Trafik 2912, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som helt ny på linje 650S' første driftsdag. Bemærk bussens reklamer, som var karakteristiske for S-busindvielserne fra og med linje 500S i 1993. Tietgensgade.
Foto: Thomas de Laine, 2. juni 1996.
Ritt Bjerregaard foran første CityCirkel-bus

Overborgmester Ritt Bjerregaard foran den første bus på CityCirkel-linjen. Linjen har fået nummeret 11, som har været brugt flere gange før - blandt andet i årene 1944-58 af en sporvognslinje, der kørte med blå/grønne linjeskilte, som det Ritt holder en lille udgave af.
Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2009.
Første bus på CityCirkel-linjen forlader Højbro Plads, København

Første bus på CityCirkel-linjen (linje 11) blev Arriva 1952, der bærer navnet Tove Ditlevsen. Den forlod indvielsesarrangementet på Højbro Plads med flere stående passagerer, og dermed var Københavns første batteribusser i almindelig drift.
Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2009.
Arriva 1954 på Højbro Plads, København

Arriva 1954, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, på Højbro Plads ved indvielsen af CityCirkel-linjen. Bussen er navngivet "Christian 4." Denne serie busser er den foreløbig eneste i København, der lyser hvidt i destinationsskiltet.
Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2009.
Arriva 1952 på Højbro Plads, København

Arriva 1952, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, som linje 11 på sin første omgang forbi Højbro Plads.
Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2009.
Arriva 1956 i Krystalgade, København

Arriva 1956 alias Emma Gad, Car. Ind. U40E595 årg. 2009, som CityCirkel-bus i Krystalgade ved Rundetårn. I Krystalgade var ensretningen kort forinden blevet vendt af hensyn til ruten for den nye CityCirkel-linje!
Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2009.
Arriva 1392 ved Holmegårdsparken, Kokkedal

Linje 173E, der i en del år har været en decideret myldretidslinje fra Fredensborg til Rådhuspladsen morgen og retur om eftermiddagen med kun en håndfuld ture hver vej om dagen, blev 31. august 2009 udvidet betydeligt. Linjen har nu fået flere ture og kører dels i begge retninger i begge myldretider, dels har den fået en ny linjegren, der fra Kongevejen kører ad Egedalsvej, Holmegårdsvej og Brønsholmsgårdsvej til Hvedevænget i Kokkedal. Herved er linjen faktisk blevet tilbageført til sin gamle rute mellem Holmegårdsparken og Kongevejen, som de fleste af dens ture havde i årene 1987-98. Det var dengang, linje 173E var en vigtig linje med ledbusser og rigtig mange afgange - indtil det meste af linjen blev konverteret til S-bus (linje 150S) i februar 1998, og kun Fredensborg-turene overlevede som myldretidssupplement. Arriva 1392, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E på Holmegårdsvej ud for linjens tidligere endestation ved Holmegårdsparken på første dag med kørsel til og fra Hvedevænget.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1458 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1458, Volvo B10BLE-63/Aabenraa, leveredes i 2002 til linje 400S. Her kørte den frem til oktober 2008, hvor den blev gjort arbejdsløs, da Concordia overtog linjen. Efter nogle måneders stilstand var bussen i januar 2009 igen på gaden, nu som linje 123. Det holdt dog kun til slutningen af marts, men efter en istandsættelse er bussen - på nye nummerplader - fra ultimo august blevet fast vogn på den udvidede linje 173E. Foto på Holmegårdsvej i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1395 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1395, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E ved Holmegårdsparken i Kokkedal. Til venstre for bussen lå tidligere en vendeplads, som udgjorde linje 173E's gamle endestation ved Holmegårdsskolen.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1464 fra dørsiden på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1464, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, som linje 173E på Holmegårdsvej i Kokkedal. Bussen kørte foråret 2002 til oktober 2008 på linje 400S og var det følgende år hensat, bortset fra en overgang, hvor den var udlånt til Arriva i Malmö. Først med udvidelsen af linje 173E pr. 31. august 2009 kom den i drift igen.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1394 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1394, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, bærer påskriften "Den intelligente rejse" på fronten, da den er udstyret med bl.a. særlige tv-skærme, der viser TV2 News til passagererne på linje 173E. Det er blot et af de nye tiltag, som er kommet ud af incitamentskontrakten på linje 150S og 173E. Det andet og seneste er udvidelsen af linje 173E med ture til Holmegårdsparken og Hvedevænget samt kørsel i begge retninger både morgen og eftermiddag. Foto ved Holmegårdsskolen i Kokkedal på første dag med kørsel hertil.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1464 fra vinduessiden på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1464, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, på Holmegårdsvej i Kokkedal - nymalet til brug på linje 173E.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
KS 351 og 347 på Ålholm Plads, Valby

Københavnske linje 6 overgik fra sporvejsdrift til busdrift med virkning fra 27. april 1969, hvilket bl.a. var belejligt pga. Lyngbyvejs ombygning til motorgade. Ved denne bussificering skete der ikke ændringer i linjens rute (bortset fra lige omkring Kgs. Nytorv), så linje 6 kørte fortsat mellem Ålholm Plads og Ryparken. Den nye buslinje fik indsat Leyland-DAB serie 2-busser. Her ses to af dem - nr. 351 til venstre og nr. 347 til højre - på Ålholm Plads på første dag som bus.
Foto: Torben Liebst, 27. april 1969.
KS 376 fra dørsiden på Ålholm Plads, Valby

Serie 2-busserne til Københavns Sporveje blev en populær bustype. Prototypen (nr. 211) leveredes i 1966, og serieleverancen, der bestod af yderligere 250 busser (nr. 261-510), fandt sted i årene 1967-1970. Det skulle blive så sent som i 1989, at den sidste vogn udgik af driften. Heldigvis er to eksemplarer bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bus 376, der i april 1969 nyleveredes til linje 6, på Ålholm Plads på buslinjens første dag.
Foto: Torben Liebst, 27. april 1969.
KS 344 ved Ryparken, København

KS 344, Leyland-DAB serie 2 årg. 1968, inden afgang som linje 6 fra Ryparken på første driftsdag som bus. Den høje mand til venstre for chaufføren er KS' direktør K.N. Andersen, der senere også blev HTs første direktør.
Foto: Torben Liebst, 27. april 1969.
Indvielse af buslinje 6 ved Ryparken, København

Festivitas med orkester og fremmødt publikum ved endestationen ved Ryparken. April 1976 forlængedes linje 6 et kort stykke videre til en vendesløjfe ved Ryvangens militære anlæg, og stedet på billedet er uigenkendeligt i dag. Linjen betjente dog kun den nye sløjfe indtil maj 1989, hvor linjerne 1 og 6 ombyttedes på strækningerne nord for Trianglen: Linje 6 kom nu til at køre videre ad Østerbrogade og Strandvejen til Hellerup og på visse ture videre ad Strandvejen forbi Charlottenlund Fort og helt til Klampenborg st., mens linje 1 altså kom til Ryparken. Siden 2003 har linje 1 heddet linje 15, men den kører stadig til Ryparken.
Foto: Torben Liebst, 27. april 1969.
KS 376 fra vinduessiden på Ålholm Plads, Valby

Linje 6 blev i maj 2003 omdøbt til 26 og samtidig indskrænket og omlagt i betydeligt omfang. Linjen overtog bl.a. kørslen ad Frederiksberg Allé fra linje 28 og den inderste del af Sølvgade fra linje 10, ligesom betjeningen af Østerbrogade og Strandvejen helt ophørte til fordel for forskellige linjegrene i Nordhavnen. Ålholm Plads er dog stadig endestation for linjen. KS 376, Leyland-DAB serie 2 årg. 1969, som linje 6 på Ålholm Plads.
Foto: Torben Liebst, 27. april 1969.
KS 375 i Valby garage, København

Linje 6 havde garage i Valby fra omstillingen i 1969 og frem til garagens lukning i 1991. Her ses sporvejenes Leyland-DAB serie 2-bus nr. 375, som nyleveredes i forbindelse med linje 6' bussificering, i Valby garage på linjens første dag som bus.
Foto: Torben Liebst, 27. april 1969.
Arriva 1619 på Brønshøj Torv, København

Linje 10 blev 19. oktober 2008 forlænget fra Flintholm st. til Brønshøj Torv. Arriva 1619 (ex. Veolia 5183), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 10 på Brønshøj Torv den første morgen. Linjen kunne i øvrigt fejre 40 års jubilæum som buslinje tidligere på måneden.
Foto: Thomas de Laine, 19. oktober 2008.
Arriva 1603 på Herlev st.

Ved køreplansskiftet 19. oktober 2008 ombyttedes dele af linjerne 15 og 22, så linje 15 overtog kørslen mellem Husum Torv, Bystævneparken og Tingbjerg, mens linje 22 i stedet førtes fra Husum Torv til Herlev st. Arriva 1603 (ex. Veolia 5126), Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 22 på Herlev st.
Foto: Thomas de Laine, 19. oktober 2008.