Alle billeder tagget med Berkhof
Der er 196 billeder med dette tag:
BBA 3001 i Tilburg, Holland

Efter tabet af linje 2A i København, har linjens DAF SB220GG-LF/Berkhof-gasbusser fundet nye græsgange. Veolia sendte i 2006 et antal af busserne til den hollandske by Tilburg, hvor man har selskabet BBA. De fleste af de øvrige kom som bekendt til Køge Bugt-området. Hverken i Tilburg eller i Køge kom introduktionen af denne bustype dog til at forløbe problemfrit, men i begyndelsen af december 2006 kunne man da f.eks. møde BBA vogn 3001 i drift. Denne bus kørte i København med nummer 6286.
Foto: Kim Løvenskjold, 3. december 2006.
BBA 3001 og en makker i Tilburg, Holland

BBA 3001, ex. Linjebus/Connex i Danmark nr. 6286, i drift i Tilburg, Holland. Til venstre ses lidt af vognsiden på én af søstervognene.
Foto: Kim Løvenskjold, 3. december 2006.
Veolia 6283 ved Ørestad st.

Efter et år som rutebiler i Køge Bugt-området er et antal DAF/Berkhof-gasbusser i efteråret 2006 tilbageført til København. Nogle af busserne kører fast på linje 16E og 75E, som f.eks. bus 6283, der tilhører det nyligt genåbnede Valby-busanlæg. På Ørestad st. har linje 75E m.fl. siden oktober-køreplansskiftet haft stoppested på Ørestads Boulevard ud for Field's, og bus 6283 er netop fanget her en aften i slutningen af november 2006.
Foto: Sikandar Sahil, 28. november 2006.
Veolia 6277 og 6284 på Køge st.

Køge Bugt-områdets nye B7RLE'ere erstatter Berkhof-gasbusserne, der har kørt i området, siden Connex, nuv. Veolia, overtog driften 23. oktober 2005. Her ses to eksemplarer, nr. 6277 og 6284, på Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 25. oktober 2006.
De Blaa Omnibusser 4063 på Birkerød st.

Før 22. oktober 2006 blev linje 327 og 338 m.fl. i Birkerød kørt af De Hvide Busser med gule busser. Nu kører De Blaa Omnibusser med hvide busser! Der er dog kun tale om en midlertidig foranstaltning, idet seks nye 13,7 m-busser er forsinket i leveringen fra Jonckheere. I stedet er der stillet seks DAF SB200/Berkhof Ambassador til rådighed. De forsinkede busser skal køre på linje 184, der indtil videre kører med seks andre nye busser, som må undværes i Birkerød og Allerød. De to nordsjællandske byer har derfor fået lånevognene.
Foto: Andreas Szekacs, 3. november 2006.
De Blaa Omnibusser 4062 på Birkerød st.

De Blaa Omnibussers bus 4062 er en DAF SB200/Berkhof Ambassador-lånevogn i sølvgrå. Bussen ses her på Birkerød st. De Blaa har lånt seks vogne, som dog ikke er helt ens. Udover, at nogle er grå og andre hvide, har busserne blandt andet ikke samme gearkasser, idet både Voith og ZF er repræsenteret.
Foto: Andreas Szekacs, 3. november 2006.
Vognsiden af De Blaa Omnibusser 4062 på Birkerød st.

Siden af De Blaa Omnibusser 4062 bærer reklamer for VDL-gruppen, der ejer Bova-, Berkhof- og Jonckheere-fabrikkerne, og som sælger Berkhof Ambassador-modellen. Derudover har lånevognene også påsat HUR Trafik-logoet, der ikke findes på almindelige busser! Foto på Birkerød st.
Foto: Andreas Szekacs, 3. november 2006.
Veolia 6277 på Køge st.

I november 2006 påbegynder Veolia en udskiftning af Køge Bugt-områdets DAF/Berkhof-gasbusser, som har givet anledning til en del problemer for Køge-garagen i det års tid, de har kørt der. I stedet indsættes 15 nye Volvo B7RLE/Säffle. Bus 6277 som linje 502 på Køge st. kort før de nye bussers ankomst.
Foto: Thomas de Laine, 25. oktober 2006.
Chassis til Veolia-bus under bygning på VDL-fabrikken i Holland

En tidlig fase i bygningen af en Berkhof Ambassador til Veolia blev 20. oktober 2006 foreviget af Michael Salomonsen under et besøg på VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.
Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.
Veolia-bus under bygning på VDL-fabrikken i Holland

Berkhof Ambassador til Veolia under bygning på VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.
Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.
Veolia-bus bagfra under bygning på VDL-fabrikken i Holland

Bagenden af en Berkhof Ambassador til Veolia under bygning på VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.
Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.
Næsten færdig Veolia-bus på VDL-fabrikken i Holland

En næsten færdig Berkhof Ambassador til Veolia på VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.
Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.
Veolia 5118 på VDL-fabrikken i Holland

En færdig Berkhof Ambassador til Veolia, hvor den øjensynligt skal køre som vogn 5118, vist nok i Maastricht. VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.
Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.
Arriva 1166 ved Gladsaxe Trafikplads

Mange af de nytilkomne 300S'ere er Scania L94UB/Berkhof'er fra 1998-99. Her er det bus 1166 ved Gladsaxe Trafikplads.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.
Arriva 1169 på Lyngby st.

Arrivas bus 1169, Scania L94UB/Berkhof, som linje 300S på Lyngby st. Et antal af disse busser er faste vogne på linje 300S fra 22. oktober 2006.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.
Udsnit af Gråhundbus' vognpark på garageanlægget i Ballerup

I 2007 er det 40 år siden, vognmand Jørgen Andersen i Ballerup grundlagde sin virksomhed med oprettelsen af en bybuslinje i Ballerup. Ruten eksisterer stadig under linjenummeret 156. Bybusselskabet i Ballerup kom med årene til at omfatte flere ruter, bybusserne i Hillerød, regionalrutekørsel og turistkørsel. Navnet Gråhundbus blev senere antaget og er selvfølgelig en slags pendant til de kendte amerikanske Greyhound-busser. I 1994 ophørte rutekørslen i forbindelse med HTs 4. udbud, men busselskabet lever i bedste velgående med regionalruter til Bornholm, Malmö og Berlin. I december 2006 kan rute 866, København-Ystad(-Rønne), i øvrigt fejre 25 års jubilæum. På billedet, der er taget på busanlægget i Ballerup, ses et udsnit af vognparken i oktober 2006: Fra venstre en Volvo/Berkhof-ledbus, dernæst en tidligere Volvo/Van Hool-rutebus, en Volvo/Van Hool-turistbus, tre Volvo/Van Hool-ledbusser, en Volvo/Berkhof-ledbus og, yderst til højre, en Volvo/Carrus-ledbus.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Berkhof Ambassador på City-Trafiks Naverland-garage

Der er DAF/Jonckheere-busser på vej til både De Hvide Busser, De Blaa Omnibusser, Fjord-bus og City-Trafik. Ikke alle når tilsyneladende at blive klar til kontraktbegyndelse 22. oktober 2006, hvorfor De Blaa Omnibusser så vidt vides skal låne et mindre antal Berkhof Ambassador, som den her viste. Billedet er taget på City-Trafiks Naverland-anlæg, og bussen bar diverse påskrifter på dansk. En forsøgsbus af typen har været i trafik i Hovedstadsområdet siden december 2005.
Foto: Michael Salomonsen, 14. oktober 2006.
Arriva 1169 på Lautrupparken, Ballerup

Ved køreplansskiftet i oktober overtager City-Trafik kørslen på linje 154E, Værløse st.-Hundige st., fra Arriva. Det sker, fordi City-Trafiks linje 174E bliver nedlagt, og selskabet skal have anden kørsel i kompensation. Arriva får i stedet udvidet driften på linje 300S. I dag betjener Arriva bl.a. linje 154E med skine Scania/Berkhof-busser, og nogle af disse planlægges fra oktober anvendt på linje 300S! Bus 1169, Scania L94UB/Berkhof årg. 1999, på Lautrupparken i Ballerup.
Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.
Arriva 1159 på Gladsaxe Trafikplads

Linje 153E overgår sammen med linje 154E til City-Trafik 22. oktober 2006. Linje 153E kører i dag mellem Gladsaxe Trafikplads og Ballerup st. Bus 1159, Scania L94UB/Berkhof årg. 1998, på trafikpladsen.
Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.
Veolia 6277 på Hundige st.

Veolia 6277 er en DAF/Berkhof-gasbus fra 2000. Bussen begyndte sin karriere på linje 350S, men blev i 2002 overflyttet til den nyoprettede linje 2A. I HURs 17. udbud, der havde virkning fra oktober 2005, tabte Veolia (der dengang hed Connex) linje 2A til Arriva, men vandt til gengæld Arrivas Køge Bugt-linjer, heriblandt linje 121. Bus 6277 som linje 121 på Hundige st.
Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2006.
Arriva 1158 ved Sjælør st.

25. juli 2006 udbrændte Arrivas bus 1158 på Helgeshøj Allé i Høje Taastrup i forbindelse med driften på linje 154E. Her ses bussen i trafik som S-togserstatningsbus 8. oktober 2005. Bussen var en Scania L94UB/Berkhof leveret omkring årsskiftet 1998/99. Foto på Sjælør st.
Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2005.
Veolia 6273 på Køge st.

Veolia i Køge har haft mange problemer med DAF/Berkhof-gasbusserne. Nu har man valgt at gøre noget radikalt ved det, idet 15 nye Volvo-busser er bestilt til levering i efteråret 2006. Herefter leveres Berkhof'erne tilbage til København. Bus 6273 som linje 501 på Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2006.
De Hvide Busser 8741 (prøvebussen) på Helsingør st.

Letvægtsprøvebussen fra VDL har efterhånden været vidt omkring i HUR-området. Først kørte den hos Arriva i Kokkedal, dernæst i Roskilde, hvorfra den kom til Ryvang, der senere måtte afgive den til Kokkedal igen. Hos Arriva kørte bussen med nr. 1000. Nu er den kommet til De Hvide Busser i Hørsholm, der har givet den nr. 8741. Tirsdag 4. juli 2006 kørte bussen på linje 353, Helsingør st.-Rungsted Kyst st., og blev fotograferet under optagelse af passagerer på Helsingør st.
Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2006.
De Hvide Busser 8741 (prøvebussen) som linje 353 på Helsingør st.

Destinationsskiltet drillede lidt, men det lykkedes at få den korrekte destination på inden afgang. LED-skiltene på prøvebussen har dog aldrig været særlig fotogene... De Hvide Bussers letvægtsprøvebus 8741 på Helsingør st.
Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2006.
BBA 3003 i Tilburg, Holland

Veolia har overført et antal DAF/Berkhof-gasbusser fra HUR-området til Tilburg i Holland. Busserne er ved at blive opmalet i kongeblå, og den første af busserne er nu sat i drift. Det er BBAs vogn 3003, der i Danmark kørte med internnr. 6289. BBA er et handelsnavn for Veolia i Holland og stod oprindeligt for Brabantsche Buurtspoorwegen en Autodiensten.
Foto: Frans de Waal, 24. juni 2006.