Søgeresultat: "55.728,12.3226"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.728,12.3226 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.728,12.3226 og fandt 4 billeder.
Udsnit af Gråhundbus' vognpark på garageanlægget i Ballerup
I 2007 er det 40 år siden, vognmand Jørgen Andersen i Ballerup grundlagde sin virksomhed med oprettelsen af en bybuslinje i Ballerup. Ruten eksisterer stadig under linjenummeret 156. Bybusselskabet i Ballerup kom med årene til at omfatte flere ruter, bybusserne i Hillerød, regionalrutekørsel og turistkørsel. Navnet Gråhundbus blev senere antaget og er selvfølgelig en slags pendant til de kendte amerikanske Greyhound-busser. I 1994 ophørte rutekørslen i forbindelse med HTs 4. udbud, men busselskabet lever i bedste velgående med regionalruter til Bornholm, Malmö og Berlin. I december 2006 kan rute 866, København-Ystad(-Rønne), i øvrigt fejre 25 års jubilæum. På billedet, der er taget på busanlægget i Ballerup, ses et udsnit af vognparken i oktober 2006: Fra venstre en Volvo/Berkhof-ledbus, dernæst en tidligere Volvo/Van Hool-rutebus, en Volvo/Van Hool-turistbus, tre Volvo/Van Hool-ledbusser, en Volvo/Berkhof-ledbus og, yderst til højre, en Volvo/Carrus-ledbus.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Gråhundbus 6 på garageanlægget i Ballerup
Van Hool-busserne dominerede i mange år Gråhundbus' vognpark, men er efterhånden blevet færre. Vognmanden har dog stadig vogn 6, der er en Volvo B10M-60/Van Hool Alizee fra 1988. Bussen er bygget med dørarrangement 2-2-1 til bybusserne i Hillerød, men er senere ombygget, så midterdørene er bortfaldet. En tidligere rutevogn er dermed konverteret til turistbus. Bussen har i øvrigt B10M-chass.nr. 20536 og Allison M647-gear.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Gråhundbus 27 på garageanlægget i Ballerup
Et busselskab, der gennem tiden har haft mange ledbusser, er Gråhundbus i Ballerup. Her ses en af de nyeste i form af vogn 27, en Volvo/Jonckheere fra 2005, på busanlægget i Ballerup.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Gråhundbus 15 på garageanlægget i Ballerup
Gråhundbus' vogn 15 er en Volvo/Carrus-ledbus, som bl.a. kan mødes på linje 999 mellem København og Malmö. Bussen ses her på Gråhundbus' garageanlæg på Yderholmen i Ballerup.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.