Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.63425,12.08964"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.63425,12.08964 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.63425,12.08964 og fandt 137 billeder.

Roskilde Omnibusselskab 12 på Roskilde st.

Roskilde Omnibusselskab 12 på Roskilde st.

I september 1982 leveredes denne Volvo B10M/Aabenraa til Roskilde Omnibusselskab, hvor den kørte som vogn 12. Roskilde Omnibusselskab kørte bybusserne i Roskilde, dvs. linje 220/221 og 601-605 samt den lidt specielle linje 600, men ved overgangen til licitationer i 1990, valgte selskabet ikke at deltage. Kørslen blev i stedet vundet af Linjebus, der også overtog det ret nye busanlæg på Navervej i Roskilde. Busserne blev til gengæld for de flestes vedkommende via HT solgt til DSV-Bus i København, og det kom også til at gælde for vogn 12, der beholdt sit vognnummer hos DSV, der indsatte den på linje 12 og 13. I 1992 købte Linjebus DSV, og så blev vogn 12 til vogn 8642, fra 1994 nr. 6642. I 1996 blev bussen taget ud af drift.

Foto: Dennis Holm Petersen, 7. marts 1990.

Roskilde Omnibusselskab 10 på Roskilde st.

Roskilde Omnibusselskab 10 på Roskilde st.

En del HT-entreprenører aftog i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne busser med karrosseri bygget på den norske karrosserifabrik VBK. Dette ophørte dog, da den norske krone steg i kurs. Roskilde Omnibusselskab fik i 1980 leveret dette eksemplar på Volvo B10M-chassis. Ved firmaets ophør i 1990 indløstes vognparken af HT, og denne bus blev sammen med de fleste af de øvrige busser videresolgt til DSV-Bus, der havde overtaget linje 12, 13 og 18 fra HT i København. DSV var imidlertid ikke tilfredse med købet og anlagde en voldgiftssag mod HT om denne og flere andre busser. Bussen blev hensat på en mark, og sagen kørte frem til 1992, hvor den blev afjort til DSVs fordel. Det faldt dog nogenlunde sammen med, at DSV-Bus opgav sin HT-entreprenørkørsel, som man solgte til Linjebus. Linjebus overtog også denne bus, som man satte i drift igen på sit busanlæg i Roskilde. Bussen anvendtes på den særlige linje mellem Lejre st. og Lejre Forsøgscenter (linje 233) og fik internnr. 8531 hos Linjebus.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Roskilde Omnibusselskab 21 på Roskilde st.

Roskilde Omnibusselskab 21 på Roskilde st.

Roskilde Omnibusselskab var det første selskab, der fik Volvo B10M/DAB i bybusudgave, idet man i samarbejde med OHJ bestilte nogle Volvo/DAB-busser til levering i 1988. Dermed var man forud for HT, der fik en serie efter samme princip leveret i 1988-89 (nr. 1849-1884). Bus 21, der her ses som linje 220 på Roskilde st., var den første Volvo B10M/DAB-bybus, og den leveredes i marts 1988. Frem til 1990 kørte den hos Roskilde Omnibusselskab som vogn 21, hvorefter den fulgte med over til DSV-Bus, hvor den beholdt sit nummer. I 1992 overgik den sammen med DSVs kørsel til Linjebus, der gav den internnummer 8658, fra 1994 nr. 6658. Efter udrangering af bussen i 1998 blev den solgt til Belgien, hvor den kørte til 2003. Derefter blev den købt hjem til Danmark af en brugtbusforhandler, for i 2004 at blive videresolgt til Transgor Myslowice i Polen, hvor den stadig kører i efteråret 2005.

Foto: Dennis Holm Petersen, 7. marts 1990.

Roskilde Omnibusselskab 3 på Roskilde st.

Roskilde Omnibusselskab 3 på Roskilde st.

Roskilde Omnibusselskab holdt sig egentlig mest til Volvo-busser, men i 1988 sneg en DAB 7-1200B med DAF-motor sig ind i vognparken, hvor den fik internnummer 3. Den ses her en regnvåd dag i 1988 ved bybusstoppestedet ved Roskilde st. Også dengang kørte linje 604 til Trekroner. Da Roskilde Omnibusselskab ophørte i 1990 overgik denne bus som en af de få til Linjebus i Roskilde, hvor den fik nr. 8559, fra 1994 nr. 6559. De fleste af selskabets busser kom jo ellers til DSV-Bus i København. Bus 6559 fik endog lov til at køre ret længe hos Linjebus. Hovedparten af de busser, Linjebus overtog i 1990-94 udgik af vognparken, da selskabet tabte store kørselsandele ved HTs 5. og 7. udbud i 1996 og 1998, men bus 6559 holdt ud hos Linjebus i Gladsaxe helt til 2002.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Kurt W. Knudsen 3 på Roskilde st.

Kurt W. Knudsen 3 på Roskilde st.

Dette billede, der er taget på Roskilde stations gamle busterminal i 1989, kom til at foregribe begivenhedernes gang. I forgrunden ses Kurt W. Knudsens vogn 3 på linje 211, der kørte mellem Roskilde og Greve over Tune. I baggrunden holder en 1700- eller 1800-vogn fra HT på linje 309E, der kørte mellem Hillerød og Roskilde. I 1990 blev linje 309E til linje 600S, og i 1993 erstattedes linje 211 af linje 600S, der forlængedes over Tune til Greve og Hundige. De to linjer er således i dag lagt sammen til én! Knudsens bus er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1987. Ved licitationen i 1990 tabte Kurt W. Knudsen kørslen til Linjebus, der også overtog bussen. Hos Linjebus blev den til nr. 8556, fra 1994 nr. 6556.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

City-Trafik 12 på Roskilde st.

City-Trafik 12 på Roskilde st.

Det lykkedes for firmaet A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik, at genvinde sin kørsel på linje 146, 147, 212, 213 og 214 i HTs 2. udbud i 1990. På grund af interne uenigheder valgte man dog ikke at fortsætte og overdrog i stedet kontrakten til City-Trafik - et aktieselskab med de gamle HT-entreprenører som aktionærer. Det tog lidt tid, inden det nye bomærke kom på busserne, men billedet er taget efter skiftedagen i 1990, for HT-bussen til højre - vogn 1333 - er indsat på linje 210, som HT i Køge overtog fra Thorkils Rutebiler 1. april 1990. City-Trafik-bussen er vogn 12, en Leyland-DAB 6-5-TL11/3 fra 1982, der blev overtaget fra A.P. Hansen i 1990. Efter City-Trafiks overtagelse blev bussen opmalet i A.P. Hansens nyeste design(!), og den kørte frem til 1992, hvor den gik til DAB. Herfra solgtes den til Eesti Buss i Tallinn, Estland, der imidlertid senere gik konkurs. Bussen kom derefter videre til PKS Brzeg i Polen, der endnu havde den kørende i oktober 2004.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Fronten af IC4 i Roskilde

Fronten af IC4 i Roskilde

Fronten af IC4, formentlig MG 3. Seneste udvikling er, ifølge rygterne, at der har været brand i et af prøvetogenes motorer! Roskilde station.

Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2005.

IC4 i Roskilde

IC4 i Roskilde

DSB har 83 IC4-tog i ordre hos italienske Ansaldobreda. Togene skal indsættes i InterCity-trafikken, hvor IC3'erne i dag kører. IC3 flyttes i stedet til regionaltrafikken, hvor de lokomotivtrukne tog erstattes. Det sidste indebærer bl.a., at ME-lokomotiverne er sat til salg. Indsættelsen af IC4 er en forudsætning for realiseringen af DSBs plan "Gode Tog til Alle" med flere og nyere tog på mange jernbanestrækninger. Imidlertid er der vanskeligheder med IC4-togene, så iværksættelsen af den mere ambitiøse køreplan har derfor måttet udsættes. Her ses synderen: IC4-toget på Roskilde station i forbindelse med prøvekørsler. Littreringen er fra venstre MG-FG-FH-MG, og FH er en vogn med lavgulvsdel. Toget her er sandsynligvis MG-sæt nr. 3. Da billedet blev taget, forventede man at kunne indsætte IC4 i januar 2006. Vi får se...

Foto: Thomas de Laine, 18. juli 2005.

City-Trafik 2052 og 2050 som ekstrabusser ved Roskilde Festival

City-Trafik 2052 og 2050 som ekstrabusser ved Roskilde Festival

Hver sommer kører der særlige ekstrabusser i forbindelse med Roskilde Festival mellem Roskilde station og festivalpladsen. Der er gerne beskæftiget 10-15 busser med opgaven, og de kører på to forskellige ruter mellem Rosilde station og hhv. øst- og vestindgangen (busserne bærer skilte med teksterne "EAST" eller "WEST"). I 2005 køres fra 26. juni om morgenen til 4. juli om eftermiddagen. Busserne kører festivalgæsterne til stationen eller festivalpladsen hver halve time, eller når de er fulde (altså busserne). Oprindeligt udførtes kørslen af Roskilde Omnibusselskab, men efter dette selskabs lukning i 1990 overtog City-Trafik, der har stået for kørslen hvert år siden. Der anvendes gerne ældre og mere forskellige bustyper, end der normalt ses på City-Trafiks linjer. I 2005 præger serie 12-bybusserne fra København dog billedet. Her er 2052 (tv.) og 2050 (th.), begge DAB 12-1200B, netop ankommet til Roskilde station fra hhv. vest- og østindgangen. Begge busserne er leveret i 1992 i forbindelse med City-Trafiks overtagelse af københavnske linje 9 i HTs 3. udbud. 2052 har stadig HT-logoer påsat, og disse skal være overdækkede, når bussen ikke kører for HUR - derfor de sorte afdækninger.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2005.

City-Trafik 2045 som ekstrabus ved Roskilde Festival

City-Trafik 2045 som ekstrabus ved Roskilde Festival

City-Trafik i København fik i 1992 leveret fire Volvo B10M/Aabenraa-busser med numrene 44-47. De indsattes i første omgang på linje 34 (der så noget anderledes ud dengang), men allerede efter lidt over et år blev der igen indsat fabriksnye busser på linje 34 - denne gang DAB-lavgulvsbusser. Vogn 44-47 blev da flyttet til City-Trafiks afdeling i Roskilde. Det varede dog også kort, for City-Trafik tabte kørslen i Roskilde i HTs 4. udbud, så i april 1994 vendte busserne tilbage til København. To af vognene flyttedes senere til bybusserne i Kolding, som City-Trafik havde vundet fra maj 1994, men de vendte tilbage til hovedstaden i 1996, hvor alle fire busser blev faste reservevogne for den nyvundne linje 1 (nuværende linje 15) under Avedøre (Hvidovre) garage. Busserne blev samtidig omnummereret til 2044-2047. Her kørte busserne indtil maj 2003, hvor kontrakten udløb, og to af busserne er igen kommet til Jylland, nemlig til City-Trafiks afdeling i Fredericia. De to andre busser har haft en omskiftelig tilværelse, men i juni-juli 2005 blev bus 2045 anvendt til kørsel i forbindelse med Roskilde Festivalen. Den ses her på Køgevej i Roskilde på vej mod festivalpladsens vestindgang. En pudsig anekdote omkring disse fire busser er, at de oprindeligt havde nummerpladerne monteret forkert, således at vogne 44 og 47 hhv. 45 og 46 havde fået ombyttet pladerne. Dette blev senere rettet.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2005.

City-Trafik 2061 som ekstrabus ved Roskilde Festival

City-Trafik 2061 som ekstrabus ved Roskilde Festival

City-Trafiks bus 2061 var selskabets første nyanskaffede bus. Da City-Trafik begyndte driften i 1990 anskaffedes nemlig syv nye busser, alle DAB 12-1200B, der fik numrene 61-67 (idet man i første omgang blot brugte nummerpladernes endetal som internnumre). Flere af busserne er fortsat i drift i 2005 som ekstra- og reservebusser, til trods for, at de har over 15 år på bagen. Bus 2061 er ved at afsætte festivaldeltagere ved Roskilde station (på Køgevej ud for sygehuset) i forbindelse med årets kørsel til og fra Roskilde Festivalen.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2005.

DSB MR-sæt 08 på Roskilde st.

DSB MR-sæt 08 på Roskilde st.

Nu er DSBs MR/MRD i den nye designbemaling også kommet til Sjælland. MRD 4208-MR 4008 i Roskilde skal til Næstved over Køge med et eftermiddagsmyldretidstog.

Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2005.

Arriva 1757 på Roskilde st.

Arriva 1757 på Roskilde st.

I marts 2005 kom de endelig, Arrivas nye Optare Solo'er til servicebuslinjerne. På flere af Arrivas linjer har der i knap halvandet år kørt blå, hvide, orange og grønne busser med håndskrevne linjeskilte. Roskilde Avis havde et helt opslag om utilfredshed med emnet på et tidspunkt. Men nu er det slut: Arriva har fået i alt 7 stk., nr. 1754-1760, der fordeles med én til Ryvang (linje 831 og 832 på Frederiksberg) og seks til Roskilde (linje 847 i Glostrup, linje 848 i Rødovre, linje 850 og 851 i Høje Taastrup-Hedehusene, linje 852, 853 og 855 i Roskilde og linje 854 i Greve-Hundige). De resterende tre servicebusser er den traditionelle DAB serie 11-type. Her de første dage med Optare-busser er nogle af de midlertidige busser i VT- og STS-bemaling dog også set i trafik. Bus 1757 som linje 855 på Roskilde station.

Foto: Thomas de Laine, 19. marts 2005.

Arriva 1756 på Roskilde st.

Arriva 1756 på Roskilde st.

Mens Optare Solo er en populær bustype i England, hvor den produceres, er det først i 2005, at typen er nået til Danmark. Udover Arrivas 7 stk. har Helsingør Turisttrafik modtaget 2 til brug på servicebuslinjerne 840 og 841 i Helsingør-Espergærde. Om de er kønne, kan vel diskuteres... Da DABs servicebus (serie 11) er gået ud af produktion, har man måttet se sig om efter andre typer. I første omgang tegnede Mercedes Cito til at blive vinderen, men den produceres faktisk heller ikke længere. I Aalborg nåede man dog at anskaffe sådanne.

Foto: Thomas de Laine, 19. marts 2005.

Arriva 3025 på Stændertorvet, Roskilde

Arriva 3025 på Stændertorvet, Roskilde

Servicebuslinierne i Roskilde oprettedes ligeledes i 1992. 1992-96 kørte Linjebus linierne, men i 1996 tog Unibus over. Fra 1999 indgik Unibus i Arriva, der dog i 2000 måtte give bolden videre til ES Bus. ES Bus gik imidlertid i betalingsstandsning i 2003, og Arriva har siden kørt linierne på en kort, midlertidig kontrakt. Fra 9. oktober påbegyndes kørslen på en ny kontrakt, og samtidig omlægges linierne og der oprettes en ny servicebuslinie i kommunen, linie 855. Efter Arrivas overtagelse i november 2003 har der kørt forskellige alternative busser på de tidligere ES Bus-linier, heriblandt bus 3025, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1994, der oprindelig er leveret til Vejle Bustrafik, hvorfra den i 1996 kom til Bus Danmark og i 1999 til Arriva. Efter tabet af Vejles bybusser i 2002 flyttede Arriva bussen til Herning, hvor den fik sin nuværende hvide bemaling. Siden 2003 har den kørt hos Arriva i Roskilde som servicebus. Den ses her 8. oktober 2004 på Stændertorvet i Roskilde. Bemærk det håndskrevne linienummerskilt og karrosserireparationen i tagkanten!

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2004.

Arriva 1364 på Stændertorvet, Roskilde

Arriva 1364 på Stændertorvet, Roskilde

På linie 853 kørte 8. oktober bus 1364, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 2000. Stændertorvet i Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2004.

Partner Bus 8434, Wulff Bus 3005 og en Wulff-personalebil på Roskilde st.

Partner Bus 8434, Wulff Bus 3005 og en Wulff-personalebil på Roskilde st.

Partner Bus vogn 8434 parat til at køre en masse uddannelsessøgende hjem, Wulff Bus' vogn 3005 på vej hen til stoppestedet for linie 606 på Roskilde st. og en Wulff-personalebil på Roskilde stations busterminal den næstsidste dag med Wulff Bus-drift i Roskilde. Partner Bus' linier har for nylig været i udbud, men Partner Bus genvandt det hele, og stort set alle busserne kører videre - mange dog efter at være blevet frisket lidt op. Begge busserne af type Volvo B10BLE-60/Aabenraa fra 1998 (8434) og 1997 (3005).

Foto: Thomas de Laine, 30. august 2004.

Østtrafik 7657 som dyrskueekstrabus i Roskilde

Østtrafik 7657 som dyrskueekstrabus i Roskilde

Dette er en af landets få Scania OmniCity-busser. I Scanias Omni-serie eksisterer højgulvsbussen OmniLine, laventrébussen OmniLink og den "rigtige" lavgulvsbus OmniCity. OmniCity var faktisk den første af modellerne og blev præsenteret i 1996. Typen var bl.a. udviklet på DAB i Silkeborg, som Scania i 1994 købte. Alligevel er det som nævnt kun blevet til ganske få af disse busser i Danmark. Et af problemerne ved typen er, at den ikke kan leveres med sideperron, som nye busser til HUR-området skal have. Den her viste bus tilhører Østtrafik, hvor den kører som nr. 7657/TC 96 785. Bussen er ikke nyleveret til Danmark, idet den har en fortid på Færøerne.

Foto: Thomas de Laine, 5. juni 2004.

Østtrafik 7656 som dyrskueekstrabus i Roskilde

Østtrafik 7656 som dyrskueekstrabus i Roskilde

Østtrafiks bus 7656 er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1984. Bussens alder til trods har den fast arbejde i HUR-området, da Østtrafik bruger denne bus - og bus 7655, der også er en Leyland-DAB serie 7 - som skolebus på linie 258 og 259 i Vallø Kommune. Bussen kom til HT-området i 1990 og kørte de første år hos Unibus Rutetrafik på linie 22. Østtrafik anskaffede bussen cirka 1996 til brug som skolebus, og den fik da internnr. 156. I 2002 fik Østtrafiks HUR-busser numre i 7600-serien, og bussen blev da omnummereret til 7656.

Foto: Thomas de Laine, 5. juni 2004.

Arriva 2475 som servicebus i Roskilde

Arriva 2475 som servicebus i Roskilde

Vest-busser forekommer som HUR-busser også i mindre autoriserede versioner. Arriva overtog i november 2003 nogle servicebuslinier i bl.a. Høje Taastrup og Roskilde fra ES-Bus, der gik i betalingsstandsning. Da man ikke lige stod med ledige servicebusser, fandt man andet materiel frem, heriblandt 2 stk. 10 meter lange Volvo/Vest-busser, der oprindelig er leveret til Combus i VT-området som nr. 2474-2475. Busserne overgik i 2001 med Combus til Arriva og har ikke skiftet farve af at blive indsat i HUR-området. Dog er de blevet udstyrede med et lille gult HT-bomærke på front og sider, og Vestsjællands Trafikselskabs navnetræk er væk. Bus 2475 er her indsat på servicebuslinie 853 i Roskilde - efter et halvt år endnu uden korrekt destinationsskilt! Arriva kørte også i en periode omkring 2001-02 med nogle Vest-busser på linier i Nordsjælland i form af lavbagperronbusser leveret til VT-området.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004.

Wulff Bus' vogn 3028 på Roskilde st.

Wulff Bus' vogn 3028 på Roskilde st.

Scania MaxCi/Katrineholm-busserne er vendt tilbage til Roskildes bybusser! Wulff Bus' bus 3028 som linie 602 på Roskilde st.

Foto: Thomas de Laine, 23. maj 2004.

Arriva 1935 på Roskilde st.

Arriva 1935 på Roskilde st.

Den sidste dag med Arriva-drift på linie 212, 213 m.fl. var præget af, at Mercedes-busserne 1051-1080 ikke var i drift, hvorfor alskens andre busser optrådte på linierne. Bus 1935, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1994, kørte f.eks. på linie 213, og ses her på Roskilde st. Linie 213 har skiftet entreprenør i hver eneste licitation, den har været igennem: I 1990 genvandt Roskilde Turisttrafik ganske vist linien, da den første gang blev udbudt, men man valgte at overdrage linien til City-Trafik uden licitation, da man besluttede ikke at fortsætte. I 1994 tabte City-Trafik linien til Linjebus, der igen i 1998 tabte den til Bus Danmark, som i 1999 blev til Arriva Danmark. 23. maj 2004 overtog Wulff Bus kørslen. Hvis der da overhovedet er nogen af lineins chauffører fra før 1990 tilbage, så værdsætter de nok virksomhedsoverdragelsesloven...

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004.

Arriva 1125 på Roskilde st.

Arriva 1125 på Roskilde st.

Siden 1998 har DAB 15-1200C-gasbusserne udført næsten alle ture på Roskildes bybuslinier 601, 602, 604, 605, 606 og 607, idet linie 603 og 608 var (delvise) dieselbuslinier - førstnævntes vognløb omfatter også kørsel på linie 216. Gasbusserne forsvandt 23. maj 2004, da Wulff Bus overtog kørslen, og Arrivas Roskilde-gasbusser bliver de første af typen, der helt udrangeres. Arriva i Roskilde havde først busserne 1110-1126, der leveredes til kontraktbegyndelsen i 1998. Senere på året fik man også nr. 1108-1109, der overførtes fra Islev. Det var åbenbart lige i overkanten af, hvad man havde brug for, for nu optrådte gasbusser efterhånden også ret jævnligt på linie 123 og 223E. I maj 1999 afgav man 1108-1111 til Ryvang garage, og siden har Roskildes gasbuspark alene bestået af vognene 1112-1126, der altså nu udrangeres. Ultimo april tilførtes lånegasbussen 4000, og den var i trafik så sent som lørdag den 22. maj på linie 123. Her ses gasbus 1125 som linie 607 på Roskilde st.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004.

Arriva 1052 i Roskilde

Arriva 1052 i Roskilde

Det var også sidste gang, at Arriva kørte på linie 223E den 21. maj 2004. Samtidig er var det nok sidste gang, bus 1052 var i Arriva-trafik. Alle Mercedes'erne i Roskilde udrangeres, og allerede fredag aften begyndte man at køre dem væk. Bus 1052 som linie 223E ved Roskilde sygehus.

Foto: Thomas de Laine, 21. maj 2004.

Arriva 1063 på fejeblad på Roskilde st.

Arriva 1063 på fejeblad på Roskilde st.

Arrivas bus 1063 havde 21. maj opgivet ævred på Roskilde stations busterminal og måtte køres væk af et Falcks "fejeblade". Ironisk nok var det formentlig alligevel den sidste dag, bussen ville have været i Arriva-trafik.

Foto: Thomas de Laine, 21. maj 2004.