Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 2. februar 2006

Disse 13 billeder blev tilføjet 2. februar 2006:

Connex 6225 og 5177 under afhentning til Ungarn

Connex 6225 og 5177 under afhentning til Ungarn

Et antal Connex-gasbusser er nu sendt til Ungarn. Nogle ungarske chauffører afhentede i januar fire busser hos Connex i Gladsaxe, her nr. 6225 og 5177, begge DAB 15-1200C af årg. 1999 hhv. 1998. Busserne er blevet til overs i forbindelse med, at Connex tabte linje 350S til Arriva med virkning fra oktober 2005. Efter nogle måneders henstand på det lukkede busanlæg i Ejby, søger busserne nu nye veje.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.

Connex 5177 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5177 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5177 med ungarske nummerplader, sne på taget og en beskiltning, der er lidt sjov, taget i betragtning af, at linje 66 ikke køres af Connex. Bussen er nu kørt til Ungarn. Hvor mon de tankede den undervejs? Bus 5177 er oprindeligt leveret til Combus, men fulgte med Combus' HUR-kørsel ind i Connex 1. maj 2001. Gladsaxe garage.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.

Connex 6225 ved afhentningen til Ungarn

Connex 6225 ved afhentningen til Ungarn

Connex' bus 6225 indledte sin karriere på linje 3, 5 og 67 i 1999. Efter nogle omflytninger af busser og linjer kom den fra oktober 2002 til køre på linje 350S. Bussen kørte det første år under Linjebus-navnet. Gladsaxe garage.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.

Connex 5152 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5152 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5152 er i sin tid leveret til Combus til linje 12 og 13 m.fl. i 1998. Den er siden hen kommet til Connex, der siden oktober 2005 ikke har haft brug for den. Nu er den på vej til nye oplevelser i Ungarn. Gladsaxe garage.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.

TTTK nr. 103 med lavgulvsmidterdel i Koplí, Tallinn, Estland

TTTK nr. 103 med lavgulvsmidterdel i Koplí, Tallinn, Estland

Sporvejs- og trolleybusselskabet TTTK i Tallinn har ombygget et antal Tatra KT4-sporvogne med en lavgulvsmidterdel. Det giver et lidt sjovt udseende vogntog. TTTK nr. 103 ved Kopli-endestationen i sommeren 2005.

Foto: Frank Pedersen, 16. juli 2005.

Førerpladsen på TAK 1165 (ex. HT 1570) i Tallinn, Estland

Førerpladsen på TAK 1165 (ex. HT 1570) i Tallinn, Estland

TAK nr. 1165 er en Scania BR112/DAB med en fortid som HT nr. 1570. Bussen har kørt i Tallinn siden 1990'erne, og der er gennem årene sket et par ændringer. Her ses førerpladsen i bussen.

Foto: Frank Pedersen, 15. juli 2005.

Opstilling af Skoda-trolleybusser ved Õismäe Tee, Tallinn, Estland

Opstilling af Skoda-trolleybusser ved Õismäe Tee, Tallinn, Estland

Ved Õismäe Tee i Tallinn findes en opstillingsplads for såvel trolley- som dieselbusser. Her er det trolleybusdelen, og der ses både Skoda Tr14, der er den toakslede udgave (til venstre og bagest), og Tr15, der er ledbusudgaven (til højre).

Foto: Frank Pedersen, 15. juli 2005.

KS 571 ved Formosavej-sløjfen i København

KS 571 ved Formosavej-sløjfen i København

I juni 2005 foretog Sporvejshistorisk Selskab en tur med KS 571, Volvo B59/Aabenraa, i forbindelse med planlægningen af en fotoudflugt for busentusiaster et par måneder senere. Ved den lejlighed lagde man vejen forbi Formosavej-sløjfen i Sundbyøster, der var endestation for linje 5 frem til 2002.

Foto: Frank Pedersen, 16. juni 2005.

KS 571 ved Artillerivej-endestationen, København

KS 571 ved Artillerivej-endestationen, København

Ved enden af Artillerivej har linje 40 i mange år haft endestation, og frem til 1996 havde HT også garage på stedet. Linje 5H har dog aldrig betjent stedet, men beskiltningen er korrekt nok: Linje 5H havde endestation ved Kompagnistræde. Artillerivej i sommeren 2005.

Foto: Frank Pedersen, 16. juni 2005.

Connex 6294 som linje 2A ved Hovedbanegården i København

Connex 6294 som linje 2A ved Hovedbanegården i København

Nogle forandringer sker hurtigt. Connex 6294 er leveret i december 1999 til linje 350S, men blev i oktober 2002 overflyttet til den nyoprettede linje 2A. Efter licitationen i 2005, hvor linje 2A overgik til Arriva, er bussen foreløbigt kommet til Køge som almindelige landevejs-/forstadsbus. Bernstorffsgade ud for Hovedbanegårdens busterminal, foråret 2005.

Foto: Frank Pedersen, 24. april 2005.

City-Trafik 2820 ved Hovedbanegården i København

City-Trafik 2820 ved Hovedbanegården i København

Linje 250S har siden 2001 været betjent med City-Trafiks Volvo B7L-dobbeltdækkere. City-Trafik har netop genvundet kontrakten og kører videre frem til 2012. Udover linje 250S anvendes dobbeltdækkerne også på linje 65E. City-Trafik nr. 2820 ved Hovedbanegården.

Foto: Frank Pedersen, 24. april 2005.

City-Trafik 2081 (ex. HT 1856) fotograferet ved Sporvejsmuseet kort inden den endelige overdragelse til SHS

City-Trafik 2081 (ex. HT 1856) fotograferet ved Sporvejsmuseet kort inden den endelige overdragelse til SHS

HT fik i 1988-89 leveret en serie Volvo B10M/DAB-bybusser, nr. 1849-1884. Det blev den sidste serie bybusser, det gamle HT fik leveret, og når der ses bort fra servicebusser o.lign. kom der først igen nye busser i 1992. I årene 1985-89 fik alle nye HT-busser det særlige Kryger-interiør med orangerøde farver på væggene og særlig formgivning af chaufførskillevæg og loft mv. Dette design var arkitekttegnet og udviklet i samarbejde mellem HT, DSB, Aabenraa Karrosserifabrik og DAB i Silkeborg. Heldigvis er en sådan karakteristisk bus bevaret, nemlig HT nr. 1856. Den kom i 2000 via Sommer til City-Trafik som nr. 2081, og i foråret 2005 overgik den til Sporvejshistorisk Selskab (SHS) til bevarelse. Bussen ses her nær Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kort inden overdragelsen til SHS.

Foto: Frank Pedersen, 26. februar 2005.

Arriva 1997 som linje 66 ved Hovedbanegården, København

Arriva 1997 som linje 66 ved Hovedbanegården, København

Arriva vandt i 1997 kørsel med 9 busser på linjer i Nordsjælland. Til denne kørsel anskaffedes 10 stk. Volvo B10BLE/Aabenraa, nr. 1989-1998, der blev de første busser med Aabenraa-bygget System 2000-karrosseri i Hovedstadsområdet. I dag er busserne godt spredt; nogle er sågar eksporteret. Bus 1997 som linje 66 ved Hovedbanegården i april 2005.

Foto: Frank Pedersen, 24. april 2005.