Af Thomas de Laine

Det er næsten fire år siden: 7. august 2008 havde DSB premiere på det første IC4-tog i landsdelstrafikken. Foto på København H efter ankomsten: Thomas de Laine.

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) vil efter sommerferien fremsætte et lovforslag, der skal ændre måden, DSB indkøber tog på. Det annoncerer ministeren i en kronik i dagens Berlingske.

I kronikken henvises der direkte til "erfaringerne fra IC4-skandalen". Den nye lov skal sikre, at togindkøb ikke fremover kommer til at foregå som en lukket proces og med specialudviklede tog. Ministeren skriver bl.a.:

Bundlinjen er, at DSB ikke har været i stand til at levere togmateriel til tiden. Derfor skal både Folketinget, Transportministeriet og DSBs betyrelse have et bedre grundlag for at træffe beslutninger om indkøb af nye tog, som ofte løber op i milliard-beløb.

Der er ingen vej udenom, at regering og folketing må involveres langt mere direkte, når DSB i fremtiden skal indkøbe tog. Beslutningsgrundlaget skal forelægges for regeringen, og der skal kunne stilles spørgsmål til det i Folketingets transportudvalg - både når DSB er klar med udbudsbetingelserne, og når selve beslutningen skal træffes. Det mener jeg, er konsekvensen af både Rigsrevisionens seneste beretning og af IC4-skandalen som helhed.

Desuden skal togindkøb fremover ske efter en samlet materielstrategi, og der skal foregå en ekstern og uafhængig kvalitetssikring af beslutningsgrundlaget.

Sidst, men ikke mindst, skal alle nye tog være baseret på gennemprøvet materiel, der anvendes "med succes" i andre lande. "Det skal være slut med 'kreative' løsninger baseret på teknologiske eksperimenter og uigennemskuelige designmæssige hensyn," skriver ministeren.

I øvrigt er fremtiden elektrisk, fastslås det.

Virker det så?
Mens de sidstnævnte synspunkter om gennemprøvede eltogsæt er velkendte fra debatten om IC4, må det forventes, at lovforslaget først og fremmest vil handle om processen omkring toganskaffelser.

IC4 er som bekendt langt fra den eneste toganskaffelse, der har været plaget af problemer. Det var f.eks. også tilfældet med IC3-togene, IR4-togene og Øresundstogene, ligesom metroen var ramt af forsinkelser i anlægget og problemer i driften de første år. I modsætning til disse tilfælde er IC4 dog forblevet er smertensbarn gennem efterhånden mange år, i stedet for at problemerne efterhånden er blevet løst.

I det omfang lovforslaget betyder skrappere krav til argumenternes og dokumentationens styrke, når nye tog skal specificeres, og producenterne vælges, er det forventeligt, at fremtidige toganskaffelser vil forløbe mere problemfrit. Derfor skal man selvfølgelig ikke være blind for, at kronikken og lovforslaget også er et forsøg på at hælde vand på bålet i en dårlig sag, ligesom man nok heller ikke skal forvente, at anskaffelse af gennemprøvede standardtog altid vil indebære, at produktionen sker til tiden, og at driften ikke giver problemer.

Hele flåden af IC4-tog holder i øjeblikket stille på ottende måned.

Kilde: B.dk 27.06.12 og 28.06.12