Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2007

Arriva genvandt Havnebussen

Af Thomas de Laine

Havnebus i Københavns Havn
Havnebussen "Bryggen" ved Knippelsbro. Foto: Thomas de Laine.

Havnebusudbuddet, Movias udbud H2, blev afgjort i midten af november. Arriva genvandt sejladsen, som i første omgang forbliver på niveauet med 2 både og ca. 6.700 årlige sejlplantimer, men der er som tidligere beskrevet her på siden udvidelser af sejladsen som option.

Den nye kontrakt er 3-årig fra 1. januar 2008 med udløb ved udgangen af 2010. Dog kan kontrakten forlænges i yderligere op til 3 år til 31. december 2013. De to nuværende både - "Holmen" og "Bryggen" - sejler videre, men renoveres.

Havnebusserne har sejlet i Københavns Havn siden august 2000 og hele tiden med Arriva som entreprenør. Der var længe usikkerhed om, hvorvidt havnebusserne skulle fortsætte, og den oprindelige kontrakt blev forlænget et par gange. I 2007 blev sejladsen udvidet med en ekstra båd, der sejles af Netto-Baadene - det ene af de foretagender, der sejler havnerundfart med turister.

Tak til Jesper Kaas Petersen og Jørgen Bonne for oplysninger!