Myldretid

Menu

NyhederNyhedsarkiv2005

BATs 2. udbud: Ribe Rutebiler indtager Bornholm

Af Thomas de Laine

For anden gang har buskørslen på Bornholm været i udbud. Sidste gang var i 1999, hvor Connex - der dengang hed Linjebus - vandt regionalruterne og bybusserne i Rønne fra Combus, det tidligere DSB busser. Denne gang var det så Connex' tur til at tabe, nemlig til Ribe Rutebiler.

Resultat af udbuddet blev, at Årkirkeby Lokaltrafik mistede rute 51-53 til Bornholms Busrejser, mens Østbornholms Lokaltrafik vandt rute 61 fra Connex. Connex måtte derudover som nævnt afgive Rønne bybusser og regionalruterne til Ribe Rutebiler. Den øvrige kørsel gik til de nuværende entreprenører på ruterne. BATs afgørelse skal næppe tages som som udtryk for utilfredshed med Connex, for Ribe Rutebiler var klart billigere.

BAT, trafikselskabet i Bornholms Regionskommune, opnåede ved sit 2. udbud en besparelse på ca. 4 pct. i forhold til den nuværende kontraktbetaling. De nye kontrakter træder i kraft 24. juni 2006 for Rønne bybusser og regionalruterne og ved begyndelsen af skoleåret 2006/07 for lokalruterne. I alt havde 9 busselskaber budt på de 38 udbudte busser.