Af Thomas de Laine

Baggrunden
I årene 1995-2001 vandt Combus store mængder kørsel ved amternes licitationer. Allerede da var mange vognmænd, der måtte se sig slået, forundrede over Combus' lave tilbudspriser. Det viste sig, at Combus opbyggede et stort underskud, og i maj 1999 var den økonomiske situation så kritisk, at den daværende trafikminister Sonja Mikkelsen (S), fandt sig nødsaget til - via Folketingets finansudvalg - at indskyde ca. 300 mill. kr. i selskabet. Alternativt ville cirka en tredjedel af landets busser - heriblandt al rutebildrift på Fyn - holde stille.

Man bestræbte sig nu på at sælge Combus, hvilket dog ikke i første omgang lykkedes. Det endte med, at Arriva købte selskabet i januar 2001 for bare 100 kr. (selve sedlen blev i øvrigt signeret og solgt tilbage til Arriva-direktøren til overkurs). Forinden havde det dog i december 2000 igen været nødvendigt for Trafikministeriet at poste penge i selskabet, så det samlede indskud nu var oppe på 500 mill. kr.

Kapitalindsprøjtningen blev allerede i 1999 kritiseret, men ministeren forsvarede sig med, at ministeriet som ejer af Combus blot benyttede det "markedsøkonomiske investorprincip".

Ved Arrivas køb af Combus betingede man sig, at handlen skulle gå tilbage, hvis ikke EU-Kommissionen havde godkendt indskuddene senest den 1. april 2001. Godkendelsen kom.

Danske Busvognmænd besluttede sig senere for at anlægge sag ved EF-Domstolen, idet man mente statsstøtten var ulovlig. Mange af foreningens medlemmer havde mistet kørsel til det statsejede selskab, der altså viste sig ikke at kunne køre til det tilbudte priser. Desuden var Combus derved også med til at presse andre selskabers tilbudspriser ned.

Dommen
16. marts fik Danske Busvognmænd medhold ved EF-Domstolen i sagen om statens indskud i Combus i maj/juni 1999 og december 2000. Der var tale om ulovlig statsstøtte, for en del af de 500 mill. kroners vedkommende. Kommissionens beslutning om godkendelse af støtten er derfor annulleret. Combus skal således betale 162 mill. kr. tilbage til staten, mens de 328 mill. kr. ikke var ydet ulovligt, fastslog domstolen.

Fra Danske Busvognmænd side var dommen naturligvis en triumf: "Vel er der ingen vognmænd, der på grund af dommen får deres kørsel tilbage. Men det giver mere end et moralsk rygstød, at domstolen nu har slået fast, at vognmænd der mistede deres kørsel ikke mistede den, fordi de var dårlige vognmænd, men fordi staten systematisk over en årrække begik ulovligheder," siger landsformand John Bergholdt i en pressemeddelelse, hvor staten, Combus og Sonja Mikkelsen får med grovfilen. At sidstnævnte personage ikke er populær vidner dette afsnit i pressemeddelsen vist om:

"Selv om Combus blev et dyrt bekendtskab for staten, forblev sagen og ulovlighederne omkostningsfri for den ansvarlige minister. Ganske vist blev hun af statsministeren gået før tid, og hun opnåede ikke genvalg til folketinget. Men på trods af ulovlighederne har hun sin ministerpension, som sikrer hende fremover. En tilsvarende sikkerhed var der mange små rutebilvognmænd, der aldrig opnåede."

I en pressemeddelelse fra Trafikministeriet siger trafikminister Flemming Hansen (K), at dommen ikke synes at udelukke, at Kommissionen ved en ny beslutning kan godkende statsstøtten med en korrekt juridisk begrundelse, hvilket ministeriet nu vil drøfte med Kommissionen.

Peter Vesterdorf fra Håndværksrådet, der har stor ekspertise inden for EU- og konkurrenceret har dog en anden mening: "EF-domstolen er gået ind og har set på sagen på den måde, som EU-kommissionen burde have gjort, da den tillod støtten. Herefter er der truffet en afgørelse og den vil det være utænkeligt, at EU-kommissionen efterfølgende omgør. Derfor skal den ulovlige statsstøtte tilbagebetales af Arriva," sagde Peter Vesterdorf 16. marts til Berlingske Tidende.

Men hvem skal nu betale?
Som Combus' køber er det i første omgang Arriva, der hænger på regningen. Arriva isolerede efter købet Combus i et tomt selskab - Selskabet af 14. juni 1995 ApS - uden værdier, der således ikke kan opfylde et krav om statstøtte. Selskabets egenkapital er blot 1 kr., skrev Jyllands-Posten 17. marts. Herved fik Arriva sikret sig mod fremtidige krav mod Combus - f.eks. tilbagebetalingen af statsstøtten.

Advokat Lena Sandberg, Olswang i Bruxelles, har specialseret sig i EUs statsstøtteregler. Og hun mener ikke, at EU-Kommissionen nødvendigvis behøver at afholde sig fra at kræve støtten betalt tilbage.

Hvis aktiverne er solgt og kreditorerne betalt uden at der er efterladt penge til et krav fra staten, kan det ses som et forsøg på at omgås en fremtidigt krav, hvilket hun ikke formoder, at Kommissionen vil acceptere. Det kan betyde, at staten skal forfølge pengene hos køberen, dvs. Arriva. Der er dog ikke klar domspraksis på området.

Kilder: Ritzau 16.03.04; Jyllands-Postens netsted 16.03.04; pressemeddelelse fra Danske Busvognmænd 16.03.04; pressemeddelelse fra Trafikministeriet 16.03.04 [http://www.trm.dk/sw637.asp?doc_guid={A0A79129-BD40-4F94-978F-3EEDB69B8730}, 23.03.04]; Berlingske Tidendes netsted 16.03.04 [http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=419414/, 16.03.04]