Af Thomas de Laine

Dermed var Combus med til at udkonkurrere 200 private vognmænd, og det kan med nogen ret siges at have været for deres egne penge. I branchen blev sloganet til, at "det er sjovere at spille for andres penge end for sine egne".

En ny bog, En busbillet til 500 millioner kroner, med Lars Abild som forfatter gennemgår, hvad der foregik i Combus og i Trafikministeriet, mens økonomien udviklede sig katastrofalt, og Combus i to omgange fik tilført i alt 500 mill. kr. fra statskassen og efterfølgende blev solgt for bare 100 kr.

Det er f.eks. skræmmende at læse, at Combus tilsyneladende ikke vidste, at der var mere end én overenskomst med chaufførerne i HT-området, da de bød sig ind ved 6. og 7. udbudsrunde. Det var ellers ikke ligefrem en hemmelighed! Men lad os se nærmere på, hvad det egentlig er for en bog.

Bogens baggrund og formål
Der er nemlig noget uklarhed om, hvad bogens formål egentlig er. Efter endt læsning vurderer jeg, at den først og fremmest skulle vise, hvordan en længere række personer gjorde sig skyldige i uansvarlighed og inkompetence og i at misinformere.

Lars Abild er journatlist ved Berlingske Tidende og har skrevet det meste af, hvad avisen har bragt om Combus-sagen i tidens løb. Netop Berlingske Tidende havde en meget grundig dækning, og Lars Abild nøjedes ikke med at afskrive pressemeddelelser, men brugte meget energi på at grave sig ned i sagen. Netop disse artikler var kilder til megen af Myldretids omtale af Combus-sagen.

Bogen er også mere end bare alle artiklerne lagt ovenpå hinanden og holdt op mod lyset. Den er gennemskrevet, og giver dermed mere overblik end alle forfatterens avisartikler tilsammen.

En journalistisk bog
På både godt og ondt er der tale om en journalistisk bog, der fungerer som et indlæg i den politiske debat. Formidlingsmæssigt er tingene således i orden: sproget er gjort let, og bogen er spændende at læse. Men desværre lider bogen af to andre journalistiske tilbøjeligheder, der er mindre positive, nemlig skandalejagt og manglende grundighed.

Skandalejagten går i særdeleshed på tidligere trafikminister Sonja Mikkelsen (S), samt på en række andre personer, som f.eks. de forhenværende administrerende direktører i Combus Jørgen Hansen og senere Svend Aage Ravn samt forhenværende bestyrelsesformand i Combus Vagn Ry Nielsen (S).

Hele bogen igennem anklages de for at have misinformeret, handlet ansvarsløst, ikke at skaffe sig tilstrækkelig information eller på andre måder ikke gøre, som de burde. I den sidste halvdel af bogen bliver det endvidere klart, at forfatteren vist mener, at den slags kan generaliseres til at gælde socialdemokrater og offentligt ansatte i almindelighed.

Man savner også en samlet litteraturliste og mere klarhed over, hvilke kilder, der er brugt. Det er som regel nævnt undervejs (selvom det er uklart, hvor enkelte citater stammer fra), men ikke særligt fyldestgørende. Dén, der om ti år vil efterprøve Lars Abilds påstande, får en svær opgave mht. at skaffe de samme papirer. Hist og her henvises også til anonyme personer.

Endelig bærer bogen præg af temmelig mangelfuld korrektur, muligvis pga. hurtig udsendelse.

Faktuelle fejl
Et par faktuelle fejl, vil jeg også lige omtale. På s. 39-40 kan man læse, at busselskaber, der vinder en licitation, også skal overtage busserne ifølge virksomhedsoverdragelsesloven. Det er nu ikke rigtigt. Lovens rette navn er lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, og sikrer kun, at de ansatte kan blive i deres job på samme vilkår i det nye selskab. Busserne er på ingen måde omfattet.

En anden fejl stammer fra Per Magids granskning, som der citeres en del fra. På s. 57 kritiseres det, at bestyrelsen ikke modtog information om, at priserne ved HTs 6. udbud var faldet med 28 pct. i forhold til HTs 2. udbud i 1991, som 6. udbud "afløste" - et fald fra 476 kr. til 343 kr. pr. time (1996-priser?). Der er imidlertid noget galt. HTs 2. udbud fandt sted i 1989/90, og blev genudbudt ved 4. udbud i 1993/94. 6. udbud var derimod alene nyudbud, der på ingen måde kan siges at have "afløst" et andet udbud. Det er således et godt spørgsmål, hvilke tal, der bliver sammenlignet her.

Ingen af disse fejl er graverende, men det er svært ikke at have dem i baghovedet, når resten af bogens troværdighed skal bedømmes.

Vurdering
Som det nok fremgår, har jeg generelt et lunkent forhold til journalistiske bøger. Men som nævnt indledningsvis synes jeg for så vidt, at bogen var interessant og spændende læsning, og interesserer man sig for busbranchens forhold og det politiske spil, kan en læsning da også anbefales. Bogen kan erhverves for omtrent det dobbelte af, hvad Arriva betalte for Combus.

(Bogen er i sagens natur ikke rettet mod busentusiaster, og leder man efter oplysninger om rutehistorie, materiel, garager osv., leder man forgæves.)

Lars Abild: En busbillet til 500 millioner kroner. Forlaget Mellemgaard, Odense 2001. Pris: ca. 189,00 kr.