Myldretid

Menu

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

NyhederNyhedsarkiv2001

Sydbus sender 81 busser i udbud

Af Thomas de Laine

Sydbus, trafikselskabet i Sønderjyllands Amt, har nu sendt 81 busser med ca. 172.500 køreplantimer/år i udbud. Kørslen skal påbegyndes i 2002, så man er relativt sent ude. Også Ringkjøbing Amt mangler at udbyde kørsel, der skal på nye kontrakter i 2002.

Der er tale om kørsel i amtets sydøstlige del, og den omfatter både regional- og lokalkørsel, herunder X-Bus-kørsel, dubbleringskørsel og bybusserne i Aabenraa og Sønderborg. Dubbleringskørslen er primært kørsel til uddannelsesbyerne Sønderborg, Tønder og Aabenraa.

Sydbus udbød i 1994 45 busser, der alle kørtes og blev genvundet af det daværende DSB-Busser, senere Combus. DSB havde dengang ikke ønsket kontraktforlængelse, som de øvrige vognmænd fik det. I 1999 udbød amtet de 123 busser, der var på forlængede kontrakter. Det betød et farvel til 17 entreprenører. Dette udbuds 81 busser er dels genudbud fra 1994, dels fra 1999.

Kørslen er opdelt i 12 enheder, med mulighed for at kombinere op til tre enheder. Nogle af enhederne har busovertagelsespligt, og med to af enhederne følger forpligtelse til at drive en rutebilstation.

Kontrakterne bliver 3- eller 6-årige med option på en forlængelse i 1 år. Kørslen skal påbegyndes 23. juni 2002, og der er tilbudsfrist 18. januar 2002. Afgørelsen forventes senest 5. marts.

Kilde: Danske Busvognmænd nr. 11/nov. 01; Ligeud nr. 2/maj 94