Af Thomas de Laine

En telebus var ofte en minibus, men kunne have flere andre former. Mellem august 1993 og maj 2010 kørte telebuslinjerne 825 og 826 i henholdsvis den nordvestlige og sydlige del af Køge Kommune. Telebusserne blev fra midten af 1990'erne drevet i sammenhæng med både dagcenterkørsel i kommunen og byens servicebuslinje. Til formålet indsattes i 1995-96 fire Van Hool A308-midibusser på 9,5 meters længde, en bredde på kun 2,35 meter med motoren stående i venstre side, lavt gulv i fuld længde, sædeopstilling 1+2 i bredden, bagperron og "Aarhus-dørarrangement" 2-0-2. Modellen har aldrig kørt andre steder i Danmark, men har været meget udbredt i Van Hools hjemland Belgien. Her ses den ene bus i drift som telebuslinje 825 ved Ølby st. i august 2005. Foto: Thomas de Laine.

Efter mere end 40 år med telebusser i Hovedstadsområdet blev den sidste egentlige telebuslinje i Movialand nedlagt midt i december 2022. Det var linje 875 i Lejre Kommune, som indtil da blev kørt af Kruse i Roskilde.

"Telebus" er et begreb, hvis navn antyder, at det stammer fra en anden tid. Essentielt går det ud på, at bussen ikke kører efter fast rute og køreplan, men skal bestilles af passageren på forhånd, nemlig pr. telefon. Der var således bestemte åbningstider på bestillingstelefonnumrene, og en tur skulle bestilles inden for en vis tid, før den ønskede forbindelse. Bussen kunne naturligvis ikke bestilles til et hvilket som helst tidspunkt og sted, f.eks. ikke markveje og lignende, og de forskellige ture skulle så vidt muligt kombineres. Den behovsstyrede del af ruten gjaldt et nærmere defineret område, mens der benyttedes almindelige stoppesteder inden for byområder.

Som det fremgår, kunne det være lidt svært at vide, præcis hvornår bussen kom, hvilken vej den kørte, og hvornår man helt nøjagtigt ville være fremme. Telebusser havde dog ofte nogle mere eller mindre faste afgange fra et bestemt punkt, gerne en jernbanestation, hvor selve turen, der blev kørt, var behovsstyret, og i nogle tilfælde kunne man også blot møde op til disse ture og bede chaufføren om at blive sat af et bestemt sted.

Alt dette var ganske vist ret fleksibelt, men behovet for at bestille på forhånd udgør også en forhøjet barriere for at bruge den kollektive trafik, og det samme gælder det forhold, at den ønskede tur ikke nødvendigvis kan fås på det håbede tidspunkt.

Det var bl.a. efter engelsk forbillede, den første HT-telebus forsøgsvist begyndte at køre i Fredensborg-Humlebæk Kommune i november 1981 - nogle måneder efter landets første telebusordning i Lemvig Kommune. Der kom senere en hel del flere telebuslinjer, og i HT blev ordningen fra 1985 gjort permanent. I slutningen af 1980'erne kom der lidt mere system i HTs telebusser, hvor alle linjer blev tildelt linjenumre, som i øvrigt placeredes i 800-serien (i de senere år har der også optrådt telebuslinjer med andre linjenumre). På et tidspunkt fik telebuskonceptet også tildelt orange farve, som har været brugt på stoppestedstoppe, linjekort og køreplansforsider mv., men aldrig på selve busserne.

Movia-telebussen har efterhånden været på retur i en længere årrække. Nogle ruter er blevet erstattet af traditionel busbetjening, men ikke mindst har Flextrafik-ordningen været på hastig fremmarch. Særligt er "Flextur" og "Plustur" koncepter, der har store ligheder med telebusserne, men en væsentlig forskel er, at kørslen her ikke foregår til samme takster som de ordinære busser. Det hører med til historien, at telebuskørsel og handicapkørsel også lige fra begyndelsen havde en del sammenfald på materielsiden - bl.a. var nogle af de første telebusser netop minibusser fra flåden af handicapbusser, som blev indrettet med almindelige stole. Senere har mange telebusser haft mere dedikeret materiel - både som mini- og midibusser, og i nogle tilfælde har der også kørt busser i fuld rutebusstørrelse som telebusser.

Der har altid været visse ligheder mellem en telebus og en (delt) taxa, og det gælder også Flextrafik-ordningerne. Der er da også taxavognmænd, der har oplevet den store udvidelse i Flextrafik landet over sådan, at trafikselskaberne går dem i bedene, lidt ligesom man har set, at indførelsen af natbusser i nogle tilfælde har givet anledning til protester fra taxabranchen. Det er et generelt spørgsmål, hvilken rolle taxaer kan og bør spille som del af eller alternativ til den subsidierede kollektive trafik på gummihjul. Taxabranchen er jo også omfattet af en del regulering.

I januar 2023 er der ikke længere nogen Movia-linjer, der har officiel status af telebus, men udover Flextrafik-ordningerne findes der visse Movia-linjer (uden for Hovedstadsområdet), hvor bestemte afgange kun kører, hvis de bliver bestilt.

Kilde: Sporvejsforum 08.01.23