Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Thomas de Laine
Thomas de Laine har taget 4.203 billeder på Myldretid:
Lokalbus 4468 som linje 215 ved Havdrup st.
Linje 215 blev oprettet 31. maj 1992 og har forbundet Havdrup, Viby og Osted lige siden, mens linjens øvrige dele har ændret sig flere gange. Fra oprettelsen kørte linje 215 fra Roskilde st. til Osted Kro, som siden 1970'erne havde været endestation for den daværende linje 214 mellem Osted, Viby, Havdrup og Solrød Strand st. Fra Osted overtog linje 215 mandag-fredag kørslen fra linje 214 til Havdrup. I praksis videreførtes busserne fra Havdrup som linje 213 til Solrød. Efter et år overtoges også weekendkørslen fra linje 214, som nedlagdes. Al kørsel i weekenden blev dog skåret væk fra december 2003. Syv år senere gennemførtes nogle store ændringer i det linjekompleks, som linje 215 indgik i, og ved den lejlighed ophørte linje 215 med at betjene strækningen mellem Osted og Roskilde. I stedet fortsatte busserne fra Osted til Avnstrup, og linje 215 erstattede fuldt ud linje 213 mellem Havdrup og Solrød Strand. På strækningen Havdrup-Solrød fik linjen også kørsel aften og weekend, hvilket kom til at gælde hele linjen fra august 2011. December 2012 blev linjen afkortet i vest til endestation ved Viby st., men det varede kun tre år. December 2015 blev linje 215 forlænget via Osted og Avnstrup til Hvalsø st., og fra Hvalsø fortsætter busserne som linje 219 til Kirke Hyllinge og omvendt. Dermed har man skabt en forholdsvis lang linje, der giver mulighed for at komme uden skift mellem Solrød og Kirke Hyllinge, hvilket der næppe er mange, der benytter sig af. Undervejs betjenes stationer på Køge Bugt-banen (Solrød Strand), Lille Syd (Havdrup), Vestbanen (Viby) og Nordvestbanen (Hvalsø). En hel række busselskaber har med årene betjent linje 215, nemlig City-Trafik (indtil 1994), Linjebus (1994-98), Bus Danmark (1998-99), Arriva (1999-2019, dog afbrudt af tre måneder med Wulff Bus i 2004), Keolis (2015-22) og Lokalbus/Vikingbus (2019-22) samt siden december 2022 DitoBus. I perioden december 2015-december 2022 var kørslen på hverdage delt mellem to busselskaber, nemlig det med kontrakten om linje 215 og det med kontrakten om linje 219. Lokalbus 4468, en Iveco Crossway LE nyleveret til linjen i 2019, holder ved Havdrup st. som linje 215 mod Solrød Strand.
Foto: Thomas de Laine, 11. december 2020.
Arriva AR 1024 på Aarhus H
Arriva har nu kørt tog i Danmark i lige knap 21 år, nemlig siden overtagelsen af privatbanen Vestbanen 1. juni 2022. Fra januar 2003 overtoges tillige trafikken på en mængde statsbanestrækninger i Midt- og Vestjylland, og denne kørsel er blevet genvundet to gange siden. Ved seneste genudbud kom også Svendborgbanen med, således at Arrivas tog nu også er dagligdag på Fyn. Til kørslen på den oprindelige kontrakt for staten leveredes bl.a. AR 1024, som er en Alstom Lint 21, der ankom i 2004. Her ses togsættet på Aarhus H før afgang mod Viborg i sommeren 2020. Til venstre for toget er det letbanens perron.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2020.
Arriva 1715 i Hillerød garage
Volvo B10BLE med Säffle System 2000NL-karosseri blev mellem 1997 og 2002 leveret i langt over 300 eksemplarer til kørsel i Hovedstadsområdet, og da busserne var stabile, velkørende og tålte lange perioder med dårlig vedligeholdelse, kunne man træffe dem på gaden som ordinære rutebusser helt frem til foråret 2019. En af leverancerne af typen var de 34 busser med numrene 1700-1733, der leveredes til Arriva i Køge forud for kontraktbegyndelsen i 8. udbud på linjerne 121, 126 og 127 m.fl. Busserne erstattede en vognpark bestående af en anden klassiker, nemlig aldrende Volvo B10M'er, men ved 8. udbud var det første gang, kørslen i Køge Bugt-området var i udbud, så der skete en kraftig fornyelse, og området fik en temmelig sen premiere på busser med lavt gulv. Da kontrakten udløb i 2005, måtte Arriva dog aflevere kørslen, og 1700-vognene spredtes til forskellige andre opgaver. Et par håndfulde kom til Arriva i Hillerød, hvor de blev brugt frem til december 2011. Denne her, bus 1715, som er fotograferet på det daværende garageanlæg i Hillerød i maj 2011, kan med lidt held faktisk træffes på gaden i 2023, idet den anvendes som partybus.
Foto: Thomas de Laine, 28. maj 2011.
Ex. City-Trafik 2937 i Skopje, Makedonien
Nordmakedonien - eller Republikken Makedonien, som landet 1991-2019 kaldte sig - er blandt aftagerne af brugte danske busser, selvom eksporten hertil aldrig har haft samme omfang som til f.eks. Polen, Rusland eller de baltiske lande. City-Trafik 2937, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, fandt til landets hovedstad Skopje i 2010-11, og her ses den i drift i byen i juni 2015. Bussen nyleveredes til opstarten af HTs buslinje 550S og City-Trafiks overtagelse af linje 500S, men udrangeredes i 2003, da kontrakten udløb. Herefter kørte den nogle år hos Solsidens Turistfart i Nørresundby, inden den via Vejstruprød Busimport blev eksporteret.
Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2015.
Vikingbus 9408 som togbus på Rebildvej, Vanløse
Togbuskørsel er nu om dage sat ganske meget i system. Blandt andet har Vikingbus en stor kontrakt med DSB om både planlagt og akut togbuskørsel. Der anvendes i vid udstrækning underentreprenører, men Vikingbus kører også meget selv. I 2019 købte Vikingbus - dengang Lokalbus - ni brugte Irisbus Crossway LE fra Norge, der blev indsat som togbusser og på diverse faste ekstrakørsler for Movia. Busserne blev nummereret 9401-9409 og bar alle den hvide og orange bemaling fra det norske trafikselskab, de havde kørt for. Alle busserne indgår stadig i Vikingbus' vognpark i foråret 2023, men siden har flere af dem fået selskabets eget hvide, blå og røde design. På et tidspunkt i april 2022 kørte S-togslinje F kun på den sydlige del af Ringbanen, nemlig mellem Fuglebakken og Ny Ellebjerg stationer. Til erstatning for den nordlige del var der indsat togbusser, hvoraf "Rød togbus" betjente alle stationerne mellem Hellerup og Fuglebakken og derfra fortsatte uden stop til Flintholm station. Vikingbus 9408 (ex. Nettbuss, Norge, nr. 23028), Irisbus Crossway LE årg. 2012, nærmer sig Flintholm ad Rebildvej i Vanløse en fredelig forårssøndag.
Foto: Thomas de Laine, 24. april 2022.
HT 1596 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Gennem en årrække havde HT den opfattelse, at chaufførerne ikke var i stand til at overvåge sikker udstigning af mere end midterdørene i en bus, og derfor blev alle nyleverede bybusser til HT og entreprenørerne frem til omkring 1980 bygget uden mulighed for udstigning fra den bageste del af bussen. Det kunne bl.a. give problemer med at få de rejsende til at gå langt nok tilbage og udnytte bagenden af bussen, da man risikerede ikke at kunne kæmpe sig frem til midterdørene i en fyldt bus hurtigt nok, når man skulle af. Trafikselskabets holdning ændrede sig efter et vellykket forsøg med et par "rigtige" bybusser med en ekstra dør bagest, og 1981-85 gik man så langt, at man fik leveret 91 busser med tre sæt dobbeltdøre og en stor bagperron. Disse busser havde plads til rigtig mange passagerer og kunne tillige udveksle dem hurtigt ved stoppestederne, men det virkede ikke altid som om, busserne blev tildelt linjer ud fra overvejelser om, hvor de egenskaber ville være nyttige. I 1992 blev 17 af busserne solgt til Linjebus i forbindelse med privatiseringen af HTs kørsel, og herefter blev de siddepladsfattige, men dørrige busser anvendt på nærtrafik- og landruter kørt af Linjebus' garager i Hørsholm og Roskilde! HT 1596, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, var en af "bagperronbusserne", og den er flot sat i stand og bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. De fleste busser i denne serie blev i 1994-95 ReBUS-renoveret, men enkelte - herunder 1596 - bevarede det oprindelige interiør. Her ses bussens mange døre tydeligt, mens den står på tværs af forpladsen foran remise 1 på Sporvejsmuseet i sommeren 2011.
Foto: Thomas de Laine, 8. august 2011.
DitoBus 4811 som linje 615 afgår fra Sorø st.
Da den sjællandske vestbane i 1856 blev forlænget fra Roskilde til Korsør, var den blevet ført syd om Sorø Sø og dermed et godt stykke syd om byen. Derfor findes der stadig i dag både en busterminal ved Sorø station og en "Sorø Byterminal", og flere buslinjer betjener begge og giver dermed forbindelse mellem toget og byen. Blandt de nævnte linjer er 615'eren, som fra Sorø Byterminal kører via Sorø station til Fuglebjerg og Bisserup. DitoBus 4811, Volvo B12M-62/Carrus årg. 2005, ses her på Stationspladsen i Sorø efter afgang mod Bisserup. I årene 1903-1950 forbandt en jernbanelinje Sorø station med Sorø by og Vedde på Tølløsebanen. På Sorø station lå denne banes sporareal bag bussen på billedet, og banens gamle tracé gennem skoven herfra og til Sorø by henligger som sti.
Foto: Thomas de Laine, 30. marts 2022.
Arriva 1665 som linje 200S på Tårnvej ved Rødovre Centrum
HT oprettede linje 200S som trafikselskabets fjerde S-buslinje ved sommerkøreplansskiftet 2. juni 1991. Linjen udgik fra Friheden st. og kørte via Hvidovre Hospital, Rødovre st., Rødovre Centrum, Husum Torv, Gladsaxe Trafikplads og Buddinge til Lyngby st. Ruten har egentlig ikke været ændret meget i de forløbne 32 år, men det bør nævnes, at linjen i 1994-95 var forlænget til Klampenborg st. i myldretiderne, at den siden 2010 fortsætter til Avedøre Holme i myldretiderne, og at den i 2017 blev afkortet fra Lyngby st. til Buddinge st. Den kan ventes afkortet yderligere et stykke, nemlig til Gladsaxe Trafikplads, i forbindelse med Ring 3-letbanens åbning. Det var HTs egen busdivision, der kørte linjen fra oprettelsen, og det var med Leyland-DAB serie 8-busser stationeret på garageanlægget i Gladsaxe. 1994-98 stod Unibus for kørslen, som derefter overgik til Combus, hvis busser og linjer overtoges af Connex i 2001. City-Trafik vandt linjen med virkning fra 2004 og kørte frem til foråret 2012, hvor den måtte afleveres til Arriva, som stadig kører på linjen. Materiellet har skiftet en del, hovedsageligt ved kontraktskiftene i 1994, 1998 og 2004, men i de seneste år har Arriva rokeret busser mellem linje 200S og andre linjer et par gange. I nogle år optrådte flere af de Volvo B12BLE/Vest-busser, Arriva i 2017 overtog med linje 5A fra Keolis, således på 200S, men de er efterfølgende udvekslet med lidt nyere Scania OmniLink-busser. Her er det 1665 (opr. Nettbuss 8465), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Tårnvej i Rødovre.
Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2021.
Arriva 2246 på Midttrafik-rute 200 ved Universitetsparken, Aarhus
8. august 2011 blev der indført et nyt bybussystem i Aarhus, hvor A-busbegrebet blev adopteret fra København. Ved samme lejlighed var der optræk til, at også rutebilruterne 100 og 200 skulle "moviaficeres" med indførelsen af et S-buskoncept, men sådan blev det alligevel ikke, da det kom til stykket. På det, som dermed ikke er den aarhusianske 200S, ses her Arriva 2246, Volvo B8R/Wroclaw årg. 2017, på Nørrebrogade ved Universitetsparken.
Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.
Lokaltog Lm 24 øst for Ravnholm st.
Nærumbanen har udskiftet hele sin materielpark på én gang tre gange i banens snart 125-årige historie, nemlig i 1952, 1968 og 1999. Banens fire nuværende Duewag RegioSprintere, Lm 22-25, blev indsat i februar 1999, hvor de erstattede banens solokørende Y-togsmotorvogne. Om nogle år gentager historien sig måske, idet Lokaltog har et udbud af batteritog i gang, som bl.a. skal afløse RegioSprinter-materiellet. Der er i øvrigt kun bygget temmelig få RegionSprintere i alt, og der er nærmest tale om en slags dieselsporvogn, som i Zwickau i Tyskland faktisk kører helt ind i byen på et spor, som deles med en af sporvognslinjerne. Nærumbanen har på papiret været elektrificeret flere gange, og en sammenkobling med den under anlæg værende Ring 3-letbane har været overvejet, men indtil videre kører den hyggelige, lille bane videre i isolation. Banen forbandt oprindeligt Lyngby på Nordbanen med Vedbæk på Kystbanen, men strækningen mellem Nærum og Vedbæk blev nedlagt i begyndelsen af 1920'erne som den første egentlige jernbanenedlæggelse i landet. I 1936 og 1954 blev først den sydlige og dernæst den nordlige endestation tillige flyttet. RegioSprinter Lm 24 er på dette billede på vej mod Nærum lige øst for Ravnholm station. Til venstre ligger den tidligere Ravnholm Papirfabrik, som engang havde betydning for banen som godskunde med sidespor til fabrikken.
Foto: Thomas de Laine, 30. april 2023.
Nobina 6504 ved Kolding st.
Der er foreløbig solgt 83 Ebusco'er i Danark, som alle er af modellen 2.2 og for de 81' vedkommende leveret til Nobina - herunder De Blaa Omnibusser - i 2021-23. 29 af busserne blev indsat i Kolding ved Nobinas overtagelse af bybuskørslen fra Tide Bus fra ultimo juni 2022, og det er eneste vogntype på kørslen de næste 10 år. Kolding-vognene er nummereret direkte i forlængelse af de Ebusco'er, der blev leveret til Roskilde og Frederikssund garager i 2022. Bus 6504, som her forlader Kolding st. på Sydtrafiks rute 254 mod Hejlsminde, er dermed laveste busnummer på Kolding-kørslen, hvor busserne altså også optræder på visse rutebilruter.
Foto: Thomas de Laine, 26. april 2023.
MZK Oswiecim 70 på Stanislawa Konarskiego, Oswiecim
Bybusserne i den polske by Oswiecim (som de fleste nok har hørt om under det tyske bynavn Auschwitz) var nogen af de første, der i 1990'erne begyndte at køre med brugte DAB-busser fra Danmark. I 1991 fik man således nogle busser med fortid som bybusser i Taastrup, Silkeborg og Randers. Senere fulgte flere bølger af danske busser, og der har tilsammen kørt 36 DAB-busser i Oswiecim. De første busser fra Danmark kom ved leveringen i HT-gul og med "DAB-Silkeborg" skrevet på fronten, og dette design adopterede man for bybusserne i Oswiecim. Dog fik kun DAB-busser "DAB-Silkeborg"-markeringen! Men mod slutningen af 2010'erne har man ændret sit bybusdesign til en mere "fesengul" suppleret med rødt, og de fleste busser er nu moderne Solaris Urbino'er. I foråret 2023 er der kun en god håndfuld DAB-busser tilbage, og den daglige indsats med DAB begrænser sig til ca. 1-3 vogne morgen og eftermiddag på skoledage. MZK Oswiecim vogn 70 er en DAB-Silkeborg 12-1200B leveret i november 1997 til Århus Sporveje som nr. 346 og indgår dermed i den absolut sidste serie 12-busser, der nogensinde blev bygget hos DAB. Den blev taget ud af drift i Aarhus i 2008 og kom til Oswiecim det følgende år. Bussen er en af dem, der stadig kører i 2023, men her ses den i september 2017 i trafik som linje 16 på Stanislawa Konarskiego.
Foto: Thomas de Laine, 14. september 2017.
Dyssells Busser 113 ved Høje Taastrup st.
Pendlerne på Frederikssundbanen fik en varm sommer i 2018, hvor S-togstrafikken til Frederikssund i en lang periode var erstattet af busser. Årsagen var en større fornyelse, hvor bl.a. skinner og sveller mellem Valby og Frederikssund skulle udskiftes, ligesom ni broer på strækningen blev renoveret. Der blev i stedet indsat togbusser og muliggjort kørsel via andre banefingre. "Brun togbus" kørte f.eks. Egedal-Stenløse-Veksø-Høje Taastrup. Blandt de mange busselskaber, der deltog i kørslen, var Dyssells Busser, som kørte med denne Volvo B12MA-55/Säffle-ledbus fra 2008. Bussen blev nyleveret til Nilsbuss i Vimmerby i Sverige, men kørte 2018-22 hos Dyssells Busser som vogn 113 (vognnummeret 2, som endnu ses på bussen, hidrører fra Nilsbuss). Det fine køretøj ankommer på dette billede til Høje Taastrup st. som "Brun togbus".
Foto: Thomas de Laine, 24. august 2018.
Sidste bus på Bornholmerbussen afgår fra Københavns Hovedbanegård
Søndag 30. april 2023 kørte "Bornholmerbussen" - altså Gråhundbus' fjernbusrute mellem Københavns Hovedbanegård og Ystad med forbindelse til færgen til Rønne - for sidste gang. Ruten har været videreført af boet efter Jørgen Andersen siden vognmandens død i august 2022, men fremtiden er endnu ikke blevet afklaret, og tilladelsen til Bornholmerbussen er nu udløbet. Det er ikke helt umuligt, ruten kommer i gang igen, men indtil videre køres der ikke mere. Bornholmerbussen blev etableret i december 1981 og har været indbegrebet af en Bornholmstur for mange mennesker, har transporteret talrige lejrskoler og meget andet. Rutenummeret 866 lægger sig op ad Dampskibsselskabet af 1866, som i generationer har givet færgeforbindelse til Solskinsøen. Den sidste afgang mod Bornholm var kl. 18.35, og denne tur blev kørt af to busser, nemlig vogn 45 og 46. Den, der afgik sidst, var bus 46, en Irizar i6 fra 2020, og den passerer her Tietgensgade umiddelbart efter afgang. En æra er slut!
Foto: Thomas de Laine, 30. april 2023.
Ex. DSB 213 på Danmarks Busmuseum, Skælskør
I slutningen af september 1968 overtog DSB rutebiltrafikken på Bornholm i forbindelse med nedlæggelsen af De Bornholmske Jernbaner (DBJ). DSB fik i den anledning leveret en mængde nye rutebiler, som traditionen tro var Volvo-busser. En af disse er bevaret på Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor den her ses. DSB nr. 213 er en kort Volvo B58 med Aabenraa-karosseri. Den havde oprindeligt dørarrangement 1-0-0, men da den senere blev overført til Sydsjælland, fik bussen indbygget midterdør. Efter udrangering i 1981 havde bussen et længere tilhørsforhold til Fyens Turist Service i Blommenslyst, og dens vognnummer hos dette firma, 23, ses stadig på bussen. I 2000 blev den overtaget af Jernbanemuseet, som imidlertid i 2015 skilte sig af med en del materiel, og da overgik bussen til Bushistorisk Selskab, hvis busser i dag findes på Danmarks Busmuseum. Museet råder også over en fint istandsat Leyland-DAB, som DBJ anskaffede før statsbanernes overtagelse.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
City-Trafik 2740 på Tietgensbro ved Københavns Hovedbanegård
Tietgensbroen, der fører Tietgensgade over sporene i sydenden af Københavns Hovedbanegård, blev taget i brug i 1907 - fire år før selve banegårdens åbning. Den bar fra begyndelsen sporvogne, som dog i 1960'erne blev erstattet af busser, der har benyttet broen lige siden. Der er busstoppesteder på Tietgensbro, som sammen med busterminalen i Bernstorffsgade, stoppestederne i Vesterbrogade ved Frihedsstøtten og stoppestederne i Reventlowsgade bidrager til at vanskeliggøre overblikket for gæster i byen. Imidlertid var det først i 1970'erne, at der blev etableret trappeadgang til banegårdens perroner fra Tietgensbroen, og det skete i begyndelsen endda kun til S-banens perroner. Flere sporvogns- og buslinjer har kørt over broen og betjent Hovedbanegården ad denne vej i tidens løb. Oprindeligt var det sporvognslinje 6, som dog senere flyttedes til Vesterbrogade, så fra 1919 kørte linje 10 over broen, hvad den fortsatte med som bus fra 1968. Senere kom andre linjer til, herunder i årene 2003-2019 linje 1A, på hvilken City-Trafiks bus 2740, Volvo B12BLE-62/Aabenraa (8500LE) leveret til linjens oprettelse, her ses gøre holdt ved stoppestedet på broen. I 2023 er det linje 11 mellem Rådhuspladsen, Valby og Hvidovre, der kører over Tietgensbroen.
Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2012.
Vikingbus 4407 som linje 102A i Algestrup
Movias linje 102A blev etableret i december 2010, hvor der skete en større omlægning af buslinjerne i Køge Kommune. Linje 102A var dels en konvertering af den hidtidige bybuslinje 502 mellem Køge, Herfølge og Holmebæk til A-bus, og dels en sammenlægning med den historiske busrute ad Vordingborgvej via Dalby, Rønnede og Tappernøje til Præstø. Sidstnævnte har haft flere linjenumre i trafikselskabsårene, men i de sidste 16 år var det 256. Ruten blev i mange år kørt af DSB og derefter en periode i 1980'erne og 1990'erne af Møns Omnibusser, og busserne var desuden en stor del af rutens levetid uden passagerudveksling på fællesstrækningen med Køges bybuslinje til og fra Herfølge. Med sammenlægningen til A-buslinje 102A opnåede man, at rutebilerne kunne bidrage til kapaciteten og frekvensen på bybuslinjen. Til gengæld må de "lange" rejsende finde sig i omvejskørsel gennem Herfølge-Holmebæk og hårde bybussæder! En konsekvens er også, at Movia kører en regional buslinje som A-bus, hvilket vel må siges at være at strække konceptet lidt. Region Sjælland betaler således også en del af linje 102A, som i øvrigt er så lang, at en forlængelse i nordenden har været fravalgt for at undgå at komme for tæt på de 50 kilometers rutelængde, der udløser EUs køre- og hviletidsregler. Der var dog plads til, at linje 102A fra 11. april 2023 er blevet omlagt via Tureby station i Algestrup. Det er blevet relevant, fordi regionaltogsstrækningen mellem Køge og Næstved fra samme dato har fået direkte, elektriske tog til København to gange i timen ad den i 2019 åbnede højhastighedsbane via Køge Nord. Med korrespondancer på 5 minutter nordgående og 11 minutter sydgående giver linje 102A dermed folk i f.eks. Dalby, Rønnede, Tappernøje og Præstø mulighed for at nye godt af den nye, hurtige togforbindelse. Med omlægningen er Algestrup tilmed igen blevet koblet på Køges bybusnet efter mere end ti års fravær, omend ruten er en anden. Linje 102A har dog turen ad Sonnerupvej mellem Algestrup og Vordingborgvej til fælles med sine bybusforgængere, nemlig linje 4 (1971-77), 504 (1977-93) og 526 (1993-2010). Her kører Vikingbus 4407, Irisbus Crossway LE årg. 2011, ad Sonnerupvej ind i Algestrup på vej mod Præstø.
Foto: Thomas de Laine, 13. april 2023.
Lokaltog DM 507 ved Tureby st.
Lokaltog har siden november 2021 lejet tre Siemens Desiro-togsæt hos Nordjyske Jernbaner; litra DM nr. 503, 504 og 507 bygget i 2004 og 2005. Togene kører på Lollandsbanen, hvor der siden december samme år har været brug for tog udrustet til kørsel under fjernbanens nye ETCS-signalsystem for at kunne komme ind og ud af Nykøbing Falster station. De ældre IC2-togsæt, der ellers er fast materiel på banen, har ikke dette udstyr. Alle tre lejede togsæt er blevet iklædt Lokaltogs grå og gule farver, som er et revideret design i forhold til det, der i 00'erne blev introduceret af det daværende Lokalbanen i Nordsjælland. Overgangen mellem det gule og det grå er nemlig som noget nyt udformet som 47 prikker, der symboliserer Movia-områdets 45 kommuner og to regioner. I foråret 2023 havde DM 507 været en tur på S-togsværkstedet i Høje Taastrup og gjorde turen hjem til Lolland via Lille Syd, i hvilken forbindelse ETCS-udrustningen gjorde nytte! Her er toget på vej ind på Tureby station.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2023.
Umove 7346 på Vigerslev Allé, Valby
Movias operatører har til sammen 149 Yutong E12LF-elbusser i drift, og flere af typen er på vej. Dem, der allerede er i brug, udgør omkring en tiendedel af vognparken i Movialand. I de øvrige trafikselskaber er typen (endnu) ikke helt så talrig, men den anvendes også i Herning og Odense. Umove 7346, der blev leveret i 2021, ses her på Vigerslev Allé i Valby som linje 11 mod Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2023.
MZK Tomaszów Maz. 10 i Tomaszów Mazowiecki, Polen
Bussen Trafikkselskap i Kristiansand i Norge købte i årene 1983-97 i alt 89 busser fra Leyland-DAB og senere DAB-Silkeborg. Det blev til både serie 7-, 12- og 15-busser, og for højgulvsbussernes vedkommende i såvel rutebil- som bybusudførelse. Og ligesom mange DAB-busser af samme årgange fra danske ejere endte en pæn del af de norske vogne i Polen. Bussen Trafikkselskap vogn 170 var denne DAB-Silkeborg 7-1200B fra 1990. Bemalingen og 7-segmenttallene i skiltekassen foran stammer fra Kristiansand, hvor man - som det ses - havde bybusser med "Aarhus-dørarrangement". Bussen kørte i Norge indtil 2005. Efterfølgende var den 2006-17 i trafik hos bybusselskabet MZK Tomaszów Mazowiecki i Tomaszów Mazowiecki i Polen, hvor den bar internnummer 10 og her er fotograferet i trafik.
Foto: Thomas de Laine, 20. september 2012.
City-Trafik 2837 på COP15-linjen i Vester Farimagsgade, København
Klimatopmødet COP15 afvikledes i december 2009 i Bella Center i København. Det var også en stor transportopgave, som bl.a. blev løst ved at indsætte den særlige COP15-buslinje mellem Bella Center, Islands Brygge og en række punkter i City. Kørslen havde City-Trafik vundet som den første opgave i kontrakten om linjerne 29, 42, 43 og 166, som selskabet overtog driften på umiddelbart efter afslutningen på klimatopmødet. Det blev de helt nyleverede busser, som indsattes på COP15-linjen, og de markeredes med disse særlige hvide hjørner, som stod sig godt til den sne og temperaturer helt ned til minus 20 grader, som prægede byen i netop de uger. City-Trafik 2837, fabriksny Scania OmniLink til linje 42/43, på COP15-ekstralinjen i Vester Farimagsgade.
Foto: Thomas de Laine, 18. december 2009.
Århus Sporveje 452 og 3 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
To ret forskellige udgaver af Århus Sporveje mødes på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms forplads. Til venstre bus 452, Volvo B10MA-55/Säffle årg. 2000, som siden 2012 har tilhørt museet. Sporvejene fik leveret i alt 34 ledbusser fra Volvo i årene 1994-2000, og nr. 452 blev den sidste. Da man efter en årrække igen købte ledbusser, blev det af Solaris-typen. Til højre er det en af de motorvogne, der byggedes i midten af 1940'erne til Århus Sporveje, dengang det rent faktisk var en sporvej. Sporvejene fik ødelagt sin vognpark ved en Schalburgtage-aktion i august 1944, og ny serie vogne måtte derfor anskaffes. Den første af de nye vogne var bygget af Københavns Sporveje og i nogen grad baseret på hovedstadens såkaldte scrapvogne, som byggedes af forhåndenværende materialer for at få flere sporvogne på gaden under krigen, hvor passagertallene steg kraftigt. Efterfølgende serieproducerede Scandia typen til Århus Sporveje, og heri indgik vogn 3, der byggedes i 1945. Vognene kørte helt til omstillingen til busdrift, der i Aarhus fandt sted i 1971. Vogn 3 blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab allerede i 1973, og da Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm første gang slog dørene op i maj 1978, var det typisk netop Århus-vognen, der modtog gæsterne, idet man som det første havde anlagt en metersporet strækning fra museets hovedindgang og parkeringsplads til forpladsen og remisen, foran hvilken nr. 3 står. Aarhus Sporveje havde nemlig meterspor i modsætning til sporvejene i København og Odense. Museet har også nogle metersporede vogne fra udenlandske sporveje, der sammen med Århus-vognen stadig i 2023 byder museets gæster velkommen.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.
Arriva 1645 ved den kommende Havneholmen metrostation, København
Når metrolinjen mellem Hovedbanegården, Sydhavnen og Ny Ellebjerg åbner i 2024, kommer der bl.a. en station med navnet Havneholmen på østsiden af Vasbygade lige ved Fisketorvet. Til den tid må man nok regne med, at linje 7A's betjening af den kommende metrostrækning falder væk eller i hvert fald reduceres væsentligt. Men siden introduktionen af "Nyt Bynet" i oktober 2019 har linjen kørt som en slags forløber for metroen. Arriva 1645 (opr. Netbus 8445), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, afgår fra stoppestedet på Vasbygade ved Havneholmen og den kommende metrostation. Ny Ellebjerg station, som optræder på destinationsskiltet, vil i 2024 skifte navn til "København Syd" og blive et skiftested mellem S-tog på Køge Bugt-banen, S-tog på Ringbanen, metrolinje M4, jernbanen mellem Hovedbanegården og Køge Nord samt senere jernbanen mellem Lufthavnen og Roskilde. Stationen forventes også med tiden at få betjening med internationale tog. Måske endda også busser...?
Foto: Thomas de Laine, 5. februar 2022.
DSB MF 59 i Herfølge
De seneste år har Lille Syds strækning mellem Køge og Næstved været kørt isoleret og med dieseltog (IC3 alias DSB litra MF) under køreledninger. Men ledningerne kommer til deres ret fra 11. april 2023, hvor regionaltogslinjen Nivå-København-Køge-Næstved etableres med elektrisk halvtimesdrift, primært med de nye Vectron-lokomotiver og dobbeltdækkervogne. Ved den lejlighed opnår stationsbyerne syd for Køge for første gang i mange år direkte tog til København - og det både hurtigere og hyppigere end nogensinde før. Kort før den elektriske drifts indførelse afgår IC3-togsæt 59 fra Herfølge station på sin tur fra Køge til Næstved. Netop dette togsæt, som blev leveret fra Scandia i 1992, er navngivet i Køge. Det er opkaldt efter søhelten Ivar Huitfeldt, som døde i Køge Bugt i 1710.
Foto: Thomas de Laine, 1. april 2023.
City-Trafik 2218 ved Vejlegårdsparken, Vallensbæk
Da City-Trafik i efteråret 1995 havde vundet godt halvdelen af kørslen i HTs 5. udbud og derved cirka firedoblede sin kørsel for trafikselskabet fra den følgende sommer, landede Scania-DAB en af de største danske busordrer i mange år. City-Trafik bestilte i alt 121 busser, som fordeltes med 101 DAB serie 15 mk. III-busser og 20 Scania/Lahti-laventrébusser. Ordren på serie 15-busser udvidedes senere med 1, således at der i perioden maj-august 1996 leveredes 102 busser af typen til City-Trafik, nemlig nr. 2100-2128, 2200-2221, 2300-2308, 2900-2940 og 2950. Busserne i 2900-serien var indrettet som S-busser (2950 dog uden S-bus-markering) til linjerne 500S, 550S og 650S, mens de "almindelige" busser tilfaldt bl.a. linje 1, 31, 36, 141 og 149 m.fl. Busserne satte deres præg på City-Trafiks linjer i hele kontraktens levetid, der kom til at blive syv år, og en pæn mængde af busserne fik endda en kontraktperiode mere, således at de sidste først blev taget ud af drift i efteråret 2011. Til gengæld blev der byttet godt rundt på, hvor de kørte henne i de senere år. Fra 2004 til linjens nedlæggelse i 2010 kunne man f.eks. opleve dem på linje 136 mellem Vallensbæk og Albertslund. City-Trafik 2218, der ellers var nyleveret til linje 141/149, passerer Vejlegårdsparken i Vallensbæk på linje 136 kort for nedlæggelsen. 13 år senere hang der stadig skilte på perronen på Vallensbæk station, som indikerede hvilken trappe ned, man skulle tage for at skifte til linjen...
Foto: Thomas de Laine, 20. marts 2010.