Myldretid

Menu

Billeder

GoCollective 1452 på Gl. Køge Landevej ved Hanne Varmings Plads, Valby

GoCollective 1452 på Gl. Køge Landevej ved Hanne Varmings Plads, Valby

Optaget 22. december 2025 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 27. december 2025.   Se billedteknik
Kamera: Canon EOS R7   Brændvidde: 67 mm   Lukkertid: 1/15 s.   Blænde: ƒ/8   ISO: 100 - kan være redigeret og beskåret - Skjul

I 1981 flyttede busterminalen på Toftegårds Plads fra pladsen på nordsiden af Vigerslev Allé til sydsiden, og den nye terminal var i brug som endestation for bl.a. linje 18 frem til september 1998. HTs hovedkontor flyttede desuden i 1986 fra Gothersgade ind i det nye, store "rådhus", der langs pladsens sydside, Valgårdsvej og Gammel Køge Landevej opførtes til det daværende Hovedstadsråd. Pladsen med denne busterminal blev nok af de fleste blot opfattet som (en del af) Toftegårds Plads, i kort form "Toften", men i den periode, hvor Johannes Sloth var direktør fra trafikselskabet, var tilnavnet "Slothspladsen" også i brug! Efter busterminalen blev nedlagt, har pladsen ligget hen som et rodet område, hvor der aldrig rigtig er kommet permanente forhold, og hvor man stadig i 2025 kunne finde rester af den nedlagte terminal. Men nu skal der ske noget, og i december 2025 blev pladsen omdøbt til Hanne Varmings Plads. Hanne Varming (1939-2022) var billedhugger med værksted over for Valby Tingsted, og hun vandt over Thit Jensen og Cecil Bødker, da pladsen skulle navngives. Trafikselskabet har efter knap 40 år med adressen Gammel Køge Landevej 3 derfor fra 1. januar 2026 officielt adresse på Hanne Varmings Plads 4, men allerede i december kom det nye vejskilt op at hænge. Den "rigtige" Toftegårds Plads på nordsiden af Vigerslev Allé beholder sit navn, og det gør alle busstoppestederne nok også. GoCollective 1452, BYD eBus B13E01 årg. 2025, som linje 4A på Gammel Køge Landevej ud for Hanne Varmings Plads.

Bussens data, historie og billeder

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Af linje 4A   Optaget 22. december

Tags:

GoCollective BYD København 2025