Billeder ➜
Museal mandag: Ex. DSB 213 på Danmarks Busmuseum, Skælskør
Optaget 7. august 2016 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 1. maj 2023. Se billedteknik
Kamera: NIKON D7200 Brændvidde: 28 mm (~ 42 mm) Lukkertid: 1/500 s. Blænde: ƒ/7,1 ISO: 500 - kan være redigeret og beskåret - Skjul
I slutningen af september 1968 overtog DSB rutebiltrafikken på Bornholm i forbindelse med nedlæggelsen af De Bornholmske Jernbaner (DBJ). DSB fik i den anledning leveret en mængde nye rutebiler, som traditionen tro var Volvo-busser. En af disse er bevaret på Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor den her ses. DSB nr. 213 er en kort Volvo B58 med Aabenraa-karosseri. Den havde oprindeligt dørarrangement 1-0-0, men da den senere blev overført til Sydsjælland, fik bussen indbygget midterdør. Efter udrangering i 1981 havde bussen et længere tilhørsforhold til Fyens Turist Service i Blommenslyst, og dens vognnummer hos dette firma, 23, ses stadig på bussen. I 2000 blev den overtaget af Jernbanemuseet, som imidlertid i 2015 skilte sig af med en del materiel, og da overgik bussen til Bushistorisk Selskab, hvis busser i dag findes på Danmarks Busmuseum. Museet råder også over en fint istandsat Leyland-DAB, som DBJ anskaffede før statsbanernes overtagelse.
Flere billeder: Fra samme lokalområde Optaget 7. august