Alle billeder tagget med Aabenraa (busproducent)
Der er 1.057 billeder med dette tag:
Arriva 1024 som linje 213 ved Havdrup st.
Siden december 2019 er Køge Bugt-området syd for Karlslunde Strand busmæssigt næsten isoleret fra resten af Hovedstadsområdet mod nord og vest. Der er kun linje 215 fra Hvalsø/Osted/Havdrup i den fulde driftstid, som dog i hverdagsdagtimerne får selskab af linje 220 fra Roskilde og linje 246 fra Borup/Ejby/Lille Skensved samt om natten af linje 97N fra København. Sparekniven blev for alvor svunget ved decemberkøreplansskiftet 2010. Her havde der bl.a. været arbejdet med et forslag om en ringlinje i Solrød Kommune, der fra Solrød Strand st. skulle gå via Jersie Strand, Jersie landsby, Havdrup stationsby, Gammel Havdrup og Solrød landsby tilbage til Solrød Strand st. og omvendt, mens betjeningen af de øvrige busstrækninger i kommunen skulle ophøre. Denne idé endte ikke med at blive realiseret, men fra 12. december 2010 bortfaldt alle busforbindelser mellem Havdrup og Roskilde - både de direkte og via Snoldelev. Også kørslen mellem Havdrup og Kirke Skensved forsvandt, bl.a. med henvisning til planlagte nye cykelstier på strækningen! Alt i alt udgik linjerne 210, 212 og 213 helt i Solrød Kommune. Den første linje blev helt nedlagt, mens de to sidste kun fortsatte mellem Roskilde og Snoldelev. Den eksisterende linje 215 fik i stedet en ny rute fra Solrød Strand st. via Solrød landsby og Gammel Havdrup til Havdrup st. og videre via Osted til Avnstrup, hvorfra den fem år senere forlængedes til Hvalsø st. Indtil 2010 havde linjerne 212 og 213 haft hver sin rute mellem Havdrup og Solrød, men med omlægningen ophørte betjeningen af Tykmosevej og det sydøstlige Havdrup. Et år senere fulgte så nedlæggelsen af de historiske linjer 121 mellem Køge og København og 126 mellem Solrød Strand og Taastrup, og en ny linje 120 fra Høje Taastrup via Karlslunde og Solrød Strand stationer til Køge erstattede delvist linjerne. Men linje 120 holdt kun til december 2019, hvor den blev nedlagt syd for Karlslunde st. og en ny linje 121 mellem Køge og byudviklingsområdet ved Trylleskoven nord for Solrød Strand kom til. Mellem Karlslunde og Trylleskoven er der herefter kun busbetjening om natten! Her ses Arriva 1024, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1998, som linje 213 ved Havdrup st. på vej fra Roskilde mod Solrød Strand en snefuld eftermiddag lidt mere end en uge, før Havdrup mistede sine busforbindelser til og fra nord. En passager spurgte fotografen, om han vidste noget om den forestående nye køreplan for hendes daglige rejse, og selvom hun sagde pænt tak for hjælpen, virkede hun ikke oprigtigt glad for svaret...
Foto: Thomas de Laine, 3. december 2010.
DitoBus 4686 som linje 257 på Holmebækvej, Herfølge
Storstrøms Trafikselskab (STS) og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) etablerede ved sommerkøreplansskiftet 17. juni 2001 i samarbejde en ny amtsgrænseoverskridende rute, der hele vejen supplerede andre linjer. Linjen, der fik "HT-linjenummeret" 257, udgik fra Fakse Bystation og fulgtes med STS' rute 76 mellem Fakse og Næstved til Rønnede, hvorfra der kørtes mod nord ad Vordingborgvej gennem Dalby og Herfølge til Køge. Mellem Rønnede og Køge var ruten den samme som for linje 256 mellem Køge, Rønnede, Præstø og Stege, og derudover supplerede linje 257 også myldretidsbus 526 fra syd for Herfølge til Køge og bybuslinje 502 i Køge-Herfølge. I modsætning til linje 502 og 526 kørte linje 256 og 257 dog direkte ad Vordingborgvej gennem Herfølge. Det blev ændret fra 14. december 2003, hvor linje 257 fik samme ruteføring som linje 502/526 gennem Herfølge-Holmebæk. Ruten, der kun kørte mandag-fredag i dagtimerne og havde en sekundær natur, blev nedlagt 12. december 2010, hvor Køge Kommune gennemførte en større omlægning af busnettet. I den forbindelse skete der bl.a., i samarbejde med Region Sjælland, en sammenlægning af bybuslinje 502 og rutebilrute 256 til Rønnede og Præstø. Fra oprettelsen kørtes linje 257 af Østtrafik i STS-regi, og da Østtrafiks kontrakt udløb i marts 2010, fortsatte kørslen de sidste cirka otte måneder med DitoBus som operatør på en særlig aftale under indtryk af de forestående linjeændringer. Få dage før linje 257' nedlæggelse er DitoBus 4686 på vej mod Fakse Bystation ad Holmebækvej, som udgør Herfølges sydgrænse. DitoBus overtog vogn 4686 sammen med Østtrafik, som havde fået tre Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebiler leveret i 2000, nemlig busserne 185-187. Da DitoBus i 2010 genvandt Østtrafiks kørsel i eget navn, blev de busser, der kom over i DitoBus, omnummereret i Ditos 4600- og 4700-nummerserier. Bus 186 blev dermed til bus 4686, og ligesom mange andre af de overførte busser fik den også Movias gule farve, der jo var et krav i de nye kontrakter. Bussen var ellers i sin tid nyleveret i STS-rutebildesign. Den kørte videre hos DitoBus indtil 2013.
Foto: Thomas de Laine, 8. december 2010.
Ex. Linjebus 3059 ved REK Bitola-kraftværket ved Novatsi, Makedonien
Denne bus' fortid på de vestsjællandske landeveje fornægter sig ikke, men den er kommet langt væk hjemmefra. Den blev nemlig i 2013 solgt til Republikken Makedonien, senere Nordmakedonien, hvor den blev taget i brug af det statslige energiforsyningsselskab ELEM i Bitola. Bussen er oprindeligt leveret til Linjebus på Lolland-Falster i 1998, hvor Linjebus overtog en stor mængde kørsel fra NyBus. Bussen havde derfor nummer i 3000-serien, som Linjebus benyttede i STS-land, men blev dog efter nogle år overført til Vestsjælland, hvorved den fik det hvide og orange VT-kontraktdesign. Den var omfattet af Arrivas overtagelse i 2007 og kørte frem til udrangeringen som Arriva-bus 5575. Den danske karriere sluttede med nogle måneder som lånevogn hos Tide Bus på Fyn i 2010. Da bussen efter flere års henstand kom ud at køre igen hos ELEM sammen med nogle andre danske busser, var dens nye opgave øjensynligt at køre medarbejdere til og fra REK Bitolas kulkraftværk uden for byen Novatsi. Her ses bussen på vej mod byen med kraftværket i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2015.
Odense Bytrafik 38 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
I begyndelsen af 2000'erne blev bybusserne i Odense stadig kørt af det kommunale Odense Bytrafik, og her holdt man både fast i en 50-årig tradition for at købe Volvo-busser og den mørkerøde og grå bemaling med byvåben på fronten. I 2002 fik man leveret vogn 38, en 13,7 meter lang Volvo B10BLE med Aabenraa-bygget karosseri. Snart blev der dog vendt op og ned på det tidligere så traditionelle bybussystem i Odense med FynBus' friske farver og udbud af bybuskørslen: I 2008 overtog Tide Bus både bybustrafikken og bus 38, som dog forblev i brug frem til Tide Bus' ophør på bybusserne sent i 2015. Siden er bussen overgået til bevaring på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, som har flere andre (Volvo-)busser fra Odense Bytrafik i sin samling. Dette billede er fra museet.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2023.
Lokalbus 9019 på Solrød Strand st.
Busterminalen ved Solrød Strand st. åbnede sammen med Køge Bugt-banens tredje etape fra Hundige til Solrød Strand i slutningen af september 1979. Frem til ibrugtagningen af fjerde og sidste etape af S-banen til Køge fire år senere fungerede Solrød Strand som overgangsstation mellem S-togene og den intensive bustrafik videre sydpå. Terminalen var derfor også indrettet med et par busholdepladser, der var lange nok til linje 121 og 122Es ledbusser. Busterminalen rummede fra begyndelsen linje 121 og 122E samt endestationen for DSBs busrute mod Præstø-Stege. Derudover fik A.P. Hansens linje 213/214 mod Havdrup, Roskilde og Osted endestation i busterminalen, ligesom HTs egen linje 126 mod Taastrup og 246 mod Ejby og Borup afkortedes fra henholdsvis Jersie Strand og den nærliggende, tidligere DSB-rutebilgarage på Solrød Strandvej til busterminalen. Endelig blev terminalen også brugt fast af en skolebus til og fra en privatskole i Solrød landsby, der var etableret netop i 1979. I 2023 er Solrød Strand stations busterminal en af de efterhånden få på Køge Bugt-banen, der ikke er blevet ombygget siden åbningen, når der ses bort fra udskiftningen af læskure og stoppestedsstandere med nyere modeller. Den reinkarnerede linje 121, buslinje 246 og den føromtalte skolebus bruger stadig busterminalen, mens linje 213/214 i dag har størst lighed med linjerne 215 og 220. Linje 126 og forbindelsen til Taastrup blev derimod skåret endegyldigt væk i december 2011. En periode i 2015 fungerede Solrød Strand igen som S-togsendestation i længere tid, og der var indsat et stort antal togbusser - herunder ledbusser - til at klare transporten videre mod Køge. Lokalbus 9019, Volvo B12M-65/Aabenraa (8500) årg. 2003, afgår som togbus E3 mod Køge fra busterminalen i august 2015. Søstervogn 9056 følger efter med en tredje af samme type i baggrunden. Som farven afslører, havde busserne en fortid hos Aarhus Sporveje, nemlig som bus 619 henholdsvis 625.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2015.
Arriva 1268 ved Roskilde st.
Efter i mange år at have ligget på utilstrækkelig plads ved Gråbrødre Kirkegård og Hestetorvet lige over for Roskilde stations hovedbygning, flyttede Roskilde rutebilstation fra køreplansskiftet i september 1993 til en stor, nyanlagt busterminal en anelse sydvest for stationen. Få år senere opførtes et butikscenter langs terminalen. Der er bygget lidt om siden da, og de enkelte buslinjers placering er rokeret utallige gange, ligesom en del busser efterhånden har været "gennem systemet". Arriva 1268 (opr. Wulff Bus 3068), Volvo B12BLE-59/Aabenraa (8500LE) årg. 2004, som linje 123 mod Glostrup i busterminalen med det føromtalte butikscenter i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 13. april 2019.
BAT 717 på Vang Havn
I 2009 løb Iversen Busser, der bl.a. havde regionalrutekørslen på Bornholm, ind i så store økonomiske problemer, at driften ikke kunne fortsætte, og løsningen blev i det bornholmske tilfælde, at trafikselskabet BAT selv overtog kørslen. Til formålet erhvervedes en mængde brugte busser fra Århus Sporveje, som de næste cirka tre år satte deres præg på øens landeveje. BAT 717 er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1999, der tidligere kørte i Aarhus som bus 367, men her passerer Vang Havn. Bussen blev taget ud af drift hos BAT i løbet af 2012, hvor man fik leveret nye Irisbus Crossway LE-busser, men den kørte frem til 2020 for Bornholms Frie Idrætsskole.
Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2012.
Mock-up af Aabenraa M82 på Køge Havn
Denne uges "Outlandish onsdag" er outlandish i betydningen "meget anderledes". Det er nemlig ikke en rigtig bus, men en mock-up af en bus, som i 1982 blev bygget af en teknisk skole i Aabenraa i samarbejde med Aabenraa Karrosserifabrik. "Bussen" svarer til fabrikkens såkaldte M82-model, men kortere. Den var dog oprindeligt i fuld højde, altså som hvis den havde haft en rigtig undervogn, ligesom den blev bygget med midterdør. Mock-up'en har sågar Aabenraa-byggenummer 1232, men intet stelnummer. Den kom senere til Håndværkerskolen i Nykøbing Falster, men de sidste mange år har den tilhørt en forening, som indtil 2008 hed Sjælland Rundt på Cykel, derefter Køge Cykel Rings Venner og siden 2016 Køge Sportevent. Den er blevet ombygget til speakervogn, midterdøren er fjernet, og "undervognen" er skåret af, så "bussen" nu er en slags anhænger, der kan trækkes af et andet køretøj. Som speakervogn har den været brugt i forbindelse med de løb, foreningen er involveret i. I begyndelsen af juni 2012 stod den f.eks. på Køge Havn, som var start- og målområde for årets "Tøserunden".
Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2012.
Køge Cykel Rings Venners speakervogn på Køge Havn
Køge Cykel Rings Venners speakervogn på Køge Havn dagen efter afholdelsen af "Tøserunden" i 2012. Havnen var start- og målområde for det 112 km lange cykelløb. Speakervognen har tydeligvis overnattet på havnen, men opbevaredes normalt også i Køge, blot andetsteds i byen, hvor dens ejer - på dette tidspunkt kaldet Køge Cykel Rings Venner - også har hjemme.
Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2012.
Bagenden af Køge Cykel Rings Venners speakervogn på Køge Havn
Mock-up af Aabenraa M82-bus ombygget til trækvogn, der kan anvendes som speakervogn, på Køge Havn. Den tilhører Køge Cykel Rings Venner, som siden har skiftet navn til Køge Sportevent.
Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2012.
Østtrafik 191 som linje 253 på Toldbodvej, Køge
Det Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS), nok bedre kendt som Østbanen, gik i 1931 ind i rutebildrift i banens opland, bl.a. fordi jernbanen i løbet af 1920'erne efterhånden var blevet påført mere og mere konkurrence fra private bilruter. Banen forløb dengang som nu fra Køge til Hårlev, hvor den delte sig i en gren videre over Karise til Fakse og Fakse Ladeplads og en gren over Klippinge og Store Heddinge til Rødvig. Østbanens rutebilkørsel kom både til at bestå af bilruter, banen overtog, og nye ruter. 1. april 1931 overtoges således ruten Køge-Strøby Egede-Strøby-Klippinge-Store Heddinge fra vognmand Edvard Frederik Siemssen i Store Heddinge, og få måneder efter etablerede banen selv en mere direkte rute mellem de samme byer, som snart forlængedes helt til Rødvig. Rutebildriften omfattede også andre ruter, og allerede i midten af 1930'erne havde banen 6 rutebiler. De to nævnte ruter mellem Køge og Store Heddinge/Rødvig samledes senere i én, som ganske vist med mellemrum ændredes på forskellig vis, men stadig bestod, da den nordlige del af ruten fra april 1975 kom ind under HT-systemet. Ruten blev samtidig tildelt linjenummer 253. Da Storstrøms Trafikselskab, STS, i 1979 blev etableret, kom ruten dog til at høre under dette i stedet for HT. STS begyndte i midten af 1990'erne at sende kørslen i udbud, men forinden var Østbanens busafdeling blevet udskilt som det selvstændige aktieselskab Østtrafik, der både i 1996, 1999 og 2004 genvandt bl.a. linje 253. Østtrafik blev dog i foråret 2009 solgt af Østbanens arvtager Hovedstadens Lokalbaner, og den nye ejer var DitoBus, som drev Østtrafik videre separat indtil udløbet af kontrakten i foråret 2010. Den nye kontrakt fra dette forår blev vundet af netop DitoBus, og ikke længe efter gik den tilbageværende del af Østtrafik konkurs. DitoBus kørte linje 253 i resten af den tid, linjen lignede sig selv, nemlig frem til august 2016, hvor den radikalt omlagdes til at være en slags åben skolebuslinje, der gav Vallø, Valløby, Strøby, Strøby Egede, Varpelev og Hårlev forbindelse med bl.a. Hotherskolen i Hårlev og Strøbyskolen. Siden da har Lokalbus, der nu hedder Vikingbus, kørt linjen. En uges tid før Østtrafik forsvandt fra linje 253 - og omkring halvanden måned før selskabets konkurs - passerer vogn 191, Volvo B12M-60/Aabenraa (8500) årg. 2003, på dette billede over Køge Å ad Toldbodvej i Køge. Bussen er på vej mod Store Heddinge, som fra 1989 var den sydlige endestation for de fleste ture på linje 253. Vogn 191 bærer stadig Storstrøms Trafikselskabs karakteristiske design, selvom Movia på dette tidspunkt havde været ved magten i mere end tre år.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2010.
PKS Walcz ZWA 65JR i Czarnkow, Polen
Polen var i 90'erne og 00'erne storaftager af brugte danske busser, men det var langt oftere DAB-busser end Volvo/Aabenraa, der blev købt. Rutebilselskabet PKS Walcz havde da også en stribe Leyland-DABbusser, men i vognparken indgik også enkelte Volvo B10M og desuden et par Bova'er med fortid på de danske veje. Denne bus, som er fotograferet på rutebilstationen i Czarnkow, er en Volvo B10M/Aabenraa nyleveret til DSB i Rønne og rutebilkørsel på Bornholm. Den er fra 1993 og havde hos DSB nr. 347, senere 2347. Linjebus overtog bussen sammen med regionalrutekørslen på Solskinsøen i 1999, og bussen forblev i brug her, til kontrakten måtte overlades til Iversen i 2006. Linjebus, som nu hed Veolia, flyttede da bussen til Jylland, hvor den blev benyttet et par år. Den fik desuden Veolias eget busdesign i grå og hvid med en rød stribe. Det var et temmelig konservativt, men nydeligt design, som bussen beholdt hos sin polske ejer, hvortil den kom i 2009. PKS Walcz benyttede bussen til selskabets bitre ende, og den blev hugget op i 2022.
Foto: Thomas de Laine, 18. september 2019.
Arriva 1715 i Hillerød garage
Volvo B10BLE med Säffle System 2000NL-karosseri blev mellem 1997 og 2002 leveret i langt over 300 eksemplarer til kørsel i Hovedstadsområdet, og da busserne var stabile, velkørende og tålte lange perioder med dårlig vedligeholdelse, kunne man træffe dem på gaden som ordinære rutebusser helt frem til foråret 2019. En af leverancerne af typen var de 34 busser med numrene 1700-1733, der leveredes til Arriva i Køge forud for kontraktbegyndelsen i 8. udbud på linjerne 121, 126 og 127 m.fl. Busserne erstattede en vognpark bestående af en anden klassiker, nemlig aldrende Volvo B10M'er, men ved 8. udbud var det første gang, kørslen i Køge Bugt-området var i udbud, så der skete en kraftig fornyelse, og området fik en temmelig sen premiere på busser med lavt gulv. Da kontrakten udløb i 2005, måtte Arriva dog aflevere kørslen, og 1700-vognene spredtes til forskellige andre opgaver. Et par håndfulde kom til Arriva i Hillerød, hvor de blev brugt frem til december 2011. Denne her, bus 1715, som er fotograferet på det daværende garageanlæg i Hillerød i maj 2011, kan med lidt held faktisk træffes på gaden i 2023, idet den anvendes som partybus.
Foto: Thomas de Laine, 28. maj 2011.
HT 1596 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Gennem en årrække havde HT den opfattelse, at chaufførerne ikke var i stand til at overvåge sikker udstigning af mere end midterdørene i en bus, og derfor blev alle nyleverede bybusser til HT og entreprenørerne frem til omkring 1980 bygget uden mulighed for udstigning fra den bageste del af bussen. Det kunne bl.a. give problemer med at få de rejsende til at gå langt nok tilbage og udnytte bagenden af bussen, da man risikerede ikke at kunne kæmpe sig frem til midterdørene i en fyldt bus hurtigt nok, når man skulle af. Trafikselskabets holdning ændrede sig efter et vellykket forsøg med et par "rigtige" bybusser med en ekstra dør bagest, og 1981-85 gik man så langt, at man fik leveret 91 busser med tre sæt dobbeltdøre og en stor bagperron. Disse busser havde plads til rigtig mange passagerer og kunne tillige udveksle dem hurtigt ved stoppestederne, men det virkede ikke altid som om, busserne blev tildelt linjer ud fra overvejelser om, hvor de egenskaber ville være nyttige. I 1992 blev 17 af busserne solgt til Linjebus i forbindelse med privatiseringen af HTs kørsel, og herefter blev de siddepladsfattige, men dørrige busser anvendt på nærtrafik- og landruter kørt af Linjebus' garager i Hørsholm og Roskilde! HT 1596, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, var en af "bagperronbusserne", og den er flot sat i stand og bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. De fleste busser i denne serie blev i 1994-95 ReBUS-renoveret, men enkelte - herunder 1596 - bevarede det oprindelige interiør. Her ses bussens mange døre tydeligt, mens den står på tværs af forpladsen foran remise 1 på Sporvejsmuseet i sommeren 2011.
Foto: Thomas de Laine, 8. august 2011.
Ex. DSB 213 på Danmarks Busmuseum, Skælskør
I slutningen af september 1968 overtog DSB rutebiltrafikken på Bornholm i forbindelse med nedlæggelsen af De Bornholmske Jernbaner (DBJ). DSB fik i den anledning leveret en mængde nye rutebiler, som traditionen tro var Volvo-busser. En af disse er bevaret på Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor den her ses. DSB nr. 213 er en kort Volvo B58 med Aabenraa-karosseri. Den havde oprindeligt dørarrangement 1-0-0, men da den senere blev overført til Sydsjælland, fik bussen indbygget midterdør. Efter udrangering i 1981 havde bussen et længere tilhørsforhold til Fyens Turist Service i Blommenslyst, og dens vognnummer hos dette firma, 23, ses stadig på bussen. I 2000 blev den overtaget af Jernbanemuseet, som imidlertid i 2015 skilte sig af med en del materiel, og da overgik bussen til Bushistorisk Selskab, hvis busser i dag findes på Danmarks Busmuseum. Museet råder også over en fint istandsat Leyland-DAB, som DBJ anskaffede før statsbanernes overtagelse.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
City-Trafik 2740 på Tietgensbro ved Københavns Hovedbanegård
Tietgensbroen, der fører Tietgensgade over sporene i sydenden af Københavns Hovedbanegård, blev taget i brug i 1907 - fire år før selve banegårdens åbning. Den bar fra begyndelsen sporvogne, som dog i 1960'erne blev erstattet af busser, der har benyttet broen lige siden. Der er busstoppesteder på Tietgensbro, som sammen med busterminalen i Bernstorffsgade, stoppestederne i Vesterbrogade ved Frihedsstøtten og stoppestederne i Reventlowsgade bidrager til at vanskeliggøre overblikket for gæster i byen. Imidlertid var det først i 1970'erne, at der blev etableret trappeadgang til banegårdens perroner fra Tietgensbroen, og det skete i begyndelsen endda kun til S-banens perroner. Flere sporvogns- og buslinjer har kørt over broen og betjent Hovedbanegården ad denne vej i tidens løb. Oprindeligt var det sporvognslinje 6, som dog senere flyttedes til Vesterbrogade, så fra 1919 kørte linje 10 over broen, hvad den fortsatte med som bus fra 1968. Senere kom andre linjer til, herunder i årene 2003-2019 linje 1A, på hvilken City-Trafiks bus 2740, Volvo B12BLE-62/Aabenraa (8500LE) leveret til linjens oprettelse, her ses gøre holdt ved stoppestedet på broen. I 2023 er det linje 11 mellem Rådhuspladsen, Valby og Hvidovre, der kører over Tietgensbroen.
Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2012.
City-Trafik 2711 som midlertidig linje 51 på Nytorv, København
Verdensmesterskaberne i landevejscykling blev i september 2011 afviklet i København. Hele indre by blev spærret over flere dage med ændring af stort set alle buslinjer til følge. Inden for afspærringen kørte to midlertidige ringlinjer, linje 51 og 52, som begge havde udgangspunkt ved Nørreport station. Her ses City-Trafik 2711, Volvo B12BLE/Aabenraa (Volvo 8500LE) årg. 2003, i trafik på linje 51 på Nytorv. Linje 51 kørte fra Nørreport via Gammeltorv, Nytorv og Christiansborg Slotsplads til Kgs. Nytorv, hvorfra der returneredes til Nørreport ad Gothersgade. Ingen af de to midlertidige linjer havde ret meget at køre med, men de opretholdt en basal betjening inden for den ring af veje, der var afspærret til cykelløbet.
Foto: Thomas de Laine, 19. september 2011.
DitoBus 4602 på Toldbodvej, Køge
Den sidste danskbyggede bus i ordinær trafik for Movia blev DitoBus 4602, en Volvo B12M-60/Aabenraa fra 2003, som var på gaden sidste gang i august 2022. Bussen havde da nået at køre 19½ år på Sjælland for først Vestsjællands Trafikselskab og siden for Movia - og alle årene hos DitoBus. Ved udrangeringen viste kilometertælleren omkring 2 millioner kilometer. Her ses bussen som linje 251 på Toldbodvej i Køge på vej mod Store Heddinge en sen eftermiddag i marts 2022.
Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2022.
DitoBus 4601 på Hårlev Stationsvej, Hårlev
DitoBus 4601, Volvo B12M-60/Aabenraa årg. 2003, ankommer til Hårlev station som linje 252. Linjen overgik et par uger senere til Vikingbus, men 4601 kørte videre i DitoBus-regi en kortere periode. Bussen blev udrangeret i sommeren 2022 og havde da præsteret mere end 1,9 mio. kilometer for DitoBus.
Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2022.
DSB 670 og 109 ved Jernbanemuseet, Odense
Jernbanemuseets tidligere DSB-rutebiler nr. 670, Volvo B615/Aabenraa fra 1957 (tv.), og 109, Volvo B58/Aabenraa årg. 1966 (th.), uden for Jernbanemuseet i Odense.
Foto: Thomas de Laine, 7. september 2014.
DSB 109 ved Jernbanemuseet, Odense
DSB 109, Volvo B58-60/Aabenraa årg. 1966, nu i Jernbanemuseets vognpark, holder klar til at køre en tur med gæster ved Jernbanemuseet i Odense.
Foto: Thomas de Laine, 7. september 2014.
DSB 670 ved Jernbanemuseet, Odense
DSB 670, Volvo B615-05/Aabenraa årg. 1957, foran Jernbanemuseet i Odense, som siden midten af 1980'erne har været ejer af bussen.
Foto: Thomas de Laine, 7. september 2014.
Arriva 1377 i Østergade, Helsinge
Arriva 1377, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som linje 390R i Østergade i Helsinge.
Foto: Thomas de Laine, 28. maj 2011.
City-Trafik 45 ved Roskilde Universitetscenter
City-Trafik 45, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1992, som linje 624 ved RUC øst på et tidspunkt i leveringsåret. City-Trafik kørte linje 624 mellem Roskilde Universitetscenter (RUC) og Roskilde st. i perioden 31. maj 1992-31. marts 1994. Linjen blev etableret i 1972, da universitetet åbnede, og havde frem til ibrugtagningen af Trekroner station i 1988 stor betydning.
Foto: Steen Byllemos, ukendt dato.
HT 1340 i Algade, Roskilde
HT 1340, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1981, som linje 624 (Roskilde Universitetscenter-Roskilde st.) i Algade i Roskilde.
Foto: Thomas Hildebrand, 19. januar 1990.