Myldretid

Menu

Billeder

Stationsnær søndag: City-Trafik 2740 på Tietgensbro ved Københavns Hovedbanegård

City-Trafik 2740 på Tietgensbro ved Københavns Hovedbanegård

Optaget 25. marts 2012 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 16. april 2023.   Se billedteknik
Kamera: NIKON D90   Brændvidde: 62 mm (~ 93 mm)   Lukkertid: 1/500 s.   Blænde: ƒ/13   ISO: 500 - kan være redigeret og beskåret - Skjul

Tietgensbroen, der fører Tietgensgade over sporene i sydenden af Københavns Hovedbanegård, blev taget i brug i 1907 - fire år før selve banegårdens åbning. Den bar fra begyndelsen sporvogne, som dog i 1960'erne blev erstattet af busser, der har benyttet broen lige siden. Der er busstoppesteder på Tietgensbro, som sammen med busterminalen i Bernstorffsgade, stoppestederne i Vesterbrogade ved Frihedsstøtten og stoppestederne i Reventlowsgade bidrager til at vanskeliggøre overblikket for gæster i byen. Imidlertid var det først i 1970'erne, at der blev etableret trappeadgang til banegårdens perroner fra Tietgensbroen, og det skete i begyndelsen endda kun til S-banens perroner. Flere sporvogns- og buslinjer har kørt over broen og betjent Hovedbanegården ad denne vej i tidens løb. Oprindeligt var det sporvognslinje 6, som dog senere flyttedes til Vesterbrogade, så fra 1919 kørte linje 10 over broen, hvad den fortsatte med som bus fra 1968. Senere kom andre linjer til, herunder i årene 2003-2019 linje 1A, på hvilken City-Trafiks bus 2740, Volvo B12BLE-62/Aabenraa (8500LE) leveret til linjens oprettelse, her ses gøre holdt ved stoppestedet på broen. I 2023 er det linje 11 mellem Rådhuspladsen, Valby og Hvidovre, der kører over Tietgensbroen.

Bussens data, historie og billeder

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Af linje 1A   Optaget 25. marts

Tags:

City-Trafik Aabenraa (busproducent) Volvo København 2012 Stationsnær søndag