Billeder ➜
Arriva 1331 på Strandboulevarden, København
Optaget 8. marts 2008 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 16. marts 2008.
Strandboulevarden på Østerbro i København fik kollektiv trafik i 1904, hvor der etableredes en sporvognslinje i gaden. Det var linje 9, som senere kom til at strække sig helt til Valby såvel som til Amager. Da linjen blev omstillet til busdrift i 1966, blev den dog delt på Strandboulevarden, så strækningen videre til Valby overtoges af en ny linje 18. 9'eren blev endnu en gang delt i 1997, hvor ture, der ikke gik til Lufthavnen, fik linjenummeret 19 af hensyn til turister og andre, der måske kunne tro, at alle busser på linje 9 gik der til. Ved åbningen af metroen nedlagdes linje 9, mens linje 19 afkortedes. Og ved køreplansskiftet i marts 2008 blev den helt nedlagt, så den gamle linje ad Strandboulevarden nu helt er forsvundet. Strandboulevarden er dog stadig busbetjent, da linjerne 3A, 18 og 40 kører på dele af gaden. Kun et enkelt stoppested har helt mistet betjeningen. Linje 19 fik nye busser så sent som i oktober 2007, heriblandt Arriva 1331, Volvo B7RLE/Säffle, som her ses på Strandboulevarden.
Bussens data, historie og billeder
Flere billeder: Fra samme lokalområde Af linje 19 Optaget 8. marts