Billeder ➜
Veolia 6327 på Fredensbro, København
Optaget 11. juni 2006 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 7. december 2007.
Fredensbro benyttes i dag af buslinjerne 6A, 42, 43, 150S, 173E, 184 og 185. Broen forbinder Sølvgade med Fredensgade og Tagensvej. Søerne omkring de indre dele af København var oprindeligt en lang ådal uden for byen. I middelalderen opdæmmedes vandet, således at Peblinge Sø blev skabt. Det blev gjort for at skabe et vandløb til mølledrift. I 1500-tallet ønskede man at styrke byens befæstning, og man anlagde en ny dæmning, hvorved Sortedams Sø blev skabt. Det var dog først i 1700-årene, at søerne blev gjort "firkantede", som vi kender dem i dag. Fredensbro blev anlagt i 1878 og var dengang blot en tre meter bred træbro beregnet for fodgængere. Først i forbindelse med etableringen af sporvejsdrift ad Sølvgade og Tagensvej blev der i stedet anlagt en dæmning over søen. Dæmningen havde en bro i midten, der muliggjorde sejlads. Det var Sølvgadens Sporvejsselskab, der byggede dæmningen og i 1889 påbegyndte hestesporvejsdrift mellem Tagensvej og Sankt Annæ Plads. Linjen, der fra 1902 blev tildelt linjenummer 10, omstilledes i 1905 til elektrisk drift og i 1968 til busdrift. I 2003 afkortedes linjen fra Emdrup Torv til City og betjener således ikke længere sin oprindelige strækning. Her er den i stedet erstattet af den nye linje 6A. Den nuværende dæmning, der ikke har nogen bro, er fra 1976-77. Veolia 6327, nu Arriva 1633, som linje 6A på Fredensbro i juni 2006. Bussen er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003.
Bussens data, historie og billeder
Flere billeder: Fra samme lokalområde Af linje 6A Optaget 11. juni