Billeder ➜
Arriva 1935 på Roskilde st.
Optaget 22. maj 2004 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 23. maj 2004.
Den sidste dag med Arriva-drift på linie 212, 213 m.fl. var præget af, at Mercedes-busserne 1051-1080 ikke var i drift, hvorfor alskens andre busser optrådte på linierne. Bus 1935, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1994, kørte f.eks. på linie 213, og ses her på Roskilde st. Linie 213 har skiftet entreprenør i hver eneste licitation, den har været igennem: I 1990 genvandt Roskilde Turisttrafik ganske vist linien, da den første gang blev udbudt, men man valgte at overdrage linien til City-Trafik uden licitation, da man besluttede ikke at fortsætte. I 1994 tabte City-Trafik linien til Linjebus, der igen i 1998 tabte den til Bus Danmark, som i 1999 blev til Arriva Danmark. 23. maj 2004 overtog Wulff Bus kørslen. Hvis der da overhovedet er nogen af lineins chauffører fra før 1990 tilbage, så værdsætter de nok virksomhedsoverdragelsesloven...
Flere billeder: Fra samme lokalområde Af linje 213 Optaget 22. maj