Myldretid

Menu

Billeder

Der er 6.250 billeder på Myldretid. Find billeder ud fra tags eller linjenummer, eller prøv lykken for at se tilfældige billeder.

Søg i Billeder efter:

Præstøbanen M7 og DSB MO 1835 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Præstøbanen M7 og DSB MO 1835 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Det er ikke nemt at drive veteranbane i det 21. århundrede. Østsjællandske Jernbaneklub (ØSJK) er spærret inde af nye elektroniske signalsystemer på såvel fjern- som S-banen, og i en lang periode har også Østbanen været lukket land, mens den totale fornyelse af sporene fandt sted. Og samtidig er det ikke mange år siden, byudviklingsprojektet Køge Kyst forviste klubben fra dens plads i nordenden af godsdelen af Køge station. Men ØSJK har ikke givet op, og selvom der nu i et par år ikke har kunnet køres veterantog, bød foreningen offentligheden inden for til et åbent hus-arrangement lørdag 15. november 2025. Ved den lejlighed ses her Næstved-Præstø-Mern Banens motorvogn M7, som blev bygget af Triangel i 1932 og kørte på Præstøbanen til dens nedlæggelse i 1961. Herefter var den en årrække på Østbanen, indtil ØSJK i 1978 overtog den. Den har i ØSJK-regi kørt til både Roskilde og Vordingborg, ad S-banen til København og "rundt om husene" samt ikke mindst på Østbanen. Bag ved til venstre ses DSB MO 1835, bygget på Frichs i 1953, som endnu ikke har kørt veterantog i ØSJK-regi.

Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.

DSB-banebil hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

DSB-banebil hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

En tidligere DSB-"banebil" bygget af fabrikant Meulengracht Jensen i 1950'erne efter DSBs krav og baseret på Ford-teknik. Den tilhører nu Østsjællandske Jernbaneklub i Køge.

Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.

Lollandsbanen M32 og Præstøbanen M7 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Lollandsbanen M32 og Præstøbanen M7 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Den typiske trækkraft i Østsjællandske Jernbaneklubs (ØSJK) veterantog har i nyere tid været Frichs-marcipanbrød eller ældre motorvogne. Til venstre det flotte "marcipanbrød", Lollandsbanen M32, som blev bygget af Frichs i Aarhus i 1952. Til højre den ene af ØSJKs motorvogne, nemlig Næstved-Præstø-Mern Banen M7, der byggedes af Triangel i Odense tyve år tidligere.

Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.

DSB MO 1835 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

DSB MO 1835 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Østsjællandske Jernbaneklub erhvervede i 2017 en DSB-motorvogn af efterkrigsserien, nemlig MO 1835, som blev bygget af Frichs i Aarhus i 1953. Denne vogn blev på et tidspunkt ombygget med triangellys på fronterne, så den kunne køre i Tyskland, og det kom den til! Den har således været i Hamburg i DSB-regi, men også efter udrangeringen fra DSB i 1983 betrådte den tyske skinner, idet den i en lang årrække var bevaret og blev brugt til veterantog i Tyskland.

Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.

Scandia-stålvogne hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Scandia-stålvogne hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Østsjællandske Jernbaneklub råder over flere Scandia-stålvogne, som typisk ses i banens tog fremført med Frichs-marcipanbrød, men senere vil gå fint sammen med DSB MO 1835. Nærmest i stammen her er DSB CLE 1680, bygget på Scandia i 1958, efterfulgt af DSB CL 1493, der rullede ud fra samme fabrik året efter. Næstbagest er det DSB-postvogn DB 5103, som Scandia byggede i 1936, og længst væk Høng-Tølløse Jernbane CLE 71, der blev nyleveret som DSB CL 496 fra Scandia i 1959.

Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.

DSB-perrontraktor 135 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

DSB-perrontraktor 135 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

DSB-perrontraktor nr. 135 med anhænger hos Østsjællandske Jernbaneklub i Køge. Traktoren er bygget på Hans Hviids efterfølgeres maskinfabrik i Hillerød.

Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.

"Attraplokomotiv" hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

"Attraplokomotiv" hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

En "attrap" af et damplokomotiv, bygget i træ, er blevet opstillet ved siden af sporet som blikfang i indkørslen til Østsjællandske Jernbaneklubs plads i Køge. Det er anden serie af DSBs litra F, der har dannet forbillede. Attraplokomotivet har bl.a. i julen 2017 været udstillet i Tivoli i København.

Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.

DSB Cy 4644 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

DSB Cy 4644 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

En vogn, der ofte har kørt i Østsjællandske Jernbaneklubs (ØSJK) motorvognstog, er DSB Cy 4644. Vognen er bygget på Scandia i 1924 og har tilhørt veteranbanen siden 1979. Her ses den på ØSJKs areal i Køge, da der i november 2025 blev afholdt åbent hus.

Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.

Østsjællandske Jernbaneklubs "Turborg-vogn" i Køge

Østsjællandske Jernbaneklubs "Turborg-vogn" i Køge

Et populært indslag i Østsjællandske Jernbaneklubs veterantog har i mange år været "Tuborg-vognen" alias Tuborg-bryggerierne litra ZB nr. 99 645. Vognen er bygget på Scandia i 1954 og blev brugt af bryggerierne indtil 1978.

Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.

Ex. Østbanen MT 102 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Ex. Østbanen MT 102 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Østbanen havde som de fleste andre privatbaner Scandia-skinnebusser. Denne her blev dog som ny bygget til Horsens-Odder Jernbane som Sm 411 i 1952, og den kom først til Østbanen i 1967. Her blev den til Sm 14, men afløstes i 1970'erne af de nye Y-tog og brugte, svenske "daddelæsker". I 1977 blev den taget ud af drift og i 1980 ombygget til motortrolje - MT nr. 102. I 2002 overtog Østsjællandske Jernbaneklub i Køge det særlige arbejdskøretøj.

Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.

Ex. NFJ III hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Ex. NFJ III hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Nordfyenske Jernbane (NFJ) fik i 1923 leveret dette damplokomotiv fra Henschel & Sohn, og det kørte på banen som NFJ III. Maskinen har været hos Østsjællandske Jernbaneklub siden 1974, hvor den ankom i ganske pæn stand, men NFJ III er desværre stærkt forfaldet over de 50 år, den har stået i Køge.

Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.

Ex. DSB DA 5014 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Ex. DSB DA 5014 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

DSB fik i 1939 bygget denne postpakvogn hos Scandia i Randers. Vognen hed oprindeligt DM 2214, men senere DA 5014, Da 014 og Pa 014. I 1976 blev den udrangeret fra DSB, men solgtes til Frederiksværkbanen, hvor den kørte som først D 73 og senere D 77. Efter udrangering i Nordsjælland i 1989 overgik den til DSB Museumstog, som senere opgav den, hvorefter vognen kom til Østsjællandske Jernbaneklub i Køge. Her udbød man den dog til salg i 2023, og som det ses, havde den kendt bedre tider, da den i november 2025 kunne ses ved veteranbanens åbent hus-arrangement.

Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.

Ex. DSB 974 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Ex. DSB 974 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge

Volvo B10M med Aabenraa Karrosserifabriks såkaldte M82-karosseri er en sjældenhed i 2025. Dette eksemplar blev bygget til DSBs bybuskørsel i Kolding i 1984 som vogn 974, og den kørte i byen til 1995. Det sidste års tid var den hos City-Trafik, som busovertog den sammen med Kolding bybusser ved Vejle Amts Trafikselskabs første udbud i maj 1994. Bussen stod i november 2025 hos Østsjællandske Jernbaneklub i Køge. Den tilhører dog ikke veteranbanen, men et af foreningens medlemmer - og så vidt vides ikke med henblik på bevaring.

Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.

Første Talgo-tog mod Hamburg ved København Syd station

Første Talgo-tog mod Hamburg ved København Syd station

En pressemeddelelse fra DSB proklamerede i begyndelsen af november 2025, at der mandag 3. november for første gang ville afgå et passagerførende tog fra Københavns Hovedbanegård mod Hamburg bestående af DSBs nye spanskbyggede Talgo-vognsæt. Det var EuroCity-toget EC 397 med planmæssig afgang kl. 14.11, og toget var udsmykket med flag, da det holdt på Hovedbanegården. Som det ses på dette billede fra København Syd, blev flagene taget af igen inden afgang. Toget består af Siemens Vectron-lokomotiv EB 3214 og 15 af de relativt korte vogne, der udgør et fast sammenkoblet Talgo-vognsæt. Talgo-vognene er primært tiltænkt DSBs internationale ruter, som foreløbigt alene omfatter kørslen til Hamburg. Det er værd at bemærke, at den omtalte DSB-pressemeddelelse strengt taget talte sandt, men der var ikke tale om det første passagerførende Talgo-vognsæt i DSB-regi. Det kørte nemlig allerede lørdag 1. november i et InterCity-tog fra København til Fredericia, og tidligere på dagen mandag afgik det første Talgo-vognsæt i Hamburg-trafikken fra Hamburg mod København. Så toget på billedet, hvis indsættelse altså blev markeret på Københavns Hovedbanegård, var egentlig kun den tredje DSB-afgang med Talgo!

Foto: Thomas de Laine, 3. november 2025.

Første ordinære letbanetog på Hovedstadens Letbane afgår fra Ishøj

Første ordinære letbanetog på Hovedstadens Letbane afgår fra Ishøj

Klokken er lidt over 11 søndag 26. oktober 2025, og Hovedstadens Letbane vogn 121 afgår fra Ishøj station som det første ordinære letbanetog på Ring 3-letbanen. Fotografer, entusiaster fra ind- og udland, presse og interesserede borgere er mødt frem, og letbanetoget er fyldt til randen med letbanens allerførste passagerer. Med dagens åbning af strækningen Ishøj-Glostrup-Rødovre Nord har Danmark tre letbaner i drift: Aarhus Letbane siden 2017, Odense Letbane siden 2022 og Hovedstadens Letbane siden 2025.

Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.

Hovedstadens Letbane 103 ved Ishøj st.

Hovedstadens Letbane 103 ved Ishøj st.

Hovedstadens Letbane 103, en Siemens Avenio, afventer afgangstid fra Ishøj st. på letbanens første driftsdag. Til højre ses medarbejdere fra Hovedstadens Letbane og bagest til venstre en lille del af køen af "normals", der gerne vil prøve en tur. De her kommer nok allerede med på næste afgang.

Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.

Nobina 6017 ved Ishøj st.

Nobina 6017 ved Ishøj st.

Nobina 6017, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, krydser letbanesporene på vej ud fra Ishøj st. den sidste dag med buslinje 300S på stedet. Også den skiltede destination (Rævehøjvej) er blevet historie, for alle 300S' ture vil i nordenden fremover køre til Lundtofteparken.

Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.

Nobina 6020 ved Ishøj st.

Nobina 6020 ved Ishøj st.

Nobina 6020, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, er netop ankommet til Ishøj st. som linje 300S. Der er blevet lidt bedre plads i terminalen, efter at den store linje er forsvundet, men både linje 400S og 600S har stadig endestation her, ligesom lokale busser på linje 127, 128 og 225 samt hverdagsnatbuslinje 87 fortsat bruger terminalen.

Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.

Hovedstadens Letbane 111 ved Vallensbæk st.

Hovedstadens Letbane 111 ved Vallensbæk st.

Første driftsdag på Hovedstadens Letbane går på hæld, og vogn 111 gør holdt ved Vallensbæk station som nordgående linje L mod Glostrup og Rødovre Nord. Efter flere timer med lange køer er det efterhånden blevet muligt at komme med ombord på første afgang!

Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.

Nobina 6034 på Park Allé, Brøndby

Nobina 6034 på Park Allé, Brøndby

Nobina 6034, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 300S mod Ishøj på Park Allé i Brøndby. Siden 1998 har linje 300S kørt ad Park Allé og Østbrovej på ruten mellem Brøndby og Glostrup i stedet for den mere direkte rute ad Søndre Ringvej og viadukten over jernbanen på vestsiden af Glostrup st. Letbanen har den mere direkte rute, nogenlunde som linje 300S havde fra oprettelsen i 1990 og frem til omlægningen i maj 1998.

Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.

Nobina 6033 ved Kirkebjerg Torv, Brøndby

Nobina 6033 ved Kirkebjerg Torv, Brøndby

Nobina 6033, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 300S på Park Allé ved Kirkebjerg Torv i Brøndby. Fra 27. oktober 2025 er det kun linje 22, der betjener dette stoppested, og 10 af linje 300S' aldrende Volvo-busser er blevet overtallige.

Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.

Hovedstadens Letbane 124 på Søndre Ringvej syd for Glostrup st.

Hovedstadens Letbane 124 på Søndre Ringvej syd for Glostrup st.

Lige syd for viadukten over jernbanen i Glostrup, på grænsen mellem Brøndby og Glostrup, er letbanens tracé ført fra vestsiden af Søndre Ringvej til østsiden. Her er det vogn 124, der stiller sig på tværs. Mellem Ishøj og Rødovre Nord zig-zag'er letbanen på denne måde mellem vejmidten, den ene side og den anden side intet mindre end syv gange. Derudover skal vognbanerne krydses på vej ind og ud af depotet, som ligger ved Rødovre Nord, men på modsatte side af ringvejen.

Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.

Hovedstadens Letbane 113 ved Glostrup st.

Hovedstadens Letbane 113 ved Glostrup st.

Hovedstadens Letbane 113 ankommer til Glostrup st. i det midterste af de tre spor, som findes her. Når driften er oppe i fuldt gear fra sommeren 2026, skal der vende et letbanetog ved Glostrup station 24 gange i timen i dagtimerne. Med et par minutters vendetid ved perronen, hvor føreren skal skifte ende, samt et minuts tid til at køre op og ned ad rampen, der ses bagest i billedet, vil der meget ofte være mindst to letbanetog til stede ad gangen. Så den tredje perron skal nok gøre nytte. Det er i øvrigt det eneste sted på Hovedstadens Letbane, der er mere end to spor til rådighed.

Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.

Hovedstadens Letbane 116 ved Glostrup st.

Hovedstadens Letbane 116 ved Glostrup st.

Hovedstadens Letbane 116 afgår fra Glostrup station mod Rødovre Nord. I baggrunden køen af mennesker, der gerne vil prøve en tur den første dag, hvor det var gratis at køre med letbanen.

Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.

Nobina 6027 ved Glostrup st.

Nobina 6027 ved Glostrup st.

Nobina 6027, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, kører ind i busterminalen ved Glostrup st. som linje 300S mod Ishøj. Til venstre optager et nordgående letbanetog passagerer, og i baggrunden står der telte, hvor der blev serveret lidt mundgodt til de mange interesserede, som var dukket op for at prøve en tur med letbanen den første dag. I mellemtiden er det sidste dag for bus 300S på letbanens strækning.

Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.