Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nedlagt forum (2005-08) > Information om Martin Valvik

Information om Martin Valvik

Registreret medlem siden 12. marts 2005.

Martin Valvik har skrevet følgende indlæg i forummet:

 Mystik på linje 600S (2005-03-12 17:32)
Hej 
 
Jeg har et par spørgsmål vedr. busdrifen på linje 600S, som jeg håber I kan hjælpe mig med at få svar på. 
 
Jeg bruger enkelte gange linje 600S fra Gørløse til Hillerød st. om morgenen. I publikumskøreplanen kan man læse at der bl.a. er en afgang fra Gørløse mod Hillerød st. kl. 07:17 og 07:28. De gange jeg er gået efter afgangen kl. 07:28 er der dog sket det at vi er blevet samlet op af en ekstrabus - som regel en gammel DAB højgulvsbus fra start-90erne, og altid ført af den samme chauffør. Bussen er ved Gørløse ca. 07:23 - altså ca. midt mellem de to "officielle" afgange. Jeg kan forstå på de andre passagerer at det er tale om en daglig tilbagevendende begivenhed, men jeg forstår ikke at man kalder det en ekstrabus, hvis den hver dag kører på ruten. Og hvordan kan det være at den ikke optræder i nogle køreplaner? Findes der andre ekstrabusser på linje 600S? Er der evt. nogle der kan fortælle mere om ekstrabusserne på linje 600S? 
 
Fra en kammerat har jeg hørt at der også foregår andre underlige ting mellem Gørløse og Hillerød - nemlig at linje 307 kommer gennem Gørløse om morgenen, og samler passagerer op. Det på trods af at linje 307's rute slet ikke går gennem Gørløse. Dette fænomen skulle angiveligt finde sted hver morgen ved 07:40 - 07:50 tiden. Bussen skulle følge linje 600S-ruten til Novo, men derefter følge 307-ruten resten af vejen til Hillerød st. Også her skulle der være tale om en bus af ældre dato. Er der nogle der kan fortælle mere om dette? 
 
På forhånd tak for hjælpen. 
Hilsen 
Martin Valvik

2005-03-13 10:52 i samme diskussion:
Så fik vi kastet lys over sagen - tak for svarene. 
 
Jeg kan forstå at man skal være hardcore pendler for at finde rundt i ekstrabuskørslen. Er disse ekstrakørsler slet ikke beskrevet nogen steder (f.eks. i udbudsmaterialet fra HUR) - det er vel næppe af egen fri vilje at Fjord-Bus sætter disse ekstrabusser ind? 
 
Med hensyn til ekstrakørsel på linje 307, så nævnes det at ekstrakørslen foregår på linje 307's gamle rute. Nu når jeg tænker mig om, er det vist rigtigt at 307 en gang gik gennem Gørløse, men det er vist en del år siden. Er der nogen der ved hvorfor man har valgt at køre direkte fra Slangerup til Hillerød med denne ekstrakørsel, istedet for at følge ruten over Lystrup-Uvelse-Nr.Herlev? Tidsgevinsten er vel begrænset, især når man tager det faktum, at der ofte er kø på hovedvej 6, lige før Hillerødmotorvejen, med i betragtningen.

2005-03-13 18:05 i samme diskussion:
Tak Thomas - det var interessante oplysninger du der kom med. Jeg har selv flere gange om morgenen observeret en ekstrabus på linje 300S, som kommer nordfra, og kører til Lyngby st. Her skifter den til 590P, for at køre en tur på DTU/LUC sløjfen -- om der er tale om en fast ekstrakørsel skal jeg dog ikke kunne sige, jeg har kun selv oplevet det et par gange.  
 
Kan man finde udbudsmaterialet for 12. udbudsrunde og nedefter nogen steder på nettet? Jeg har prøvet Google uden success, og HUR's hjemmeside er heller ikke til meget hjælp.

 Opdateret sidst:
13. marts 2005

 

 Forum
Pil Der er 5.594 arkiverede forumindlæg.

Emneoversigt

Forummets aktivitet

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/forum/vis_bruger.php
Copyright © 1999-2024 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.