Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter linje > Linje 26

Billeder af busser på linje 26

Tidligere linje 6

Her vises alle billeder af busser på linjen inklusive tidligere og senere linjenumre.

Andre linjer med samme nummer: 26 (fra 1938 til 1989), 26E (fra 1992 til 1999)

35 billeder

KS 250, 471, 571 og 802 ved Svanemølle Remise, København Opstilling af linje 6-vogne foran Svanemølle Remise, hvor sporvognslinje 6 havde hjemme i sine sidste år. Tomkørsel skete ad Østerbrogade og Jagtvej. Fra venstre hovedtypemotorvogn nr. 250, bogievogn nr. 571, scrapvogn nr. 471 og Düsseldorfer nr. 804. Sidstnævnte vogn var oprindeligt leveret i rødt/gråt design som et forsøg, men farverne faldt ikke i københavnernes smag. Sommeren 1966.

Foto: Torben Liebst, dato ukendt

KS 296 ved Ryparken, København KS 296 var en af de første 41 Leyland-DAB serie 2-busser, som leveredes uden stort, kvadratisk linjenummer på fronten. Den gæstede linje 6 en dag kort efter omstillingen til busdrift og ses her ved den daværende endestation i Ryparken.

Foto: Torben Liebst, dato ukendt

KS 812 på Ålholm Plads, Valby KS-ledvogn nr. 812 som linje 6 i sløjfen på Ålholm Plads lige før overgangen til busdrift. Linjeskiltene er blevet snuppet af en entusiast - en del af hverdagen op til bussificeringen af en linje. Efter linje 6' overgang til busdrift, var kun linje 2, 5, 7 og 16 tilbage som sporvognslinjer i København, og tre år senere var det helt slut. Bemærk i øvrigt bussen fra Hvidovre Rutebiler i baggrunden.

Foto: Torben Liebst, 26. april 1969

Sidste sporvogn på linje 6 på Ålholm Plads, Valby Den sidste tur på sporvognslinje 6 afgik fra Ålholm Plads kl. 0.03 natten til 27. april 1969. Det var ledvogn nr. 802, der fik æren. Som det ses, var der mødt mange mennesker op for at tage afsked med sporvognen.

Foto: Torben Liebst, 27. april 1969

KS 802 og 893 på Rådhuspladsen, København De to sidste sporvognstog på linje 6 mødes på Rådhuspladsen natten til 27. april 1969. Til venstre KS 802 mod Ryparken og til højre KS 893 mod Valby. Nummer 802 var oprindeligt ikke gul og hvid, men i en pastelfarve med grønt mavebælte. Det blev senere ændret. Begge vognene fandt senere vej til Alexandria i Egypten.

Foto: Torben Liebst, 27. april 1969

KS 351 og 347 på Ålholm Plads, Valby Københavnske linje 6 overgik fra sporvejsdrift til busdrift med virkning fra 27. april 1969, hvilket bl.a. var belejligt pga. Lyngbyvejs ombygning til motorgade. Ved denne bussificering skete der ikke ændringer i linjens rute (bortset fra lige omkring Kgs. Nytorv), så linje 6 kørte fortsat mellem Ålholm Plads og Ryparken. Den nye buslinje fik indsat Leyland-DAB serie 2-busser. Her ses to af dem - nr. 351 til venstre og nr. 347 til højre - på Ålholm Plads på første dag som bus.

Foto: Torben Liebst, 27. april 1969

KS 376 fra dørsiden på Ålholm Plads, Valby Serie 2-busserne til Københavns Sporveje blev en populær bustype. Prototypen (nr. 211) leveredes i 1966, og serieleverancen, der bestod af yderligere 250 busser (nr. 261-510), fandt sted i årene 1967-1970. Det skulle blive så sent som i 1989, at den sidste vogn udgik af driften. Heldigvis er to eksemplarer bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bus 376, der i april 1969 nyleveredes til linje 6, på Ålholm Plads på buslinjens første dag.

Foto: Torben Liebst, 27. april 1969

KS 344 ved Ryparken, København KS 344, Leyland-DAB serie 2 årg. 1968, inden afgang som linje 6 fra Ryparken på første driftsdag som bus. Den høje mand til venstre for chaufføren er KS' direktør K.N. Andersen, der senere også blev HTs første direktør.

Foto: Torben Liebst, 27. april 1969

Indvielse af buslinje 6 ved Ryparken, København Festivitas med orkester og fremmødt publikum ved endestationen ved Ryparken. April 1976 forlængedes linje 6 et kort stykke videre til en vendesløjfe ved Ryvangens militære anlæg, og stedet på billedet er uigenkendeligt i dag. Linjen betjente dog kun den nye sløjfe indtil maj 1989, hvor linjerne 1 og 6 ombyttedes på strækningerne nord for Trianglen: Linje 6 kom nu til at køre videre ad Østerbrogade og Strandvejen til Hellerup og på visse ture videre ad Strandvejen forbi Charlottenlund Fort og helt til Klampenborg st., mens linje 1 altså kom til Ryparken. Siden 2003 har linje 1 heddet linje 15, men den kører stadig til Ryparken.

Foto: Torben Liebst, 27. april 1969

KS 376 fra vinduessiden på Ålholm Plads, Valby Linje 6 blev i maj 2003 omdøbt til 26 og samtidig indskrænket og omlagt i betydeligt omfang. Linjen overtog bl.a. kørslen ad Frederiksberg Allé fra linje 28 og den inderste del af Sølvgade fra linje 10, ligesom betjeningen af Østerbrogade og Strandvejen helt ophørte til fordel for forskellige linjegrene i Nordhavnen. Ålholm Plads er dog stadig endestation for linjen. KS 376, Leyland-DAB serie 2 årg. 1969, som linje 6 på Ålholm Plads.

Foto: Torben Liebst, 27. april 1969

KS 375 i Valby garage, København Linje 6 havde garage i Valby fra omstillingen i 1969 og frem til garagens lukning i 1991. Her ses sporvejenes Leyland-DAB serie 2-bus nr. 375, som nyleveredes i forbindelse med linje 6' bussificering, i Valby garage på linjens første dag som bus.

Foto: Torben Liebst, 27. april 1969

Unibus 99 ved Klampenborg st. Unibus 99, DAB 15-1200C mk. II årg. 1994, på linje 6 ankommer til Klampenborg st.

Foto: Thomas de Laine, 18. februar 1998

Arriva 1139 på Rådhuspladsen, København Arriva 1139, DAB 15-1200C-gabus årg. 1998, som linje 26 på Rådhuspladsen. Bussen blev anskaffet til linje 6 i 1998, og resterne af denne linje blev omdøbt til 26 i 2003.

Foto: Thomas de Laine, 23. maj 2005

Connex 6351 på Folke Bernadottes Allé, København Connex 6351, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som helt ny på linje 26 på Folke Bernadottes Allé - lige ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005

Connex nr. 6359 ved Østerport st. Connex vandt bl.a. linje 26 fra Arriva i HURs 16. udbud, og 29. maj 2005 var der kontraktbegyndelse. Egentlig skal der køre DAB-gasbusser på alle ture i kontrakten, men da en del af gasbusserne først frigøres fra linje 350S til oktober, har Connex anskaffet 28 nye busser til kørslen: 24 stk. DAF SB4000/Jonckheere og 4 stk. Volvo B12BLE/Aabenraa. Jonckheere-busserne er magen til den i foråret 2005 leverede bus 4029 til De Blaa Omnibusser. Jonckheere-busserne forekommer foreløbigt på linjerne 18, 26, 30, 32, 33 og 36, der alle køres af Connex i Vasbygade. På linje 26 er de stort set enerådende. Her ses nr. 6359 på vej over krydset ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005

Connex nr. 6352 på Ålholm Plads Jonckheere er sammen med bl.a. Berkhof en del af VDL-gruppen. Arbejdsdelingen er således, at Berkhof producerer turistbusser, mens Jonckheere leverer bybusser. Dette er forklaringen på, at der kan spores et vist slægtsskab med Connex' DAF/Berkhof-gasbusser nr. 6266-6299, der kendes fra linje 2A. Bussen her er Connex 6352 på Ålholm Plads i Valby. I baggrunden en Arriva-dobbeltdækker på linje 15.

Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005

Connex 6364 på Rådhuspladsen, København Connex 6364, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 26 på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2005

Connex 6356 i Vindebrogade, København Kun et par gange tidligere har busserne i København kørt rundt med et dansk og et udenlandsk flag, nemlig under "norsk uge" en gang i 60'erne, hvor det andet flag var norsk, og ved kronprinseparrets bryllup i maj 2004, hvor flaget var australsk. På Dialogdagen kunne bl.a. Connex 6356 ses med dansk og islandsk flag. Bussen, der trafikerede linje 26, er en DAF/Jonckheere, og den ses her i Vindebrogade.

Foto: Thomas de Laine, 31. marts 2006

Veolia 6363 på Folke Bernadottes Allé, København Veolia 6363, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 26 på Folke Bernadottes Allé nær Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2006

Veolia 6361 ved Kalkbrænderihavnsgade, København Københavnske linje 26 fik efter sommerferien 2006 etableret ekstra afgange i myldretiderne mellem Færgehavn Nord og Østerport st., hvor der vendes i den nyligt etablerede sløjfe på østsiden af banelegemet ud mod Folke Bernadottes Allé. 26. september 2006 var Veolias bus 6361, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, indsat som den ene af myldretidsbusserne, og den svinger her ud i Kalkbrænderihavnsgade.

Foto: Thomas de Laine, 26. september 2006

Veolia 6270 ved Færgehavn Nord Veolia 6270, DAF/Berkhof-gasbus, ved Færgehavn Nord indsat på linje 26's ekstrakørsel mellem Færgehavn Nord og Østerport st.

Foto: Sikandar Sahil, 26. februar 2007

Arriva 1234 på Frederiksberg Allé, Frederiksberg Arriva 1234 (ex. Veolia 6363), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 26 på Frederiksberg Allé ved Sankt Thomas Plads på Frederiksberg.

Foto: Thomas de Laine, 18. april 2008

Arriva 1216 ved Østerport st., København Arriva 1216 (ex. Veolia 5194), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 26 i denne linjes sløjfe ved Østerport st. ud mod Folke Bernadottes Allé. Langt de fleste ture på linje 26 køres af Jonckheere Transit-busserne, men fra tid til anden dukker der også en DAB-gasbus op.

Foto: Thomas de Laine, 25. april 2008

Arriva 1278 på Sankt Thomas' Plads, Frederiksberg Denne DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005 blev i foråret tilovers, da Arriva tabte bybuskørslen i Holbæk til DitoBus. Efter at være blevet dyppet i gul maling er bussen nu sat i trafik i København. Samtidig fik den nyt nr., nemlig 1278. Oprindeligt hed den 2900, men det ændredes til 5773 i efteråret 2007. Foto på Sankt Thomas' Plads på Frederiksberg Allé.

Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2008

Arriva 1229 på Ålholm Plads, København To af Arrivas busser er i januar 2009 blevet udsmykket som totalreklamer for Haribo-slik. Det er bus 1327 fra linje 15 og bus 1229 fra linje 26. Her ses den sidstnævnte på Ålholm Plads.

Foto: Peter Hobel, 3. februar 2009

Arriva 1691 på Valby Langgade, København Arriva 1691, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 26 på Valby Langgade.

Foto: Sikandar Sahil, 24. august 2009

Arriva 1692 ved Christiansborg, København Arriva 1692, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 26 ved Christiansborg. Bussen er leveret i 2002 til Connex i Esbjerg som vogn 2877. I 2007 blev den sammen med resten af Connex overtaget af Arriva, og den fik da det nye internnummer 8531. I 2009 er den overført til Hovedstadsområdet.

Foto: Sikandar Sahil, 26. august 2009

Arriva 1228 på Langeliniekaj, København Arriva 1228 (opr. Connex 6357), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 26 på Langeliniekaj. Bussen kørte på dette tidspunkt som totalreklame for filmen Ice Age 3.

Foto: Thomas Hildebrand, 2. januar 2010

Arriva 1229 som Nokia-totalreklame på Ålholm Plads, Valby Arriva 1229 (opr. Connex 6358), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 26 på Ålholm Plads. Bussen har fra januar 2009 kørt som reklame for Haribo-lakridser, men blev i januar 2011 "ombetrukket" og er nu reklame for Nokia C7-mobiltelefonen.

Foto: Peter Hobel, 31. januar 2011

Arriva 1679 på Rådhuspladsen, København Arriva 1679 (opr. Connex 6370), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 26 på H.C. Andersens Boulevard ved Rådhuspladsen.

Foto: Nicholas Jensen, 11. maj 2011

Arriva 1128 på Ålholm Plads, Valby Arriva 1128, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 på Ålholm Plads i Valby.

Foto: Peter Hobel, 8. november 2011

Arriva 1119 ved Østerport st., København Arriva 1119, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015

Arriva 1118 på Kalkbrænderihavnsgade, København Arriva 1118, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 på Kalkbrænderihavnsgade.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015

Arriva 1123 ved Østerport st., København Arriva 1123, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 på vej ud af sløjfen ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015

Arriva 1124 på Folke Bernadottes Allé, København Arriva 1124, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 på Folke Bernadottes Allé.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
17. november 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_linje.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.