Myldretid

Menu

BillederSe billeder fra en bestemt buslinje

Billeder af busser på linje 34

Billeder fra andre linjer med samme nummer: 34 (fra 2015).

Her vises alle 7 billeder af busser på linjen gennem tiden:

City-Trafik 2042 ved Hovedbanegården, København

City-Trafik 2042 ved Hovedbanegården, København

City-Trafik 2043, DAB 15-1200C mk. I årg. 1993, som linje 34 ved Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 18. januar 1998.

Bus 7122 på linie 34, Sundbyvester Plads

Bus 7122 på linie 34, Sundbyvester Plads

De nye busser til linie 4A, der 14. december 2003 oprettedes og erstattede linie 39 og 100S, kunne ikke leveres til tiden. Derfor måtte Arriva udruste en række ældre lavgulvsbusser med røde hjørner mv. Disse kunne i en tid op mod køreplansskiftet ses i drift på andre linier, f.eks. linie 34. Her er det bus 7122, DAB 15-1200C, på Sundbyvester Plads. En del af Arrivas busser med numrene 1917 m.fl. af samme type som den her viste, er oprindeligt leveret til linie 39. Nu vender de for en kort overgang tilbage til strækningen, idet de også har fået røde hjørner og linieføring i tagkanten til linie 4A. Linie 34 overgik i øvrigt pr. 14. december til City-Trafik efter licitation.

Foto: Thomas de Laine, 13. december 2003.

Mercedes-Benz-forsøgsbus på linie 34 ved Tårnby st.

Mercedes-Benz-forsøgsbus på linie 34 ved Tårnby st.

HUR og City-Trafik afprøvede i foråret 2004 denne Mercedes-Benz Citaro på linie 34 på Amager. Bussen havde ingen udstigningsdør bag bagakslen, da man ville se, hvordan det gik med at undvære bagdøren. F.eks. kunne det tænkes, at der skulle bruges ekstra tid til stoppestedsophold, og at bussens bageste pladser ikke udnyttedes så godt, da der var langt til udstigningsdøren. Linie 34 har dog næppe en passagerbelægning, der kan give anledning til problemer. Man havde nok ikke turdet at indsætte bussen på f.eks. linie 5A. Bussen, reg.nr. SZ 92 221, ses her på Tårnby st.

Foto: Thomas de Laine, 2. marts 2004.

City-Trafik 2410 i Njalsgade, København

City-Trafik 2410 i Njalsgade, København

City-Trafiks afdeling på Thorvald Borgs Gade kører nogle lokale linjer på Amager, nemlig linje 34, 73, 77 og 78. Linjerne betjenes dels med DAB 15-1200C, dels med Scania N113CLL/Lahti. Alle busserne er leveret i forbindelse med City-Trafiks store kørselsovertagelse i 1996, men dengang benyttedes de andre steder. City-Trafik bus 2410 er en Scania/Lahti og ses her som linje 34 i Njalsgade ud for Universitetet og Islands Brygge metrostation.

Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2006.

City-Trafik 2413 på Artillerivej, København

City-Trafik 2413 på Artillerivej, København

City-Trafik 2413, Scania N113CLL/Lahti fra 1996, som linje 34 i vendesløjfen på Artillerivej.

Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2008.

City-Trafik 2414 på Sundbyvester Plads, København

City-Trafik 2414 på Sundbyvester Plads, København

En af de lidt ældre linjer, der forsvandt i marts 2008, var linje 34. Den blev oprettet 21. april 1974 og var oprindeligt en ensrettet ringlinje, der fra Rådhuspladsen kørte via Langebro, Njalsgade, Englandsvej, Sundbyvester Plads, Løjtegårdsvej, Englandsvej, Njalsgade og Langebro tilbage til Rådhuspladsen. Siden har linjen ændret sig en del, og det er flere år siden, den har kørt til Sjælland. City-Trafik har kørt linjen 1991-98 og siden 2003. Bus 2413, Scania N113CLL/Lahti fra 1996, som linje 34 på Sundbyvester Plads lige før nedlæggelsen.

Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.

City-Trafik 2102 i Njalsgade, København

City-Trafik 2102 i Njalsgade, København

City-Trafik 2102, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, i Njalsgade som linje 34.

Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.