Myldretid

Menu

BillederSe billeder fra en bestemt buslinje

Billeder af busser på linje 245

Senere linje 245R.

Her vises alle 4 billeder af busser på linjen gennem tiden:

Veolia 6401 som linje 245 på Køge st.

Veolia 6401 som linje 245 på Køge st.

Tirsdag 2. januar 2007 genopstod linje 245, Køge st.-Ølby st.-Salby-Ejby-Borup st., der efter 13 års fravær nu igen kører mellem Borup og Køge. Linjen oprettedes i 1976 i HT-regi og blev ændret flere gange, indtil den i 1993 erstattedes af telebuslinjerne 525 og 825 samt på en delstrækning lokalt i Køge af linje 210. Ruten mellem Køge og Ejby kan dog føres helt tilbage til omkring 1922, og den blev tildelt linjenummeret 245 i 1950'erne, selvom det vist ikke benyttedes på busserne. I 1960'erne nedlagdes ruten, og det er dermed anden gang, den genoprettes! Flagsmykkede Veolia 6401, en næsten helt ny Volvo B7RLE/Säffle, som linje 245 på Køge st. på den første dag. Foreløbigt deler linjen stoppested på Køge st. med servicebuslinje 856, der ses bagved 6401.

Foto: Thomas de Laine, 2. januar 2007.

Lokalbus 4421 ved Ølby st.

Lokalbus 4421 ved Ølby st.

Lokalbus 4421, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 245 ved Ølby st.

Foto: Thomas de Laine, 11. december 2011.

Lokalbus 4421 oppefra ved Ølby st.

Lokalbus 4421 oppefra ved Ølby st.

Lokalbus 4421, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 245 i busterminalen ved Ølby st. Da de tre korte busser endnu ikke var leveret ved kørselsovertagelsen, blev linje 103, 104E og 245 i den første tid betjent med 12 m-busser - som her 4421.

Foto: Thomas de Laine, 11. december 2011.

Lokalbus 4443 ved Køge st.

Lokalbus 4443 ved Køge st.

Lokalbus 4443, Irisbus Crossway LE årg. 2012, som linje 245 ved Køge st. Bag plankeværket lå indtil december 2014 Køge stations gamle busterminal. Den er nu jævnet med jorden i forbindelse med det store Køge Kyst-projekt, og flere af stationens buslinjer er flyttet til en ny holdeplads på stationens østside.

Foto: Thomas de Laine, 3. april 2015.