Myldretid

Menu

BillederSe billeder fra en bestemt buslinje

Billeder af busser på linje 146

Senere linje 216.

Her vises alle 3 billeder af busser på linjen gennem tiden:

A.P. Hansen, Roskilde, vogn 14 ved Roskilde st.

A.P. Hansen, Roskilde, vogn 14 ved Roskilde st.

A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik, var blandt de entreprenører, der drejede nøglen om i april 1990 i forbindelse med HTs 2. udbud. Roskilde Turisttrafik havde dog faktisk genvundet sin kørsel, men interne uenigheder om, hvorvidt man skulle fortsætte, endte med, at kontrakten blev overdraget til City-Trafik, der således stod for kørslen frem til 1994. Bus 14, Leyland-DAB 7-1200L fra december 1984, blev selskabets sidste bus i de gamle røde og hvide farver. I april 1990 blev bussen til City-Trafiks vogn 14, og i 1993 blev den solgt til DAB. Herfra er den senere kommet til Skjern Rute & Turist og senere igen til Ans Busservice. Bussen har dørarrangement 1-1-0 og ses her på vej ud af den gamle busterminal ved Roskilde station kort før overgangen til City-Trafik.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

City-Trafik vogn 7 på Roskilde st.

City-Trafik vogn 7 på Roskilde st.

A.P. Hansens vogn 7 leveredes i december 1989 sammen med den tilsvarende vogn 3 som selskabets to sidste nye busser. Busserne anskaffedes til erstatning for Leyland-DAB serie 3-busser, og begge vogne overgik i april 1990 med firmaets kørsel til City-Trafik i Roskilde, hvor de beholdt deres numre. Eftersom bussen på billedet har fået de ovale gule HT-bomærker, er billedet formentlig taget efter City-Trafiks overtagelse. Bussen holder pause i den gamle busterminal ved Roskilde st. I 1994 blev bussen solgt til DAB, og den blev ombygget til S-bus med ekstra bagdør mv. til Unibus, hvor den fik internnr. 86. Søstervognen gik i øvrigt samme vej og blev til Unibus nr. 85.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

A.P. Hansen vogn 5 på Østrup Trafikplads

A.P. Hansen vogn 5 på Østrup Trafikplads

A.P. Hansens linjer 146 mellem Roskilde og Ballerup og 147 mellem Jyllinge og Høje Taastrup mødtes på Østrup Trafikplads, hvor der var omstigning. Sådan er det faktisk stadig, men nu hedder linjerne bare 216 og 217. A.P. Hansens vogn 5 ses på Østrup Trafikplads juleaftensdag 1989. Bussen fulgte med over i City-Trafik, hvor den kørte med nr. 5. I 1994 solgtes den til DAB og blev ombygget med ekstra bagdør som S-bus til Unibus, der gav den nr. 82.

Foto: Dennis Holm Petersen, 24. december 1989.