Myldretid

Menu

BillederSe billeder fra en bestemt buslinje

Billeder af busser på linje 212

Her vises alle 4 billeder af busser på linjen gennem tiden:

City-Trafik 12 på Roskilde st.

City-Trafik 12 på Roskilde st.

Det lykkedes for firmaet A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik, at genvinde sin kørsel på linje 146, 147, 212, 213 og 214 i HTs 2. udbud i 1990. På grund af interne uenigheder valgte man dog ikke at fortsætte og overdrog i stedet kontrakten til City-Trafik - et aktieselskab med de gamle HT-entreprenører som aktionærer. Det tog lidt tid, inden det nye bomærke kom på busserne, men billedet er taget efter skiftedagen i 1990, for HT-bussen til højre - vogn 1333 - er indsat på linje 210, som HT i Køge overtog fra Thorkils Rutebiler 1. april 1990. City-Trafik-bussen er vogn 12, en Leyland-DAB 6-5-TL11/3 fra 1982, der blev overtaget fra A.P. Hansen i 1990. Efter City-Trafiks overtagelse blev bussen opmalet i A.P. Hansens nyeste design(!), og den kørte frem til 1992, hvor den gik til DAB. Herfra solgtes den til Eesti Buss i Tallinn, Estland, der imidlertid senere gik konkurs. Bussen kom derefter videre til PKS Brzeg i Polen, der endnu havde den kørende i oktober 2004.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

A.P. Hansen 8/AX 90 541 ved Roskilde st.

A.P. Hansen 8/AX 90 541 ved Roskilde st.

Leyland-DAB serie 2-busser med dørarrangement 1-1-0 var ikke så almindelige, bortset fra hos A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik. Her ses vogn 8/AX 90 541 som linje 212 ved Roskilde st. Bussen er årgang 1970.

Foto: Thomas Hildebrand, 18. marts 1982.

Jørn Juul HV 91 510 ved Roskilde st.

Jørn Juul HV 91 510 ved Roskilde st.

A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik, kørte i marts 1982 med denne Fiat/Ringsted lånt hos Jørn Juul i Stokkemarke. Bussen var formentlig en "demobus" på prøve. Her ses den som linje 212 på den daværende Roskilde rutebilstation.

Foto: Thomas Hildebrand, 24. marts 1982.

Umove 7422 på Køgevej, Roskilde

Umove 7422 på Køgevej, Roskilde

Umove 7422, Yutong E12LF-elbus årg. 2019, som linje 212 på Køgevej i Roskilde. Hvem kunne for få år siden have troet, at linje 212 ville blive en af de første buslinjer i landet med elbusser?

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2019.