Myldretid

Menu

BillederSe billeder fra en bestemt buslinje

Billeder af busser på linje 22

Her vises alle 34 billeder af busser på linjen gennem tiden:

HT 948 ved Bystævneparken, Husum

HT 948 ved Bystævneparken, Husum

HT 948, Leyland-DAB LS 575-680/5 årg. 1977, som linje 22 på Bystævnet ved Bystævneparken. Serie 4-busser var ikke almindelige på linje 22, men denne tur - der kørte fra Bystævneparken ved 17-tiden - blev kørt af et linje 39-vognløb.

Foto: Niels Hertz, 23. september 1983.

HT 1453 på Vigerslevvej, Valby

HT 1453 på Vigerslevvej, Valby

HT 1453, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1982, som linje 22 på Vigerslevvej.

Foto: Niels Hertz, 7. marts 1984.

Unibus 7045 ved Hvidovre st.

Unibus 7045 ved Hvidovre st.

Unibus 7045, DAB 15-1200C mk. I årg. 1993, som linje 22 ved Hvidovre st.

Foto: Thomas de Laine, 16. maj 1998.

Connex 6162 på Hvidovre st.

Connex 6162 på Hvidovre st.

I en kortere periode kørte der Scania MaxCi'er på en del af turene på linje 22, Tingbjerg-Brøndbyøster st. Bus 6162, Scania CN113CLL MaxCi/Katrineholm årg. 1994, som linje 22 ved Hvidovre st. I 2008 kan linje 22 i øvrigt fejre sin 70 års fødselsdag.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.

Connex 6165 bagfra som linie 22 på Hvidovre st.

Connex 6165 bagfra som linie 22 på Hvidovre st.

Som noget lidt utraditionelt anvender Connex Scania MaxCi-busser på linie 22 mellem Tingbjerg og Brøndbyøster st. Disse busser leveredes 1994-95 til Linjebus, som Connex dengang hed, hvor de bl.a. prægede bybuslinierne i Roskilde. Bus 6165, der her ses bagfra på Hvidovre st., blev således leveret i 1994 til anvendelse som bybus i Roskilde. 23. maj 2004 udrangeres typen, og ironisk nok har Wulff Bus købt Scania MaxCi'erne, hvilket resulterer i, at de i en periode vender tilbage til Roskildes bybusser, indtil fabriksnyt materiel kan leveres. Endnu et tilfælde, hvor historien gentager sig... Og ja: Billeder er taget bagfra. Bagenden er en ofte overset vinkel, der bør foreviges som de andre.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.

Connex 5190 på Brøndbyøster st.

Connex 5190 på Brøndbyøster st.

Normalt skal der ikke køre gasbusser på linje 22 mellem Tingbjerg og Brøndbyøster, men det gjorde der ikke desto mindre alligevel 25. september 2005. Connex' bus 5190, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, forlader Brøndbyøster station som linje 22 mod Tingbjerg.

Foto: Thomas de Laine, 25. september 2005.

Veolia 5125 på Jydeholmen, Vanløse

Veolia 5125 på Jydeholmen, Vanløse

Veolia 5125, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 22 på Jydeholmen i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 25. september 2006.

Veolia 5106 på Storegårdsvej, Husum

Veolia 5106 på Storegårdsvej, Husum

Veolia 5106, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 22 på Storegårdsvej i Husum.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2007.

Bystævneparken i august 2007

Bystævneparken i august 2007

Omkring vejen Bystævnet i Husum ligger Voldparken, Bystævneparken og Kobbelvænget, der alle er parkbebyggelser fra 1930'erne. For enden af Bystævnet ligger Vestvolden, og buslinje 22 blev forlænget hertil i april 1973. 20 år senere omlagdes linje 22 til Tingbjerg, mens Bystævneparken blev overladt til linje 28, der forlængedes fra Husum Torv. Efter en række røverier mod busserne ved endestationen, flyttedes linje 28's endestationsophold dog til Husum Torv omkring 1998, og senere har linje 22 igen overtaget betjeningen af Bystævneparken, idet der blot køres ned ad Bystævneparken, hvor der vendes 180 grader, og retur på vej til og fra Tingbjerg. Veolias bus 5125, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 22 drejer 180 grader for enden af Bystævnet.

Foto: Thomas de Laine, 23. august 2007.

Veolia 5106 ved Bystævneparken

Veolia 5106 ved Bystævneparken

Linje 22 har kun et enkelt stoppested ved Bystævneparken, der benyttes af busserne i begge retninger. Desuden er køreplanen sådan tilrettelagt, at busserne også skal holde der næsten samtidigt! Veolia 5106, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 22 på Bystævnet i Husum.

Foto: Thomas de Laine, 23. august 2007.

Arriva 1603 på Herlev st.

Arriva 1603 på Herlev st.

Ved køreplansskiftet 19. oktober 2008 ombyttedes dele af linjerne 15 og 22, så linje 15 overtog kørslen mellem Husum Torv, Bystævneparken og Tingbjerg, mens linje 22 i stedet førtes fra Husum Torv til Herlev st. Arriva 1603 (ex. Veolia 5126), Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 22 på Herlev st.

Foto: Thomas de Laine, 19. oktober 2008.

Arriva 1495 ved Herlev st.

Arriva 1495 ved Herlev st.

En stor del af 2009 kørte der gasbusser på linje 22, som ellers tidligere kun i sporiadisk omfang har haft sådanne. Det var bl.a. busser, som ved årets begyndelse blev afløst af nyt materiel på Amager, der fandt ved til 22'eren. Bus 1495 (opr. Linjebus 6243), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, var én af disse. Her ses den ved Herlev st.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 22. marts 2009.

Arriva 1498 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1498 på Jydeholmen, Vanløse

De seneste par måneder har gasbusser været et dagligt syn på linje 22. Det skyldes, at Gladsaxe garage i januar 2009 fik overført en del af de gasbusser, som på Amager blev erstattet af nye Scania OmniLink'er. Bus 1498 (ex. Veolia 6247), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 22 på Jydeholmen i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.

Arriva 1689 på Herlev st.

Arriva 1689 på Herlev st.

Arriva 1689, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Herlev st. Bussen har i årene 2002-09 kørt i Esbjerg hos Connex og Arriva som bus 2874 og senest 8528.

Foto: Sikandar Sahil, 24. august 2009.

Arriva 1691 på Brøndbyøster st.

Arriva 1691 på Brøndbyøster st.

Arriva 1691, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Brøndbyøster st.

Foto: Thomas de Laine, 28. august 2009.

Arriva 1693 på Brøndbyøster st.

Arriva 1693 på Brøndbyøster st.

Arriva 1693, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Brøndbyøster st. Bussen er nyleveret til Esbjergs bybusser, hvor den har kørt indtil juni 2009 - da Arriva tabte kørslen. Bussen havde i Esbjerg numrene 2878 og senere 8532.

Foto: Thomas de Laine, 28. august 2009.

Arriva 1688 ved Hvidovre Hospital

Arriva 1688 ved Hvidovre Hospital

Arriva 1688, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 ved Hvidovre Hospital. Da den kørte hos Connex og Arriva i Esbjerg havde den internnummeret 2871 og senere 8525.

Foto: Thomas de Laine, 28. august 2009.

Arriva 1681 på Jernbane Allé, Vanløse

Arriva 1681 på Jernbane Allé, Vanløse

Arriva 1681 (opr. Connex 6372), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 22 på Jernbane Allé i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 12. september 2009.

Arriva 1232 på Ålekistevej, Vanløse

Arriva 1232 på Ålekistevej, Vanløse

Arriva 1232 (opr. Connex 6361), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 22 på Ålekistevej ved Thorupgård Allé.

Foto: Thomas de Laine, 12. september 2009.

Arriva 1689 på Ålekistevej, Vanløse

Arriva 1689 på Ålekistevej, Vanløse

Arriva 1689, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Ålekistevej ved Jyllingevej.

Foto: Thomas de Laine, 12. september 2009.

Arriva 1690 på Husumvej, København

Arriva 1690 på Husumvej, København

Arriva 1690, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Husumvej. Bussen har tidligere kørt hos Connex/Veolia og Arriva i Esbjerg som bus 2875 og senere 8529.

Foto: Thomas de Laine, 12. september 2009.

Arriva 1692 på Ålekistevej, Vanløse

Arriva 1692 på Ålekistevej, Vanløse

Arriva 1692, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Ålekistevej.

Foto: Thomas de Laine, 12. september 2009.

Arriva 1690 ved Herlev st.

Arriva 1690 ved Herlev st.

Arriva 1690, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 ved Herlev st.

Foto: Peter Hobel, 12. november 2009.

Arriva 1691 på Frederikssundsvej, Husum

Arriva 1691 på Frederikssundsvej, Husum

Arriva 1691, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Frederikssundsvej i Husum.

Foto: Thomas Weidekamp, 12. august 2010.

Arriva 1689 ved Husum Torv

Arriva 1689 ved Husum Torv

Arriva 1689, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Frederikssundsvej ved Husum Torv.

Foto: Thomas Weidekamp, 12. august 2010.

Arriva 1017 ved Husum Torv, København

Arriva 1017 ved Husum Torv, København

Arriva 1017, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 22 ved Husum Torv.

Foto: Sikandar Sahil, 21. december 2010.

Anchersen Rute 3237 på Vanløse Allé, Vanløse

Anchersen Rute 3237 på Vanløse Allé, Vanløse

Anchersen Rute 3237 (ex. Arriva 1930), Scania OmniLink årg. 2008, som linje 22 på Vanløse Allé ved Vanløse st.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. december 2011.

Anchersen Rute 3229 på Vanløse Allé, Vanløse

Anchersen Rute 3229 på Vanløse Allé, Vanløse

Anchersen Rute 3229, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, som linje 22 på Vanløse Allé ved Vanløse st. Med Anchersens anskaffelser til linje 22 og 132/133 kom Solaris også til Hovedstadsområdet...

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. december 2011.

Anchersen Rute 3226 på Husumvej, Husum

Anchersen Rute 3226 på Husumvej, Husum

Anchersen Rute 3226, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, som linje 22 på Husumvej ved Frederikssundsvej i Husum.

Foto: Thomas Weidekamp, 17. december 2011.

Anchersen Rute 3230 på Ålekistevej, København

Anchersen Rute 3230 på Ålekistevej, København

Anchersen Rute 3230, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, som linje 22 på Ålekistevej ved Slotsherrensvej.

Foto: Thomas Weidekamp, 25. december 2011.

Anchersen 3216 ved Flintholm st., København

Anchersen 3216 ved Flintholm st., København

Da linje 22 i april 2014 fik ture med endestation i den gamle linje 10-endestation ved hjørnet Kettevej/Byvej i Avedøre, kørte man i første omgang med denne beskiltning. Den blev senere ændret til "Kettevej, Sløjfen". Da linje 10 1975-96 havde endestation samme sted, kørte man med skiltet "Avedøre Byvej". Anchersen 3216, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, som linje 22 ved Flintholm st. i begyndelsen af maj 2014.

Foto: Thomas Hildebrand, 5. maj 2014.

Anchersen 3223 ved Flintholm st., København

Anchersen 3223 ved Flintholm st., København

Byggeriet af den nye jernbanestrækning København-Køge Nord-Ringsted har medført en længerevarende midlertidig ændring af linje 22, så nogle af turene nu har endestation i den gamle linje 10-sløjfe ved Avedøre Byvej. Stedet hedder dog åbenbart "Kettevej, Sløjfen" i 2014...! Anchersen 3223, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, som linje 22 ved Flintholm st.

Foto: Thomas de Laine, 18. oktober 2014.

Anchersen 3004 på Ålekistevej, Vanløse

Anchersen 3004 på Ålekistevej, Vanløse

Anchersens nye BYD-elbusser til linje 18 fik forpremiere på Anchersens andre linjer i tiden op til selskabets overtagelse af 18'eren i december 2019. Her er det 3004 som linje 22 på Ålekistevej ved den gamle linje 13-sløjfe i midten af november.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 19. november 2019.

Anchersen 3230 på linje 22 krydser Slotsherrensvej, København

Anchersen 3230 på linje 22 krydser Slotsherrensvej, København

20. juli 1938 åbnede Københavns Sporveje buslinje 22, som dermed var blandt sporvejenes tidligst etablerede omnibusruter. Ruten udgik fra hjørnet af Frederikssundsvej og Husumvej i Husum, hvor der var forbindelse med sporvognslinje 5, og kørte herfra sydpå ad Husumvej, Ålekistevej og Ålholmvej til Ålholm Plads og videre ad Vigerslevvej, Folehaven og Ellebjergvej til den nuværende Sydhavns Plads i Sydhavnen, hvor der var forbindelse til sporvognslinje 3. Efter seks år rykkede endestationen til Mozarts Plads. Med sin ruteføring i de yderste nordvestlige, vestlige og sydvestlige dele af Københavns Kommune var der tale om en tværlinje, der dels gav nogle relativt nyudbyggede kvarterer betjening, og dels forbandt en række sporvognsgrene på tværs. Undervejs passerede linje 22 nemlig også endestationssløjferne for sporvognslinje 13 ved Jyllingevej, linje 1 ved Jydeholmen og linje 6 på Ålholm Plads. I 1952 videreførtes linjen i myldretiderne op ad bl.a. Vasbygade og Kalvebod Brygge til Polititorvet og sikrede dermed industrikvarterne i området deres første kollektive trafik. I 1969 bortfaldt hele den østlige del af ruten dog, og endestationen blev nu Toftegårds Plads i Valby. April 1973 blev linjen forlænget et kort stykke i den anden ende, nemlig via Husum Torv til Bystævneparken. Herfra fortsattes fra 1993 til Tingbjerg. Fra 1998 kørtes ikke længere ned via Bystævneparken, og i oktober 2008 faldt Tingbjerg-strækningen bort, idet linje 22 i stedet førtes ud ad Frederikssundsvej til Herlev st. Fra 1. april 2012 blev endestationen dog den gamle sporvognssløjfe på Husum Torv. Der køres ikke mere til Herlev, men i en sløjfe via Bystævneparken, som linjen dermed igen betjener. Kørslen mellem Ålholm Plads og Toftegårds Plads blev fra april 1989 overladt til andre linjer, og 22'eren fik en helt ny rute ad Roskildevej, Hvidovrevej og Kettegård Alle til Hvidovre Hospital. Da linje 16 i maj 2003 blev nedlagt, arvede linje 22 dennes yderstrækning mellem hospitalet, Brøndbyskoven og Brøndbyøster st. Januar 2017 fik linjen tillige lov at erstatte linje 130, som nedlagdes, og fortsatte derfor til Glostrup stations sydside. Med disse - og en række andre, mindre ændringer - er linje 22 endt med at se ud som i dag. Den blev frem 1990 kørt af først sporvejene og dernæst HT, men linjen indgik i HTs første udbud af buskørsel i København og blev dermed 1. april 1990 overtaget af Unibus. 1998-2011 var det Combus, Connex og Arriva, der stod for kørslen, men siden december 2011 er det Anchersen, der har haft kontrakten. December 2023 overtager Umove linjen. Her ses Anchersen 3230, en Solaris Urbino 12LE nyleveret til linje 22, i krydset mellem Husumvej, Slotsherrensvej og Ålekistevej i Vanløse - altså på den del af ruten, hvor den har kørt siden 1938. Dog så krydset ikke sådan ud dengang, idet Husumvejs sydende på et tidspunkt er forlagt, så den munder ud direkte over for Ålekistevej. Resterne af den gamle vejføring findes bag det grønne område i baggrunden til højre.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2021.