Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter linje > Linje 153E

Billeder af busser på linje 153E

9 billeder

Arrivas lånevogn 8740 på Gladsaxe Trafikplads Arriva havde en længere periode i 2006 lejet tre Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994. Busserne havde en fortid hos De Hvide Busser, hvor de havde kørt med numrene 8739-8741. Først et stykke inde i lejeperioden blev busserne omnummereret. Arrivas lånebus 8740 som linje 153E på Gladsaxe Trafikplads, mens den endnu kørte med dette nummer. Senere blev den til nr. 1051. 22. oktober tilbageleveredes bussen.

Foto: Sikandar Sahil, dato ukendt

Arriva 1159 på Gladsaxe Trafikplads Linje 153E overgår sammen med linje 154E til City-Trafik 22. oktober 2006. Linje 153E kører i dag mellem Gladsaxe Trafikplads og Ballerup st. Bus 1159, Scania L94UB/Berkhof årg. 1998, på trafikpladsen.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006

Arriva 1050 på Lautrupparken, Ballerup Arriva i Ballerup havde i 2006 lånt tre Volvo B10BLE/Aabenraa-busser fra 1994. Busserne er i sin tid leveret til De Hvide Busser som vogn 39-41 (8739-8741), hvor de har været i trafik helt frem til 2005. Hos Arriva i Ballerup anvender man dem vist nok især på linje 153E og 154E, og i første omgang har de kørt med de gamle 87-numre. Nu er de dog omnummereret til 1050-1052. Der er brugt meget store tal - med undtagelse af 5-taller i normal størrelse i nogle af 1050' numre, f.eks. på vinduessiden. Bus 1050 ses her på Lautrupparken i Ballerup. Vognnummeret 1050 har kun været brugt én gang tidligere, nemlig af en Leyland-DAB LS 575-690/5 fra 1979. Da det daværende Bus Danmark brugte 1000-nummerserien for anden gang i 1998, sprang man nemlig 1050 (og 1081) over. Numrene 1051-1052 har til gengæld været brugt to gange før. Disse numre sad således 1998-2004 på to Mercedes-Benz O.405N fra Bus Danmark/Arriva i Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006

Arriva 1052 på Gladsaxe Trafikplads Arriva 1052, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 153E på Gladsaxe Trafikplads. Denne og to søstervogne kørte som lånebusser hos Arriva i 2006 og kunne bl.a. genkendes på de meget store internnumre, der vist skyldtes mangel på mindre bogstaver hos Arriva i Ballerup. Bus 1052 havde en fortid hos De Hvide Busser i Nordsjælland som bus 8741.

Foto: Thomas de Laine, 18. oktober 2006

City-Trafik 2204 på Gladsaxe Trafikplads City-Trafik overtog ved køreplansskiftet i oktober 2006 linje 153E og 154E fra Arriva som kompensation for linje 174E, der nedlagdes. City-Trafik anvender naturligvis DAB 15-1200C mk. III-busser på linjerne. Her ses bus 2204 som linje 153E på Gladsaxe Trafikplads den første dag med City-Trafik på linjen.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006

City-Trafik 2209 på Gladsaxe Trafikplads City-Trafik 2209, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 153E på Gladsaxe Trafikplads. Da linje 174E, som City-Trafik kørte, i efteråret 2006 blev nedlagt, fik City-Trafik linjerne 153E og 154E i stedet.

Foto: Thomas de Laine, 21. juni 2007

City-Trafik 2204 ved Ballerup st. Linje 153E blev ved køreplansskiftet 28. marts 2010 afkortet og omlagt til at køre mellem Ballerup st., Ingeniørhøjskolen, Lautrupparken og Malmparken st. Før da var det en rute mellem Ballerup st. og Gladsaxe Trafikplads, som indtil 2005 kørte helt til Lyngby st. Her ses City-Trafik 2204, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, efter ankomst som sidste tur fra Gladsxe Trafikplads til Ballerup st. fredagen inden omlægningen. Bussen er skiltet "Gladsaxe Trafikplads" til ære for fotografen, og Movias trafiktjeneste har allerede været forbi og ændret stoppestedstoppen.

Foto: Kristoffer Kluge, 26. marts 2010

City-Trafik 2210 ved Malmparken st. Næsten alle City-Trafiks tilbageværende DAB serie 15-busser blev udrangeret med sidste køredag fredag 21. oktober 2011. På linje 153E og 154E overlever et mindre antal dog en kort periode efter køreplansskiftet, mens de busser, der skal erstatte dem, bliver malet. Bus 2210, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 153E ved Malmparken st.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2011

City-Trafik 2212 ved Ballerup st. De første uger efter køreplansskiftet i oktober 2011 kunne man endnu opleve 6 af City-Trafiks serie 15-busser på linje 153E og 154E, mens en række tidligere 500S-busser blev malet op. Bus 2212 som linje 153E ved Ballerup st.

Foto: Thomas de Laine, 4. november 2011

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
20. september 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_linje.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.