Myldretid

Menu

BillederSe billeder fra en bestemt buslinje

Billeder af busser på linje 14

Her vises alle 95 billeder af busser på linjen gennem tiden:

KS 435 ved Fiolstræde, København

KS 435 ved Fiolstræde, København

KS 435, Leyland-DAB serie II årg. 1969, holder ved det daværende stoppested for linje 14 på pladsen ud mod Nørre Voldgade mellem Nørregade og Fiolstræde. Billedet er taget i begyndelsen af 1970'erne. (Myldretid modtager gerne flere oplysninger om fototidspunkt og fotograf. Billedet har muligvis været bestillingsbillede i Bytrafik omkring 1982-85).

Foto: Arkivfoto, ukendt dato.

Busser ved Svanemøllen, København (1975)

Busser ved Svanemøllen, København (1975)

Linje 14 har betjent Svanemøllen i mere end 100 år siden oprettelsen i 1908. Omkring årtusindskiftet havde linjen særstatus som den eneste af de gamle KS-, NESA- og Amagerbanen-linjer, der aldrig havde været ændret under HT. Det blev der 24. marts 2013 rådet bod på, idet linjen er omlagt radikalt i både nord og syd. Det eneste tilbage af linjens gamle rute er herefter strækningen fra Trianglen til Sølvtorvet! Endnu i 1975 var HT dog ikke nået så meget længere end til at sætte sit eget bomærke på busserne. Dette år sås HT 511, en Volvo B59/Aabenraa overtaget fra Københavns Sporveje, på linje 14 i selskab med en Leyland-DAB serie II, sandsynligvis HT 2008, overtaget fra NESA, der kørte som ekstravogn mellem Svanemøllen og travbanen i Klampenborg. Linje 14 blev i øvrigt oprindeligt drevet i samarbejde mellem netop KS og NESA og kørte dengang helt til Charlottenlund og Klampenborg, indtil NESA fra 1953 indførte trolleybusdrift, og linje 14 afkortedes i nord. Fra 2003 kom linjen igen til Charlottenlund og Klampenborg, men det ændredes altså i marts 2013.

Foto: John Kåre Bjørnson, ukendt dato.

HT 1879 og 1882 i Ryvang garage, København

HT 1879 og 1882 i Ryvang garage, København

HT 1879 og 1882, begge Volvo B10M-60/DAB årg. 1989, i Ryvang garage. Linje 14 havde garage i Ryvang fra anlæggets åbning i oktober 1969, indtil linjen blev ændret til ukendelighed og overgik til Nettbuss i marts 2013.

Foto: Jens Madsen, ukendt dato.

HT 1617 i Ryvang garage, København

HT 1617 i Ryvang garage, København

HT 1617, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1984, som totalreklame for Milka Chokolade i Ryvang garage.

Foto: Jens Madsen, ukendt dato.

Bus Danmark 1585 på Smallegade, Frederiksberg

Bus Danmark 1585 på Smallegade, Frederiksberg

Bus Danmark 1585, Scania N112CLB/DAB årg. 1984, som linje 14 på Smallegade ved Frederiksberg Rådhus i januar 1996. Senere samme år udgik denne vogntype af vognparken, men bussen kørte videre 13 år endnu i den estiske hovedstad Tallinn.

Foto: Mick Bruce, ukendt dato.

KS 28 ved Svanemøllen, København

KS 28 ved Svanemøllen, København

Københavnske linje 14 opstod dagen før nytår 1908. Fra denne dag udskiltes nemlig de vogne på sporvognslinje 4, der fortsatte ad Strandvejen til Charlottenlund og Klampenborg, under det selvstændige linjenummer 14. Linjen kørte i første omgang kun til Rådhuspladsen og herfra ad Farimagsgaderne via Trianglen og ad Østerbrogade (dengang Strandvejen) til Svanemøllen, men fra 1931 overtog den linje 17's strækning fra Rådhuspladsen til Vanløse ad Gammel Kongevej, Smallegade, Peter Bangs Vej, Sønderjyllands Alle og Jernbane Allé. Fra 1936 havde 14'eren endestation i den nuværende sløjfe på Jydeholmen nær Ålekistevej. I årene efter 1937 var linjerne 1 og 14 dog byttet om, så linje 14 i stedet vendte ved P.G. Ramms Allé og senere Ålstrupvej/K.B. Hallen. Fra 1951 afkortedes linjen endvidere fra Klamenborg til Charlottenlund efter en årrække med begrænset drift på denne nordligste strækning, og fra 1953 vender linje 14 i Hellerup. Fra 17. oktober 1965 overgik linjen til busdrift, og sporvejene indsatte da Leyland-DAB serie I-busser på linjen. Her ses én af slagsen, vogn nr. 28, ved Svanemøllen st., som i de første mange år af buslinjens historie var dens nordlige endestation.

Foto: Torben Liebst, ukendt dato.

KS 342 ved Jydeholmen, Vanløse

KS 342 ved Jydeholmen, Vanløse

Ved endnu en ombytning af endestationer, kom linje 14 igen til at køre til endestationen i Jydeholmen, og det har været linjens endestation siden 1960'erne. Selv ikke metroforlængelsen til Vanløse i 2003 fik den ellers planlagt konsekvens, at linje 14 blev forlænget ad Ålekistevej til Jyllingevej. Til gengæld forlængedes linje 14 tidligere samme år på et antal ture via Hellerup og Charlottenlund til Klampenborg - og fik derved stort set sin ruteføring i 1936-37 igen. Københavns Sporvejes Leyland-DAB serie II-bus nr. 342 ved endestationen på Jydeholmen i Vanløse. Om linje 14's historie kan der i øvrigt henvises til Sporvejshistorisk Selskabs bøger med titlerne "Linie 14" og "Linie 17".

Foto: Torben Liebst, ukendt dato.

Dobbeltdækker fra Storstockholms Lokaltrafik på linje 14

Dobbeltdækker fra Storstockholms Lokaltrafik på linje 14

Omkring 1970 foretog Københavns Sporveje prøvekørsler med dobbeltdækkere i København. Man fravalgte efterfølgende konceptet, bl.a. pga. byens mange lave S-baneviadukter. Linje 14 kunne dog godt køre med dobbeltdækkere, og den fik derfor besøg af en fin rød Leyland-dobbeltdækker, som sporvejene i forsøgsperioden havde lånt fra Storstockholms Lokaltrafik. Foto på Rådhuspladsen. Først 30 år senere skulle dobbeltdækkere i almindelig drift blive en del af det københavnske bybussystem, men det har man vist siden fortrudt...

Foto: Torben Liebst, ukendt dato.

Bus Danmark 1287 på Jydeholmen, Vanløse

Bus Danmark 1287 på Jydeholmen, Vanløse

De københavnske Volvo B10R-busser var i drift helt til 2001, og linje 14 var den sidste linje, der havde dem. Bus 1287, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1981, i Jydeholmen-sløjfen i Vanløse i maj eller juni 1999.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

HT 1256 i Øster Farimagsgade, København

HT 1256 i Øster Farimagsgade, København

HT 1256, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1980, som linje 14 i Øster Farimagsgade. Bussen er den ene af de to B10R-busser, der forsøgsvist leveredes med ekstra udstigningsdør bagest. I forbindelse med ReBUS-renoveringen i 1990'erne blev en stor del af de andre vogne i serien ombygget tilsvarende.

Foto: Niels Hertz, 12. april 1984.

HT 1413 ved Svanemøllen st., København

HT 1413 ved Svanemøllen st., København

HT 1413, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1981, som linje 14 ved Svanemøllen st.

Foto: Niels Hertz, 17. juni 1984.

Bus Danmark 1681 ved Svanemøllen st., København

Bus Danmark 1681 ved Svanemøllen st., København

Bus Danmark 1681, Scania N112CLB/DAB årg. 1985, som linje 14 ved Svanemøllen st.

Foto: Thomas de Laine, 29. april 1997.

Arriva 1862 ved Vesterport st., København

Arriva 1862 ved Vesterport st., København

Arriva hentede i 2003 bl.a. denne DAB 15-1200C mk. II-bus til Hovedstadsområdet. Bussen er oprindeligt bygget til City-Trafik i Fredericia, hvor den havde nr. 129, men blev sammen med bybuskørslen i byen overtaget Bus Danmark i 1996. Her fik bussen nr. 3045, og den fulgte med over i Arriva i 1999. Da City-Trafik i 2002 vandt kørslen tilbage fra Arriva, blev bussen overtallig, og efter et par års drift i Hovedstadsområdet blev bussen udrangeret i november 2005. Den var i øvrigt nummer to ud af (foreløbigt) tre københavnske Arriva-busser med internnummer 1862. Her ses bussen som linje 14 ved Vesterport st.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005.

Arriva 1859 ved Vesterport st.

Arriva 1859 ved Vesterport st.

Arrivas har foreløbig haft to busser med nummer 1859. Den seneste har kørt i HUR-området i perioden 2003-2005 og var en Volvo B10L/Aabenraa fra 1996. Den er oprindelig leveret til DSB busser i Herning som vogn 2488, men fulgte med ind i Arriva i 2001. Den er senere omlakeret i gul. I maj 2005 var den fast vogn på linje 14, men den blev udrangeret senere på året. Vesterport station.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005.

Arriva 1951 på Jydeholmen i Vanløse

Arriva 1951 på Jydeholmen i Vanløse

Linje 14 er nok den københavnske buslinje, der har undergået færrest forandringer i nyere tid. Siden omstillingen til busdrift i 1960'erne har linjen kun været omlagt omkring Nørreport i forbindelse med metrobyggeriet, og det var kun midlertidigt. Endvidere blev en del ture forlænget til Klampenborg fra 2003. Ellers er ruteføringen den samme, og linjen har også siden slutningen af 1960'erne været kørt af Ryvang garage, uanset om selskabet så hed KS, HT, Busdivisionen, Bus Danmark eller Arriva. Selv Jydeholmen-endestationen i Vanløse ligner sig selv. Bus 1951, en DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, blev oprindeligt leveret i forbindelse med oprettelsen af linje 350S, men er nu fast vogn på linje 14. Til oktober udrangeres den.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2006.

Arriva 1985 på Jydeholmen i Vanløse

Arriva 1985 på Jydeholmen i Vanløse

Linje 14 får udskiftet en del af materiellet, når HURs 18. udbud træder i kraft i oktober 2006. Arriva skiller sig ved denne lejlighed af med sine DAB 15-1200C-dieselbusser. På 14'eren skal der i stedet udelukkende køre DAB 15-1200C-LPG-gasbusser. Et mange år gammelt princip om, at netop linje 14 altid skal køre med gamle busser bliver derved opretholdt! Bus 1985, DAB 15-1200C årg. 1996, som linje 14 på Jydeholmen i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2006.

Arriva 1953 ved Svanemøllen st., København

Arriva 1953 ved Svanemøllen st., København

Arriva 1953, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 14 i sløjfen ved Svanemøllen st.

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2006.

Arriva 1986 på Rådhuspladsen, København

Arriva 1986 på Rådhuspladsen, København

Det er snart slut med DAB 15-1200C mk. III-dieselbusserne på Arrivas linjer. Dieselbusudgaven udrangeres nemlig 22. oktober 2006. Natten efter 13. oktober 2006 trafikerede bus 1986 linje 14 på en af de sidste ture. Her ses bussen ved passage af Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

Arriva 1953 på Rådhuspladsen

Arriva 1953 på Rådhuspladsen

Arriva tog sine DAB 15-1200C mk. III-dieselbusser ud af drift ved køreplansskiftet 22. oktober 2006. Linje 14 var en af de linjer, hvor busserne kunne opleves helt til det sidste. Bus 1953 blev i sin tid leveret til den dengang nyoprettede linje 350S i efteråret 1995. Her ses bussen på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.

Arriva 1964 på Finsensvej, København

Arriva 1964 på Finsensvej, København

Arriva 1964, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, var i drift på linje 14 den dag sidste med serie 15-dieselbusser hos Arriva. Finsensvej i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.

Arriva 1987 på Nørreport st.

Arriva 1987 på Nørreport st.

Arrivas bus 1987, der oprindeligt blev leveret til linje 184 i 1996, forlader Nørreport st. som linje 14 på den sidste dag med denne vogntype i drift hos Arriva.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.

Arriva 1139 på Nørreport st.

Arriva 1139 på Nørreport st.

Arriva har renoveret et antal DAB 15-1200C-gasbusser til brug på linje 14, der skal køre med busserne på den nye kontrakt, der trådte i kraft 22. oktober 2006. En af de renoverede busser er nr. 1139 fra 1998, der her ses på Nørreport st.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.

Arriva 1140 på Østerbrogade, København

Arriva 1140 på Østerbrogade, København

Arriva 1140, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Østerbrogade.

Foto: Thomas de Laine, 20. april 2008.

Arriva 1094 på Østerbrogade, København

Arriva 1094 på Østerbrogade, København

Arriva 1094, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Østerbrogade.

Foto: Thomas de Laine, 20. april 2008.

Arriva 1131 på Østerbrogade, København

Arriva 1131 på Østerbrogade, København

Arriva 1131, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Østerbrogade.

Foto: Thomas de Laine, 20. april 2008.

Arriva 1127 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1127 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1127, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Strandvejen i Hellerup.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2008.

Arriva 1128 ved Charlottenlund Fort

Arriva 1128 ved Charlottenlund Fort

Arriva 1128, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 ved Charlottenlund Fort.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2008.

Arriva 1214 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1214 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1214 (ex. Veolia 5184), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Strandvejen i Hellerup. En tidligere Veolia-bus på en af Arrivas "egne" linjer.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2008.

Arriva 1131 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1131 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1131, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Strandvejen i Hellerup.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2008.

Arriva 1215 ved Svanemøllen st.

Arriva 1215 ved Svanemøllen st.

Arriva 1215 (ex. Veolia 5185), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 ved Svanemøllen st.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2008.

Arriva 1094 ved Svanemøllen st.

Arriva 1094 ved Svanemøllen st.

Arriva 1094, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 ved Svanemøllen st.

Foto: Thomas de Laine, 14. juli 2008.

Arriva 1127 på Gl. Kongevej, Frederiksberg

Arriva 1127 på Gl. Kongevej, Frederiksberg

Arriva 1127, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Gl. Kongevej, Frederiksberg. Gasbusserne forsvinder fra linjen senest til november 2009, hvor Arriva har forpligtet til at indsætte nyt materiel i stedet.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2008.

Arriva 1139 ved Svanemøllen st., København

Arriva 1139 ved Svanemøllen st., København

På en grå tirsdag kunne linje 14 fejre sit 100 års jubilæum. Der var ikke gjort meget ud af dette fra officielt hold, men busserne kørte med flag, og passagererne fik det at vide hvorfor over busradioen! Flagsmykkede Arriva 1139 ses her ved Svanemøllen st. på jubilæumsdagen. I slutningen af 2008 er det også DAB-busser, man kan møde på linjen, men nu er det serie 15-gasbusser af årgang 1998. Bussernes kørselsretning i Svanemøllesløjfen er i øvrigt vendt siden siden 1960'erne.

Foto: Thomas de Laine, 30. december 2008.

Arriva 1144 på Gl. Kongevej, København

Arriva 1144 på Gl. Kongevej, København

Arriva 1144, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Gl. Kongevej med bus 1322, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2007, på linje 15 i baggrunden. Bus 1144 begyndte sin karriere på linje 6 i efteråret 1998, men flyttedes allerede i maj 1999 til bybusserne i Køge, hvor den var i trafik til oktober 2005. Herefter vendte den tilbage til København, hvor den bl.a. har trafikeret linje 14 indtil udrangeringen i 2009.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. marts 2009.

Arriva 1332 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1332 på Jydeholmen, Vanløse

Arrivas busser 1332-1334 er kun halvandet år gamle. Alligevel har de allerede nået at skifte garage tre gange! De begyndte som faste vogne på Ryvang garages linje 19, som imidlertid blev nedlagt i marts 2008. Det næste års tid kørte de på linjerne 30, 32, 33, 36, 75E og 76E på Amager - først fra Vasbygade garage og efter dennes nedlæggelse i januar 2009 fra den nye garage på Ved Amagerbanen. Primo april 2009 blev linjerne 75E og 76E så nedlagt, og busserne vendte tilbage til Ryvang garage for at blive faste busser på linje 14. Denne linje skal i øvrigt have nye busser i november 2009, men det er muligt, busserne 1332-1334 har fået lov at tælle med som en del af disse. Bus 1332 en af de første dage i trafik på linje 14 ved endestationen på Jydeholmen i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.

Arriva 1334 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1334 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1334, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2007, er som linje 14 netop drejet ind på Jydeholmen i Vanløse for at opsamle en passager, der åbenbart ikke gider at gå de sidste par hundrede meter til endestationen...

Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.

Arriva 1333 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1333 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1333, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2007, som linje 14 i sløjfen ved Jydeholmen i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.

Arriva 1945 i Nørre Farimagsgade, København

Arriva 1945 i Nørre Farimagsgade, København

Arriva 1945, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 14 i Nørre Farimagsgade.

Foto: Sikandar Sahil, 11. april 2009.

Arriva 1133 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1133 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1133, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Strandvejen i Hellerup. 2009 er det sidste år, denne bustype kan opleves i København.

Foto: Thomas de Laine, 11. april 2009.

Arriva 1945 på Strandvejen, Charlottenlund

Arriva 1945 på Strandvejen, Charlottenlund

Arrivas bus 1945, Scania OmniLink årg. 2008, blev i april 2009 overført fra Amager-linjerne til linje 14 ligesom busserne 1332-1334. Bussen fik således bare godt tre måneder på de linjer, den egentlig anskaffedes til! Strandvejen lidt nord for Charlottenlund Fort.

Foto: Thomas de Laine, 11. april 2009.

Arriva 1945 på Rådhuspladsen, København

Arriva 1945 på Rådhuspladsen, København

Arriva 1945, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 14 på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2009.

Arriva 1141 på Finsensvej, Frederiksberg

Arriva 1141 på Finsensvej, Frederiksberg

Arriva 1141, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Finsensvej.

Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2009.

Arriva 1129 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1129 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1129, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Strandvejen i Hellerup.

Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2009.

Arriva 1945 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1945 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1945, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 14 på Strandvejen i Hellerup.

Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2009.

Arriva 1964 i Vester Voldgade, København

Arriva 1964 i Vester Voldgade, København

I kun en uge kørte linje 14 ad Vester Voldgade langs med Rådhuspladsen, efter at den byttede ruteføring med linje 6A på strækningen mellem Nørreport og Rådhuspladsen. Efter den første uge omlagdes linje 14 til Stormgade - H.C. Andersens Boulevard. Både rutebyttet med 6A og omlægningen væk fra Vester Voldgade skyldes etableringen af metrobyggeplads på Rådhuspladsen, der på et tidspunkt kommer til at betyde afspærringen af Vester Voldgade ud for den nu nedrevne terminalbygning. Arriva 1964, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 i Vester Voldgade ud for Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 19. juni 2010.

Arriva 1966 og en sightseeingbus på Rådhuspladsen, København

Arriva 1966 og en sightseeingbus på Rådhuspladsen, København

Arriva 1966, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 på Rådhuspladsen. I baggrunden én af byens mere moderne sightseeingbusser.

Foto: Nicholas Jensen, 11. maj 2011.

Arriva 1962 i Bellmansgade, København

Arriva 1962 i Bellmansgade, København

VM i landevejscykling betød nogle dage i september 2011, at en række buslinjer ikke kunne køre i bl.a. Østerbrogade. Blandt de omfattende linjeændringer var, at linjerne 3A, 4A, 14 og 18 midlertidigt fik endestation på Arrivas Ryvang-garageanlæg på Østerbro, et ejendomsmæglerstenkast fra Svanemøllen station. De fleste af busserne var skiltet med "Svanemøllen st." som destination, men nogle busser på linje 14 førte i stedet med skiltningen "Østerbro, Bellmansgade". Bellmansgade er gaden, der mødes med indkørselsvejen til Ryvang garage. Her ses Arriva 1962, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 mod Ryvang i netop Bellmansgade.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2011.

Arriva 1960 i Bellmansgade, København

Arriva 1960 i Bellmansgade, København

Busser i Bellmansgade på Østerbro var i mange år en hverdagsforteelse, men en linje 14, der kom her, skulle gerne være skiltet "Ikke i rute" og på vej til eller fra Ryvang garage, hvis adgangsvej lå for enden af Bellmansgade. Under VM i landevejscykling, der blev afholdt i København i september 2011, havde linje 14 dog midlertidigt officiel endestation på Ryvang garage, og det gav dette lidt usædvanlige syn - samt en del flere busser end vanligt i den ellers forholdsvis stille gade. Arrivas bus 1960 er af en serie Scania OmniLink-busser, som i 2009 leveredes til erstatning for DAB-gasbusser på linje 14. En række af disse busser blev i en alder af kun cirka fire år overført til bybusserne i Herning, hvor 1960 m.fl. tilbragte resten af deres levetid i kommerciel trafik.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2011.

Arriva 1333 ved Svanemøllen st., København

Arriva 1333 ved Svanemøllen st., København

Arriva 1333, Volvo B7RLE/Säffle (Volvo 8500LE) årg. 2007, som linje 14 ved Svanemøllen st. Bussen er - i lighed med enkelte andre Movia-busser - i sommeren 2012 blevet udsmykket som totalreklame for et Anders Matthesen-show.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 15. august 2012.

Arriva 1966 ved Svanemøllen st., København

Arriva 1966 ved Svanemøllen st., København

Arriva 1966, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 i Svanemølle-sløjfen.

Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2013.

Arriva 1964 på Østerbrogade, København

Arriva 1964 på Østerbrogade, København

Arriva 1964, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 på Østerbrogade kort før omlægningen til Ryparken.

Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2013.

Arriva 1962 på Svanemøllebroen, København

Arriva 1962 på Svanemøllebroen, København

Arriva 1962, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 på Svanemøllebroen.

Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2013.

Arriva 1965 på Finsensvej, Frederiksberg

Arriva 1965 på Finsensvej, Frederiksberg

Arriva 1965, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 på Finsensvej.

Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013.

Arriva 1963 på Finsensvej, Vanløse

Arriva 1963 på Finsensvej, Vanløse

Arriva 1963, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 på Finsensvej.

Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013.

Arriva 1923 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1923 på Jydeholmen, Vanløse

Fra 24. marts 2013 bruges den gamle sporvognssløjfe på Jydeholmen i Vanløse ikke længere. Arriva 1923, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 14 i sløjfen den sidste aften. Bussen er egentlig hjemmehørende på linje 40, men historisk udspringer både linje 14 og 40 jo af sporvognslinje 4...

Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013.

Arriva 1967 på Finsensvej, Frederiksberg

Arriva 1967 på Finsensvej, Frederiksberg

Arriva 1967, Scania OmniLink årg. 2009, passerer som linje 14 under S-banen på Finsensvej.

Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013.

Arriva 1962 på Østerbrogade ved Svanemøllen, København

Arriva 1962 på Østerbrogade ved Svanemøllen, København

Arriva 1962, Scania OmniLink årg. 2009, har netop forladt Svanemøllen-sløjfen for at køre ad Østerbrogade ind mod byen. De ret nye linje 14-busser bliver formentlig overført til bybuskørslen i Herning.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 23. marts 2013.

Nettbuss 8438 ved Nørreport st., København

Nettbuss 8438 ved Nørreport st., København

Nettbuss 8438, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 i Nørre Voldgade ved Nørreport st.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.

Nettbuss 8433 ved Nørreport st., København

Nettbuss 8433 ved Nørreport st., København

Nettbuss 8433, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 ved Nørreport st.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.

Nettbuss 8434 ved Frihedsstøtten, København

Nettbuss 8434 ved Frihedsstøtten, København

Nettbuss 8434, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Vesterbrogade ved Frihedsstøtten.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.

Nettbuss 8434 ved Enghave st., København

Nettbuss 8434 ved Enghave st., København

Nettbuss 8434, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 ved Enghave st. Linje 14 erstatter fra 24. marts 2013 linje 10's korte ture mellem Rådhuspladsen og Enghave st.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.

Nettbuss 8434 krydser Nørre Voldgade, København

Nettbuss 8434 krydser Nørre Voldgade, København

Fra pinsen 2013 er en række linjer, der passerer Nørreport station, omlagt til kørsel ad Vendersgade, hvor der er etableret stoppested for Nørreport station. Det gælder linje 5A mellem Amager og Husum, linje 14 mellem Enghave st. og Ryparken, linje 42 i retning mod Emdrup/Ballerup og de korte ture på linje 350S, der vestfra kun kører til Nørreport (disse standser dog ikke i Vendersgade), samt natbusserne på linje 95N og 96N. Mange vil nok kunne huske, at en tilsvarende omlægning eksisterede i årene 1997-2003, hvor metrobyggeriet i Frederiksborggade hærgede Nørreport, og linje 5, 14 og 16 var forvist til Vendersgade. Omlægningen indebærer, at linje 14 nu kører direkte på tværs af Nørre Voldgade til og fra Nørregade. Og at linjen igen betjener Kommunehospitalet, som i dag huser en del af Københavns Universitet. Nettbuss 8434 som linje 14 krydser Nørre Voldgade. I baggrunden til venstre er en linje 184 på vej fra bushavnen mod afgangsstoppestedet i Nørre Voldgade, og til højre skimtes bagenden af en linje 5A i Vendersgade.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2013.

Nettbuss' lånevogn 8414 ved Ryparken, København

Nettbuss' lånevogn 8414 ved Ryparken, København

Da linje 14 er blevet udvidet med en bus, har Nettbuss lånt en VDL Citea LLE120 årg. 2012, som tidligere har kørt som lånevogn hos bl.a. Nettbuss i Skibby som vogn 8961. Bussen bliver senere erstattet af en fabriksny vogn til linje 14. Ryparken ved Lyngbyvej.

Foto: Thomas Weidekamp, 22. juli 2013.

Nettbuss 8433 ved Ny Ellebjerg st.

Nettbuss 8433 ved Ny Ellebjerg st.

Søndag 13. april 2014 blev københavnske linje 14 forlænget fra Enghave st. via Sydhavn st., Teglholmen, Sluseholmen og Mozarts Plads til Ny Ellebjerg st. til erstatning for dele af linjerne 10 og 133 (den første korte periode kørte linje 14 og 133 dog side om side mellem Ny Ellebjerg st. og Mozarts Plads). Her ses Nettbuss 8433, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, på premieredagen på linjens nye endestation ved Ny Ellebjerg st.

Foto: Peter Hobel, 13. april 2014.

Nettbuss 8430 ved Ny Ellebjerg st.

Nettbuss 8430 ved Ny Ellebjerg st.

Nettbuss 8430, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 ved Ny Ellebjerg st.

Foto: Peter Hobel, 13. april 2014.

Nettbuss 8414 på Teglholmsgade, København

Nettbuss 8414 på Teglholmsgade, København

Med linje 14's forlængelse via Teglholmen og Sluseholmen til Ny Ellebjerg er linjen blevet udvidet en del, siden Nettbuss overtog driften i marts 2013. Der køres endnu med lånebus 8414, en VDL Citea LLE 120 årg. 2012, som kom til allerede efter få måneder, og med Ny Ellebjerg-forlængelsen i april 2014 er kørslen samlet blevet udvidet med endnu 3 busser. Bus 8414 - med det for København usædvanlige dørarrangement 1-2-1 - på Teglholmsgade.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014.

Nettbuss 8411 på Teglholmsgade, København

Nettbuss 8411 på Teglholmsgade, København

Nettbuss' MAN Lion's City-hybridbus vogn 8411 på Teglholmsgade i København, meget passende foran MANs bygning.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014.

Nettbuss 8434 på Teglholmsgade, København

Nettbuss 8434 på Teglholmsgade, København

Nettbuss 8434, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Teglholmsgade.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014.

Nettbuss 8411 på Sluseholmen, København

Nettbuss 8411 på Sluseholmen, København

Begge de hybridbusser, Nettbuss i foråret 2014 har indsat på linje 14, er gamle kendinge i Hovedstadsområdet, idet busserne var med i et forsøg med hybridbusser, som Movia fra 2011 til 2013 gennemførte sammen med City-Trafik og De Blaa Omnibusser. De to entreprenører havde hver én MAN-hybridbus og én Volvo-hybridbus som del af forsøget. De to MAN-busser gik efter forsøgets afslutning retur til MAN, hvorfra Nettbuss har fået dem. Nettbuss 8411, MAN Lion's City-hybridbus årg. 2011, som linje 14 på Sluseholmen. Denne bus var City-Trafiks forsøgsbus og kørte i dén sammenhæng med internnummer 2001.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014.

Nettbuss 8436 på Borgmester Christiansens Gade, København

Nettbuss 8436 på Borgmester Christiansens Gade, København

Nettbuss 8436, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Borgmester Christiansens Gade i København.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014.

Nettbuss 8432 på Carl Jacobsens Vej, København

Nettbuss 8432 på Carl Jacobsens Vej, København

Nettbuss 8432, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Carl Jacobsens Vej tæt ved Sjælør st. Her har der efterhånden kørt mange forskellige linjenumre...

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014.

Nettbuss 8412 ved Ny Ellebjerg st.

Nettbuss 8412 ved Ny Ellebjerg st.

Nettbuss 8412, MAN Lion's City-hybridbus årg. 2011, som linje 14 ved Ny Ellebjerg st. Bussen har tidligere kørt hos De Blaa Omnibusser i Holte som vogn 4002. Den er netop omskiltet, klar til afgang mod Ryparken, men der er tydeligvis gået noget galt med skilteteksten. Og linjenummerskiltet på bagenden viste "14 st".

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014.

Keolis 8414 ved Ryparken st., København

Keolis 8414 ved Ryparken st., København

Keolis 8414, VDL Citea LLE 120 årg. 2012, som linje 14 på Lyngbyvej ved Ryparken st.

Foto: Thomas de Laine, 1. november 2014.

Keolis 8431 på Jarmers Plads, København

Keolis 8431 på Jarmers Plads, København

Gennem tre år, fra foråret 2014 til foråret 2017, har linje 14 ikke kunnet køre ad Nørregade via Gammeltorv og Nytorv på grund af fjernvarmearbejde. I marts 2017 afsluttedes dette arbejde endelig, men linje 14 var 9. april 2017 fremdeles omlagt ad Nørre Voldgade, Jarmers Plads og Vester Voldgade. Her er det Keolis 8431, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 mod Ryparken på Jarmers Plads.

Foto: Thomas de Laine, 9. april 2017.

Keolis 8413 på Axeltorv, København

Keolis 8413 på Axeltorv, København

Keolis 8413, VDL Citea SLE årg. 2014, som linje 14 på Axeltorv.

Foto: Thomas de Laine, 22. april 2017.

Keolis 8433 på Jarmers Plads, København

Keolis 8433 på Jarmers Plads, København

Keolis 8433, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 på Jarmers Plads.

Foto: Thomas de Laine, 22. april 2017.

Keolis 8436 i Nørre Voldgade, København

Keolis 8436 i Nørre Voldgade, København

Keolis 8436, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 i Nørre Voldgade.

Foto: Thomas de Laine, 22. april 2017.

Keolis 8434 og 8433 på Gammeltorv, København

Keolis 8434 og 8433 på Gammeltorv, København

Efter intet mindre end 40 måneders fravær vendte linje 14 fra 13. august 2017 tilbage til sin "sædvanlige" rute ad Nørregade, Stormgade/Løngangstræde, H.C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade. Her mødes Keolis 8434 mod Ryparken og 8433 mod Ny Ellebjerg på Gammeltorv. Begge busser er af typen VDL Citea SLE 120, leveret ved Keolis' overtagelse af linjen i foråret 2013.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.

Keolis 8433 ved Bispetorvet, København

Keolis 8433 ved Bispetorvet, København

Keolis 8433, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 i Nørregade ved Bispetorvet.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.

Keolis 8430 i Løngangstræde, København

Keolis 8430 i Løngangstræde, København

Keolis 8430, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 i Løngangstræde.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.

Keolis 8412 på H.C. Andersens Boulevard, København

Keolis 8412 på H.C. Andersens Boulevard, København

Selv på en søndag kan det tage flere lyskurvscykler for en linje 14 at komme til venstre fra H.C. Andersens Boulevard ind i Stormgade. Her når Keolis 8412, en MAN NL253 Lion's City-hybridbus fra 2011, lige akkurat med i tredje omgang grøn på den første dag i flere år med den "gamle" rute via Stormgade og Nørregade.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.

Keolis 8434 på Vesterbrogade, København

Keolis 8434 på Vesterbrogade, København

Keolis 8434, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Vesterbrogade, hvortil linjen langt om længe vendte tilbage i august 2017.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.

Keolis 8415 ved Fælledparken, København

Keolis 8415 ved Fælledparken, København

Øster Allé mister ved køreplansskiftet 10. december 2017 sin busbetjening efter at have haft bus og endnu tidligere sporvogn gennem 113 år. Tilbage i 1904 blev den daværende sporvognslinje 6 forlænget fra Trianglen ad Øster Allé, der mundede ud i Vibenshus Runddel, hvorfra vognene fortsatte til Haraldsgade. Øster Allé havde kun enkeltspor frem til 1910, hvor alléen til gengæld - som det første sted i byen - fik sporvognsspor i eget areal langs med alléen. Linje 6 forblev i Øster Allé til september 1993, men dog siden foråret 1969 som bus. I 1993 ombyttedes nordenderne på linje 6 og 1, hvorfor der kom til at køre linje 1-busser i Øster Allé frem til maj 2003, hvor linjen skiftede nummer til 15. Den blev dog nedlagt i marts 2013, hvor linje 14 i stedet omlagdes ad Øster Allé. Men nu er det altså slut, idet linje 14 fremover kører ad Østerbrogade og Jagtvej. Begyndende solnedgang over busdriften i almindelighed og Keolis 8415, VDL Citea SLE årg. 2013, i særdeleshed i Øster Allé ved Fælledparken.

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2017.

Keolis 8411 på Øster Allé, København

Keolis 8411 på Øster Allé, København

Linje 14 blev fra 20. november 2017 afkortet til Sjælør station på grund af kloakarbejde ved Ny Ellebjerg station, hvilket meget tænkeligt hænger sammen med forberedelserne til den kommende metrostation på stedet. Men allerede fra 10. december afkortes linjen yderligere, nemlig til Mozarts Plads, på grund byggeriet af metrocityringens Sydhavnsgren. Til trods for, at Sjælør altså dermed blev endestation i mindre end tre uger, fik man tilpasset destinationsskiltene. Keolis 8411, den ene af linjens to MAN Lion's City-hybridbusser fra 2011, som linje 14 på Øster Allé ud for Brumleby.

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2017.

Keolis 8436 på Nørre Allé ved Vibenshus Runddel, København

Keolis 8436 på Nørre Allé ved Vibenshus Runddel, København

+Sporet på Lyngbyvej og i Øster Allé giver ikke mulighed for at køre til og fra Øster Allé, og derfor har linje 14 i lang tid ikke betjent stoppestederne mellem Hans Knudsens Plads og Øster Allé ved Vibenshus Runddel, hvor der findes et midlertidigt stoppestedspar på Øster Allé i svinget ud for Fælledklubhuset. Keolis 8436, VDL Citea SLE årg. 2013, i retning mod Trianglen ses her i venstresvingsbanen i Nørre Allé på vej til at dreje tværs over +Sporet ind i Øster Allé. Til højre for billedet ligger stoppestedet for linje 150S m.fl. ved Vibenshus Runddel, som linjen ikke kan betjene. Med den nye linje 14-ruteføring ad Jagtvej, Lersø Parkallé og Haraldsgade genindføres der "lokalbefordring" på linje 14 i området!

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2017.

Keolis 8434 ved Nørreport st., København

Keolis 8434 ved Nørreport st., København

Siden 2013 har busserne i København kørt med ét regnbueflag og ét Dannebrogsflag på den lørdag i august, hvor Copenhagen Pride finder sted. Her ses Keolis 8434, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 i bushavnen ved Nørreport st. med nævnte flagsætning. På grund af optoget var denne tur øjensynligt afkortet til Nørreport i stedet for at fortsætte til Sydhavnen som normalt, men når metrocityringen i sommeren 2019 åbner, vil Nørreport blive endestation for linje 14.

Foto: Thomas de Laine, 18. august 2018.

Keolis 8411 på Enghavevej, København

Keolis 8411 på Enghavevej, København

Keolis 8411, MAN Lion's City-hybridbus årg. 2011, som linje 14 på Enghavevej.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2018.

Keolis 8437 på Vesterbrogade, København

Keolis 8437 på Vesterbrogade, København

Keolis 8437, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Vesterbrogade ved Bernstorffsgade. Bussens destinationsskilt siger "Teglholmen", fordi linje 14 er blevet afkortet fra Mozarts Plads til Alliancevej på Teglholmen som følge af et arbejde, der gør, at linje 14 og 34 ikke kan køre over Teglværksbroen. Linje 14 vender ikke tilbage til Mozarts Plads, når den normale rute over Sluseholmen igen kan befares, for til den tid er "Nyt Bynet" indført, hvor linje 14 kun kører nord for Nørreport st., og en ny linje 7A har erstattet 14'eren på strækningen mellem Teglholmen og Mozarts Plads.

Foto: Thomas de Laine, 2. august 2019.

Keolis 8435 med blå hjørner ved Enghave Plads, København

Keolis 8435 med blå hjørner ved Enghave Plads, København

Søndag 13. oktober 2019 skete den store omlægning af busnettet i København som følge af Metrocityringens åbning to uger tidligere. Det betød mange ændringer af bl.a. stoppesteder og busanvendelse. Keolis 8435, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som indtil da kørte på linje 14, blev overført til linje 250S, som fik udvidet busantallet, og i den sidste tid op til skiftedagen var den i trafik på linje 14 med nypåsatte, blå S-bus-hjørner. Her afgår den fra Enghave Plads mod Ryparken et par dage før køreplansskiftet, hvor linje 14 også forsvandt fra stedet. På stoppestedsstanderen til venstre har man da også allerede udskiftet linjenumrene 3A, 10 og 14 med 9A og 23.

Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2019.

Keolis 8431 ved Poul Henningsens Plads, København

Keolis 8431 ved Poul Henningsens Plads, København

Keolis 8431, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 på Jagtvej ved Poul Henningsens Plads på Østerbro. Her kører linje 14 i dag direkte på tværs af sin oprindelige rute ad Østerbrogade-Strandvejen!

Foto: Thomas de Laine, 19. februar 2023.

Keolis 8436 på Jagtvej, København

Keolis 8436 på Jagtvej, København

Keolis 8436, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 på Jagtvej ved Sankt Augustins Kirke.

Foto: Thomas de Laine, 19. februar 2023.

Keolis 8438 ved Poul Henningsens Plads, København

Keolis 8438 ved Poul Henningsens Plads, København

I 1994 blev pladsen på hjørnet af Østerbrogade og Jagtvej i København døbt Poul Henningsens Plads, og her åbnede i september 2019 en metrostation af samme navn. Men tidligere blev dette kryds kaldt Lille Vibenshus. I visse kredse kendes stedet dog som det knap så flatterende "Pamperhjørnet"! Kært barn har således mange navne, men her ses Keolis 8438, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 ved Poul Henningsens Plads.

Foto: Thomas de Laine, 19. februar 2023.

Keolis 8431 ved Lille Triangel, København

Keolis 8431 ved Lille Triangel, København

Linje 14 i København blev oprettet 30. december 1908 og kunne således i slutningen af 2023 fejre sin 115-års fødselsdag. Lidt afhængigt af definitioner er linjen den ældste linje i København, som stadig kører på en del af sin oprindelige rute (hvis linje 2A og 5C godtages som direkte aflæggere af sporvognslinje 2 og 5, er de dog begge ældre). Sporvognslinje 14 blev ved oprettelsen udskilt fra den daværende sporvognslinje 4 som et selvstændigt linjenummer for dennes Klampenborg-ture. Linjen udgik fra Rådhuspladsen og førtes ad Farimagsgaderne, Østerbrogade og Strandvejen til Svanemøllen, Hellerup, Charlottenlund og Klampenborg. Fra 1918 kørte den via den nye Nørreport station, og i 1931 blev den forlænget til Vanløse. Linje 1 og 14 byttede dog vestlige endestationer i 1937, men ved linje 14's omstilling til busdrift i 1965, byttedes endestationerne igen, og frem til 2013 kørte linje 14 derfor på ny til Vanløse. I nordenden afkortedes linjen etapevist fra Klampenborg til Charlottenlund til Hellerup i årene 1949-53, men fra omstillingen til busdrift blev den nordlige endestation Svanemøllen. Herefter var linjen reelt uændret frem til maj-køreplansskiftet 2003, hvor den igen forlængedes til Hellerup, Charlottenlund og Klampenborg. Linjen blev til gengæld radikalt omlagt i marts 2013, og siden da har kun stykket fra krydset Frederiksborggade/Nørre Farimagsgade til Trianglen været tilbage af den oprindelige linjeføring. Keolis 8431 ved Lille Triangel, dvs. krydset Øster Farimagsgade/Østerbrogade, på 115-årsdagen. Bussen er en VDL Citea SLE 120, som blev leveret til Keolis' overtagelse af linjen i 2013, hvilket var sammenfaldende med dens omkalfatring.

Foto: Thomas de Laine, 30. december 2023.

Keolis 8436 på Østerbrogade, København

Keolis 8436 på Østerbrogade, København

Københavnske linje 14 har nu været fast inventar på Østerbrogade gennem 115 år. I 2023 er dog kun stykket mellem Trianglen og Lille Triangel tilbage. Keolis 8436, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Østerbrogade ved Ryesgade på linjens 115-års fødselsdag.

Foto: Thomas de Laine, 30. december 2023.

Keolis 8438 i Øster Farimagsgade, København

Keolis 8438 i Øster Farimagsgade, København

Keolis 8438, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 i Øster Farimagsgade, hvor linjen denne dag havde kørt uafbrudt som sporvogn og senere bus i 115 år.

Foto: Thomas de Laine, 30. december 2023.