Myldretid

Menu

Billeder ➜ Fotografer ➜

Alle billeder optaget af Thomas de Laine

Thomas de Laine har taget 4.449 billeder på Myldretid:

Lokalbanens Ym 53-Ys 95 i Helsingør

Lokalbanens Ym 53-Ys 95 i Helsingør

Der er nye tog på vej til Lokalbanens nordlige strækninger, herunder Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-strækningen. Derved fortrænges Y-togene, der her ses repræsenteret på havnen i Helsingør af den dobbeltrettede Ym 53 med den almindeligt enkeltrettede Ys 95 på slæb.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2006.

DSB S-tog SE 15 på vej ind på Hellerup st.

DSB S-tog SE 15 på vej ind på Hellerup st.

Frem til slutningen af juni 2006 blev der arbejdet med at etablere nye særlige vendespor for Ringbanens tog på Hellerup st. Arbejdet involverede bl.a. etableringen af et nyt stykke bro over Hellerupvej og medførte alternativ sporbenyttelse for nogle af Ringbanens tog i perioden. Nu er vendesporene taget i brug, og her er SE 15 på vej fra det ene nye vendespor over mod spor 6, hvorfra toget afgår som linje F mod Ny Ellebjerg.

Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.

DSB S-tog SE 15 på Nørrebro st.

DSB S-tog SE 15 på Nørrebro st.

DSB S-togs SE-tog, der også går under navne som hamsterunger eller cocktailpølser, skal stå for trafikken på Ringbanen, når den nye intensive køreplan med 5-minuttersdrift træder i kraft til januar 2007. Men allerede nu kan togene opleves i trafik på Ringbanen, hvor "2-vognstoget" således er gendindført! Her er det SE 15 på Nørrebro st.

Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.

City-Trafik 2060 som festivalekstrabus på Roskilde st.

City-Trafik 2060 som festivalekstrabus på Roskilde st.

Ekstrabusserne til Roskilde Festivalen holder på Roskilde st. ved særlige stoppesteder, de er placeret på et vejstykke, der løber parallelt med banelegemet bag parkeringspladsen ud mod Ny Østergade og sygehuset. En del af parkeringspladsen er inddraget, så der er plads til de lange køer af festivalgæster. Hegnet mellem vejstykket og banelegemet er først etableret for ganske nylig - sandsynligvis for at undgå den uautoriserede trafik på tværs af sporene. Samtidig er et hegn mellem parkeringspladsen og vejstykket bortfaldet. City-Trafiks bus 2060, en DAB 12-1200B fra 1992, opsamler festivalgæster ved Roskilde st.

Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2006.

City-Trafik 2061 som festivalekstrabus på Roskilde st.

City-Trafik 2061 som festivalekstrabus på Roskilde st.

City-Trafiks bus 2061 er netop afgået fra Roskilde st. mod festivalpladsens East-indgang med en godt fyldt bus. Der er nok ingen i bussen, der fryser! Bussen er City-Trafiks først anskaffede bus, en DAB 12-1200B fra 1990. Den kørte oprindeligt på linje 30 og 33 mellem Københavns Rådhusplads og Dragør.

Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2006.

City-Trafik 2056, 2055 og 2308 på Roskilde st.

City-Trafik 2056, 2055 og 2308 på Roskilde st.

Tre af City-Trafiks festivalekstrabusser anno 2006: Fra venstre bus 2056 og 2055, begge DAB 12-1200B årg. 1992, og 2308, DAB 15-1200C fra 1996.

Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2006.

To ADns-styrevogne i Roskilde

To ADns-styrevogne i Roskilde

I 1990'erne lykkedes det for Roskilde Festivalen at få et ønske om et trinbrædt ved festivalpladsen taget seriøst, og resultatet er, at man som festivalgæst har frit valg mellem tog og bus fra Roskilde station. Trindbrædtet er beliggende på "Lille Syd" mellem Roskilde og Gadstrup, og særtogene til og fra festivalpladsen betyder, at driften på Lille Syd er voldsomt indskrænket i perioden - noget, der ikke annonceres, når det sker, men blot nævnes i fodnoter i køreplanen! I Roskilde afgår togene mod festivalpladsen fra spor 6 og 7, og her ses to lange vognstammer bestående ADns-styrevogne, Bn-vogne og ME-lokomotiver. Til højre er det ADns 543, der er forrest, og til venstre ADns 547. Det er første år med blå tog til festivalen.

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006.

City-Trafik 2028 i Roskilde

City-Trafik 2028 i Roskilde

City-Trafik udfører hvert år særlig ekstrakørsel i forbindelse med Roskilde Festivalen. Der køres i år flere ruter: Dels ruterne mellem Roskilde station (sygehussiden) og festivalpladsen til hhv. East- og West-indgangen, dels en shuttlebusforbindelse mellem indgang East og Camping South. Endelig køres der natbusser mellem festivalpladsen og København H. Shuttlebussen er noget nyt i forhold til tidligere år, og derfor er der nu brug for cirka 18 busser plus reserve for at dække behovet. Det er lidt mere end de foregående år, og samtidig har City-Trafik solgt en del af deres højgulvsbusser siden sidste festival. Derfor kan man nu møde lavgulvsbusser i trafik, og således benyttes bl.a. bus 2028, en DAB-bygget Scania OmniLink fra 2001, der her ses under en pause på Roskilde st. Bussen er normalt stationeret i Helsinge. 28. juni 2006, hvor billedet er taget, anvendtes busserne 2028, 2051-2053, 2055-2059, 2061, 2064 og 2067 på ruterne til og fra Roskilde station, mens shuttlebussen benyttede bus 2307-2308, 2523, 2525 og 2526.

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006.

City-Trafik 2064 i Roskilde

City-Trafik 2064 i Roskilde

16 år er ingen alder, så City-Trafik 2064 hjalp til med at transportere festivalgæsterne i Roskilde i sommeren 2006. Bussen er indlånt fra afdelingen i Fredericia, hvor den og søstervognen 2067 normalt kører. City-Trafik fik leveret bus 2064, en DAB 12-1200B, i 1990, hvor man i HTs 1. udbud overtog halvdelen af turene på den daværende linje 30/33.

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006.

City-Trafik 2052 i Roskilde

City-Trafik 2052 i Roskilde

Selvom City-Trafiks bus 2052, DAB 12-1200B, efterhånden er 14 år gammel, er den for nylig blevet nylakeret. På billedet har den netop forladt Roskilde st. på vej mod festivalpladsen, mens andre festivaldeltagere kan spejle sig i lakken...

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006.

City-Trafik 2055 i Roskilde

City-Trafik 2055 i Roskilde

City-Trafiks bus 2055 er på vej mod Roskilde st. ad Køgevej efter at have læsset en ordentlig bunke festivalgæster af ved festivalpladsen. Bussen fik for nogle år siden monteret punktmatrixskilte. Bussen er en af de i alt 20 stk. DAB 12-1200B, som City-Trafik fik leveret til HT-kørslen i årene 1990-92. 15 af disse kører endnu for City-Trafik, dog generelt ikke som ordinære HUR-busser.

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006.

Arriva 1344 på Christianshavns Torv, København

Arriva 1344 på Christianshavns Torv, København

Fra 26. juni 2006 og cirka tre måneder frem kører metroen ikke mellem Christianshavn, Amagerbro og Lergravsparken stationer. Det skyldes, at strækningen skal kobles sammen med den nye bane til Lufthavnen. I den lange periode uden metro kører der metrobusser på strækningen, og kørslen udføres af Arriva med busser fra flere forskellige garager i HUR-området. På den første dag kørte bl.a. bus 1344, en Volvo B10BLE/Aabenraa fra 2000, som metrobus. Bussen hører normalt til i Ballerup og er nylakeret, da den lige er blevet renoveret til brug for kørsel i HURs 18. udbud, der træder i kraft til efteråret. Christianshavns Torv, København.

Foto: Thomas de Laine, 26. juni 2006.

Arriva 1001 som metrobus ved Christmas Møllers Plads, København

Arriva 1001 som metrobus ved Christmas Møllers Plads, København

Der er ikke hver dag, man ser HUR-ledbusser på Christmas Møllers Plads. Arriva anvendte dog 26. juni bus 1001, Volvo B10LA-52/Säffle årgang 1998, som metrobus mellem Christianshavns og Lergravsparken stationer. Bussens hjem er Kokkedal, og normalt anvendes den på linjerne 150S, 173E, 184 og 354.

Foto: Thomas de Laine, 26. juni 2006.

Arriva 3009 som metrobus i Torvegade, København

Arriva 3009 som metrobus i Torvegade, København

Også Arriva i Roskilde bidrager med busser til metroerstatningskørslen - dog ved at udlåne busser til Kokkedal garage, som kører. Bus 3009, Volvo B10BLE/Aabenraa årgang 1997, i Torvegade nær Christianshavn st. Bussen er for nylig blevet udstyret med punktmatrixskilte, der bl.a. kan skilte "Metrokørsel".

Foto: Thomas de Laine, 26. juni 2006.

Arriva 1832 som metrobus ved Christmas Møllers Plads, København

Arriva 1832 som metrobus ved Christmas Møllers Plads, København

Linje 4A har tilsyneladende udlånt flere busser til metrokørslen. En af disse var 26. juni nr. 1832, en Katrineholm-bygget Scania OmniLink fra 2003.

Foto: Thomas de Laine, 26. juni 2006.

Ex. DSB 831 fra Craftsmen Filmbus, København

Ex. DSB 831 fra Craftsmen Filmbus, København

Craftsmen Filmbus er ejer af cirka fem filmbusser, dvs. busser der anvendes i forbindelse til f.eks. ophold for filmhold i forbindelse med filmoptagelser mv. Det er dog ikke alle busserne, der også er busser i gængs forstand. En af firmaets busser er ex. DSB 831 fra juli 1981. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebil med dørarrangement 2-1-0 og oprindeligt 53/12 pladser. Bussen har kørt hos DSB i Sønderborg og senere Næstved. Den blev i 1994 omnummereret til 1831 og er i 1997 set hensat hos DSB i Holbæk. Bussen er nu indregistreret på reg.nr. PM 92 654 - en nummerplade, der er fra 1998. Chass.nr. er 2233 og karr.nr. er 889. Bussen holdt 21. juni 2006 på Sundbyvestervej på Amager, hvor dette billede er taget.

Foto: Thomas de Laine, 21. juni 2006.

City-Trafik 2307 ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2307 ved Sundbyvester Plads

9.-11. juni 2006 udførte City-Trafik ekstrakørsel på linje 350S mellem Sundbyvester Plads og Dragør Marked ved Gåsevænget i Dragør. To af de busser, der anvendtes, var nr. 2307 (forrest) og 2308, der her ses ved Sundbyvester Plads ved ekstrabussernes afgangsstoppested. Her holder linje 4As busser mod Svanemøllen normalt, men de var i mellemtiden forvist til stoppestedet ud for selve pladsen. Bus 2307 og 2308 er DAB 15-1200C mk. III-busser, der blev nyleveret i forbindelse med HTs 5. udbud i 1996.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.

City-Trafik 2030 ved Tårnby st.

City-Trafik 2030 ved Tårnby st.

City-Trafiks bus 2030 som ekstrabus på linje 350S er på vej ind til busterminalen ved Tårnby st. Både bus 2029 og 2030, DAB 15-1200C mk. II fra 1995, kunne 9. juni opleves på linjen.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.

City-Trafik 2055 i Tårnby

City-Trafik 2055 i Tårnby

Af de 20 stk. DAB 12-1200B-bybusser, som City-Trafik modtog i 1990-92, er de 15 stadig i selskabets varetægt. De er dog ikke i almindelig brug på HURs linjer, men kan f.eks. opleves i forbindelse med ekstra- og særkørsel. Her ses bus 2055 fra 1992 som ekstrabus på linje 350S på Englandsvej lidt syd for Tårnby st.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.

Netbus på Allinge-ruten ved Hovedbanegården, København

Netbus på Allinge-ruten ved Hovedbanegården, København

1. juni 2006 påbegyndte Netbus driften på den nye fjernbusrute København H-Simrishamn(-Allinge). Først nogle dage senere blev ruten tildelt rutenummeret, der er 990. Ved Hovedbanegården holder ruten i Bernstorffsgade sammen med Gråhundbus' rute 866 til Ystad(-Rønne). Der køres to afgange dagligt: én tidlig morgen og én om eftermiddagen. På mange dage i juli måned vil der være tre afgange. Her ses en Mercedes-Benz O.350 Tourismo indsat på eftermiddagsafgangen. Bussen er fra 2001 og leveret til Nettbuss i Norge. Først i 2006 er denne bus og flere andre overført til Danmark. Foto i Bernstorffsgade ved Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 8. juni 2006.

Godstog et sted mellem Yekaterinburg og Zlatoust, Rusland

Godstog et sted mellem Yekaterinburg og Zlatoust, Rusland

Ved Tjeljabinsk på østsiden af Ural-bjergene findes et større område, der blev forurenet af radioaktivt nedfald i forbindelse med en ulykke på et militært anlæg i 1957. Det betyder bl.a., at der er store golde arealer, hvor der ikke kan gro græs! I udkanten af dette område - et sted på vejen mellem Yekaterinburg og Zlatoust - slynger dette spor sig, og det lille godstog har netop passeret en niveauskæring med landevejen.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2004.

Passagertog med VL10-lokomotiv på Satka station, Rusland

Passagertog med VL10-lokomotiv på Satka station, Rusland

Et passagertog bestående af dobbeltlokomotiv litra VL10 nr. 484 og fire passagervogne kører ind på stationen i Satka. Bemærk godsvognenes størrelse i forhold til lokomotivet. Type VL10 er bygget af Tbilisi fra 1961 til 1977 i mere end 1900 eksemplarer. Nr. 484 er tidligst bygget i 1967.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2004.

Interiør af kupe på 1. kl. i russisk tog

Interiør af kupe på 1. kl. i russisk tog

Det kan være svært at se ud for flasker med vand og flere lag gardiner. Men 1. kl. i et russisk indenrigstog er fin transport, hvor to mand deler en kupe. Der er sågar tv i kupeerne i denne vogn.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2004.

Interiør af sidegang på 1. kl. i russisk tog

Interiør af sidegang på 1. kl. i russisk tog

Sidegangen i en russisk togvogn. Således ser der ud på 1. kl.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2004.

ChS2-lokomotiv på et depot i Samara, Rusland

ChS2-lokomotiv på et depot i Samara, Rusland

ChS2 487 med en makker og en passagervogn på et depot i Samara i Rusland. Skoda byggede 942 lokomotiver af denne type i årene 1962-65 (prototyper dog 1958-62).

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2004.