Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Thomas de Laine
Thomas de Laine har taget 4.267 billeder på Myldretid:
MZK Oswiecim 70 på Stanislawa Konarskiego, Oswiecim
Bybusserne i den polske by Oswiecim (som de fleste nok har hørt om under det tyske bynavn Auschwitz) var nogen af de første, der i 1990'erne begyndte at køre med brugte DAB-busser fra Danmark. I 1991 fik man således nogle busser med fortid som bybusser i Taastrup, Silkeborg og Randers. Senere fulgte flere bølger af danske busser, og der har tilsammen kørt 36 DAB-busser i Oswiecim. De første busser fra Danmark kom ved leveringen i HT-gul og med "DAB-Silkeborg" skrevet på fronten, og dette design adopterede man for bybusserne i Oswiecim. Dog fik kun DAB-busser "DAB-Silkeborg"-markeringen! Men mod slutningen af 2010'erne har man ændret sit bybusdesign til en mere "fesengul" suppleret med rødt, og de fleste busser er nu moderne Solaris Urbino'er. I foråret 2023 er der kun en god håndfuld DAB-busser tilbage, og den daglige indsats med DAB begrænser sig til ca. 1-3 vogne morgen og eftermiddag på skoledage. MZK Oswiecim vogn 70 er en DAB-Silkeborg 12-1200B leveret i november 1997 til Århus Sporveje som nr. 346 og indgår dermed i den absolut sidste serie 12-busser, der nogensinde blev bygget hos DAB. Den blev taget ud af drift i Aarhus i 2008 og kom til Oswiecim det følgende år. Bussen er en af dem, der stadig kører i 2023, men her ses den i september 2017 i trafik som linje 16 på Stanislawa Konarskiego.
Foto: Thomas de Laine, 14. september 2017.
Dyssells Busser 113 ved Høje Taastrup st.
Pendlerne på Frederikssundbanen fik en varm sommer i 2018, hvor S-togstrafikken til Frederikssund i en lang periode var erstattet af busser. Årsagen var en større fornyelse, hvor bl.a. skinner og sveller mellem Valby og Frederikssund skulle udskiftes, ligesom ni broer på strækningen blev renoveret. Der blev i stedet indsat togbusser og muliggjort kørsel via andre banefingre. "Brun togbus" kørte f.eks. Egedal-Stenløse-Veksø-Høje Taastrup. Blandt de mange busselskaber, der deltog i kørslen, var Dyssells Busser, som kørte med denne Volvo B12MA-55/Säffle-ledbus fra 2008. Bussen blev nyleveret til Nilsbuss i Vimmerby i Sverige, men kørte 2018-22 hos Dyssells Busser som vogn 113 (vognnummeret 2, som endnu ses på bussen, hidrører fra Nilsbuss). Det fine køretøj ankommer på dette billede til Høje Taastrup st. som "Brun togbus".
Foto: Thomas de Laine, 24. august 2018.
Sidste bus på Bornholmerbussen afgår fra Københavns Hovedbanegård
Søndag 30. april 2023 kørte "Bornholmerbussen" - altså Gråhundbus' fjernbusrute mellem Københavns Hovedbanegård og Ystad med forbindelse til færgen til Rønne - for sidste gang. Ruten har været videreført af boet efter Jørgen Andersen siden vognmandens død i august 2022, men fremtiden er endnu ikke blevet afklaret, og tilladelsen til Bornholmerbussen er nu udløbet. Det er ikke helt umuligt, ruten kommer i gang igen, men indtil videre køres der ikke mere. Bornholmerbussen blev etableret i december 1981 og har været indbegrebet af en Bornholmstur for mange mennesker, har transporteret talrige lejrskoler og meget andet. Rutenummeret 866 lægger sig op ad Dampskibsselskabet af 1866, som i generationer har givet færgeforbindelse til Solskinsøen. Den sidste afgang mod Bornholm var kl. 18.35, og denne tur blev kørt af to busser, nemlig vogn 45 og 46. Den, der afgik sidst, var bus 46, en Irizar i6 fra 2020, og den passerer her Tietgensgade umiddelbart efter afgang. En æra er slut!
Foto: Thomas de Laine, 30. april 2023.
Ex. DSB 213 på Danmarks Busmuseum, Skælskør
I slutningen af september 1968 overtog DSB rutebiltrafikken på Bornholm i forbindelse med nedlæggelsen af De Bornholmske Jernbaner (DBJ). DSB fik i den anledning leveret en mængde nye rutebiler, som traditionen tro var Volvo-busser. En af disse er bevaret på Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor den her ses. DSB nr. 213 er en kort Volvo B58 med Aabenraa-karosseri. Den havde oprindeligt dørarrangement 1-0-0, men da den senere blev overført til Sydsjælland, fik bussen indbygget midterdør. Efter udrangering i 1981 havde bussen et længere tilhørsforhold til Fyens Turist Service i Blommenslyst, og dens vognnummer hos dette firma, 23, ses stadig på bussen. I 2000 blev den overtaget af Jernbanemuseet, som imidlertid i 2015 skilte sig af med en del materiel, og da overgik bussen til Bushistorisk Selskab, hvis busser i dag findes på Danmarks Busmuseum. Museet råder også over en fint istandsat Leyland-DAB, som DBJ anskaffede før statsbanernes overtagelse.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
City-Trafik 2740 på Tietgensbro ved Københavns Hovedbanegård
Tietgensbroen, der fører Tietgensgade over sporene i sydenden af Københavns Hovedbanegård, blev taget i brug i 1907 - fire år før selve banegårdens åbning. Den bar fra begyndelsen sporvogne, som dog i 1960'erne blev erstattet af busser, der har benyttet broen lige siden. Der er busstoppesteder på Tietgensbro, som sammen med busterminalen i Bernstorffsgade, stoppestederne i Vesterbrogade ved Frihedsstøtten og stoppestederne i Reventlowsgade bidrager til at vanskeliggøre overblikket for gæster i byen. Imidlertid var det først i 1970'erne, at der blev etableret trappeadgang til banegårdens perroner fra Tietgensbroen, og det skete i begyndelsen endda kun til S-banens perroner. Flere sporvogns- og buslinjer har kørt over broen og betjent Hovedbanegården ad denne vej i tidens løb. Oprindeligt var det sporvognslinje 6, som dog senere flyttedes til Vesterbrogade, så fra 1919 kørte linje 10 over broen, hvad den fortsatte med som bus fra 1968. Senere kom andre linjer til, herunder i årene 2003-2019 linje 1A, på hvilken City-Trafiks bus 2740, Volvo B12BLE-62/Aabenraa (8500LE) leveret til linjens oprettelse, her ses gøre holdt ved stoppestedet på broen. I 2023 er det linje 11 mellem Rådhuspladsen, Valby og Hvidovre, der kører over Tietgensbroen.
Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2012.
Vikingbus 4407 som linje 102A i Algestrup
Movias linje 102A blev etableret i december 2010, hvor der skete en større omlægning af buslinjerne i Køge Kommune. Linje 102A var dels en konvertering af den hidtidige bybuslinje 502 mellem Køge, Herfølge og Holmebæk til A-bus, og dels en sammenlægning med den historiske busrute ad Vordingborgvej via Dalby, Rønnede og Tappernøje til Præstø. Sidstnævnte har haft flere linjenumre i trafikselskabsårene, men i de sidste 16 år var det 256. Ruten blev i mange år kørt af DSB og derefter en periode i 1980'erne og 1990'erne af Møns Omnibusser, og busserne var desuden en stor del af rutens levetid uden passagerudveksling på fællesstrækningen med Køges bybuslinje til og fra Herfølge. Med sammenlægningen til A-buslinje 102A opnåede man, at rutebilerne kunne bidrage til kapaciteten og frekvensen på bybuslinjen. Til gengæld må de "lange" rejsende finde sig i omvejskørsel gennem Herfølge-Holmebæk og hårde bybussæder! En konsekvens er også, at Movia kører en regional buslinje som A-bus, hvilket vel må siges at være at strække konceptet lidt. Region Sjælland betaler således også en del af linje 102A, som i øvrigt er så lang, at en forlængelse i nordenden har været fravalgt for at undgå at komme for tæt på de 50 kilometers rutelængde, der udløser EUs køre- og hviletidsregler. Der var dog plads til, at linje 102A fra 11. april 2023 er blevet omlagt via Tureby station i Algestrup. Det er blevet relevant, fordi regionaltogsstrækningen mellem Køge og Næstved fra samme dato har fået direkte, elektriske tog til København to gange i timen ad den i 2019 åbnede højhastighedsbane via Køge Nord. Med korrespondancer på 5 minutter nordgående og 11 minutter sydgående giver linje 102A dermed folk i f.eks. Dalby, Rønnede, Tappernøje og Præstø mulighed for at nye godt af den nye, hurtige togforbindelse. Med omlægningen er Algestrup tilmed igen blevet koblet på Køges bybusnet efter mere end ti års fravær, omend ruten er en anden. Linje 102A har dog turen ad Sonnerupvej mellem Algestrup og Vordingborgvej til fælles med sine bybusforgængere, nemlig linje 4 (1971-77), 504 (1977-93) og 526 (1993-2010). Her kører Vikingbus 4407, Irisbus Crossway LE årg. 2011, ad Sonnerupvej ind i Algestrup på vej mod Præstø.
Foto: Thomas de Laine, 13. april 2023.
Lokaltog DM 507 ved Tureby st.
Lokaltog har siden november 2021 lejet tre Siemens Desiro-togsæt hos Nordjyske Jernbaner; litra DM nr. 503, 504 og 507 bygget i 2004 og 2005. Togene kører på Lollandsbanen, hvor der siden december samme år har været brug for tog udrustet til kørsel under fjernbanens nye ETCS-signalsystem for at kunne komme ind og ud af Nykøbing Falster station. De ældre IC2-togsæt, der ellers er fast materiel på banen, har ikke dette udstyr. Alle tre lejede togsæt er blevet iklædt Lokaltogs grå og gule farver, som er et revideret design i forhold til det, der i 00'erne blev introduceret af det daværende Lokalbanen i Nordsjælland. Overgangen mellem det gule og det grå er nemlig som noget nyt udformet som 47 prikker, der symboliserer Movia-områdets 45 kommuner og to regioner. I foråret 2023 havde DM 507 været en tur på S-togsværkstedet i Høje Taastrup og gjorde turen hjem til Lolland via Lille Syd, i hvilken forbindelse ETCS-udrustningen gjorde nytte! Her er toget på vej ind på Tureby station.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2023.
Umove 7346 på Vigerslev Allé, Valby
Movias operatører har til sammen 149 Yutong E12LF-elbusser i drift, og flere af typen er på vej. Dem, der allerede er i brug, udgør omkring en tiendedel af vognparken i Movialand. I de øvrige trafikselskaber er typen (endnu) ikke helt så talrig, men den anvendes også i Herning og Odense. Umove 7346, der blev leveret i 2021, ses her på Vigerslev Allé i Valby som linje 11 mod Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2023.
MZK Tomaszów Maz. 10 i Tomaszów Mazowiecki, Polen
Bussen Trafikkselskap i Kristiansand i Norge købte i årene 1983-97 i alt 89 busser fra Leyland-DAB og senere DAB-Silkeborg. Det blev til både serie 7-, 12- og 15-busser, og for højgulvsbussernes vedkommende i såvel rutebil- som bybusudførelse. Og ligesom mange DAB-busser af samme årgange fra danske ejere endte en pæn del af de norske vogne i Polen. Bussen Trafikkselskap vogn 170 var denne DAB-Silkeborg 7-1200B fra 1990. Bemalingen og 7-segmenttallene i skiltekassen foran stammer fra Kristiansand, hvor man - som det ses - havde bybusser med "Aarhus-dørarrangement". Bussen kørte i Norge indtil 2005. Efterfølgende var den 2006-17 i trafik hos bybusselskabet MZK Tomaszów Mazowiecki i Tomaszów Mazowiecki i Polen, hvor den bar internnummer 10 og her er fotograferet i trafik.
Foto: Thomas de Laine, 20. september 2012.
City-Trafik 2837 på COP15-linjen i Vester Farimagsgade, København
Klimatopmødet COP15 afvikledes i december 2009 i Bella Center i København. Det var også en stor transportopgave, som bl.a. blev løst ved at indsætte den særlige COP15-buslinje mellem Bella Center, Islands Brygge og en række punkter i City. Kørslen havde City-Trafik vundet som den første opgave i kontrakten om linjerne 29, 42, 43 og 166, som selskabet overtog driften på umiddelbart efter afslutningen på klimatopmødet. Det blev de helt nyleverede busser, som indsattes på COP15-linjen, og de markeredes med disse særlige hvide hjørner, som stod sig godt til den sne og temperaturer helt ned til minus 20 grader, som prægede byen i netop de uger. City-Trafik 2837, fabriksny Scania OmniLink til linje 42/43, på COP15-ekstralinjen i Vester Farimagsgade.
Foto: Thomas de Laine, 18. december 2009.
Århus Sporveje 452 og 3 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
To ret forskellige udgaver af Århus Sporveje mødes på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms forplads. Til venstre bus 452, Volvo B10MA-55/Säffle årg. 2000, som siden 2012 har tilhørt museet. Sporvejene fik leveret i alt 34 ledbusser fra Volvo i årene 1994-2000, og nr. 452 blev den sidste. Da man efter en årrække igen købte ledbusser, blev det af Solaris-typen. Til højre er det en af de motorvogne, der byggedes i midten af 1940'erne til Århus Sporveje, dengang det rent faktisk var en sporvej. Sporvejene fik ødelagt sin vognpark ved en Schalburgtage-aktion i august 1944, og ny serie vogne måtte derfor anskaffes. Den første af de nye vogne var bygget af Københavns Sporveje og i nogen grad baseret på hovedstadens såkaldte scrapvogne, som byggedes af forhåndenværende materialer for at få flere sporvogne på gaden under krigen, hvor passagertallene steg kraftigt. Efterfølgende serieproducerede Scandia typen til Århus Sporveje, og heri indgik vogn 3, der byggedes i 1945. Vognene kørte helt til omstillingen til busdrift, der i Aarhus fandt sted i 1971. Vogn 3 blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab allerede i 1973, og da Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm første gang slog dørene op i maj 1978, var det typisk netop Århus-vognen, der modtog gæsterne, idet man som det første havde anlagt en metersporet strækning fra museets hovedindgang og parkeringsplads til forpladsen og remisen, foran hvilken nr. 3 står. Aarhus Sporveje havde nemlig meterspor i modsætning til sporvejene i København og Odense. Museet har også nogle metersporede vogne fra udenlandske sporveje, der sammen med Århus-vognen stadig i 2023 byder museets gæster velkommen.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.
Arriva 1645 ved den kommende Havneholmen metrostation, København
Når metrolinjen mellem Hovedbanegården, Sydhavnen og Ny Ellebjerg åbner i 2024, kommer der bl.a. en station med navnet Havneholmen på østsiden af Vasbygade lige ved Fisketorvet. Til den tid må man nok regne med, at linje 7A's betjening af den kommende metrostrækning falder væk eller i hvert fald reduceres væsentligt. Men siden introduktionen af "Nyt Bynet" i oktober 2019 har linjen kørt som en slags forløber for metroen. Arriva 1645 (opr. Netbus 8445), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, afgår fra stoppestedet på Vasbygade ved Havneholmen og den kommende metrostation. Ny Ellebjerg station, som optræder på destinationsskiltet, vil i 2024 skifte navn til "København Syd" og blive et skiftested mellem S-tog på Køge Bugt-banen, S-tog på Ringbanen, metrolinje M4, jernbanen mellem Hovedbanegården og Køge Nord samt senere jernbanen mellem Lufthavnen og Roskilde. Stationen forventes også med tiden at få betjening med internationale tog. Måske endda også busser...?
Foto: Thomas de Laine, 5. februar 2022.
DSB MF 59 i Herfølge
De seneste år har Lille Syds strækning mellem Køge og Næstved været kørt isoleret og med dieseltog (IC3 alias DSB litra MF) under køreledninger. Men ledningerne kommer til deres ret fra 11. april 2023, hvor regionaltogslinjen Nivå-København-Køge-Næstved etableres med elektrisk halvtimesdrift, primært med de nye Vectron-lokomotiver og dobbeltdækkervogne. Ved den lejlighed opnår stationsbyerne syd for Køge for første gang i mange år direkte tog til København - og det både hurtigere og hyppigere end nogensinde før. Kort før den elektriske drifts indførelse afgår IC3-togsæt 59 fra Herfølge station på sin tur fra Køge til Næstved. Netop dette togsæt, som blev leveret fra Scandia i 1992, er navngivet i Køge. Det er opkaldt efter søhelten Ivar Huitfeldt, som døde i Køge Bugt i 1710.
Foto: Thomas de Laine, 1. april 2023.
City-Trafik 2218 ved Vejlegårdsparken, Vallensbæk
Da City-Trafik i efteråret 1995 havde vundet godt halvdelen af kørslen i HTs 5. udbud og derved cirka firedoblede sin kørsel for trafikselskabet fra den følgende sommer, landede Scania-DAB en af de største danske busordrer i mange år. City-Trafik bestilte i alt 121 busser, som fordeltes med 101 DAB serie 15 mk. III-busser og 20 Scania/Lahti-laventrébusser. Ordren på serie 15-busser udvidedes senere med 1, således at der i perioden maj-august 1996 leveredes 102 busser af typen til City-Trafik, nemlig nr. 2100-2128, 2200-2221, 2300-2308, 2900-2940 og 2950. Busserne i 2900-serien var indrettet som S-busser (2950 dog uden S-bus-markering) til linjerne 500S, 550S og 650S, mens de "almindelige" busser tilfaldt bl.a. linje 1, 31, 36, 141 og 149 m.fl. Busserne satte deres præg på City-Trafiks linjer i hele kontraktens levetid, der kom til at blive syv år, og en pæn mængde af busserne fik endda en kontraktperiode mere, således at de sidste først blev taget ud af drift i efteråret 2011. Til gengæld blev der byttet godt rundt på, hvor de kørte henne i de senere år. Fra 2004 til linjens nedlæggelse i 2010 kunne man f.eks. opleve dem på linje 136 mellem Vallensbæk og Albertslund. City-Trafik 2218, der ellers var nyleveret til linje 141/149, passerer Vejlegårdsparken i Vallensbæk på linje 136 kort for nedlæggelsen. 13 år senere hang der stadig skilte på perronen på Vallensbæk station, som indikerede hvilken trappe ned, man skulle tage for at skifte til linjen...
Foto: Thomas de Laine, 20. marts 2010.
Ex. Aarhus Sporveje 305 i Olsztyn, Polen
Århus Sporveje og DAB i Silkeborg samarbejdede i 1980'erne om at udvikle Danmarks første rigtige lavgulvsbus, den såkaldte Travolator. Den kom aldrig i serieproduktion, men var udgangspunkt for DABs serie 11-servicebusser og vel i nogen grad også for serie 15-lavgulvsbussen. Og sporvejene aftog da også en mængde serie 15 mk. I-lavgulvsbusser i 1993. Dem var man dog så utilfredse med, at der gik en hel årrække, inden Århus Sporveje igen købte busser med lavt gulv. I stedet gik man egne veje og fortsatte med højgulvsbusserne helt frem til midten af 00'erne! DAB-lavgulvsbusserne blev også afhændet relativt tidligt, nemlig i 2003, hvor 10 af dem kom videre til bybusselskabet i Olsztyn i Polen. Her fik de dette hvide, blå og røde design og kørte indtil udrangering i årene 2009-12. Ex. Århus Sporveje nr. 305 er her indsat på Olsztyns bybuslinje 5 og holder ved banegården.
Foto: Thomas de Laine, 4. oktober 2011.
Umove 7660 som Copenhagen Historic Grand Prix-ekstrabus i Grøndal, København
Hvert år afholdes Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj - et løb på afspærrede veje for gamle biler. Som tilskuer kan man typisk komme til stedet med særlige ekstrabusser. I august 2018 var det Umove, som stod for denne kørsel, der gik til og fra Flintholm st. Umove kørte mest med busser fra linjerne 3A og 9A, men også bus 7660, en Iveco Crossway LE årg. 2016 fra garagen i Kvistgård, var i brug. Her kører den fra Hillerødgade ind på Hulgårdsvej på vej mod Flintholm st. Denne midlertidige forbindelse har i nogle tilfælde formelt set været ekstrakørsel på Movias linje 21.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2018.
Københavns Sporveje 772 på Københavns Rådhusplads
8. februar 1965 regnes normalt for datoen for Sporvejshistorisk Selskabs formelle stiftelse. Selskabets 50-årsjubilæum markeredes blandt andet med en stor udstilling på Københavns Rådhus i februar 2015. Ude på selve Rådhuspladsen stod Københavns Sporvejes bus 772 parkeret som blikfang. Bussen er en Leyland Royal Tiger med DAB-karosseri bygget i 1963, og den var af sporvejenes kombinerede én- og tomandsbetjente type. Når den kørte tomandsbetjent, var der indstigning bagest med betaling hos konduktøren. Kørte den enmandsbetjent, skulle man stige ind foran hos chaufføren. På fronten sad et skilt, der kunne klappes op og ned, som indikerede indstigningen - her for tomandsbetjent kørsel.
Foto: Thomas de Laine, 21. februar 2015.
Vikingbus 4434 ved Karlslunde st.
Da Køge Bugt-banen åbnede i fire etaper mellem 1972 og 1983, blev der etableret busterminaler ved to tredjedele af de nye stationer. Men en række af de oprindelige terminaler er siden blevet erstattet af nye anlæg. Blandt de tilbageværende er den ved Karlslunde station, som blev taget i brug i efteråret 1979. Ved åbningen og helt ind i dette århundrede var der ubebygget på nordsiden af busterminalen, men nu har terminalen fået Karlslunde Stationscenter som nærmeste nabo. Den oprindelige halvtagsoverdækning af busholdepladserne er til gengæld fjernet, hvilket giver et lysere og formentlig tryggere miljø at vente i, men man er som ventende passager samtidig blevet overladt til elementernes rasen... En busfotograf kan derimod nyde godt af muligheden for at fotografere oppe fra S-togsperronen! På denne måde blev Vikingbus 4434, Irisbus Crossway LE årg. 2011, i dette tilfælde foreviget under dens endestationsophold på linje 120, Karlslunde-Høje Taastrup. Foråret 2023 har terminalen betjening med linjerne 120, 224 og 225, hvoraf sidstnævnte har kørt via stationen siden dens åbning, mens de to andre er nyere kreationer i drift siden 2011.
Foto: Thomas de Laine, 28. marts 2023.
Arriva 1974 som linje 123 ved Hedehusene st.
En af de ældre buslinjer i Hovedstadsområdet er linje 123, som kører mellem Glostrup station, Taastrup station, Høje Taastrup station, Hedehusene station og Roskilde station ad den gamle landevej Roskildevej-Københavnsvej med en sydlig afstikker mellem Taastrup og Høje Taastrup. Ruten blev oprettet af private vognmænd i sommeren 1920 og kørte oprindeligt fra endestationen for den daværende sporvognslinje 17 ad Roskildevej til Glostrup, Vridsløse og Klovtofte, hvorfra den året efter forlængedes ned til Taastrup Nykro lige ved Taastrup station. Fra 1922 blev den indre endestation flyttet til Ålholm Plads i Valby, hvor der også var omstigning til Københavns sporvejsnet. En periode i 1925-26 forlængedes ruten første gang længere mod vest til landsbyen Høje Taastrup og Hedehusene, men endestationen var i Taastrup i foråret 1934, hvor DSB overtog ruten. I den modsatte ende førtes den til gengæld ind til den nye Valby Langgade station, da den åbnede sammen med S-banedriften Valby-Vanløse i september 1941. Linjenummeret 123 fik ruten i maj 1951, hvor alle bilruter i Københavns Amt fik tildelt numre. 1. oktober 1972 blev linjen igen forlænget mod vest, nemlig gennem Hedehusene til Roskilde station til erstatning for DSBs øvrige rutebiler på samme strækning. To år senere indlemmedes ruten sammen med DSBs buskørsel i Hovedstadsområdet i HT, men den kørte i det væsentlige uændret frem til åbningen af Høje Taastrup station i 1986, hvor ruten flyttedes fra Roskildevej til at køre ad Høje Taastrup Vej og Blekinge Boulevard via City 2 og den nye station. Dette er den længste ruteføring, linjen har haft, og siden er den afkortet i øst: 2001 blev endestationen flyttet fra Langgade station tilbage til Ålholm Plads, og i marts 2013 afkortedes ruten til Glostrup station, idet 123'eren blev erstattet af den nye linje 9A og en omlægning af linje 13 mellem Glostrup og Valby. Efter at linjen i 1994 blev omfattet af udbud, har den skiftet operatør et par gange, og der har siden stået Linjebus, Bus Danmark, Arriva og fra 2019 Nobina på busserne. Arriva 1974, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, ses her dreje ind i busterminalen ved Hedehusene st. som linje 123 mod Roskilde et par dage inden Nobinas overtagelse.
Foto: Thomas de Laine, 12. april 2019.
Nordjyske Jernbaner DM 506 på Lindholm st., Nørresundby
Nordjyske Jernbaner, som fra 2001 blev til ved sammenlægning af privatbanerne Skagensbanen og Hirtshalsbanen, udskiftede i 2005 de gamle Y-tog på banerne med en serie nye Siemens Desiro-tog. Et af disse er togsæt nr. 506, der blev bygget i 2004. Fra august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner også en stor del af trafikken mellem Skørping, Aalborg, Hjørring og Frederikshavn fra DSB, og dermed kommer banens tog væsentligt længere sydpå end før. Her er Desiro DM 506 fra Aalborg mod Skagen på vej ind på Lindholm station i Nørresundby. Den nyere del af materielparken består af Alstom Lint-togsæt.
Foto: Thomas de Laine, 6. august 2022.
Arriva 1693 på Sundbyvester Plads, København
Udbud af store buslinjer resulterer ofte i "blokvognparker", hvor der kommer en serie på mange helt ens busser. Et eksempel herpå var Netbus' overtagelse af linje 5A, Skandinaviens største buslinje, i oktober 2007. Der blev leveret 43 ens Volvo B12BLE-busser med de karakteristiske norske Vest Center-karosserier. Samtidig fik Netbus' afdeling i Skibby 3 tilsvarende busser, som senere også blev overført til linje 5A. Og der blev nyleveret endnu 3 busser et år senere som følge af forlængelsen af visse ture til Lufthavnen. Dermed kom der i alt til at køre 49 busser af typen på linjen, og de fortsatte til april 2017, hvor linjen konverteredes til C-konceptet og fik de nuværende, lyseblå ledbusser. Forinden havde Netbus dog skiftet navn til Nettbuss og var efterfølgende fusioneret ind i City-Trafik, som kom til at hedde Keolis, under hvis navn busserne kørte indtil december 2015, hvor Arriva overtog linje 5A og hele vognparken. Her er det Arriva 1693, oprindeligt Netbus 8493, der lige er ankommet til Sundbyvester Plads kort før overgangen til linje 5C. Bussen kørte videre på andre linjer i Arriva-regi frem til december 2019.
Foto: Thomas de Laine, 9. april 2017.
PKS Zielona Gora Z70010 ved Swiebodzin st., Polen
Fra 1994 til 2017 kørte PKS Zielona Gora (indtil 2002 kaldet PPKS Zielona Gora) i det vestlige Polen med denne Leyland-DAB 7-1200L fra 1986. Den begyndte sit liv hos Lendum Rutebiler som vogn 8, men kom i 1992 til Hørby Rute- og Turistbusser, hvis røde farver den bar resten af sit liv, selvom den ikke blev så længe hos dette foretagende. Som PKS Zielona Gora vogn Z70010 bakker bussen på dette billede ud fra stoppestedet på rutebilstationen i Swiebodzin på vej mod den mindre by Smardzewo. Bygningen i baggrunden er stationsbygningen på Swiebodzin jernbanestation.
Foto: Thomas de Laine, 13. september 2013.
Aarhus Sporveje 470 på Københavns Rådhusplads
I efteråret 2013 afprøvedes fire forskellige ledbusser på linje 5A i København: en Volvo, en MAN, en Mercedes og en Solaris. Forsøget var en del af forarbejdet til det, der senere blev til linje 5C, hvorved der genindførtes ledbuskørsel i København. Den ene af de fire busser var lånt fra Busselskabet Aarhus Sporveje, nemlig denne Solaris Urbino 18 årgang 2007, som i Aarhus bar internnummer 470. Bussens røde A-bushjørner stammede i øvrigt fra Aarhus, ikke København, idet Aarhus også i nogle år havde A-busser med røde hjørner, hvilket man dog er gået væk fra igen. Bussen var i brug i Aarhus frem til sommeren 2022. Her ses den på Rådhuspladsen i København i slutningen af august 2013, hvor alle fire prøvebusser blev præsenteret for offentligheden forud for indsættelsen i trafik på linje 5A. Det var Nettbuss, der på det tidspunkt kørte linje 5A, og som derfor havde lånt ledbusserne.
Foto: Thomas de Laine, 29. august 2013.
KS 322 på Enghavevej, København
I oktober 2019 blev den historiske linje 3 mellem Nordhavn st. og Valbyparken via Indre Nørrebro og Frederiksberg nedlagt. Linjen kunne føre sin historie tilbage til sporvognenes tid, men blev omstillet til busdrift i april 1968. Fra december 2003 havde den fået føjet et 'A' til linjenummeret, men var ellers stadig bare den samme gamle linje. Men efter åbningen af metrocityringen blev 3'eren erstattet af linje 1A; på de yderste dele dog af linjerne 14 og 9A. Fredag 11. oktober - linjens næstsidste driftsdag - blev nedlæggelsen markeret med veteranbuskørsel, idet Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kørte nogle dobbeltture på linjen med KS 322, en Leyland-DAB serie II fra 1968. Bussen befinder sig på Enghavevej lidt syd for Enghave Plads og er på vej mod Østerbro. Den er autentisk skiltet, idet buslinjerne 3, 9 og 18 i årene 1968-84 havde fælles endestation i en lille busterminal på Melchiors Plads nær krydset mellem Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden.
Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2019.
Umove 7353 ved Valby st.
Der blev indrettet busendestation på Lyshøjgårdsvej langs sydsiden af Valby station i 1941, hvor udgangspunktet for DSBs rutebiler mod Køge Bugt-området samt Præstø/Kalvehave/Stege blev flyttet de få hundrede meter fra Toftegårds Plads til stationen. Samtidig blev S-togene ført helt ind på stationen efter nogle år ved en midlertidig perron øst for Toftegårds Allé, og senere på året forlængedes S-banen til Vanløse (ved hvilken lejlighed DSBs rutebiler på Roskildevej, den nuværende linje 123, i øvrigt også blev forlænget fra Ålholm Plads til den nye Valby Langgade station). I tilknytning til Valby station etablerede DSB garage og faciliteter for den omfattende bustrafik sydpå, som først flere årtier senere blev erstattet af den nyanlagte S-bane til Køge. Busserne optog passagerer parallelt med togenes perroner langs nordsiden af Lyshøjgårdsvej, mens garageforholdene fandtes i vestlig forlængelse af rutebilernes afgangsstoppesteder. Bygningerne står for de flestes vedkommende endnu i 2023. Under HT indrettedes en lidt mere moderne busterminal med refuger på skrå, hvor busserne ikke holdt med front mod øst, men i sydøstlig retning og udkørsel direkte på Lyshøjgårdsvej. Denne terminal toges i brug omkring 1980, og fra 1981 begyndte der at komme flere buslinjer til Valby st., idet Hvidovre Rutebilers linjer 132 og 133 forlængedes fra Toftegårds Plads. I takt med åbningen af Køge Bugt-banens etaper i 1970'erne og 1980'erne blev der færre og færre linje 121-busser ved Valby st., men til gengæld voksede antallet af andre linjer, som i 1990'erne var blevet helt dominerende. Også gamle KS-buslinjer som 21 og 37 fik med årene endestation i terminalen. Linje 121 forsvandt helt fra december-køreplansskiftet 2003, men også de fleste andre linjer i terminalen er siden blevet historie via linjesammenlægninger og tilpasninger til metroen mv. , sådan at kun linjerne 23 og 133 samt halvdelen af turene på linje 18 i 2023 har endestation ved Valby st. I begyndelsen af 2020'erne blev den 40 år gamle busterminal fra HT-tiden fjernet og erstattet af en noget simplere, placeret længere mod vest på en del af den gamle garageopstillingsplads. I denne nye busterminal ses her Umove 7353, Yutong E12LF årg. 2021, som linje 133. Bussen i baggrunden er en BYD-elbus fra linje 18, der holder pause.
Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2023.