Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Thomas de Laine
Thomas de Laine har taget 4.449 billeder på Myldretid:
Århus Sporveje 434 ved Klostertorvet, Århus
Århus Sporveje 434, en Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus årg. 1995, som linje 11 ved Klostertorvet i Århus.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 339 ved Klostertorvet, Århus
Bus 339 er fra en af de første serier Volvo-singlebusser, Århus Sporveje anskaffede. Det skete i 1997, og på dette tidspunkt var DAB normalt den foretrukne leverandør. Volvo havde dog siden 1994 leveret ledbusser. Århus Sporveje 339 som linje 56 ved Klostertorvet i Århus.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 103 ved Klostertorvet, Århus
Som en slags forsøg anskaffede Århus Sporveje 20 lavgulvsbusser i 2001. Det blev Scania OmniLink'er, og man var ikke tilfreds med typen, hvorfor man efterfølgende fortsat indkøbte højgulvsbusser. Bus 103 er en af disse forsøgsbusser, og den ses her på linje 7 ved Klostertorvet i Århus. Linje 7 er i udbud for tiden, og i udbuddet betragtes Scania OmniLink-busserne som busser med lav kapacitet!
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 349 ved Viby Torv, Århus
Den absolut sidst leverede DAB serie 12-bus til Århus Sporveje er bus 349 fra 1997. Her ses den som linje 55 ved Viby Torv dagen inden sin 10 års fødselsdag.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 328 ved Klostertorvet, Århus
Bybuslinje 24 i Århus er for tiden i licitation sammen med linjerne 4, 6, 7, 8 og 16. Tilsammen kræver de seks linjer 33 busser. Århus Sporveje opsplittedes for et par år siden i en trafikselskabsdel, der siden januar 2007 har været en del af det midtjyske trafikselskab Midttrafik, og en busselskabsdel kaldet Busselskabet Århus Sporveje. Busselskabet ÅS har mulighed for at deltage ved licitationen og vil temmelig sikkert forsøge at genvinde kørslen. I de senere år er der gennemført store rationaliseringer i busselskabet. Bus 328, DAB 12-1200B årg. 1996, som linje 24 ved Klostertorvet i det centrale Århus.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 313 ved Klostertorvet, Århus
En af de ældste DAB serie 12'ere i drift hos Århus Sporveje er bus 313 fra 1995. Den ses her som linje 3 ved Klostertorvet. På optagelsestidspunktet var linjerne 3, 7 og 14 omlagt via Klostertorvet og busgaderne pga. et vej- og kloakarbejde omkring Skolebakken og Kystvejen.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 433 i Emil Vetts Passage, Århus
Mellem 1994 og 2000 indkøbte Århus Sporveje i alt 34 ledbusser af typen Volvo B10MA-55/Säffle. Sammen med de 18 DAB-ledbusser, hvoraf de sidste forlod driften i 2007, har det gjort Århus til en af landets største ledbusbyer, og i 2008 er Århus det eneste sted i Danmark, hvor ledbusser anvendes i større omfang. Den store serie Volvo-ledbusser er imidlertid så småt på vej ud. Bus 433 fra 1995 som linje 56 i Emil Vetts Passage.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 466 ved Klostertorvet, Århus
Selvom Århus i sin tid var med til at udvikle landets første lavgulvsbus, har man i mange år været modstandere af konceptet. Derfor anskaffede Århus Sporveje fortsat højgulvsbusser mere end 10 år længere end andre byer. Men i 2006-07 er der indkøbt 26 lavgulvsledbusser, og på de linjer, der for tiden er i licitation, skal nye busser også være lavgulvsbusser. Århus Sporveje 466, en helt ny Solaris Urbino 18-ledbus, som linje 11 ved Klostertorvet.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 330 ved Holme Kirke, Århus
Den sydlige endestation for Århus' linje 24 er Holme Kirke, hvor man 30. november 2007 endnu kunne være så heldig at træffe serie 12-busser, som nu f.eks. sporvejsbus 330, DAB 12-1200B årg. 1996.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 330 bagfra ved Holme Kirke, Århus
Århus Sporvejes bus 330 med Holme Kirke i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 345 i Emil Vetts Passage, Århus
Den sidste leverance af DAB serie 12-busser til Århus Sporveje fik samme motortype som i DABs serie 15. Århus Sporveje 345 fra 1997 som linje 5 i Emil Vetts Passage, Århus.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 384 i Frydenlund, Århus
Efter mange år som fast kunde hos DAB, begyndte Århus Sporveje i 1990'erne i stedet at købe Volvo-busser. En meget talrig type blev således Volvo B10M med Aabenraas System 2000-karrosseri. Bus 384 er et eksemplar af racen leveret i 2000. Den ses her i Frydenlund-endestationen, hvor linje 4 og 24 vender. Begge linjer indgår i det igangværende første udbud af Århus Sporveje-kørsel.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 605 ved Klostertorvet, Århus
En af Århus Sporvejes mange Volvo B12M-busser som linje 3 ved Klostertorvet i Århus. Denne bus, nr. 605, er bygget i Aabenraa og er 13,7 meter lang.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 324 ved Klostertorvet, Århus
Århus Sporvejes bus 324, DAB 12-1200B årg. 1996, som linje 55 mod Tilst på Klostertorvet i det indre Århus.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 343 ved Viby Torv, Århus
Århus Sporvejes bus 343 som linje 26 ved Viby Torv. Bussen er en DAB 12-1200B årgang 1997 og fra den sidste levering af typen.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
HT 571 på Artillerivej, København
Artillerivej udgør den østlige grænse til Islands Brygge. Vejen udgår fra Amager Boulevard i nord og fortsætter mod sydvest til et punkt noget nord for slusen og Sjællandsbroen. Bryggen er anlagt på opfyldte arealer, og det skete 1902-05 som en udvidelse af havnekapaciteten. Anlægget af Islands Brygge var i øvrigt årsag til, at det blev nødvendigt at indrette en sluse i Sydhavnen. Bag havnefronten opførtes beboelsesejendomme, og beboelse var der mest af på den nordlige del af bryggen, mens industri prægede den sydlige. Islands Brygge fik sporvogne, da linje 8 i 1907 forlængedes fra Rådhuspladsen til Bryggen, lige ved Langebro. Den blev dog afkortet igen i 1908. Islands Brygge blev efterfølgende betjent af sporvogne på Amager Boulevard, men i 1924 afkortedes og omlagdes linje 4 til en endestation i Thorshavnsgade. Den forlængedes senere til Isafjordsgade og i 1949 til Halfdansgade. I 1954 afkortedes linjen fra Islands Brygge til Otto Mønsteds Plads, og blev erstattet af den nye buslinje 40. Buslinjen afløste året efter også resten af linje 4 og forlængedes samtidig på Islands Brygge til Kigkurren og i myldretiderne Axel Heides Gade. Fra 1960 fortsatte myldretidsturene til Thorvald Borgs Gade. Efter HTs overtagelse, blev linjen forlænget videre ad Artillerivej til enden af denne. I første omgang vendte busserne ved at køre rundt på HTs nye Artillerivej-busanlæg, der indrettedes samme sted, men der kom hurtigt en vendesløjfe uden for anlægget, som linje 40 stadig bruger i dag. Busanlægget lukkede i 1996, og linje 34 blev i 2003 også ført til endestationen på Artillerivej med en anden rute ad Islands Brygge. Linje 34 forsvinder i marts 2008, hvor linje 250S i stedet føres til Bryggen. HT 571, Volvo B59-59/Aaebenraa årg. 1972, skiltet som linje 40 i sløjfen på Artillerivej under en fotoudflugt i 2005. I baggrunden det gamle Artillerivej-busanlæg.
Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.
Arriva 1834 på Vejlands Allé, København
Vejlands Allé er forbindelsen mellem Sjællandsbroen og Amagerbrogade. Undervejs passeres bl.a. Bella Center, Røde Mellemvej, Englandsvej og Irlandsvej. De ældre østlige dele af vejen har haft andre navne, nemlig Vernersvej og Funkiavej. Disse to veje blev omdøbt til Vejlands Allé i 1926 (og navnet Funkiavej blev genbrugt ikke så langt væk allerede i 1928). Sjællandsbroen åbnede i 1959, og ved den lejlighed fik Vejlands Allé busser: KS etablerede nemlig samtidig buslinje 46 mellem Valby og Sundbyvester Plads over Sjællandsbroen og via Vejlands Allé. Linjen eksisterede til 1965, hvor linje 37 blev forlænget fra Italiensvej ad bl.a. Engvej til Sundbyvester Plads og videre ad linje 46's rute til Valby. Linje 37 fortsatte uændret på Vejlands Allé indtil 1997, hvor en del af linjen blev erstattet af den nye linje 100S, som året efter blev alene på vejen. Linjen afløstes i 2003 af linje 4A. Andre linjenumre har også været at træffe på vejens østlige del, og en kort overgang var hver anden tur på linje 37 omdøbt til linje 38. Fra 2002 omlagdes linje 30, som hidtil havde kørt på tværs af Vejlands Allé på Englandsvej, så der kørtes ad Vejlands Allé og Sjællandsbroen ind til byen. Arriva 1834, Scania OmniLink årg. 2003, på Vejlands Allé ved Irlandsvej. Indtil 1992 lå HTs Irlandsvej-garage bag træerne til højre. Efter at området i en årrække var ude af brug, er beboelseskomplekset Oxford Have i 2006 opført på stedet.
Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2006.
Arriva 1827 på Nordre Fasanvej, Frederiksberg
Nordre Fasanvej opstod fra 1880'erne og til begyndelsen af det 20. århundrede. Vejen udgår fra Smallegade på Frederiksberg, hvor den ligger i forlængelse af den gamle Fasanvej, nuvændre Søndre Fasanvej, der er cirka 200 år ældre. Fra Smallegade strækker Nordre Fasanvej helt til Frederikssundsvej lige bag Nørrebro station, og vejen krydser således kommunegrænsen. Et markant element på den sydlige del af vejen var gennem årtier de krydsende jernbanelinjer mod både Roskilde og Frederikssund. Åbningen af Københavns nuværende hovedbanegård og godsbaneringen gjorde dog, at jernbanetrafikken fra 1934 alene bestod i S-tog til og fra Vanløse, og S-togene skar ikke længere Nordre Fasanvej i niveau, idet vejen fra 1928 blev ført over en bro. På S-banen oprettedes ved Nordre Fasanvejs vestside i 1986 stationen Solbjerg, som dog lukkede sammen med S-banestrækningen i januar 2000. Stationen genåbnede som underjordisk metrostation på østsiden af Nordre Fasanvej i oktober 2003. Nordre Fasanvejsbroen fjernedes i forbindelse med metroprojektet, således at Fasanvej nu igen er flad. Delen af Nordre Fasanvej forbi den gamle jernbanekrydsning fik sporvogne, da KS i 1927 oprettede linje 20 mellem Valby og Nørrebro ad Fasanvejene. Denne linje fik dog kun et forholdsvis kort liv, idet den i 1958 bortfaldt til fordel for en forlængelse af buslinje 39, der hidtil havde kørt fra Østerbro til Nørrebro. Linje 39 kørte helt til 2003, men var dog fra 1997 reduceret en del til fordel for S-buslinje 100S. Både linje 39 og 100S blev erstattet af linje 4A fra 2003. Nordre Fasanvej blev på delstrækningen fra nuværende Finsensvej til Smallegade i nogle år også betjent af en hesteomnibuslinje mellem Frederiksberg og Vanløse, og andre dele af Nordre Fasanvej har været betjent af bl.a. sporvognslinje 2 og 14. Endelig har buslinje 175E, der senere opdeltes i linje 171E og 172E, i HT/HUR-perioden betjent Nordre Fasanvej ved Solbjerg st. Stationen ændrede i øvrigt navn til Fasanvej i 2006. Arriva 1827, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 4A på Nordre Fasanvej ved Solbjerg st., september 2006.
Foto: Thomas de Laine, 16. september 2006.
Arriva 1927 på Knippelsbro, København
Den nuværende Knippelsbro har forbundet Sjælland med Christianshavn siden 1937. Broen, der netop er blevet fredet, er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, der også har tegnet Langebro, som i samme ombæring også er gjort fredet. Kaj Gottlobs Knippelsbro er den syvende i rækken: Christian IV anlagde en træbro til sin nye bydel i 1618-20, og broen fik med tiden navnet Knippensbro efter brofoged Hans Knip. Navnet har siden ændret sig til Knippelsbro. Flere træbroer senere kom der fra 1869 en jernbro, der igen i 1908 erstattedes med en stålbro. Sporvognene kom til Christianshavn og Knippelsbro, da Kjøbenhavns Sporvei-Selskab i 1872 oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby, den senere linje 2. Dengang mundede Knippelsbro ud i Slotsholmsgade. Senere kom også sporvognslinjerne 5 til Christianshavn og 9 til Amagerbro. Linje 9 erstattede senere linje 5 på Christianshavn, og denne del af linjen erstattedes i 1921 af linje 19, der i 1927 blev skiftet ud med linje 8. Derefter var det 2'eren, 8'eren og 9'eren, der i mange år betjente Knippelsbro. Linjerne omstilledes til busdrift i 1969, 1965 og 1966. Linje 2 blev i 2002 til linje 2A, mens linje 8 i 2004 blev erstattet af linje 66. Endelig er linje 19 siden 2002 resterne af den gamle linje 9. Arriva 1927, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 på Knippelsbro. Broens jernportaler, hvoraf én ses bag bussen, eksisterer i øvrigt til brug for ophæng af sporvognenes kørestrøm.
Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005.
Connex 6264 i Torvegade, Christianshavn
Christianshavn blev grundlagt af Christian IV omkring 1618, og meget af området, der dengang var vand, skulle fyldes op. Bydelen skulle både indgå i befæstningsanlæggene og være en moderne handelsby. Først fra ca. 1640 lignede Christianshavn dog en by. Torvegade er den vigtigste gade på Christianshavn og går mellem Amager ved Stadsgraven til Knippelsbro. Gaden var da også i mange år en hovedfærdselsåre for rejsende mellem Amager og byen. Ved Torvegade ligger Christianshavns Torv, som siden 2002 også huser en metrostation. Da den nuværende Knippelsbro blev bygget, udvidedes Torvegade til samme bredde som broen, dvs. 35 m. For at muliggøre denne nærmest fordobling af gadens bredde blev alle de gamle huse på gadens nordside ofret. Torvegade har været betjent af sporvogne fra 1872 til 1969. De sporvognslinjer, der i kortere eller længere perioder kørte i gaden var linje 2, 5, 8, 9 og 19. I dag betjener buslinjerne 2A, 19, 47, 66 og 350S gaden. Connex 6264, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 350S i Torvegade. I baggrunden ses noget af Knippelsbro med det ene kobberbeklædte brotårn, fremstillet hos B&W.
Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005.
Arriva 1087 på Sankt Annæ Plads, København
Sankt Annæ Plads er opstået ved opfyldningen af en kanal i 1750. Langs pladsens nordside ligger den mondæne Frederiksstad, mens pladsen i øvrigt blot blev brugt til bl.a. brostenslager og staldplads. Først hundrede år senere kom haveanlægget i midten af pladsen. Kanalan mellem Toldbodgade og havnen blev senere også opfyldt, så Sankt Annæ Plads fik den udstrækning, den har i dag. Københavns første sporvognslinje, den senere linje 1, der oprettedes af C.F. Tietgens selskab Copenhagen Railway Company, havde 1863-65 endestation på Sankt Annæ Plads, og det samme havde Sølvgadelinjen, den senere linje 10, fra 1889 til 1893. Bortset fra disse korte perioder har Sankt Annæ Plads "kun" været betjent af sporvogne på Bredgade. I årene 1982-1991 havde Sankt Annæ Plads HT-bus to gange om dagen, hvor den særlige linje 66 kørte i tilknytning til Bornholmsfærgen, der udgik fra Kvæsthusbroen, der ligger i pladsens havneende. Fra 1991 omlagdes linje 28 til Kvæsthusbroen og kørte derefter via Sankt Annæ Plads, og linjen erstattede samtidig linje 66. Linje 28 blev skiftet ud med 1990'ernes flagskib, nemlig S-busser i form af linje 550S. Det skete i 1996. S-busperioden varede dog kun til 2003, hvor linjerne 29 og 65E i stedet førtes til pladsen, som også blev linje 65E's endestation, mens linje 29 i første omgang blot kørte tværs over pladsen i Toldbodgade. Den afkortedes dog senere til Sankt Annæ Plads, hvor der vendes ved at køre rundt om haveanlægget. Udover disse linjer har sightseeingbusser betjent pladsen i en årrække. Arriva 1087, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, afgår som linje 29 fra Sankt Annæ Plads.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2007.
Veolia 5057 i Øster Farimagsgade, København
Mens København endnu havde sine volde, lå "Farimagsvejen" uden for disse, men inden for søerne, som en slags udenbys ringvej. Efter voldenes fald midt i 1800-tallet blev området bebygget mere tæt, og i 1875 ændredes vejens navn til Vester, Nørre og Øster Farimagsvej. Senere igen blev det til Vester, Nørre og Øster Farimagsgade. Langs den inderste del af Øster Farimagsgade omdannedes et stykke af Østervold med tilhørende glacis til den nuværende Botanisk Have. Det skete fra 1871. På den modsatte side af vejen opførtes 1859-1863 Kommunehospitalet, tegnet af arkitekt Christian Hansen. Farimagsgaderne får sporvogne i 1883, hvor Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab opretter en hestesporvognslinje fra Trianglen og ad Østerbrogade og Farimagsgaderne til Halmtorvet, det nuværende Rådhuspladsen. Denne linje omstilles i 1901 til elektrisk drift og tildeles det efterfølgende år linjenummeret 4. Fra 1903-04 forlænges hver anden tur til Charlottenlund, Skovshoved og Klampenborg, mens de korte ture fra 1908 forlænges til Svanemøllen. Kort efter opdeles linjen, så de lange ture til Klampenborg udskilles som en selvstændig linje 14. De to linjer omlægges og forlænges senere, men fortsætter med at køre i Øster Farimagsgade mellem Østerbrogade og Frederiksborggade. 1884-1903 havde linjerne følgeskab i Øster Farimagsgade af en anden af Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskabs hestesporvognslinjer, som i 1902 blev tildelt nummeret 11, og 1908-63 af den elektriske linje 15. Linje 4 omstilles som en af de første sporvognslinjer i København til busdrift allerede i 1955. Busserne kører dog under linjenummeret 40. Linje 14 overlever derimod som sporvognslinje til 1965, og samtidig med 14'erens bussificering omlægges buslinje 43 ad Øster Farimagsgade. Der er ikke sket meget med linjerne gennem netop Øster Farimagsgade siden da, idet linjerne 14, 40 og 43 stadig står for betjeningen her. Fra 1990 omdøbtes cirka hver anden tur på linje 43 dog til 42, og 1988-2002 kørte også myldretidsekspresbusserne på linje 72E/79E gennem Øster Farimagsgade. Veolia 5057, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 40 i Øster Farimagsgade.
Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2006.
Arriva 1428 på Amagerbrogade, København
Amagerbrogade er med sine 3,4 km den længste af de københavnske brogader. Gaden hed engang blot Amager Landevej, og gav Amager forbindelse til København via Amagerport ved Christianshavns Vold og herfra via Torvegade og Knippelsbro. Amagerport blev nedrevet i 1857, mens Christianshavns Vold vedblev med at være militær befæstning frem til 1909, hvorfor den omfattende bebyggelse, der i de mellemliggende år kom til at præge de andre brokvarterer, gik udenom Amagerbro. Den i nogle få år selvstændige Sundby Kommune blev indlemmet i Københavns Kommune i 1902, og omkring samme tidspunkt opfyldte man Kalvebod Strand, hvorved bl.a. Islands Brygge blev skabt. 1907 åbnede Amager Boulevard, der forbandt Amagerbro, Islands Brygge og Sjælland via Langebro. Sporvogne fik Amagerbrogade allerede i 1872, hvor Kjøbenhavns Sporvei-Selskab (KSS) oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby. Der var her endestation ved Englandsvej, men i 1897 forlængedes linjen nogle få hundrede meter til Augustagade, hvori der indrettedes en remise. Sporvognene på linjen bar i øvrigt et stort C. KSS blev sammenlagt med flere andre sporvejsselskaber til De kjøbenhavnske Sporveje i 1898, og elektrificeringen nåede hurtigt Amagerbrogade-linjen, idet der blev tale om elektrisk drift fra Højbro til Augustagade fra 1901. Samtidig åbnedes den nye Sundby Remise ved Amagerbrogade mellem Parmagade og Smyrnavej, og remisen i Augustagade blev taget ud af brug. Remisebygningen blev senere flyttet til et andet sted på Amager, og den levede helt frem til en brand i 1975. Sporvognslinjen forlængedes fra Augustagade til den nye remise i 1902, og samtidig blev den lagt sammen med linjen fra Højbro til Valby Remise. Senere samme år fik linjen tildelt linjenummeret 2. Stykket af Amagerbrogade forbi den gamle Augustagade-endestation blev senere også betjent af sporvogne fra linje 13 og i myldretiderne linje 9, men fra 1960'erne var det slut: Linje 13 og 9 omstilledes til busdrift i hhv. 1964 og 1966, og begge linjer forsvandt samtidig fra Amagerbrogade. Linje 2 blev buslinje i 1969, hvorefter Augustagade kun passeredes af busser. I HT-tiden kom der flere linjenumre til, idet linje 13 fra 1978 vendte tilbage. Den blev i 1989 erstattet af linje 11, og fra 1996 blev hver anden tur på linje 2 skiftet ud med linje 28, der omlagdes fra Gammelholm. S-buslinjerne 250S og 350S kom til i 1994 hhv. 1995. Linjerne 2, 11 og 28 forsvandt alle i 2002, hvor den nye linje 5A i stedet kom. Fra marts 2008 er det i øvrigt også slut med linje 250S. Linje 5A har stadig et stoppested på Amagerbrogade næsten samme sted som den gamle Augustagade-endestation. Stoppestedet ligger ved Tycho Brahes Allé, og på billedet ses Arriva 1428 som linje 5A netop her. Bussen er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2001, og bygningen i baggrunden med den lille kuppel på toppen ligger på hjørnet af Augustagade.
Foto: Thomas de Laine, 8. august 2007.
Arriva 1105 i Øster Allé, København
Øster Allé, der går fra Trianglen til Store Vibenshus, er anlagt som del af et kongeligt vejsystem. Frederik II anlagde i 1584-85 den første kongevej fra Store Vibenshus til Frederiksborg og Kronborg. Formentlig blev der ved den lejlighed trukket to veje over fælleden til Nørreport og Østerport. Disse to veje blev nyanlagt i 1740'erne som henholdsvis Nørre Allé og Øster Allé. Øster Allé fik sporvognsdrift, da linje 6 få dage før årsskiftet 1904/05 forlængedes på hver anden tur fra Trianglen ad et enkeltspor i Øster Allé til Haraldsgade, der på det pågældende sted nu hedder Ragnagade. Fra 1910 afløstes enkeltsporet af et dobbeltspor på fælleden langs Øster Allés vestlige side. Det var første gang i København, sporvognene fik eget areal isoleret fra den øvrige trafik. Denne opdeling kan i øvrigt ses i gaden den dag i dag, hvor kun den østlige del benyttes til vejbaner, mens den tidligere sporvejsdel nu anvendes til parkering. Fra 1931 fik linje 6 følgeskab af linje 15, der omlagdes fra Østerbrogade og Strandvejen til Øster Allé, Lyngbyvej og Bernstorffsvej. Denne linje blev dog nedlagt i 1963. Linje 6 blev i 1969 omstillet til busdrift, og i 1989 forsvandt den fra Øster Allé, da den byttede nordlig endestation med linje 1, som overtog strækningen via Øster Allé til Ryparken. Linje 1 skiftede i 2003 linjenummer og hedder nu, meget passende for Øster Allé, linje 15. Arriva 1105, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 15 i Øster Allé. Bemærk de parkerede biler på det tidligere sporareal til højre i billedet.
Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.
Connex 6268 i Rosenørns Allé, Frederiksberg
Rosenørns Allé blev anlagt omkring 1924 som en forbindelse mellem Rolighedsvej og Gyldenløvesgade. Stykket vest for H.C. Ørsteds Vej eksisterede i forvejen og hed Vinkelvej. Det nye gadestykkes forløb svarede stort set til de tidligere jernbaneforbindelser fra Københavns anden banegård - der lå omtrent ved nuværende Vesterport - mod Frederiksberg og Nørrebro. Disse spor blev der ikke længere brug for, da Københavns tredje og nuværende banegård åbnede i 1911, og da Boulevardbanen mellem Østerport og den tredje banegård åbnede i 1918. Ved Rosenørns Allé ligger Forum, der opførtes i 1926. Det nuværende Forum er dog fra 1947, idet stedet blev udsat for en sabotageaktion i 1944. På den anden siden af alleen ligger Radiohuset, tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen. Huset opførtes 1938-45, og man begyndte at sende radio fra huset i 1940. Tidligere har denne grund bl.a. været brugt som pestkirkegård! Sporvognene kom til Rosenørns Allé i 1924, hvor linje 2 forlagdes fra Åboulevarden til den nye Rosenørns Allé. Udover linje 2 kørte også sporvognslinje 11 ad Rosenørns Allé i årene 1953-58. Linje 2 blev i 1969 omstillet til busdrift, og fra 1996 erstattedes hver anden tur af buslinje 11, der var blevet oprettet i 1989. I 2002 ændredes linje 2 til A-buslinje, mens linje 11 nedlagdes. Endvidere blev linje 67 og 68 fra 2003 ført via Rosenørns Allé, og samme år åbnede Forum metrostation i gaden. Connex 6268, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 1999, nu Arriva nr. 1888, som linje 2A i Rosenørns Allé med Radiohuset i baggrunden. August 2005.
Foto: Thomas de Laine, 19. august 2005.