Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Thomas de Laine
Thomas de Laine har taget 4.379 billeder på Myldretid:
Keolis 2704 ved Hørsholm Posthus
Keolis 2704, Yutong E12LF årg. 2023, som linje 500S ved Hørsholm Posthus.
Foto: Thomas de Laine, 27. december 2023.
DSB S-tog SA 33 på Favrholm st.
S-banens station nummer 87 (Høvelte fraregnet) åbnede søndag 10. december 2023, nemlig Favrholm station lige syd for Hillerød. Den formelle indvielse fandt først sted et par dage senere, men stationen blev betjent fra første tog søndag morgen. Det gjaldt såvel S-togene som Frederikværkbanens tog. Der er endnu ikke meget at køre med, men en del passagerer havde straks fra første dag fundet ud af, at man kan skifte mellem S-tog og Lokaltog her. DSB SA 33 (i nyt design) har optaget en mængde skiftende rejsende og er klar til afgang på linje A mod København og Køge, mens SA 60 (i gammelt design) som linje A mod Hillerød ankommer ved siden af.
Foto: Thomas de Laine, 10. december 2023.
Lokaltog LB 106-206 på Favrholm st.
Lokaltogs Lint-togsæt LB 106-206 fra Frederiksværk mod Hillerød ankommer til den nye station Favrholm på første dag med standsning her. Ganske mange passagerer benyttede muligheden for at skifte til S-toget mod København. I baggrunden ses parkeringspladsen (uden biler), busstoppestederne (uden busbetjening) og Hillerød Kraftvarmeværk (så vidt vides med varme). Uden for billedet til højre, på den modsatte side af Overdrevsvejen, bygges det nye nordsjællandske hospital, som stationens egentlige formål er at betjene. Muligvis vil der i de kommende år også ske en ombygning af Hillerød station, der vil muliggøre videreførelsen af lokalbanerne nordfra til Favrholm. Frederiksværkbanens perron er derfor også bygget som en øperron, som endnu ikke har spor på modsatte side.
Foto: Thomas de Laine, 10. december 2023.
DitoBus 4901 ved Hillerød st.
Hillerød bybusser har i årtier været Volvo-land. Jørgen Andersen, som i 1979 overtog trafikken, svor til dette mærke, og da De Hvide Busser i 1994 tog over, var det også Volvo-busser, man indsatte. I Arriva- og Nobina-tiden har bybusserne ligeledes kørt med Volvo. Eneste undtagelse var perioden 1999-2005, hvor Arriva brugte DAB-gasbusser på bybuslinjerne. Volvo-traditionen bliver videreført af DitoBus, som 10. december 2023 har erstattet Nobina som bybusoperatør i den nordsjællandske by. DitoBus indsætter nemlig Volvo B0E-elbusser. De er dog forsinket i leveringen, så de første måneder køres der med indlånte busser, hvoraf en god del dog også er Volvo'er. Men om søndagen, hvor der ikke skal bruges så mange busser, og hvor Hillerød garage heller ikke skal have linje 55E på gaden, har man lige fra overtagelsen kunnet indsætte Volvo B0E'erne fra 55E som bybusser. Her ses således på overtagelsesdagen DitoBus 4901, Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric) årg. 2023, som linje 302 ved Hillerød st.
Foto: Thomas de Laine, 10. december 2023.
DitoBus-lånevogn 1122 på Søndre Jernbanevej, Hillerød
Arriva 1122, Scania OmniLink årg. 2011, i brug som lånevogn hos DitoBus på linje 337 på Søndre Jernbanevej i Hillerød.
Foto: Thomas de Laine, 20. december 2023.
DitoBus-lånevogn 1053 ved Hillerød st.
DitoBus-lånevogn 1053, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 302 i busterminalen ved Hillerød st. Den 14 år gamle bus er lånt fra Arriva, indtil DitoBus' nye elbusser bliver leveret. De skal køre på linjerne 301, 302, 303, 305, 307 og 337, som fra overtagelsen i december 2023 og et stykke ind i 2024 må klare sig med indlejede dieselbusser.
Foto: Thomas de Laine, 20. december 2023.
DitoBus-lånevogn 1128 og 1124 ved Hillerød st.
Til opstarten af Hillerød bybusser lånte DitoBus en håndfuld Scania OmniLink-busser fra Arriva, som i oktober 2023 var blevet udrangeret fra linje 26 i København. Busserne blev efter et par måneders henstand dermed igen sat i drift fra 10. december 2023, men et pænt stykke fra deres hjemmebane. Bus 1128, Scania OmniLink årg. 2011, afgår fra Hillerød st. som bybuslinje 302, mens søstervogn 1124 holder hvil til højre.
Foto: Thomas de Laine, 20. december 2023.
DitoBus-lånevogn 1052 på Søndre Jernbanevej, Hillerød
Arriva 1052, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som lånevogn hos DitoBus i Hillerød på bybuslinje 301. Bussen kørte indtil oktober 2023 på linje 68 i København. Foto på Søndre Jernbanevej.
Foto: Thomas de Laine, 20. december 2023.
DitoBus 4893 ved Hillerød st.
I den første tid efter overtagelsen af kørslen på Hillerød bybusser i december 2023 var enkelte busser udlånt til Hillerød garage fra andre DitoBus-anlæg. Blandt disse var DitoBus 4893, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2015, som i øvrigt har en fortid hos Kruse som bus 7139. Her afgår den som linje 301 fra stationen med et par indlånte Scania OmniLink'er i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 20. december 2023.
Nobina 6481 på Solnavej, Søborg
Nobina 6481, VDL Citea LLE 120 årg. 2016, som linje 166 på Solnavej i Søborg. Bussen er egentlig nyleveret til Nobina i Finland og kørsel i Helsinki-området, men blev i efteråret 2021 overført til Danmark og fra december-køreplansskiftet samme år indsat på bl.a. linje 166 under Nobinas garage i Glostrup. Det var mindre end to år siden, da dette billede blev taget, men ikke desto mindre var linje 166 allerede på vej i udbud igen på samme tidspunkt.
Foto: Thomas de Laine, 4. september 2023.
DitoBus 4902 på Frederiksborgvej, Farum
DitoBus 4902, Volvo B0E/Wroclaw (Volvo 7900 Electric) årg. 2023, som linje 55E ved Farum Midtpunkt den første dag med elbusser på linjen.
Foto: Thomas de Laine, 16. oktober 2023.
Arriva 1637 på Langebro, København
Arriva 1637, MAN NG313 CNG-ledbus årg. 2017, som linje 5C på Langebro i København. Bussen bor på Arrivas garageanlæg i Gladsaxe, som både huser linje 2A og 5C. Dermed er der stationeret i alt 62 ledbusser på anlægget.
Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2023.
Anchersen 3216 ved Ny Ellebjerg st., København
Ved køreplansskiftet 10. december 2023 skiftede Ny Ellebjerg station navn til København Syd, hvilket gerne skulle være nemmere at forstå for turister og samtidig signalere stationens status som trafikknudepunkt. Stationen er allerede endestation for S-togene på Ringbanen, S-togsstation på Køge Bugt-banen og fjerntogsstation på strækningen fra Hovedbanegården mod Køge Nord samt i visse tilfælde Roskilde. I løbet af 2024 åbner en metrostation som del af komplekset, og senere bliver der også perroner på fjerntogssporene til og fra Lufthavnen. Stationen kommer med en vis sandsynlighed endnu senere også til at få betjening af internationale tog mellem Sverige og Tyskland, som kan spare turen ind for at vende på Hovedbanegården. Så vidt så godt, men da stationen åbnede i perioden november 2006-januar 2007, var det kun S-togene, der holdt der, og området omkring stationen var endnu mest en slags træt industrikvarter, som havde set bedre tider. På stationens nordside blev der dog til åbningen bygget en lille busterminal med en kort adgangsvej fra Carl Jacobsens Vej, men det var vist ikke rigtig blevet planlagt, hvilke busser, der skulle betjene stationen. Det blev blot til, at de to ret inferiøre buslinjer, som dengang tilfældigvis i forvejen kørte på Carl Jacobsens Vej, blev ført ned via terminalen - det vil sige linje 133 mellem Valby st. og Mozarts Plads plus myldretidslinje 16E mellem Valby st., Mozarts Plads og Teglholmen. På dette billede er Anchersen 3216, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, på vej ind til Ny Ellebjerg st. ad den korte adgangsvej. Der er siden opført etageejendomme på begge sider, hverken linje 133 eller 16E kører længere på stedet, og den fine gule Almex-klippekortstempler, der ses i forruden, er også historie. Fra 2013 kom linje 14 til at få endestation i terminalen ved Ny Ellebjerg st., og den afløstes her i 2019 af linje 7A, som har kørt som en slags forløber for den nye metrostrækning mellem Hovedbanegården, Sydhavnen og Ny Ellebjerg st. Linje 7A har dog i lang tid været afkortet til Sjælør st. på grund af byggearbejde, og på tidspunktet for omdøbningen af Ny Ellebjerg til København Syd var der slet ingen busbetjening af terminalen.
Foto: Thomas de Laine, 8. marts 2014.
DitoBus 4686 som linje 257 på Holmebækvej, Herfølge
Storstrøms Trafikselskab (STS) og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) etablerede ved sommerkøreplansskiftet 17. juni 2001 i samarbejde en ny amtsgrænseoverskridende rute, der hele vejen supplerede andre linjer. Linjen, der fik "HT-linjenummeret" 257, udgik fra Fakse Bystation og fulgtes med STS' rute 76 mellem Fakse og Næstved til Rønnede, hvorfra der kørtes mod nord ad Vordingborgvej gennem Dalby og Herfølge til Køge. Mellem Rønnede og Køge var ruten den samme som for linje 256 mellem Køge, Rønnede, Præstø og Stege, og derudover supplerede linje 257 også myldretidsbus 526 fra syd for Herfølge til Køge og bybuslinje 502 i Køge-Herfølge. I modsætning til linje 502 og 526 kørte linje 256 og 257 dog direkte ad Vordingborgvej gennem Herfølge. Det blev ændret fra 14. december 2003, hvor linje 257 fik samme ruteføring som linje 502/526 gennem Herfølge-Holmebæk. Ruten, der kun kørte mandag-fredag i dagtimerne og havde en sekundær natur, blev nedlagt 12. december 2010, hvor Køge Kommune gennemførte en større omlægning af busnettet. I den forbindelse skete der bl.a., i samarbejde med Region Sjælland, en sammenlægning af bybuslinje 502 og rutebilrute 256 til Rønnede og Præstø. Fra oprettelsen kørtes linje 257 af Østtrafik i STS-regi, og da Østtrafiks kontrakt udløb i marts 2010, fortsatte kørslen de sidste cirka otte måneder med DitoBus som operatør på en særlig aftale under indtryk af de forestående linjeændringer. Få dage før linje 257' nedlæggelse er DitoBus 4686 på vej mod Fakse Bystation ad Holmebækvej, som udgør Herfølges sydgrænse. DitoBus overtog vogn 4686 sammen med Østtrafik, som havde fået tre Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebiler leveret i 2000, nemlig busserne 185-187. Da DitoBus i 2010 genvandt Østtrafiks kørsel i eget navn, blev de busser, der kom over i DitoBus, omnummereret i Ditos 4600- og 4700-nummerserier. Bus 186 blev dermed til bus 4686, og ligesom mange andre af de overførte busser fik den også Movias gule farve, der jo var et krav i de nye kontrakter. Bussen var ellers i sin tid nyleveret i STS-rutebildesign. Den kørte videre hos DitoBus indtil 2013.
Foto: Thomas de Laine, 8. december 2010.
DSB ET 4508 i Klampenborg
Mellem 2000 og 2012 blev der leveret i alt 111 Øresundstog fra Adtranz, som dog undervejs blev en del af Bombardier. Togene blev bygget til såvel DSB som svenske SJ (Statens Järnvägar), men de fleste anvendtes i en fælles pulje i trafikken over Øresundsbroen, som åbnede 2. juli 2000. De danske tog fik litra ET, mens de svenske hed X31K og X32. På dansk side førtes togene fra Sverige via Hovedbanegården op ad Kystbanen til Helsingør, mens de på svensk side førtes til eller via Malmö C og videre ad flere forskellige strækninger langt ind i Sverige - på flere måder en InterCity-lignende trafik. Udover den grænseoverskridende trafik er togene i begge lande anvendt på forskellige andre strækninger, ligesom DSB kørte med dem mellem Hovedbanegården og Ystad med forbindelse til Bornholmsfærgen. Efter et forløb med udbud af Øresundstrafikken, som det DSB-dominerede selskab DSB First vandt, men endte i en række økonomiske problemer, har svenskerne fået opgaven med Øresundstrafikken, som heller ikke længere køres af DSB. Desuden har det været en udfordring på Kystbanen, at forsinkelser fra det komplicerede system af Øresundstog forplantede sig til den nordsjællandske strækning, selvom det næppe er den fulde sandhed, at forsinkelserne på Kystbanen primært opstod på "svensk side". Kystbanependlerne får på dette område nu for alvor syn for sagn, for Kystbanen fra 10. december 2023 bindes helt sammen med sjællandske regionaltogsstrækninger i stedet for Øresundstrafikken. Også litra ET på danske skinner må man snart kigge langt efter, medmindre man befinder sig mellem Østerport, Hovedbanegården og Lufthavnen: DSBs lille tilbageværende beholdning af "egne" Øresundstog er nemlig blevet solgt til brug i Sverige. Her trækker et tog mod Nivå ind til standsning ved Klampenborg st. Toget er ET 4508-FT 4708-ET 4308, som er blandt de først leverede fra 2000 og kører i det reviderede design, som togene har fået i forbindelse med en renovering.
Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2021.
Østtrafik 145 i Hårlev garage
Der var engang, hvor Leyland-DAB serie 7-busser var så almindelige på de danske veje, at man som busentusiast kunne synes, at de var lidt småkedelige! Begge dele var dog forlængst gået over i foråret 2010, hvor flere af slagsen på Øst- og Sydsjælland var med til at køre Østtrafiks kontrakt med Storstrøms Trafikselskab for perioden 2004-10 til ende. Østtrafiks bus 145 var en Leyland-DAB 7-1200L, som i 1986 var blevet nyanskaffet af Odsherreds Jernbane som vogn 74. Østbanen i Hårlev købte bussen af sine privatbanekolleger i 1990, og den blev dengang ommalet i Østbanens flotte blodorange og gule design og fik busnummer 145. Østbanens busdrift blev senere i 1990'erne udskilt som et selvstændigt aktieselskab under navnet Østtrafik, og Østtrafik opnåede flere kontrakter for både Vestsjællands Trafikselskab (VT) og Storstrøms Trafikselskab (STS) samt noget senere for Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT). Vogn 145 forblev tilknyttet den østsjællandske del af rutenettet, som Østtrafik genvandt ved STS' udbudsrunder i 1996, 1999 og 2004, og bus 145 blev derfor omkring 1996 oplakeret i STS' blå og turkise rutebildesign, som den beholdt resten af sin levetid. Fra 1. januar 2007 var rutekørslen samlet under det nye trafikselskab for hele Sjælland, Movia. Østtrafik blev mod slutningen af 00'erne solgt til DitoBus, som også lykkedes med at genvinde en stor del af kørslen på Øst- og Sydsjælland fra foråret 2010, men det blev under DitoBus-navnet. Lørdag 27. marts 2010 var dermed sidste driftsdag for hovedparten af Østtrafik, hvoraf kun en lille mængde tele- og servicebuskørsel i Hovedstadsområdet herefter var tilbage. Denne sidste dag, der markerede afslutningen på knap 80 års privatbanebusdrift i Østsjælland, er Østtrafik 145 fotograferet på garageanlægget i Hårlev, der lå sammen med banens remise og værksted. Til højre står et af de i 2009 leverede Alsom Lint-tog til driften på selve Østbanen, og bagved 145 er parkeret en af de Mercedes-Benz 814D-minibusser, som Østtrafik fik leveret i 1999, og som i 2010 var fuldstændig slidt op. Trods sin alder kom Leyland'en til at overleve minibussen med omkring 4-5 måneder - dog som DitoBus vogn 4675.
Foto: Thomas de Laine, 27. marts 2010.
PKS Pila 00083 på rutebilstationen i Pila, Polen
33-34 år er jo ingen alder, så PKS Pila vogn 00083 kører i december 2023 lystigt videre på de polske landeveje efter omkring 15 år. Det er over 12 år - eller hvad der nogenlunde svarer til den traditionelle levetid for en dansk rutebus - siden dette billede blev taget på rutebilstationen i Pila i efteråret 2011. Dengang var bussen "kun" 21 år gammel! Bussen er en DAB-Silkeborg 12-1024L, altså en lidt kort rutebil, som blev bygget til Skanderborg Busselskab i 1990. Den kørte dengang som vogn 10 med navnet Olivia. Rutebildelen af Skanderborg Busselskab blev i 1996 solgt til Combus (bybusserne havde City-Trafik købt i 1993), og derved blev den til Combus nr. 8145. Den nåede også at tjene Vestbus, Arriva, Oves Turistfart i Give og Kibæk Turisttrafik, før den i midten af 2008 blev udrangeret. I løbet af et års tid var den på gaden i Polen. PKS Pila er i slutningen af 2023 et af kun ganske få busselskaber i Polen, som stadig har en række DAB-busser i vognparken.
Foto: Thomas de Laine, 1. oktober 2011.
Ex. DSB MR 4055-MRD 4255 i drift hos Arriva i Sierpc, Polen
Da Deutsche Bahn i 2023 frasolgte Arriva i Danmark til kapitalfonden Mutares, var Arrivas busaktiviteter i Polen også med. Derimod beholdt Deutsche Bahn Arrivas polske jernbanetrafik. Denne var påbegyndt i december 2007 med kontrakten på en række regionalstrækninger i Kujavien-Pommern, og til opstarten tilførte Arriva bl.a. jernbanemateriel fra Danmark, nemlig syv MR-togsæt fra DSB og et enkelt Y-tog fra Nordsjælland. Kun MR-togene kom dog reelt til at blive brugt på de polske skinner, selvom Y-toget blev flot opmalet i Arrivas flødefarvede og turkise design. Blandt det materiel, der kom til Polen, var ex. DSB MR 4055-MRD 4255. Toget havde tidligere kørt for Arriva, hvor det 2003-04 var udlejet til brug i begyndelsen af kontrakten på de midt- og vestjyske strækninger, men det var efterfølgende blevet returneret til DSB, som selv havde brugt det frem til hensættelsen i 2006. Her ses toget på stationen i Sierpc som tog mod Bydgoszsc. I baggrunden til venstre holder VT 627 008, ex. Deutsche Bahn, fra Koleje Mazowiecki, som er en regional jernbaneoperatør i Masovien. VT 627 008 er en solomotorvogn og ikke en søster, men vel nærmere en moster, til DSB litra MR/MRD. Arriva kører stadig regionaltrafik i området, men MR-togene faldt for kontraktens alderskrav i 2020, og kun et par stykker blev gemt til udflugtstog og lignende.
Foto: Thomas de Laine, 2. oktober 2011.
Egon's Turist- & Minibusser DG 90 851 som togbus i Lejre
Det tog mere end 70 år at udbygge Nordvestbanen fra enkelt- til dobbeltspor hele vejen fra Roskilde til Holbæk. Mellem Roskilde og Lejre kunne det tages i brug i 1951, mens Vipperød-Holbæk fulgte i 1987. Den sidste del, strækningen mellem Lejre og Vipperød, gik man først i gang med så sent som i sommeren 2012, hvor ballet blev åbnet med togbusser Lejre-Holbæk i månederne juni, juli og august. Blandt opbuddet af togbusser var Egon's Turist- & Minibussers Volvo B12M-65/Carrus (Volvo 8700) fra 2005 med reg.nr. DG 90 851 og fortid hos Tylstrup i Nordjylland som bus 198. Bussen var kun hos Egon's i månederne med togbuskørsel denne sommer, men fik siden et efterliv i Letland. Også de ordinære Movia-busser i området var midlertidigt ændret under sporspærringen, hvor der bl.a. kørte en midlertidig linje 936.
Foto: Thomas de Laine, 18. juli 2012.
Nordsjællands Veterantog med Nordisk Jernbane-Klubs BM86-motortog i Klampenborg
Nordsjællands Veterantog kørte i weekenden 25.-26. november 2023 juletog mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør med norsk BM86-motorvognstog fra 1954. Toget består mere præcist af de norske statsbaners motorvogn BM 86.28 og styrevogn BDFS 86.76, der begge blev bygget af Strømmen Værksted i 1954. De norske statsbaner anskaffede i alt 35 motor- og styrevogne af typen; dels nogle stykker før anden verdenskrig og dels en serieleverance i efterkrigsårene, og togene medvirkede til at afvikle dampdriften på sidebanerne i Norge. Nogle af styrevognene fik postkupé og brevsprække i vognsiden. Nordisk Jernbane-Klub overtog i 1989 BM 86.28 og BDFS 86.76, og vognene har siden været anvendt ved talrige af klubbens kørsler i de nordiske lande. Men når Nordisk Jernbane-Klub ikke selv bruger toget, opbevares det i Danmark, hvor det i en årrække boede i Gedser, men nu står det i Græsted hos Nordsjællands Veterantog, som desuden har mulighed for at køre med toget. Her afgår motortoget fra Klampenborg mod Hovedbanegården efter at have afsat passagerer og være blevet overhalet af en dobbeltdækker fra Helsingør. Styre- og postvognen er forrest.
Foto: Thomas de Laine, 25. november 2023.
Nobina 6015 ved Ishøj st.
Ishøj station på S-banen langs Køge Bugt åbnede i september 1976 og havde fra begyndelsen en busterminal på østsiden af stationen, som særligt efter 1990 blev relativt vigtig, fordi både buslinje 300S og 400S her gav forbindelse til S-toget. Som de fleste andre af Køge Bugt-banens busterminaler er den i Ishøj siden blevet erstattet af en ny, som åbnede i november 2010 efter et par måneder, hvor busserne midlertidigt måtte køre ad omveje til og fra midlertidige forhold i Stenbjerggårds Allé sydvest for stationen. I foråret 2011 var den nye busterminal dog ikke mere færdig, end at der stadig var lidt byggerod omkring den og midlertidig anvendelse af gamle, grønne venteskure. Nobina 6015, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, ankommer til den nye busterminal som linje 300S. I 2023 var terminalen under ombyggning, fordi Ring 3-letbanen skal føres ind i terminalens nordside, hvor den vil ende i en "sæk". Når den åbner, forsvinder linje 300S fra Ishøj station og landkortet i øvrigt, men der vil stadig komme to S-buslinjer til Ishøj, for det er meningen, at linje 600S skal forlænges fra Hundige st. til Ishøj st. og træde i stedet for linje 400S på samme rute.
Foto: Thomas de Laine, 21. maj 2011.
Arriva 1906 som linje 566 til Bornholmsfærgen
1. oktober 2004 holdt Bornholmsfærgen mellem København og Rønne flyttedag, og den har siden sejlet til og fra Køge i stedet for København. I den forbindelse blev der på Bornholmstrafikkens regning og i første omgang kun som forsøg etableret en tilbringerbus mellem Køge station og Baltic Kaj på Køge Havn, hvor færgen lægger til. Der køres fra færgen mod Køge st. om morgenen og den modsatte vej om aftenen. I overensstemmelse med traditionen for at kalde Bornholmsrelaterede busruter noget med -66 efter Dampskibsselskabet af 1866, kom tilbringerbussen til at bære linjenummer 566, idet 500-numrene i årene 1977-2010 blev brugt af bybusserne i Køge. Og da kørslen på tilbringerbussen blev tilrettelagt af HUR og senere Movia, har tilbringerbussen alle årene været kørt af samme operatør som Køges bybusser. Det var fra oprettelsen af linjen Arriva, men 2005-07 afbrudt af en periode med Connex, og fra december 2011 stod der Lokalbus på busserne. Linjenummeret 566 holdt dog kun til december-køreplansskiftet 2010, hvor Movia besluttede, at Køge og Holbæk skulle bytte linjenummerserier, og dermed kom linje 566 til at hedde linje 106! Her ses Arriva 1906, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2006, ved Køge st. før en af de to aftenafgange mod Bornholmsfærgen. S-toget, som sikrer forbindelsen med København, ses i baggrunden. Det er sidste aften med linjenummer 566, og bussen har fået røde hjørner, fordi bybuslinje 501 og 502 dagen efter blev til 101A og 102A. Fire år senere blev endestationen ved Køge st. flyttet fra vestsiden af jernbanen til østsiden, hvorved den i forvejen korte tur til færgen blev endnu kortere.
Foto: Thomas de Laine, 11. december 2010.
Regionstog 2035-2135 i Hårlev sammen med udrangerede Y-tog
Østbanen mellem Fakse Ladeplads, Rødvig, Hårlev og Køge gennemgår i 2023-24 en tiltrængt renovering af sporet. Renoveringen har først og fremmest måttet vente på, at pengene kunne findes, men der skulle også lige laves en undersøgelse af muligheden for at erstatte banen af en "BRT" under anvendelse af banens tracé, hvilket dog ikke blev til mere end rapporten. Det er omkring 15 år siden, der sidst skete større fornyelser på Østbanen, men dengang var det banens tog, som blev udskiftet med fem nye Alstom Lint-togsæt og to få år gamle togsæt, der blev overflyttet fra Nordsjælland. Det sidste Y-tog kørte dermed på banen i efteråret 2009, og i april 2010 kunne man indføre en ny køreplan, hvor togene fra banens to grene ikke længere samledes i Hårlev for at køre som ét tog til Køge hver halve time, men i stedet begyndte at køre solo til Køge i kvartersdrift. Samtidig indførte Movia linjenumrene 110R og 210R for henholdsvis Køge-Hårlev-Fakse Ladeplads og Køge-Hårlev-Rødvig. Det var dog først i december 2010, buslinje 210 mellem Køge og Roskilde blev nedlagt! Siden 2020 har det dårlige spor på Østbanen betydet, at man igen kun har fået halvtimesdrift mellem Køge og Hårlev, men ikke med sammenkoblede tog. I stedet må passagerer til og fra Rødvig skifte tog i Hårlev. Til gengæld blev Østbanens tog fra december 2020 videreført fra Køge til Roskilde til erstatning for DSBs tog, og et par tog morgen og eftermiddag på skoledage kører med to togsæt mellem Hårlev og Roskilde af kapacitetsmæssige årsager. Når renoveringen af sporet er afsluttet i 2024, ønsker Region Sjælland at indføre en ny køreplan på Østbanen, hvor Fakse Ladeplads- og Rødvig-togene igen kører separat mellem Hårlev og Køge, som på ny får fire tog i timen (dog ikke i kvartersdrift). Det vil være togene fra Rødvig-grenen, som har flest passagerer, der vil køre til Roskilde, mens Fakse Ladeplads-togene normalt vil have endestation i Køge. Dermed kommer linje 210(R) igen til at være en linje mellem Køge og Roskilde! Kort før køreplansændringen i foråret 2010 ses her Østbanens tog mod Køge i Hårlev efter samling af de to togdele. Bageste og nærmeste togsæt til højre i billedet, togsættet 2035-2135, er netop ankommet fra Fakse Ladeplads, mens det fjerneste togsæt er ankommet fra Rødvig. Til venstre henstår en stor del af banens Y-togsmateriel, som i de sidste år talte otte 2-vognstog. De blev senere på året fjernet fra Østbanen for dels at blive ophugget på Køge Havn og dels sendt til Peru!
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2010.
Arriva 5743 ved Næstved st.
Over 300 Scania OmniLine-rutebiler har kørt i Danmark, men temmelig ulige fordelt over landet, idet modellen stort set kun har været anvendt vest for Storebælt. Den blev heller ikke anskaffet af rutebusselskaberne i øst, dengang højgulvsbusser endnu var gangbare som rutebiler i forhold til trafikselskabernes krav. Da Arriva i 2005 modtog en serie Scania OmniLine-busser blev en enkelt, nr. 2889, dog indsat på kørslen for Storstrøms Trafikselskab (STS), nemlig bus 2889. Den huserede i Næstved-området, og fik i 2007 nyt vognnummer 5743, som den beholdt resten af sin levetid. Bussen blev udrangeret fra driften for Movia i foråret 2010, men flyttedes samme år til Aarhus-området og forblev i brug her, indtil den i 2017 sendtes på pension. Her ankommer bussen i STS-rutebilbemaling til Næstved station i marts 2010, kort før Arriva måtte aflevere kørslen i området, som havde været i udbud. Den er indsat på rute 73, Ringsted-Næstved, som i dag hedder linje 680. Selvom bussen kørte på STS-kontrakt, blev den fra ny ved en fejl leveret i orange og hvid designbemaling som specificeret af Vestsjællands Trafikselskab! Udover denne bus har kun fem OmniLine-busser i tidens løb kørt for Movia, og heraf har de tre kun kortvarigt været i brug af DitoBus på fast ekstrakørsel. Scania OmniLine blev udviklet i den periode, hvor DAB-fabrikken i Silkeborg var ejet af Scania, der var stærkt involveret i typens frembringelse, og modellen erstattede i Danmark da også Scania-rutebilen med DABs eget serie 15-lignende karosseri produceret siden midten af 1990'erne. OmniLine byggedes af Scania i årene 2000-09, men Silkeborg-fabrikken blev solgt fra i 2002 (og gik i februar 2003 konkurs). Scanias fabrikker i Tartu i Estland, Skt. Petersborg i Rusland og Slupsk i Polen byggede bussen de følgende år. Arriva 5743 blev sat i verden i Estland.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2010.
Ex. Linjebus 3059 ved REK Bitola-kraftværket ved Novatsi, Makedonien
Denne bus' fortid på de vestsjællandske landeveje fornægter sig ikke, men den er kommet langt væk hjemmefra. Den blev nemlig i 2013 solgt til Republikken Makedonien, senere Nordmakedonien, hvor den blev taget i brug af det statslige energiforsyningsselskab ELEM i Bitola. Bussen er oprindeligt leveret til Linjebus på Lolland-Falster i 1998, hvor Linjebus overtog en stor mængde kørsel fra NyBus. Bussen havde derfor nummer i 3000-serien, som Linjebus benyttede i STS-land, men blev dog efter nogle år overført til Vestsjælland, hvorved den fik det hvide og orange VT-kontraktdesign. Den var omfattet af Arrivas overtagelse i 2007 og kørte frem til udrangeringen som Arriva-bus 5575. Den danske karriere sluttede med nogle måneder som lånevogn hos Tide Bus på Fyn i 2010. Da bussen efter flere års henstand kom ud at køre igen hos ELEM sammen med nogle andre danske busser, var dens nye opgave øjensynligt at køre medarbejdere til og fra REK Bitolas kulkraftværk uden for byen Novatsi. Her ses bussen på vej mod byen med kraftværket i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2015.