Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Thomas de Laine
Thomas de Laine har taget 4.267 billeder på Myldretid:
Keolis 704 på Boulevarden, Aalborg
Det ene år en trivialitet, det andet år historie: Volvo-rutebusser til Danmark er i en årrække typisk blevet samlet i Wroclaw i Polen, efter at både fabrikken i Säffle i Sverige og den i Aabenraa er lukket. I første kvartal 2024 vil også Volvos polske fabrik stoppe produktionen, og Volvo-rutebusser til Europa skal derefter forsynes med "fremmede" karosserier. Keolis 704 er en Volvo B8RLE af 8900LE-serien, der er samlet i Wroclaw. Den blev leveret til bybusserne i Aalborg i 2014 og ses her i drift som linje 12 på Boulevarden i den indre by. Men også dette hverdagssyn er - næsten - blevet historie, for det meste af Aalborgs bybuspark blev i august 2022 udskiftet med fabriksnye elbusser fra Van Hool og Golden Dragon i det nye "fesne" NT-design. Indtil Plusbussen med nye dobbeltledbusser fra Solaris senere kommer i gang, kører Keolis' afløser som bybusoperatør, Tide Bus, dog videre med nogle overtagne Keolis-busser bygget i Wroclaw. En af dem er Keolis nr. 704, som siden august 2022 lyder nummeret 6525.
Foto: Thomas de Laine, 21. juli 2021.
Ex. Fjord-bus 33 i Glogow, Polen
PKS Glogow vogn 70510 var en DAB 12-1200B, der oprindeligt blev leveret til Fjord-bus i Slangerup i marts 1992. Den indgik i en serie, som blev anskaffet til det nyoprettede selskabs overtagelse af kørsel fra HT i Frederikssund i en af HTs første privatiseringsrunder. Men det var ikke længe, bussen - Fjord-bus nr. 33 - kørte her. Allerede halvandet år gammel overflyttedes bussen til Birkerød Bus Compagni, hvor den kørte de sidste måneder i Birkerød, inden kørslen måtte afgives. Derpå blev bussen overført til City-Trafik og Fredericia bybusser, hvor den til gengæld kørte i otte år - fra 1996 hos Bus Danmark og siden 1999 under Arriva-navnet. Bussen blev i 2004 solgt til PKS Glogow i Polen og ombyggedes da til rutebil: midterdørene fjernedes, og bybussæderne blev erstattet af mere komfortable stole. PKS Glogow beholdt bussen i trafik helt til 2021. Dette billede fra rutebilstationen i Glogow er fra efteråret 2019. 23 år efter, at bussen forlod City-Trafiks vognpark, sidder CT-bomærket stadig i skiltekassen over fordørene!
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2019.
Keolis 751 på Hobrovej i Skalborg
Keolis overtog 1. august 2022 en mængde kørsel på nordjyske regionalruter i Nordjyllands Trafikselskabs udbud 28.2. Udbuddet blev afgjort mindre end to måneder før overtagelsesdagen, fordi de to første forsøg på at udbyde kørslen begge måtte annulleres. Det stod da også på forhånd klart, at der ikke kunne blive tale om elbuskørsel de første mange måneder. Keolis bestilte nye Ebusco 3.0-elbusser til trafikken, men i første omgang blev der indsat en mængde af de busser, Arriva hidtil havde kørt med. Keolis 751, en 13 meter lang Iveco Crossway LE årg. 2014, er tidligere Arriva bus 2123. Her ses bussen på Hobrovej i Skalborg i trafik på rute 50, Aalborg-Nibe-Løgstør. De nye busser til kørslen får naturligvis det nye NT-design og vil ikke køre i "rutebilgrå" med blå og hvide markeringer.
Foto: Thomas de Laine, 6. august 2022.
SNNB M4 og VNJ M2 i Høng
I weekenden 13.-14. maj markerede Vestsjællands Veterantog under Dansk Jernbane-Klub 125-året for Slagelse-Værslev-banen. En DSB MO fra Jernbanemuseet aflagde visit i samme anledning, men Vestsjællands Veterantog kørte også med eget tog i weekenden, nemlig to Triangel-motorvogne koblet "ryg mod ryg". Her ses toget (bagfra) i Høng ved forgreningen mellem Værslev- og Tølløsebanen. Nærmest (dvs. bagest) er det M4, der blev bygget i 1929 til Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen (SNNB) og var i trafik her frem til Stubbekøbingbanens nedlæggelse i 1966. Den har været hos Vestsjællands Veterantog i Høng siden 2018. I den anden ende er det M2 fra Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ, eller bare "Vestbanen"), hvortil den leveredes i 1926. Den blev taget ud af drift i 1960, og har siden 2011 været i folden hos Vestsjællands Veterantog. Triangel-motorvognene var i 1920'erne med til at udbrede brugen af motorvogne i mindre tog landet over, hvor de bidrog til at rationalisere driften væsentligt i forhold til damplokomotiverne. Vi skal dog frem til efter krigen, før motorvogne og -lokomotiver var i stand til at afløse damplokomotiverne i store og hurtige tog.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.
DitoBus 4780 ved Gørlev st.
DitoBus 4780, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2013, krydser tracéet for den nedlagte Værslevbane på Østerled i Gørlev - lige ved den tidligere Gørlev station. Da slagsmålet om den kommende banes linjeføring udspillede sig i 1890'erne, ønskede man fra Kalundborgs side, at den skulle gå via Ulstrup, mens Slagelse ønskede en vestligere linjeføring gennem Gørlev. Slagelse (og Gørlev!) vandt, men i 1971 blev persontrafikken på banen indstillet, og godstrafikken blev kun opretholdt fra Gørlev og sydpå. Sporet fra Gørlev til Værslev - som altså lå nærmest præcis i samme position som det vejbump, bus 4780 på billedet forcerer - fik lov at blive liggende i omkring 20 år, men nu er tracéet i stor udstrækning udlagt som en sti, der begynder netop til venstre for bussen. Linje 570, der på denne tur har endestation i Gørlev, er i øvrigt på sin vej hertil kørt gennem Ulstrup.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.
DitoBus 4772 som linje 430R ved Høng st.
Busruten mellem Kalundborg, Høng og Slagelse har eksisteret i årtier og fungerer stort set som erstatning for den i 1971 nedlagte Slagelse-Værslev-bane. I nordenden har busruten dog en vestligere linjeføring via Ugerløse og Svallerup i stedet for banens via Værslev, Jerslev og Store Fuglede. Ruten bar nummer 23 i det gamle Vestsjællands Trafikselskab, men fik det noget længere linjenummer 430R, da Movia indførte trecifrede linjenumre på regionalruterne uden for Hovedstadsområdet, og R-nettet blev lanceret. Nogen vil dog hævde, at når alle de tidligere tocifrede rutenumre nu blot ender på '0R', så er der jo stadig kun to betydende cifre i nummeret! DitoBus 4772, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2013, som rute 43 mod Slagelse optager passagerer ved Høng st.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.
Metrotogsæt 21 ved Vanløse st.
På Vanløse metrostation blev sporforholdene i sommeren 2021 ombygget, så spor 3, der tidligere endte blindt i østenden og været benyttet til henstilling af tog, blev forbundet til sporet fra Flintholm mod Vanløse. Efter denne ombygning er det muligt for tog, der ankommer til Vanløse station, at køre næsten helt frem til perronen for spor 2 (langs metroperronens nordside), mens et afgående tog forlader perronen via sporskifterne mellem spor 1 og 2 lige øst for perronen. På denne måde kan man nedbringe forsinkelser som følge af, at ankommende tog i Vanløse må afvente sporplads ved perronen. Det tog dog et godt stykke tid, før den nye mulighed blev taget i brug, men 18. april 2023 om eftermiddagen ankom alle tog til Vanløse ad spor 3 og holdt ved perronen i spor 2, mens et aflåst tog stod parkeret ved perronen i spor 1. Her er det togsæt 21, der kører mod perronen i spor 3. I forgrunden ses transversalerne mellem spor 1 og 2, som spor 3 efter ombygningen tillader ankommende tog at snige sig uden om.
Foto: Thomas de Laine, 18. april 2023.
Keolis 2578 ved Emdrup st., København
Mere end 150 Irisbus/Iveco Crossway LE-busser er siden 2010 skyllet ind over Movialand. Som en buschauffør engang bemærkede over for fotografen, så er det som om, man kan parkere to i garagen om aftenen, og næste morgen står der tre! Keolis 2578 er leveret i efteråret 2014 til linje 21 som del af en serie, der siden har dækket samtlige afgange på linjen. Her er den på vej ind til stoppestedet på Tuborgvej ved Emdrup st.
Foto: Thomas de Laine, 26. februar 2023.
Ex. Aarhus Sporveje 113 på Ussimäe tee i Priisle, Tallinn, Estland
Bybusselskabet i Estlands hovedstad Tallinn - som indtil 2012 hed Tallinna Autobussikoondise (TAK) og nu går under navnet Tallinna Linnatranspordi (TLT) - fik brugte danske busser i midten af 1990'erne. Det var især Volvo- og Scania-busser fra HT, og efterhånden fik selskabet en vognpark bestående i meget høj grad af netop disse mærker. De gamle HT-vogne forsvandt dog i løbet af 00'erne, men "nye" brugte busser blev købt ind, herunder både Volvo- og Scania-busser fra Aarhus Sporveje. Blandt købene var de Scania OmniLink-busser, sporvejene fik leveret i 2001 som et nyt forsøg på at introducere lavt gulv på Aarhus' bybusser. De faldt (heller) ikke i sporvejenes smag, og man fortsatte med at købe højgulvsbusser endnu en håndfuld år, alt imens Scania OmniLink-busserne blev kategoriseret som "lavkapacitetsbusser" i den jyske hovedstad! I 2011 blev de da også sendt på tidlig pension og solgt til Tallinn. Ex. Aarhus Sporveje nr. 113, nu i skikkelse af TLT nr. 3422, nærmer sig endestationen for linje 31 i Tallinn-forstaden Priisle. Bussen blev udrangeret fra Tallinn i 2020.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Arriva 1045 på Borups Allé, København
Et vejarbejde i foråret 2023 medfører, at de københavnske linjer 68 og 250S ikke som normalt kan køre fra Bellahøj mod Hareskovvej i nordvestlig retning. I stedet er linjerne omlagt gennem Frederikssundsvejstunnelen under Bellahøj. På Arriva 1045, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, viser skiltet "Lyngby st. via Utterslev Torv", men det er løgn og latin, for omlægningen betyder, at bussen må køre ad Hareskovvej helt ud til Mosesvinget ved Utterslev Mose og ad Mosesvinget tilbage til den normale rute. Dermed kommer bussen et godt stykke uden om Utterslev Torv. Bussen er her på Frederikssundsvejstunneldelen af Borups Allé lige sydøst for Bellahøjs busterminal, der ligger på brodækket over tunnelen.
Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2023.
DSB MO 1846 afgår fra Gørlev
Jernbanen mellem Slagelse og Værslev øst for Kalundborg har 125-årsjubilæum i maj 2023. Banen åbnede 1. maj 1898 og gav, sammen Næstved-Slagelse-banen, en slags tværgående forbindelse på Syd- og Vestsjælland mellem de radiale hovedbaner, der strålede ud fra København. I Værslev-enden fortsatte togene ad Nordvestbanen til Kalundborg. Slagelse-Værslev var dog blandt de mange DSB-sidebaner, som måtte lade livet i 1971, så maj 2023 er også 52-året for DSBs indstilling af persontrafikken på banen, ligesom strækningen mellem Gørlev og Værslev helt blev nedlagt. Sporet fik dog lov at ligge i en årrække. Mellem Høng og Slagelse overtog Høng-Tølløse Jernbanes skinnebusser persontrafikken, og ellers var det rutebiler. Mellem Høng og Gørlev fortsatte DSB med at køre godstog. 125-årsjubilæet markeredes i weekenden 13.-14. maj 2023 af Vestsjællands Veterantog i Høng med kørsel Slagelse-Høng-Gørlev. Man indsatte dels eget tog bestående af Triangel-motorvogne, og dels var der besøg af DSB MO 1846, Frichs 1954, fra Jernbanemuseet i Odense. Netop MO-vognene var helt almindelige på Slagelse-Værslev og mange andre sidebaner. De var i nogen grad med til at slå disse baner ihjel, idet de tunge MO-vogne var hårde ved sporene, og samtidig var de tomandsbetjente og dermed dyre i drift. Slagelse-Værslev havde nok været bedre tjent med enmandsbetjente skinnebusser i lighed med f.eks. Tølløsebanens, men skinnebusser havde DSB en stærk aversion overfor...! Her afgår DSB MO 1846 fra Gørlev. I baggrunden anes banens gamle station i Gørlev, som i dag anvendes til privat beboelse.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.
DSB MO 1846 i Høng
DSBs MO-motorvogne er en ægte klassiker, og de satte deres præg på den danske jernbane fra leveringen af de første i 1935 til udrangeringen af de sidste i 1984. Førkrigsserierne af litra MO udgjorde 49 motorvogne bygget 1935-40, nemlig MO nr. 551-599, hvoraf de fleste senere blev omnummereret til 1951-1999. Efterkrigsserien bestod af 90 motorvogne bygget 1951-58, nummereret MO 1801-1890. Mange MO-tog blev erstattet af de nye, tyskbyggede MR-tog, mens andre så at sige blev erstattet af rutebiler i forbindelse med bl.a. de omfattende sidebanenedlæggelser i 1971. På Sjælland gik man mere over til lokomotivtrukne regionaltog med styrevogne, ligesom man på Hareskovbanen i stedet fik S-tog. Således blev antallet af MO stærkt reduceret i løbet af 1970'erne, og i 1984 forsvandt de sidste MO-tog hos DSB, da Hillerød-Helsingør overgik til betjening med lynetter af privatbanetypen. Flere MO-vogne er heldigvis overgået til bevaring, og et flot eksemplar er MO 1846, bygget af Frichs i 1954, som tilhører Jernbanemuseet i Odense. Vognen udløber imidlertid af revision i november 2023, og fortsat kørsel vil indebære, at vognen i høj grad må skilles ad og samles igen. Det ønsker Jernbanemuseet ikke, idet man vil bevare vognen, som den fremstod efter den modernisering, vognen fik som driftsvogn i 1970 - hvilket ikke ville overleve en adskillelse og gensamling. Derfor overgår vognen i 2023 til at være "museumsgenstand", og den vil derfor kun være udstillet og ikke længere på skinnerne som veterantog. Da vognen 13.-14. maj 2023 gæstede Slagelse-Værslev-banen i anledning af strækningens 125-årsjubilæum, var det derfor også et af flere afskedsarrangementer for MO 1846, som finder sted i løbet af 2023, ikke mindst mellem Odense og Fruens Bøge. På dette billede afgår MO 1846 fra Høng mod Slagelse, og den var ganske velbesøgt.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.
DSB MO 1846 ved Gørlev st.
DSB MO 1846, bygget 1954 på Frichs, er ankommet til Gørlev, hvor Vestsjællands Veterantog har indrettet sin egen særlige perron med bl.a. borde til servering en lille smule syd for den "rigtige" Gørlev station. I baggrunden knejser sukkerfabrikkens siloer. Netop Gørlev Sukkerfabrik var årsag til, at strækningen mellem Høng og Gørlev ikke blev nedlagt i 1971, da DSB ellers indstillede trafikken på Slagelse-Værslev-banen. Man fortsatte på dette stykke som godsbane, og selvom gods på bane ikke længere er, hvad det har været, så er det heldigt for Vestsjællands Veterantog i Høng, at strækningen blev bibeholdt, så man i dag kan køre på banen. MO 1846 tilhører dog Jernbanemuseet i Odense, men gæstede banen i anledning af dens 125-årsjubilæum.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.
Nobina 6406 ved Malmparken st.
Malmparken station på Frederikssundbanen åbnede i weekenden 28.-29. maj 1989, samtidig med at S-togene erstattede de lokomotivtrukne tog på strækningen Ballerup-Frederikssund. Flest busser har stationen altid haft i form af busbetjeningen på vejen Malmparken, som stationen er opkaldt efter, nemlig linjer som 7E og de sidste mange år 350S. Men der blev også indrettet en lille busterminal på sydsiden af stationen, som i midten af 2010'erne blev erstattet af den nuværende terminal. Det har været meget skiftende, hvilke linjer, der har haft endestation i terminalen, men det har især været forskellige former for myldretids- og ekspresbuslinjer - især hvis de har heddet 153 eller 153E! Nogle måneder i 2014-15 havde linjerne 142 og 145 desuden endestation ved Malmparken st. Da Region Hovedstaden indledte sit E-buseventur i marts 2016, fik Malmparken st. betjening med hele to af de nye linjer. Linje 40E passerer stationen ude på Malmparken, mens linje 55E har endestation i terminalen. Her er det en linje 40E mod Høje Taastrup, der netop er kørt under S-banebroen, som stationens perroner er placeret på ydersiderne af. Bussen er Nobina 6406, en Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro leveret til opstarten af linjen.
Foto: Thomas de Laine, 26. juli 2021.
Lokalbus 4468 som linje 215 ved Havdrup st.
Linje 215 blev oprettet 31. maj 1992 og har forbundet Havdrup, Viby og Osted lige siden, mens linjens øvrige dele har ændret sig flere gange. Fra oprettelsen kørte linje 215 fra Roskilde st. til Osted Kro, som siden 1970'erne havde været endestation for den daværende linje 214 mellem Osted, Viby, Havdrup og Solrød Strand st. Fra Osted overtog linje 215 mandag-fredag kørslen fra linje 214 til Havdrup. I praksis videreførtes busserne fra Havdrup som linje 213 til Solrød. Efter et år overtoges også weekendkørslen fra linje 214, som nedlagdes. Al kørsel i weekenden blev dog skåret væk fra december 2003. Syv år senere gennemførtes nogle store ændringer i det linjekompleks, som linje 215 indgik i, og ved den lejlighed ophørte linje 215 med at betjene strækningen mellem Osted og Roskilde. I stedet fortsatte busserne fra Osted til Avnstrup, og linje 215 erstattede fuldt ud linje 213 mellem Havdrup og Solrød Strand. På strækningen Havdrup-Solrød fik linjen også kørsel aften og weekend, hvilket kom til at gælde hele linjen fra august 2011. December 2012 blev linjen afkortet i vest til endestation ved Viby st., men det varede kun tre år. December 2015 blev linje 215 forlænget via Osted og Avnstrup til Hvalsø st., og fra Hvalsø fortsætter busserne som linje 219 til Kirke Hyllinge og omvendt. Dermed har man skabt en forholdsvis lang linje, der giver mulighed for at komme uden skift mellem Solrød og Kirke Hyllinge, hvilket der næppe er mange, der benytter sig af. Undervejs betjenes stationer på Køge Bugt-banen (Solrød Strand), Lille Syd (Havdrup), Vestbanen (Viby) og Nordvestbanen (Hvalsø). En hel række busselskaber har med årene betjent linje 215, nemlig City-Trafik (indtil 1994), Linjebus (1994-98), Bus Danmark (1998-99), Arriva (1999-2019, dog afbrudt af tre måneder med Wulff Bus i 2004), Keolis (2015-22) og Lokalbus/Vikingbus (2019-22) samt siden december 2022 DitoBus. I perioden december 2015-december 2022 var kørslen på hverdage delt mellem to busselskaber, nemlig det med kontrakten om linje 215 og det med kontrakten om linje 219. Lokalbus 4468, en Iveco Crossway LE nyleveret til linjen i 2019, holder ved Havdrup st. som linje 215 mod Solrød Strand.
Foto: Thomas de Laine, 11. december 2020.
Arriva AR 1024 på Aarhus H
Arriva har nu kørt tog i Danmark i lige knap 21 år, nemlig siden overtagelsen af privatbanen Vestbanen 1. juni 2022. Fra januar 2003 overtoges tillige trafikken på en mængde statsbanestrækninger i Midt- og Vestjylland, og denne kørsel er blevet genvundet to gange siden. Ved seneste genudbud kom også Svendborgbanen med, således at Arrivas tog nu også er dagligdag på Fyn. Til kørslen på den oprindelige kontrakt for staten leveredes bl.a. AR 1024, som er en Alstom Lint 21, der ankom i 2004. Her ses togsættet på Aarhus H før afgang mod Viborg i sommeren 2020. Til venstre for toget er det letbanens perron.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2020.
Arriva 1715 i Hillerød garage
Volvo B10BLE med Säffle System 2000NL-karosseri blev mellem 1997 og 2002 leveret i langt over 300 eksemplarer til kørsel i Hovedstadsområdet, og da busserne var stabile, velkørende og tålte lange perioder med dårlig vedligeholdelse, kunne man træffe dem på gaden som ordinære rutebusser helt frem til foråret 2019. En af leverancerne af typen var de 34 busser med numrene 1700-1733, der leveredes til Arriva i Køge forud for kontraktbegyndelsen i 8. udbud på linjerne 121, 126 og 127 m.fl. Busserne erstattede en vognpark bestående af en anden klassiker, nemlig aldrende Volvo B10M'er, men ved 8. udbud var det første gang, kørslen i Køge Bugt-området var i udbud, så der skete en kraftig fornyelse, og området fik en temmelig sen premiere på busser med lavt gulv. Da kontrakten udløb i 2005, måtte Arriva dog aflevere kørslen, og 1700-vognene spredtes til forskellige andre opgaver. Et par håndfulde kom til Arriva i Hillerød, hvor de blev brugt frem til december 2011. Denne her, bus 1715, som er fotograferet på det daværende garageanlæg i Hillerød i maj 2011, kan med lidt held faktisk træffes på gaden i 2023, idet den anvendes som partybus.
Foto: Thomas de Laine, 28. maj 2011.
Ex. City-Trafik 2937 i Skopje, Makedonien
Nordmakedonien - eller Republikken Makedonien, som landet 1991-2019 kaldte sig - er blandt aftagerne af brugte danske busser, selvom eksporten hertil aldrig har haft samme omfang som til f.eks. Polen, Rusland eller de baltiske lande. City-Trafik 2937, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, fandt til landets hovedstad Skopje i 2010-11, og her ses den i drift i byen i juni 2015. Bussen nyleveredes til opstarten af HTs buslinje 550S og City-Trafiks overtagelse af linje 500S, men udrangeredes i 2003, da kontrakten udløb. Herefter kørte den nogle år hos Solsidens Turistfart i Nørresundby, inden den via Vejstruprød Busimport blev eksporteret.
Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2015.
Vikingbus 9408 som togbus på Rebildvej, Vanløse
Togbuskørsel er nu om dage sat ganske meget i system. Blandt andet har Vikingbus en stor kontrakt med DSB om både planlagt og akut togbuskørsel. Der anvendes i vid udstrækning underentreprenører, men Vikingbus kører også meget selv. I 2019 købte Vikingbus - dengang Lokalbus - ni brugte Irisbus Crossway LE fra Norge, der blev indsat som togbusser og på diverse faste ekstrakørsler for Movia. Busserne blev nummereret 9401-9409 og bar alle den hvide og orange bemaling fra det norske trafikselskab, de havde kørt for. Alle busserne indgår stadig i Vikingbus' vognpark i foråret 2023, men siden har flere af dem fået selskabets eget hvide, blå og røde design. På et tidspunkt i april 2022 kørte S-togslinje F kun på den sydlige del af Ringbanen, nemlig mellem Fuglebakken og Ny Ellebjerg stationer. Til erstatning for den nordlige del var der indsat togbusser, hvoraf "Rød togbus" betjente alle stationerne mellem Hellerup og Fuglebakken og derfra fortsatte uden stop til Flintholm station. Vikingbus 9408 (ex. Nettbuss, Norge, nr. 23028), Irisbus Crossway LE årg. 2012, nærmer sig Flintholm ad Rebildvej i Vanløse en fredelig forårssøndag.
Foto: Thomas de Laine, 24. april 2022.
HT 1596 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Gennem en årrække havde HT den opfattelse, at chaufførerne ikke var i stand til at overvåge sikker udstigning af mere end midterdørene i en bus, og derfor blev alle nyleverede bybusser til HT og entreprenørerne frem til omkring 1980 bygget uden mulighed for udstigning fra den bageste del af bussen. Det kunne bl.a. give problemer med at få de rejsende til at gå langt nok tilbage og udnytte bagenden af bussen, da man risikerede ikke at kunne kæmpe sig frem til midterdørene i en fyldt bus hurtigt nok, når man skulle af. Trafikselskabets holdning ændrede sig efter et vellykket forsøg med et par "rigtige" bybusser med en ekstra dør bagest, og 1981-85 gik man så langt, at man fik leveret 91 busser med tre sæt dobbeltdøre og en stor bagperron. Disse busser havde plads til rigtig mange passagerer og kunne tillige udveksle dem hurtigt ved stoppestederne, men det virkede ikke altid som om, busserne blev tildelt linjer ud fra overvejelser om, hvor de egenskaber ville være nyttige. I 1992 blev 17 af busserne solgt til Linjebus i forbindelse med privatiseringen af HTs kørsel, og herefter blev de siddepladsfattige, men dørrige busser anvendt på nærtrafik- og landruter kørt af Linjebus' garager i Hørsholm og Roskilde! HT 1596, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, var en af "bagperronbusserne", og den er flot sat i stand og bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. De fleste busser i denne serie blev i 1994-95 ReBUS-renoveret, men enkelte - herunder 1596 - bevarede det oprindelige interiør. Her ses bussens mange døre tydeligt, mens den står på tværs af forpladsen foran remise 1 på Sporvejsmuseet i sommeren 2011.
Foto: Thomas de Laine, 8. august 2011.
DitoBus 4811 som linje 615 afgår fra Sorø st.
Da den sjællandske vestbane i 1856 blev forlænget fra Roskilde til Korsør, var den blevet ført syd om Sorø Sø og dermed et godt stykke syd om byen. Derfor findes der stadig i dag både en busterminal ved Sorø station og en "Sorø Byterminal", og flere buslinjer betjener begge og giver dermed forbindelse mellem toget og byen. Blandt de nævnte linjer er 615'eren, som fra Sorø Byterminal kører via Sorø station til Fuglebjerg og Bisserup. DitoBus 4811, Volvo B12M-62/Carrus årg. 2005, ses her på Stationspladsen i Sorø efter afgang mod Bisserup. I årene 1903-1950 forbandt en jernbanelinje Sorø station med Sorø by og Vedde på Tølløsebanen. På Sorø station lå denne banes sporareal bag bussen på billedet, og banens gamle tracé gennem skoven herfra og til Sorø by henligger som sti.
Foto: Thomas de Laine, 30. marts 2022.
Arriva 1665 som linje 200S på Tårnvej ved Rødovre Centrum
HT oprettede linje 200S som trafikselskabets fjerde S-buslinje ved sommerkøreplansskiftet 2. juni 1991. Linjen udgik fra Friheden st. og kørte via Hvidovre Hospital, Rødovre st., Rødovre Centrum, Husum Torv, Gladsaxe Trafikplads og Buddinge til Lyngby st. Ruten har egentlig ikke været ændret meget i de forløbne 32 år, men det bør nævnes, at linjen i 1994-95 var forlænget til Klampenborg st. i myldretiderne, at den siden 2010 fortsætter til Avedøre Holme i myldretiderne, og at den i 2017 blev afkortet fra Lyngby st. til Buddinge st. Den kan ventes afkortet yderligere et stykke, nemlig til Gladsaxe Trafikplads, i forbindelse med Ring 3-letbanens åbning. Det var HTs egen busdivision, der kørte linjen fra oprettelsen, og det var med Leyland-DAB serie 8-busser stationeret på garageanlægget i Gladsaxe. 1994-98 stod Unibus for kørslen, som derefter overgik til Combus, hvis busser og linjer overtoges af Connex i 2001. City-Trafik vandt linjen med virkning fra 2004 og kørte frem til foråret 2012, hvor den måtte afleveres til Arriva, som stadig kører på linjen. Materiellet har skiftet en del, hovedsageligt ved kontraktskiftene i 1994, 1998 og 2004, men i de seneste år har Arriva rokeret busser mellem linje 200S og andre linjer et par gange. I nogle år optrådte flere af de Volvo B12BLE/Vest-busser, Arriva i 2017 overtog med linje 5A fra Keolis, således på 200S, men de er efterfølgende udvekslet med lidt nyere Scania OmniLink-busser. Her er det 1665 (opr. Nettbuss 8465), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Tårnvej i Rødovre.
Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2021.
Arriva 2246 på Midttrafik-rute 200 ved Universitetsparken, Aarhus
8. august 2011 blev der indført et nyt bybussystem i Aarhus, hvor A-busbegrebet blev adopteret fra København. Ved samme lejlighed var der optræk til, at også rutebilruterne 100 og 200 skulle "moviaficeres" med indførelsen af et S-buskoncept, men sådan blev det alligevel ikke, da det kom til stykket. På det, som dermed ikke er den aarhusianske 200S, ses her Arriva 2246, Volvo B8R/Wroclaw årg. 2017, på Nørrebrogade ved Universitetsparken.
Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.
Lokaltog Lm 24 øst for Ravnholm st.
Nærumbanen har udskiftet hele sin materielpark på én gang tre gange i banens snart 125-årige historie, nemlig i 1952, 1968 og 1999. Banens fire nuværende Duewag RegioSprintere, Lm 22-25, blev indsat i februar 1999, hvor de erstattede banens solokørende Y-togsmotorvogne. Om nogle år gentager historien sig måske, idet Lokaltog har et udbud af batteritog i gang, som bl.a. skal afløse RegioSprinter-materiellet. Der er i øvrigt kun bygget temmelig få RegionSprintere i alt, og der er nærmest tale om en slags dieselsporvogn, som i Zwickau i Tyskland faktisk kører helt ind i byen på et spor, som deles med en af sporvognslinjerne. Nærumbanen har på papiret været elektrificeret flere gange, og en sammenkobling med den under anlæg værende Ring 3-letbane har været overvejet, men indtil videre kører den hyggelige, lille bane videre i isolation. Banen forbandt oprindeligt Lyngby på Nordbanen med Vedbæk på Kystbanen, men strækningen mellem Nærum og Vedbæk blev nedlagt i begyndelsen af 1920'erne som den første egentlige jernbanenedlæggelse i landet. I 1936 og 1954 blev først den sydlige og dernæst den nordlige endestation tillige flyttet. RegioSprinter Lm 24 er på dette billede på vej mod Nærum lige øst for Ravnholm station. Til venstre ligger den tidligere Ravnholm Papirfabrik, som engang havde betydning for banen som godskunde med sidespor til fabrikken.
Foto: Thomas de Laine, 30. april 2023.
Nobina 6504 ved Kolding st.
Der er foreløbig solgt 83 Ebusco'er i Danark, som alle er af modellen 2.2 og for de 81' vedkommende leveret til Nobina - herunder De Blaa Omnibusser - i 2021-23. 29 af busserne blev indsat i Kolding ved Nobinas overtagelse af bybuskørslen fra Tide Bus fra ultimo juni 2022, og det er eneste vogntype på kørslen de næste 10 år. Kolding-vognene er nummereret direkte i forlængelse af de Ebusco'er, der blev leveret til Roskilde og Frederikssund garager i 2022. Bus 6504, som her forlader Kolding st. på Sydtrafiks rute 254 mod Hejlsminde, er dermed laveste busnummer på Kolding-kørslen, hvor busserne altså også optræder på visse rutebilruter.
Foto: Thomas de Laine, 26. april 2023.