Myldretid

Menu

Billeder ➜ Fotografer ➜

Alle billeder optaget af Kim Løvenskjold

Kim Løvenskjold har taget 104 billeder på Myldretid:

Sporvogn 1611 i Braila, Rumænien

Sporvogn 1611 i Braila, Rumænien

Braila har en del brugtimportede sporvogne fra Tyskland. Denne Düwag-ledvogn er en af dem.

Foto: Kim Løvenskjold, 29. september 2009.

Trolleybus 1502 i Sofia, Bulgarien

Trolleybus 1502 i Sofia, Bulgarien

Sofia er hovedstad i Bulgarien og har ca. 1,4 mio. indbyggere. Den kollektive trafik udgøres af en undergrundsbane, et sporvognsnet, trolleybusser og endelig almindelige busser. Ikarus 280T-trolleybus nr. 1502 på linje 11 i Sofia.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.

Trolleybusser i Sofia, Bulgarien

Trolleybusser i Sofia, Bulgarien

To Ikarus 280T-trolleybusser i Sofia. Forreste vogn er bus 2702 på linje 9.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.

Trolleybus 1801 i Sofia, Bulgarien

Trolleybus 1801 i Sofia, Bulgarien

Trolleybus nr. 1801 bygget af Gräf & Stift i Sofia.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.

Sporvogn 2012 i Sofia, Bulgarien

Sporvogn 2012 i Sofia, Bulgarien

Sporvogn nr. 2012 i Sofia er en Tatra T6 årgang 1991, der passer til Sofias smalle sporvidde 1009 mm. Byens samlede sporvejsnet er på omkring 180 km og grundlagt i 1901. Også normalsporede strækninger indgår i nettet.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.

Sporvogn 4130 i Sofia, Bulgarien

Sporvogn 4130 i Sofia, Bulgarien

Et normalsporet sporvognstog i Sofia bestående af to Tatra T6-motorvogne årgang 1989-91.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.

Sporvogn 812 i Sofia, Bulgarien

Sporvogn 812 i Sofia, Bulgarien

En smalsporet Sofia-sporvogn, nr. 812, bygget på den lokale fabrik i byen i 1985 eller 1986. Man ser dog tydeligt inspirationen fra samtidige østeuropæiske modeller.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.

Sporvogn 938 i Sofia, Bulgarien

Sporvogn 938 i Sofia, Bulgarien

Sporvogn nr. 938 i Sofia er en lokalt produceret vogntype fra 1980, som omkring 2000 er blevet faceliftet og forsynet med lavgulvsmidtersektion.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.

KS 531 efter ankomsten til Danmark

KS 531 efter ankomsten til Danmark

Prototypen for Volvo B59 blev udviklet i forbindelse med en ordre til Københavns Sporveje. Efter at have været på prøve hos sporvejene som ny, kom den til at indgå i serieleverancen, og serien efterfulgtes frem til 1981 af endnu flere Volvo B59'ere og efterfølgeren B10R til KS og HT. Prototypen forlod den almindelige drift i 1982 og kom et par år senere til Volvo i Sverige, hvor den blev bevaret for eftertiden. I foråret 2009 er den igen på dansk grund, nu hos Busbevarelsesgruppen Danmark.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. april 2009.

Solaris Urbino 12 LE

Solaris Urbino 12 LE

Kruse, Skørringe Turistbusser og Jørn Juul har bestilt Solaris Urbino-laventrébusser som denne til indsættelse på Lolland i 2009. Det er de første busser af typen i Movias område og repræsenterer den nye fortolkning af begrebet 'rutebil'! Bemalingen på dette eksemplar afslører et tilhørsforhold til trafikselskabet i det franske departement Loiret.

Foto: Kim Løvenskjold, 23. marts 2009.

Irisbus Crossway LE hos Vejstruprød Busimport i Karlslunde

Irisbus Crossway LE hos Vejstruprød Busimport i Karlslunde

En ny bustype, der måske er på vej til Hovedstadsområdet, er laventrébussen Irisbus Crossway LE. Den danske importør Vejstruprød Busimport har netop fået godkendt typen til kørsel for Movia. Et eksemplar af racen var til stede, da Vejstruprød fredag 3. oktober holdt indvielsesreception på sit nye serviceværksted i DABs tidligere faciliteter i Karlslunde. Bussen er en laventrébus, her i tredørsversion med dobbelt for- og midterdør og en enkeltbred bagdør i to blade. Busser til Movias entreprenører kommer nok til at afvige med hensyn til fordørene, idet Movias buskrav normalt ikke tillader udsvingsdøre foran eller fordøre, der rager længere frem end fronten. Det bliver spændende at se, hvem der bliver første kunde.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. oktober 2008.

Aalborg Omnibus Selskab 268 fra dørsiden i Kr. Værløse

Aalborg Omnibus Selskab 268 fra dørsiden i Kr. Værløse

Aalborg Omnibus Selskab 268 tilhører nu Busbevarelsesgruppen Danmark. Det er en Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1988, og her ses bussen i Kr. Værløse.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. marts 2008.

Aalborg Omnibus Selskab 268 fra vinduessiden i Kr. Værløse

Aalborg Omnibus Selskab 268 fra vinduessiden i Kr. Værløse

Aalborg Omnibus Selskab blev i 2000 overtaget helt af Combus, der siden 1990'erne havde haft aktiemajoriteten i det tidligere kommunalt ejede bybusselskab. Bus 268 blev ved den lejlighed til nr. 4268. Året efter blev Combus overtaget af Arriva og efter et udbud af kørslen i 2002 blev 4268 udrangeret efter 14 års trafik i Aalborg. Inden da havde den præsteret 1,1 mio. kørte kilometer.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. marts 2008.

Aalborg Omnibus Selskab 268 på værkstedet hos Vejstruprød Busimport

Aalborg Omnibus Selskab 268 på værkstedet hos Vejstruprød Busimport

Efter udrangeringen i 2002 kom Aalborg Omnibus Selskab 268 til Vejstruprød Busimport. Her henstod den fem og et halvt år, indtil Busbevarelsesgruppen Danmark i marts 2008 overtog den. Vejstruprød Busimport sponsorerede en del arbejde på bussen, så den kunne blive køreklar igen, og her ses den på firmaets værksted.

Foto: Kim Løvenskjold, 27. marts 2008.

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra front og dørside

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra front og dørside

Efter en karriere som rutebil på de nordjyske landeveje er denne bus i dag museumsbus. Det er en Volvo B10M-rutebil fra 1986 med Aabenraas såkaldte M85-karrosseri. Gennem tiden har bussen tilhørt Thorkilds Rutebiler i Dronninglund, Dania Bustrafik, Combus, Connex/Veolia og nu en gruppe under Busbevarelsesgruppen Danmark. Hos Combus og Connex/Veolia kørte den med nr. 8227. Her ses den efter nylakering i NT-design ved Busbevarelsesgruppens depot i Knardrup.

Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra bagende og vinduesside

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra bagende og vinduesside

Denne bus blev i 1986 leveret til vognmand Thorkild Christensen, Dronninglund. Dengang havde hver vognmand sin egen bemaling. Ved overgangen til licitationer i 1990'erne blev der lavet om på det: Trafikselskaberne begyndte at forlange ensartet bemaling af alle entreprenørernes busser. I Nordjylland skulle rutebiler være sølvgrå med skrå lyseblå, hvide og mørkeblå bånd omkring fronten og bagenden. Bussen her overgik ved licitation i 1995 til Dania Bustrafik, der var Swebus' jyske busselskab. Med Dania fulgte den med ind i Combus', der et par år senere købte Swebus' danske aktiviteter og gav bussen internnummer 8227. Nu er bussen bevaret, og det bliver i den sølvgrå NT-kontraktbemaling. Foto i Knardrup lige efter heloplakering.

Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra bagende og dørside

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra bagende og dørside

Combus 8227 må være landets første museumsbus, der bliver bevaret i et trafikselskabs kontraktbemaling. Foto i Knardrup lige efter heloplakeringen.

Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra front og vinduesside

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra front og vinduesside

Den nylakerede Combus 8227 i Knardrup.

Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.

BBA 3001 i Tilburg, Holland

BBA 3001 i Tilburg, Holland

Efter tabet af linje 2A i København, har linjens DAF SB220GG-LF/Berkhof-gasbusser fundet nye græsgange. Veolia sendte i 2006 et antal af busserne til den hollandske by Tilburg, hvor man har selskabet BBA. De fleste af de øvrige kom som bekendt til Køge Bugt-området. Hverken i Tilburg eller i Køge kom introduktionen af denne bustype dog til at forløbe problemfrit, men i begyndelsen af december 2006 kunne man da f.eks. møde BBA vogn 3001 i drift. Denne bus kørte i København med nummer 6286.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. december 2006.

BBA 3001 og en makker i Tilburg, Holland

BBA 3001 og en makker i Tilburg, Holland

BBA 3001, ex. Linjebus/Connex i Danmark nr. 6286, i drift i Tilburg, Holland. Til venstre ses lidt af vognsiden på én af søstervognene.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. december 2006.

Ex. AOS 245 og ex. OB 130 fra Busbevarelsesgruppen Danmark

Ex. AOS 245 og ex. OB 130 fra Busbevarelsesgruppen Danmark

7. oktober 2006 stiftedes en ny gruppe under Busbevarelsesgruppen Danmark. Den nye gruppe bevarer Odense Bytrafik nr. 130, en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1982. Denne bustype er særdeles karakteristisk for Odense, og her ses den sammen med en lige så karakteristisk bus fra Aalborg, nemlig Aalborg Omnibus Selskab nr. 245, en Volvo B10R-59/Aabenraa fra 1983. Aalborg-bussen tilhører en anden gruppe under Busbevarelsesgruppen Danmark. Udover de to viste busser arbejder Busbevarelsesgruppen i øjeblikket på at bevare en Fris-ledbus.

Foto: Kim Løvenskjold, 7. oktober 2006.

Opstilling af ex. DSB nr. 069, 002 og 020

Opstilling af ex. DSB nr. 069, 002 og 020

Busforsyningen og Københavns Bushandel råder for tiden over tilstrækkeligt mange tidligere DSB-busser til, at der 7. oktober kunne arrangeres en opstilling med hele tre DSB-røde Volvo-busser: Fra venstre ex. DSB 069, Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1986 med det særlige dørarrangement 1-0-1½ (som på SAS-busserne), i midten ex. DSB 002, Volvo B10M-60/DAB-rutebil fra 1984, og til højre ex. DSB 020, Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebil fra 1985. Busserne kom alle senere til Connex.

Foto: Kim Løvenskjold, 7. oktober 2006.

Ex. AOS 245 og ex. Combus/Connex 8227

Ex. AOS 245 og ex. Combus/Connex 8227

To nordjyder side om side: Til venstre ex. Aalborg Omnibus Selskab vogn 245, der nu tilhører Busbevarelsesgruppen Danmark, og til højre ex. Connex vogn 8227 fra Københavns Bushandel. Connex-bussen har haft flere ejere, bl.a. Combus, der også en kort periode i 2000 har været ejer af Aalborg-bussen.

Foto: Kim Løvenskjold, 7. oktober 2006.

Veolia-bus til Køge under bygning i Säffle, Sverige

Veolia-bus til Køge under bygning i Säffle, Sverige

Veolia har 15 nye Volvo B7RLE-busser på vej til Køge Bugt-linjerne. Busserne skal leveres i ugerne 45-47 og får, i modsætning til de nye vogne på linje 18, karrosseri fra Säffle. Her er en af busserne, den med karr.nr. S060087, under bygning på Säffle-fabrikken i Sverige.

Foto: Kim Løvenskjold, 29. september 2006.

Veolia-bus til Køge på Säffle-fabrikken, Sverige

Veolia-bus til Køge på Säffle-fabrikken, Sverige

En af de nye Volvo B7RLE/Säffle-busser til Veolia i Køge på Säffle-fabrikken i Sverige.

Foto: Kim Løvenskjold, 29. september 2006.