Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 4. december

Billeder optaget 4. december

7 billeder

De Bornholmske Jernbaner 18 i Køge I weekenden 3.-4. december 2011 lå det bornholmske juleskib ved Baltic Kaj på havnen i Køge, hvorfra også Bornholmerbåden nu til dags sejler. I den anledning var der tilslutningskørsel med veteranbus i halvtimesdrift mellem Baltic Kaj, Torvet og stationen. Kørslen fandt sted med Bushistorisk Selskabs Leyland-DAB Tiger Cub årgang 1967, der i sin tid blev født til De Bornholmske Jernbaner som vogn 18. Her runder bussen Teaterbygningen på vej mod havnen.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2011

Arriva 1903 på Tessebøllevej, Herfølge 12. december 2010 indføres et nyt bussystem i Køge-området med bl.a. A-busser. Bybuslinjerne 501 og 502, der har eksisteret siden april 1977, bliver nedlagt. Til erstatning for disse og flere andre linjer kommer der to nye A-buslinjer - 101A og 102A. Allerede en uges tid inden køreplansskiftet begyndte der dog at dukke busser op med røde A-bushjørner. Her er det Arriva 1903 (opr. Veolia 6399), Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2006, som linje 502 på Tessebøllevej i Herfølge. De to A-linjer skal tilsammen bruge 12 busser, så de fleste af Køge garages 15 B7RLE-busser (nr. 1901-1915) vil nok få røde hjørner.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2010

Nobina 6060 på Fabriksparken i Glostrup Denne Scania OmniLink kom til Danmark i slutningen af 2008 samtidig med 29 tilsvarende busser til Arriva. Siden da har bussen turneret som lånevogn hos Movias entreprenører og har således været på besøg hos DitoBus, De Hvide Busser, Fjord-bus og De Blaa Omnibusser. Nu er den solgt til Nobina (tidl. Concordia Bus), som skal bruge den i Næstved, når man overtager bybusserne dér i foråret 2010. Grunden til Midttrafiks logo på fronten er, at Nobina anvendte bussen ved et kontraktunderskrivelsesarrangement foran Randers Regnskov. Nobina har vundet bybusdriften i Randers, som fra foråret 2010 skal betjenes med 14 stk. Scania OmniLink.

Foto: Sikandar Sahil, 4. december 2009

ER-sæt 33 ved Trekroner st. Regionaltogslinien mellem Roskilde og Lufthavnen nedlægges ved køreplansskiftet i januar 2005. Ved at inddrage disse tog frigøres der kapacitet til flere tog til og fra København på både Roskilde- og Kastrup-banen. Togene "fylder" meget, da de skal grene til og fra ved Vigerslev og Kalvebod og standse i Glostrup. Desuden har de uden for myldretiderne ikke de store passagertal. Linien oprettedes i 1998, da Kastrup-banen indviedes og kræver to tog i brug, "Kaj og Bøje". Materiellet har gennem tiden været IR4 (litra ER), EA og Bn-vogne, IC3 (litra MF) og endda Øresundstog (litra ET). I den sidste lange tid har man kørt med EA og Bn-vogne mandag-fredag og IR4 i weekenden. Lørdag d. 4. december 2004 var det ER-sæt nr. 33 (i nyt design), der passerede Trekroner st. på vej mod Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2004

ME 1504 og Bn-vogne ved Trekroner st. De røde tog eller "kvægvognene" har reelt ikke længe tilbage. Meningen er, at de skal udrangeres, når IC4 (litra MG) bliver sat i trafik. IC3'erne flyttes til den tid fra InterCity-trafikken til brug som regionaltog. ME 1504 med Bn-vogne, et typisk sjællandsk regionaltog, der at dømme efter tidspunktet (lørdag kl. 14.07) må være på vej mod Rødby Færge, passerer Trekroner st.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2004

ME 1527 og dobbeltdækkervogne ved Trekroner st. Fra 1. december 2002 udføres en del af regionaltogskørslen på Sjælland med ME og lejede dobbeltdækkervogne. DSB har været frække nok til at genbruge ellers hellige litra som B og Bk på disse vogne. De ME-lokomotiver, der trækker dobbeltdækkerstammerne, blev ved samme lejlighed malet om i et blåt/rødt design. I perioden op til indsættelsen af dobbeltdækkerne kunne disse lokomotiver ses trække røde vogne. ME 1527 med dobbeltdækkervogne (litra B, Bk m.fl.) ved Trekroner st. på vej mod Vordingborg.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2004

To MF-sæt i gammelt og nyt design ved Trekroner st. DSB er igang med et designskifte. Det betyder, at man i disse år kan se tog, der består af materiel i forskelligt design. Her er det to IC3-tog i henholdsvis gammelt og nyt design, der passerer Trekroner st. Selvom de hvide tog let kom til at se beskidte ud - det ses tydeligt på MF-sæt nr. 29, der er forrest i billedet - så var det gamle design nu alligevel mere vovet. Det nye design ligner mere det, man kan møde alle andre steder. Dermed ikke sagt, at det ikke er nydeligt.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2004

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
20. september 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.