Myldretid

Menu

Billeder ➜ Optagelsesdato ➜

Billeder taget 3. december

Her vises alle billeder af busser taget 3. december i forskellige år:

De Hvide Busser 8787 ved Helsingør st.

De Hvide Busser 8787 ved Helsingør st.

De første Scania CityWide-busser er efterhånden kommet i drift i Danmark. Blandt de første købere er De Hvide Busser i Nordsjælland, der har modtaget 4 styk til linje 388, Strandvejsbussen. De Hvide har ellers ikke traditionelt været Scania-kunde. Her ses den ene, bus 8787, før afgang fra Helsingør station. Destinationsskiltet drillede.

Foto: Jens Palmqvist, 3. december 2013.

City-Trafik 2100 på Røde Mellemvej, København

City-Trafik 2100 på Røde Mellemvej, København

City-Trafik 2100, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 78 på Røde Mellemvej ganske kort før udrangeringen.

Foto: Thomas Weidekamp, 3. december 2010.

VDL Citea-demobussen i Glostrup

VDL Citea-demobussen i Glostrup

VDL Citea CLE er en ny model fra VDL Bus. Et demoeksemplar i 13,7 meter-varianten er kommet til VDL på Naverland i Glostrup, og den er opbygget efter Movias krav. Vi kommer formentlig snart til at se den på prøve i Hovedstadsområdet.

Foto: Mick Bruce, 3. december 2009.

VDL Citea-demobussen bagfra hos VDL i Glostrup

VDL Citea-demobussen bagfra hos VDL i Glostrup

VDL Citea-demobussen set bagfra hos VDL på Naverland i Glostrup.

Foto: Jeppe Steensgaard, 3. december 2009.

Et kig fremad i VDL Citea-demobussen

Et kig fremad i VDL Citea-demobussen

Forenden af VDL Citea-demobussen set indefra.

Foto: Jeppe Steensgaard, 3. december 2009.

Interiør af VDL Citea-demobussen

Interiør af VDL Citea-demobussen

Interiørbillede af VDL Citea-demobussen hos VDL på Naverland i Glostrup. Som det ses, har bussen sædebetræk, holdestænger osv. efter Movias designregler.

Foto: Jeppe Steensgaard, 3. december 2009.

Dansk Uddannelsescenter ZY 23 691 på Roskildevej, Albertslund

Dansk Uddannelsescenter ZY 23 691 på Roskildevej, Albertslund

City-Trafik 2057, DAB 12-1200B årg. 1992, tilhører siden 2009 Dansk Uddannelsescenter i Brøndby. Her ses bussen på Roskildevej i Albertslund.

Foto: Jeppe Steensgaard, 3. december 2009.

City-Trafik 2484 på Naverland garage

City-Trafik 2484 på Naverland garage

City-Trafiks nye bus 2484, VDL Ambassador årg. 2009, omgivet af City-Trafik-chauffører på Naverland-anlægget.

Foto: Mick Bruce, 3. december 2009.

BBA 3001 i Tilburg, Holland

BBA 3001 i Tilburg, Holland

Efter tabet af linje 2A i København, har linjens DAF SB220GG-LF/Berkhof-gasbusser fundet nye græsgange. Veolia sendte i 2006 et antal af busserne til den hollandske by Tilburg, hvor man har selskabet BBA. De fleste af de øvrige kom som bekendt til Køge Bugt-området. Hverken i Tilburg eller i Køge kom introduktionen af denne bustype dog til at forløbe problemfrit, men i begyndelsen af december 2006 kunne man da f.eks. møde BBA vogn 3001 i drift. Denne bus kørte i København med nummer 6286.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. december 2006.

BBA 3001 og en makker i Tilburg, Holland

BBA 3001 og en makker i Tilburg, Holland

BBA 3001, ex. Linjebus/Connex i Danmark nr. 6286, i drift i Tilburg, Holland. Til venstre ses lidt af vognsiden på én af søstervognene.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. december 2006.