Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder efter dato > Billeder optaget 2. december

Billeder optaget 2. december

14 billeder

De Blaa Omnibusser 4084 ved Farum st. De Blaa Omnibusser 4084, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2010, som linje 333 ved Farum st.

Foto: Thomas Weidekamp, 2. december 2010

De Blaa Omnibusser 4086 fra vinduessiden ved Holte st. Bus nr. 4086 er det hidtil højeste vognnummer hos De Blaa Omnibusser. Bussen er en Volvo B7RLE med det faceliftede 8500LE-karrosseri, samlet på fabrikken i Säffle i Sverige.

Foto: Thomas Weidekamp, 2. december 2010

De Blaa Omnibusser 4086 forfra ved Holte st. De Blaa Omnibusser 4086, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2010, ved Holte st.

Foto: Thomas Weidekamp, 2. december 2010

Kruse 7191 ved Roskilde st. Bus 7191 er den ene af Kruses nye telebusser til telebuskørslen for Movia, som selskabet vandt efter Busserne A/S, som bukkede under i 2008. Her ses den som linje 829 ved Roskilde st.

Foto: Jeppe Steensgaard, 2. december 2009

City-Trafik 2482 på Naverland garage Når City-Trafik 20. december 2009 overtager linje 29 og 166 fra Arriva, bliver der indsat VDL Ambassador-letvægtsbusser på linjerne. Bortset fra de hvide klimatopmødehjørner, er det altså et realistisk syn med City-Trafiks bus 2482 som linje 29. Foto på Naverland garage.

Foto: Jeppe Steensgaard, 2. december 2009

City-Trafik 2483 på Naverland garage Under klimatopmødet i København 2009 ("COP15") skal City-Trafik stå for driften på to særlige buslinjer for topmødets deltagere. Linjerne kører i dagene 6.-19. december. Der er tale om en rute mellem Bella Center og City og en anden mellem Bella Center og Lufthavnen. Kørslen kræver 27 busser, og City-Trafik indsætter de nye busser, som selskabet fra 20. december skal bruge på linjerne 29, 42/43 og 166, som overtages fra Arriva. Klimatopmødebusserne får hvide hjørner, som det her ses på bus 2483 på Naverland garage.

Foto: Jeppe Steensgaard, 2. december 2009

City-Trafik 2495 på Naverland garage City-Trafik 2495, VDL Ambassador årg. 2009, med COP15-beskiltning og -design på Naverland garage. I alt har City-Trafik anskaffet 18 nye busser af typen, nr. 2481-2498.

Foto: Jeppe Steensgaard, 2. december 2009

Berkhof-prøvebussen set fra vinduessiden på Toftegårds Plads i Valby I månederne december 2005-februar 2006 prøvekører HUR og Arriva en VDL Berkhof Ambassador 200, der bl.a. adskiller sig fra de gængse busser ved at være cirka 20 procent lettere med lavere brændstofforbrug til følge. 2. december blev bussen præsenteret på Slothspladsen foran HURs hovedsæde i Valby. Myldretids udsendte var naturligvis til stede! Prøvebussen er 11,95 meter lang og har en 6 liters Cummins-dieselmotor. Karrosseriet er af rustfrit stål, men bygget på en måde, så det sammen med den lille motorstørrelse bliver en let bus. Eksemplaret, der er på prøve har ZF-gear, men typen kan også leveres med Voith-gear.

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005

Berkhof-prøvebussen set fra dørsiden på Toftegårds Plads i Valby Prøvebussen er indrettet med dørarrangement 1-2-0, 34 siddepladser og 46 ståpladser, lille midterperron og enkeltsæder i dørsiden mellem for- og midterdør. Denne indretning med få døre egner sig selvfølgelig ikke godt til kørsel i det indre København, men på mange linjer uden for byen giver det god mening. Skal typen køre i HUR-området fremover vil det også være med 1-2-0-døre, ca. 40 siddepladser inkl. klapsæder og med sideperron i stedet for midterperron. I første omgang prøvekøres bussen på linjer i Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-området, og der kommer man vist næppe til at savne de "manglende" døre. Bussen er på billedet skiltet "346 Espergærde st.".

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005

Berkhof-prøvebussen set bagfra på Toftegårds Plads i Valby Den sølvgrå lakering er meget passende, taget i betragtning af, at prøvebussen i første omgang skal køre hos Arriva i Kokkedal på linje 340, 345, 346, 347, 803 og 806. Her kørte Hornbækbanen og Helsingør-Bussen jo netop i gamle dage med sølvgrå busser. Der stod dog ikke "VDL" og "Strength through co-operation" på dem!

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005

Berkhof-prøvebussen set indefra Efter midterdøren har prøvebussen to små trin op til det skrånende gulv i den bageste del af bussen. Bussen er indrettet med et lidt spraglet sædebetræk, gule holdestænger og den krævede ramme til taksttabellen og køreplansholdere mv. ved midterdørene.

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005

Partner Bus 8410 i Biltris Partner Bus' vogn 8410 er en Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebil med dørarrangement 1-1-0. Den er nyleveret til Frederikssund-Skibby Bustrafik i 1991, og den må derved være den senest nyleverede HT-rutebil med enkeltdøre. Siden 1994 har bussen kørt hos Partner Bus, som Frederikssund-Skibby Bustrafik da tog navneforandring til, og fra 1998 hed den 8410. De sidste år kørte den på skolebusruterne 218, 220, 221 og 222. Den var i drift sidste gang hos Partner Bus 2. december 2004 på linje 224 (tidligere linje 222), efter at firmaet havde fået nye busser ved HURs 15. udbud. Dennis Holm Petersen fangede den i Biltris på dagen.

Foto: Dennis Holm Petersen, 2. december 2004

Connex 5260 hensat i Maribo Connex 5260 er én ud mange busser, der i 1994 renoveredes hos DAB til brug som hos Unibus. I 1996 blev nogle af disse overtaget af City-Trafik. Heriblandt var den senere nr. 5260, der fik nr. 2601 hos City-Trafik, der havde den en periode i 1996 til brug på linie 141/144/149, indtil de nye ledbusserne kunne leveres, og igen fra 1997 til brug som ekstrabus på linie 550S. I 1998 blev bussen solgt til Combus i HT-området, der gav den internnr. 5260, og herfra kom den over til Connex 1. maj 2001 med Combus' øvrige HUR-aktiviteter. Den blev udrangeret i 2003, hvor Connex afgav en del kørsel. Nu henstår den på Connex' plads i Maribo. Bussen er oprindelig bygget til Birkerød Bus Compagni sammen med to søstervogne i 1989. Alle tre busser kom til Unibus og videre til City-Trafik, men herefter blev de spredt for alle vinde.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 2. december 2004

Connex 8243 hensat i Maribo Connex 8243 er en Leyland-DAB 7-1200L-rutebil, der er overtaget med halvdelen af Combus 1. maj 2001. Combus gav de brugte busser, man overtog ved licitatioenrne, numre i en 8000-serie. Her på sine gamle dage er 8243 blevet hensat i Maribo.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 2. december 2004

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
25. september 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis_dato.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.